Minimal gevinst ved at flytte folk fra dagpenge til kontanthjælp

Formålet med at presse overførselsindkomsterne er ikke at spare håndører.

Det drejer sig om at trykke lønnen ned på længere sigt, og det vil først for alvor kunne lykkes, når de lønarbejdende er skræmte nok over udsigterne til arbejdsløshed til at acceptere fortsat reallønstab..

Jo Søren.

Virkeligheden sætter Helle og nok også Margrethe på plads.

De lønninger, der skulle presses ned eller bortfalde, berøres jo slet ikke her - de folk har ikke brug for dagpengesystemet.
Desværre sidder der jo også en Bente Sorgenfrey, der mener, at hendes opgave er at fortsætte socialrådgivernes fornemmelse af magt over folks liv, selvom det i realiteten er stærkt belastende for enhver ikke at kunne gå på arbejde og yde en positiv indsats for dem, man er i berøring med.
Vi havde engang et godt samfund, nu har vi et af de værste, fordi alle de afbødende ressourcer i civilsamfundet ikke findes i vores land, hvor vi har overladt en masse social sikring til vore politiske repræsentanter, der dog desværre ikke har vist sig deres ogave voksen og i stedet har udviklet helt andre planer med vores samfund.
Dette er en skøn kommentar fra Søren Blaabjerg i en anden tråd des andgående: http://www.information.dk/308278#comment-635106

Det er en stor gevinst for os der har været på kontanthjælp længe, at vi nu får lov til at gå sammen med de nye og ressourcestærke ledige, som kommer direkte fra arbejdsmarkedet. Mange af dem er fyldt med optimisme og gåpåmod og forestillingen om at de ledige bare er dovne, bliver i det mindst diskuteret i et lidt bredere perspektiv, når også kernevælgerne rammes.

Hvilken virkelighed og hvornår kommer den? Indtil videre er der ikke nogen der protesterer eller igangsætter demonstrationer. I stedet blogger vi alle flittigt med vore gode intentioner men det tror jeg sgu ikke flytter noget. Udtryk for min egen selvransagelse

Det indgår vel i regeringens beregning, at en stor del af de personer, som nu mister dagpengeretten, end ikke er berettiget til bistandshjælp.

Der er jo i mange tilfælde tale om veletablerede borgere med eget køretøj, bolig eller anden formue, som skal afvikles, før de er berettiget til bistandshjælp; desuden har mange af dem en ægtefælle eller partner, som såvidt muligt skal forsørge dem, så de kun er berettiget til lidt eller intet fra det offentlige.

Reformerne rammer nu i stigende grad folk i 50-60 års alderen, som har haft arbejde og forsikret sig imod ledighed igennem årtier. Alene i kraft af deres alder befinder de sig bagest i arbejdsløshedskøen, hvor de nu har to år til at finde et job. Ellers står man til at miste alt, hvad man har opbygget gennem et langt liv. Hidtil var netop de ældre på flere måder beskyttet mod de barske konkurrencevilkår, som ellers hersker på arbejdsmarkedet. Man var sikret sine dagpenge efter de 55, og der var mulighed for efterløn og seniorjob. Idet reformerne har barberet denne beskyttelse ind til benet, og tværtimod lægger op til, at lønmodtagerne skal være udsat for arbejdsmarkedets pres indtil de bliver 67 eller endda 70 år, må man konstatere, at de sidste rester af medmenneskelighed er forsvundet fra dette system, hvor befolkningen tilsyneladende har accepteret, at de svagest stillede - ofte ældre - skal miste alt, for at de bedst stillede kan få endnu mere.

Alfa-segmentet har tilrettelagt denne dagsorden, så der mobbes hele vejen ned igennem systemet. Alle frygter for at miste deres job og adlyder derfor altid retningslinjerne, mens man med en dyrisk blanding af angst og fryd ser mere eller mindre hånende til, når omega-segmentet ofres på fattigdommens alter.

Jo, der er skam tænkt på, hvor meget samfundet kan spare, ved at lade de fattigste betale alt hvad de ejer og har, Reformen udsender netop de signaler, som magtens mennesker ynder at omgive sig med. og giver grobund for mere politistatsagtige forhold.

Det uhyggelige er, at venstrefløjen i så høj grad er gået med på disse præmisser, at de utvivlsomt vil blive lempet igennem. Man har fra alle sider stirret sig blind på “arbejde” og “økonomisk vækst” som det eneste saliggørende og fortsætter ufortrødent med kurs imod det globale kollaps.

Pension....
Dagpenge......
Kontant-hjælp....
Efterløn........
S.U................................it's a party

Alt imens sidder en tidligere løn-hunter fra det politiske liv, Per stig Møller og har store problemer med at finde plads til sine bøger.

Vestager har problemer med at skjule sin foragt

Og resten leder efter nye minoriteter at sparke til, i håbet om at finde nye svin i den danske befolkning

Desværre, Marie og Lise Lotte, tror jeg , at de faktisk er ligeglade med folks jordiske gods - de vil af med de privilegier, som en betalt arbejdsløshedsforsikring trods alt giver folk, selvom den allerede over årtier er blevet undergravet skridt for skridt!
Hele giften er den vægt på ejendomsret, politikerne igen lægger. Den er om noget blevet så hellig en ko igen, at den undergraver udviklingen af et sundt og godt demokratisk samfund for alle.

Der er et ord for venstrefløjen i dette, det er "kapo".
Det er vel gået op for alle, at Fogh ikke førte socialdemokratisk politik, går jeg ud fra.

...."Og resten leder efter nye minoriteter at sparke til, i håbet om at finde nye svin i den danske befolkning.."
------------------------------
Der tror jeg så ikke en pind på - at nogen leder efter nye "svin" i den danske befolkning!

Dér ER jobs i DK - men hvordan kommer disse i spil, og hvem kan få dem?

Her i morgennyhederne hørte jeg en person fra jobcentrene, som udtalte,
at nu blev de nødt til at 'tænke i nogle andre baner' - for at være med til at løse denne opgave.

En vanskelig opgave skal løses i en vanskelig tid,
og her hjælper det ikke at tale om "svin",
men om samarbejde hele vejen rundt i det politiske forum + fagforeninger, jobcenter m.fl.
og tænke i andre baner og måske også handle i andre baner end - som sædvanlig!

Kan man ikke finde et job efter to år på dagpenge tror heller ikke man finder et på 3. år..

Problemet forsvinder ikke fordi en periode ophører, med mindre man eliminerer de personer som har problemet.

Chris Green, nu handler det ikke så meget om, hvad du tror. Folk kommer i arbejde, de fleste når aldrig i nærheden af 1. år på dagpenge, men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at folk, der er trygge, har overskud til at handle offensivt i deres egen og samfundets interesse, mens folk, der er fattiggjorte og berøvet ressourcer mangler overskud til at handle.
Det er ikke samfundets opgave at handle for folk på arbejdsmarkedet, og derfor skal man holde op med at forære arbejdsgiverne, offentlige såvel som private, gratis arbejdskraft. Det underbyder markedet som al anden subvention. Derimod er det jo sådan, at man i Danmark har uhyre let ved at hyre og fyre, og dét er guldet i det danske arbejdsmarkedssystem, sålænge konsekvenserne ved fyring forbliver minimale.
Man kan råbe og skrige og pibe og synge om, at folk ikke vil arbejde, hvis det ikke massivt kan betale sig; men sandheden er, at folk gerne og godvilligt giver sig i kast med alskens for dem løselige arbejdsopgaver, hvis disse bliver tilbud. Incitamentet er først og fremmest udfordringen og en indgroet fornemmelse for pligt og nødvendighed. Jeg iagttager det for tiden dagligt i en kompliceret proces, hvor folk frivilligt har udsat sig for at blive kostet rundt med og udføre alskens ikke nemme, fysiske anstrengelser uden løn, men hvor selve deltagelsen er dem rigeligt og til stor fornøjelse, endog ved siden af et almindeligt fuldtidsarbejde for manges vedkommende.

Præcis Klara Liske!

Man få netop det bizarre indtryk, at staten allerhelst ville aflive en meget stor del af befolkningen.

Helt enig med Lise Lottes analyse af MV's verdensbillede, som man kan udvide til at ideen er at:

Risiko for at komme på kontakthjælp -> accept af lavere løn -> bedre konkurrenceevne overfor Kina -> færre mistede jobs i samfundet - en gang ude i fremtiden.

Jeg havde også svært ved at tor at disse beslutningstagere i virkeligheden selv troede på at jobs opstår af sig selv, når bare mange nok søger hidsigt nok

"Der går gennem verden et langt skrig fra kunstnerens hjerte: Giv mig lov, giv mig lejlighed til at yde mit ypperste." (Babette i "Babettes Gæstebud")
- jeg tror ikke, at kunstneren i dette adskiller sig fra enhver anden.

...og har I så hørt det sidste buzzword der skal skaffe jobs der ikke findes:

Håndholdt opfølgning!!

Det sjove er at KOMMER til at skabe jobs: Masser af jobkonsulenter.

Det er bizart, at jobs for skoleelever og studerende nu falbydes som reelle beskæftigelsesmuligheder: jordbærplukning, hotelopvask m.m.

Uanset systemer står de mennesker som rammes i en modbydelig situation.
Vores selvværd og status måles desværre ud fra om man er selvforsørgende,har materielle goder,ikke er i RKI og iøvrigt viser at man vil og stræbe.
At miste bil og hus er vel det mindste,vi er nogle mennesker som godt kan eksistere og glimtvis finde lykke selvom vi bor i lejede boliger og skal bruge det offentlige.
Det primære for mennesker bør være accepten som individ udefra og accepten af det selv,man ikke har permanent.
Desværre synes dem som har sit på det tørre og diverse arbejdsgivere at have en tendens til at være nedsættende omkring de personer som er på kontanthjælp eller førtidspension.

@Chris Green

Jo, tværtimod, hele reformen hviler på det grundlag, at mennesker, der i to år på dagpenge ikke har fundet ordinær beskæftigelse, finder det i starten af 3. år. Rationalet er, at når dagpengene udløber, kan man ikke længere søge fagligt interessante løntilskudsjob, der kvalificerer en til den type jobs, man ønsker at finde, og man kan heller ikke tillade sig at være kræsen i sin jobsøgning længere. Man vil søge jobs, man er overkvalificeret til, og man vil stille meget begrænsede lønkrav. Det øgede arbejdsudbud og løndannelsen skal klare det hele, og vupti, folk kommer i beskæftigelse frem for offentlig forsørgelse.Derfor er perioden sat ned til 2 år. Det er det, der er målet, og derfor er en diskussion om udgifter til hhv. kontanthjælp eller dagpenge ikke interessant for regeringen (de radikale). Det er jo slående, at der tilsyneladende er tale om nye oplysninger for Jesper Petersen (SF), og det siger meget om den ideologiske vinkel, at man aldrig har taget forskellen i udbetalingernes størrelse med i sine beregninger af dagpengeændringens konsekvenser.

Hvis det øgede arbejdsudbud og løndannelsen imidlertid ikke løser problemerne af sig selv, må det være tid til massiv efteruddannelse af de mennesker, der har mistet dagpengene, øget jobrotation i industrien, en uddannelsesgaranti til elever på erhvervsskolerne samt en reform af dagpengesystemet som i Sverige, hvor dækningsgraden er langt højere i starten af ledighedsperioden... nå nej, vi har jo underskrevet Finanspagten (idioti).
Det er lige før, jeg ønsker, at velfærdsløsningerne i højere grad løses af erhvervslivet - der findes opsparede midler og evnen til at investere. Hørte for nylig om, hvordan Fakta påtager sig at uddanne autister til stabile butiksansatte, hvorefter de sørme også ansætter dem.

En løsning, som jeg selv ved enhver givet lejlighed har påpeget, er, slet og ret at fjerne arbejdsløsheden for tid og evighed. Derved ophører enhver diskussion om dagpengeperioder og kontanthjælp jo automatisk.

Det kan (forudsat at den politiske vilje og magt bag ved kan findes) på en særdeles ubureaukratisk måde ske ved, at staten træder til som automatisk bagstopper på arbejdsmarkedet, ikke i den forstand at der så pludseligt skal opfindes en mængde nye stillinger i det offentlige, men på den måde, at der oprettes en slags jobbank, hvor alle færdiguddannede har ret til at blive ansat til en rimelig løn i op til et vist ugentligt timetal. Derefter udbydes denne arbejdskraft så til de højstbydende, der kan være såvel private som offentlige arbejdsgivere (eller sågar i nogle tilfælde vedkomende selv, hvis man f.eks. er kunstner, men ikke er i stand til at leve af sin kunst på almindelige markedsvilkår - her kan det minde lidt om "borgerløn"-ideen der i sin tid blev kendt fra debatbogen "Oprør fra Midten").

Jeg kalder selv for tydeliggørelsens skyld princippet for "bananprincippet". Hvis man sidst på dagen går en tur på strøget, kan man være heldig at få tilbudt 10 stk. bananer f.eks. for sølle 10 kroner. Selv om sælgeren selv har givet mere for bananerne i indkøb end de 10 kr., så er det alligevel en god forretning for alle parter. Banansælgeren får hurtigt udsolgt. Kunderne får nogle billige bananer. Og bananerne vil ikke blive smidt væk til ingen nytte, fordi de næste dag vil være usælgelige som overmodne.

Gentager lige mig selv fra en anden artikel:

Man har bildt danskerne ind at der er arbejdsløshed. Det er en forbandet løgn. Der er kun grådighed - der er en vis mængde arbejde i samfundet, og mængden kan variere. Men det er lykkedes en gruppe mennesker at rage alle diisse mange arbejdstimer til sig og sige “Det er MINE!”. Sludder og vrøvl, Den tankegang er bare egocentreret og samfundsskadelig.
Del dit arbejde - ikke dine penge!

Helt grundlæggende sker der det, som altid sker, når noget ser ud til at blive en mangelvare: man holder af al magt fast i det.
Det er bliver mindre og mindre nødvendigt med lønarbejde, og det perspektiv er så skræmmende for dem, der har tilrettelagt hele deres verdensopfattelse på arbejdets betydning, at det bliver helliggjort som et mål i sig selv. Det gør ikke arbejdet nogen tjeneste! Arbejdet er en kilde til fremstilling af nødvendige og lystbetonede varer og tjenesteydelser, men jo mere smertefrit og begrænset vi kan investere tid i det nødvendige arbejde, jo mere tid og energi får vi til det opbyggelige og lystbetonede ditto.
Denne uafvendelige udvikling er selvfølgelig især skræmmende for dem, der har tjent bedst på systemet, som det var, og da systemet som det var naturligvis har givet dem mange magtmidler og ressourcer, bliver kampen ikke let. Den er imidlertid, som jeg skrev, uafvendelig, for dels skal der indlysende forbruges mindre i fremtiden - folk bliver ældre og ældre mennesker både spiser og forbruger mindre, den mindre fysiske aktivitet nedsætter behovet for fødeindtag, herunder ikke mindst de arbejdsintense kulhydratholdige spiser på marken.
Energien slipper vi for at skulle drage op af jordens indre, når vi i stedet henter den ud af de fire elementer direkte, tilnærmelsesvist gratis. Og sådan udvikler verden sig, politikernes benspænd til trods.

Og i forlængelse af Martin Madsen: hvem siger, at samfundet overhovedet uden videre skal stille arbejdskraft til rådighed, blot fordi en iværksætter har fået en fiks idé?

Hvis man tager oplysningerne i denne artikel + påstanden fra den økonomiske ekspert i linket nedenfor for gode varer, må den nuværende politik være den mindst økonomisk ansvarlige.

http://ekstrabladet.dk/kup/dinepenge/article1808833.ece

Gad vide om de radikale kan fortsætte med at gemme sig bag deres snak om ansvarlighed og realiteter. Faroouqs snak om bredere søgning er ikke ligefrem virkelighedsnær. Folk søger jo ikke kun lige drømmejobbet i de første 18-20 mdr, for så de sidste måneder at søge bredt, og straks få sig et job. Hvis han mener, at hans ræsonnement holder, burde han jo bare kræve dagpengene afskaffet, hvorved han ville afskaffe arbejdsløsheden.

Eller:
Hvorfor ikke belønne dem der IKKE vil arbejde, for at give plads til dem der så gerne vil?

@Niels
kræve dagpengene afskaffet, ville han selvfølgelig også gerne, hvis han havde turdet. Men Marianne Jelved har sikkert sagt, 'Tålmodighed unge mand, det her skal tages i små bidder.'

@Niels
Du har desværre nok ret:) Men jeg undres over, hvorfor han og andre ikke udfordres på sådan noget mundgøgl.

...På baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet og LO har Information beregnet forskellen på, hvad det har kostet staten at have en arbejdsløs på dagpenge i forhold til kontanthjælp siden 2006. En beregning, der er blevet godkendt af flere eksperter... Hmm ? - kan man ikke få denne kalkulation at se ?

Jeg er heller ikke overbevist om de tals rigtighed.
To af mig kendte personer, den ene får 10,5K udbetalt, den anden 7.5K, den første er på understøttelse og bor i en ejerlejlighed, den anden på kontanthjælp og bor i en lejet lejlighed. Begge beløb er inden faste udgifter er betalt, men efter skat, for den sidste er beløbet inklusive boligsikring som man jo ikke kan få i en ejerbolig.

Kan det ikke være ligegyldigt om der står dagpenge eller kontanthjælp på lønposen, hvis beløbet er næsten det samme efter skat.

Er det ikke efterfølgende ligegyldig, om perioden er 2, 3 eller 4 år ?

Problemet har de ledige, der slet ikke får en indkomst pga diverse regler. Det er disse regler man bør kigge på og ikke periodens længde.
Kvinden igår på TV overvejede at lade sig skille !!!

Sådan helt logisk set udefra.

Og lad mig så benytte lejligheden til igen-igen, at bemærke, at med borgerløn stedet for det enorme regelsæt, var der slet ikke noget problem, men fuld frihed for alle.

Nej, Leo Nygaard, det kan ikke være ligemeget. Kontanthjælp får man, når man ikke kan klare sig selv, arbejdsløshedsdagpenge får man, når man kan klare sig selv, men midlertidigt ikke kan få lov til det.

Men konsekvenserne er ikke de samme hvis man regner alle konsekvenserne med. Der tales om skilsmisser og behov for flere lejligheder og sagsbehandlere til at behandle alle staklerne. For ikke at tale om psykologer og ekstraundervisning til de stakkels børn, som det går ud over. Tilsyneladende foreligger der et enormt sort hul i forståelse af det man kalder 'reglerne for budgetsammenstilling' og det gælder for iøvrigt hele vejen rundt når tale falder på sammenligning af alternativer der gensidigt udelukker hinanden. Der er vi selv i vor moderne tid stadig på 'stenalder-niveau. Føj hvor jeg græmmes over alle de kloge økonomihoveder.

Peter - en lille ekstrafinesse - kontanthjælp får man, får man ikke kan klare sig selv og hvis det passer kommunen at trække tiden ud for en ansøgning om førtidspension.

Nu er formålet med at forkorte dagpengeperioden til 2 år jo heller ikke at flytte folk fra dagpenge til kontanthjælp. Formålet er at flytte folk fra dagpenge til beskæftigelse. Og argumentet om det problematiske i, at dagpengeperioden udløber, gælder jo uanset dens længde. Hvis dagpengeperioden er 4 år, vil der være nogen, der mister deres dagpenge efter 4 år, er den 6 år, vil nogen miste dem efter 6 år og så videre.

Og for mig at se er 2 år altså en ganske lang frist til at finde et nyt job. Og derfor mener jeg også, at det er rimeligt, at de ledige presses til at ”flytte sig” lidt mere, hvis de efter 12, 18, 21 måneder stadig er ledige. Til gengæld synes jeg så, at man kunne se på reglerne for genoptjening af dagpengeret, der er blevet ganske re-striktive og samtidig er meget firkantede. Har mener jeg, at man med rimelighed kunne lade genoptjeningen ske mere gradvist, så f.eks. 10 måneders arbejde gav ret til 20 måneder med dagpenge og ikke som i dag 0 måneder.

"for det har stor social og psykologisk betydning for en arbejdsløs"

Ja så er vedkommende ikke lavest i hakkeordnen og med ret til at pisse nedad.

Tak til Søren Kristensen for kommentaren.

Lars Hansen - ...”flytte sig” lidt mere... - man flytter ikke sådan bare lige hvis man er en etableret børnefamilie, hvor den ene har arbejde og den anden sider på vippen. Jeg har selv flyttet meget og kan sige, at det er jag efter vind. Pludselig er tiden gået og man sidder igen med hatten i hånden.

Lars Hansen - ...”flytte sig” lidt mere... - man flytter ikke sådan bare lige hvis man er en etableret børnefamilie, hvor den ene har arbejde og den anden sider på vippen. Jeg har selv flyttet meget og kan sige, at det er jag efter vind. Pludselig er tiden gået og man sidder igen med hatten i hånden.

Lars Hansen, hvorfor så restriktiv overfor de borgere, regeringen skylder sin magt?

Og: man skal skaffe arbejdspladserne først, så kan man måske stramme, hvis folk ikke af sig selv søger jobbene; men det gør folk.

Lars Hansen - for eksperimentets skyld synes at du skulle prøve at melde dig på arbejdsmarkedet. Det er meget enkelt på job.jobnet.dk. Om ikke andet, så bare for at få fornemmelsen af hvordan du selv vil blive stillet i en sådan situation. Jeg kan godt fortælle dig at der venter dig en meget stor overraskelse over at konstatere hvor lidt arbejdsmarkedet i virkeligheden har brug for dig.

Det er også svært at se, hvorfor folk skal flytte sig for jobs, når der i hele landet er arbejdsløse, der kan tage jobs lokalt eller pendle med rimelig transporttid (½-1 time hver vej).

Når politikerne bliver spurgt om det der med dagpenge, svarer de som regel på noget andet, nemlig at de frem for at udbetale dagpenge meget hellere vil skabe arbejdspladser. Og det lyder umiddelbart meget sympatisk.

Men hvem kender en politiker som nogensinde har skabt bare én arbejdsplads, eller med andre ord: hvor kommer den idé fra, at det er politikernes opgave at skabe arbejdspladser?

De er det jo netop ikke og det burde heller ikke, i et liberalt samfund som vores, være politikernes opgave at bestemme hvor længe en privat forsikring som dagpengeordningen, skal gælde. Varigheden burde alene bero på hvor meget kasserne har formået at kradse ind i kontingent, som jo bare er den numeriske værdi af den solidaritet man er villig til at erlægge.

Politikernes opgave burde alene være at sørge for at entreprenante mennesker har muligheder for at skabe arbejdspladser, samt gennem skatte- og afgiftspolitik og en fornuftig balancering af lønningerne i det offentlige, at sørge for at der falder så meget provenu af, at der også bliver råd til at tage sig af dem der ikke kan klare sig selv.

På en måde gør man det også, men bare på en meget indviklet og uigennemskuelig måde, som bringer utroligt mange mennesker og faggrupper i spil - eller i arbejde om du vil, ikke mindst i det offentlige. Men produktivt, i sådan mere traditionel forstand, er det ikke og spørgsmålet er om et samfund kan overleve i længden, hvis det ikke producerer noget?

Det er svært både at blæse og at have mel i munden, og den samfundsformation, vi har indrettet, er ved at blive indhentet af sine indre modsigelser.
Vælgerne og ’Rød Blok’ kan ikke se alternativer, og det kan Blå Blok naturligvis heller ikke.
Dermed er vi fanget i en situation, hvor regeringer – om de er til højre eller venstre – forsøger at holde maskineriet i gang gennem ressourcemæssige omfordelinger fra fællesskab og flertal til en snævrere og snævrere, eksklusiv rigmandsklasse.
At det ikke er nogen langsigtet og holdbar løsning, burde efterhånden sige sig selv.
Alternative – og bæredygtige – samfundsmodeller efterlyses!

Marie - de fleste job-annoncer man ser er blot indsat som signaler for at drille virksomhedernes konkurrenter. Mange virksomheder bruget også stillingsannoncer til at skimme 'markedet' for billige og nyttige idioter eller for at få opdateret deres databaser. Det er teater det hele.

Peter Hansen - 11.16
Jo, pengemæssigt kan de være ligemeget.
Det du fremfører svare ganske rigtigt til at dagpenge er et forsikringsområde, mens kontanthjælp er en social ydelse.
Efter min mening er det netop disse bureaukratiske kasser, vi skal væk fra.
Jeg troede egentlig du er borgerlønstilhænger ??

Jo, Leo Nygaard, men vi får ikke borgerløn inden nytår, så det er ikke den kamp, der skal kæmpes nu. Nu handler det om at sikre folks indkomst.

Beregningen - hvis den holder stik - viser, hvad politik for tiden drejer sig om: signalværdi og symbol-kommunikation.

Nadeem Farooq's letkøbte bemærkning giver jeg ikke en døjt for. Det er den slags sætninger, man anvender, når man ikke ønsker at gå direkte ind i facts, men allerede har lagt sig fast på et parti-ideologisk standpunkt. Partimor siger ...

Til gengælde vil jeg så også opponere imod bemærkningen '...at det i 2012 kun koster 900 kroner ekstra om måneden at fastholde en arbejdsløs på dagpenge...'. Min oppostion går på ordet 'fastholde'. Det er desværre en uheldig bivirkning ved velfærdssystemet: at man fastholder. I stedet burde man afsøge feltet for at 'frigive'.

Folk på dagpenge og overførsel er 'fastholdte' i en ulidelig situation. Meget få ønsker at modtage penge for ikke at lave en skid eller for at gå på latterlige aktiverings-tilbuds-kurser i stedet for at have et seriøst arbejde. Men et fantasiforladt system forhindrer det.

Ovenfor beskrevne sag er også en historie om, hvordan politikere forsøger at straffe sig ud af, at de ikke er i stand til at tænke konstruktivt. Så tænker de destruktivt. Det må være nogens skyld, at vi har arbejdsløshed. Det er ikke vores skyld. Det må være de arbejdsløses skyld. De må straffes. Så ka' de lære det.

Hvad med at vende styringsmekanismerne og det dertil hørende sprogbrug om?
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/omvendt-destruktiv-logik-konstrukt...