Læsetid: 1 min.

Hvor mange mister retten til dagpenge?

Over 20.000 svarer a-kassernes organisation. Omkring 4.800 vurderer DA. Og fra beskæftigelsesministeriet skønnes tallet til at ligge mellem 9.000 og 16.000. Hvorfor er tallene så forskellige? Det har Information fået hjælp af tænketanken Kraka til at besvare
18. august 2012

Det fyger med tal i debatten omkring dagpengeforringelsen, som pr. 1. januar 2013 betyder, at dagpengeperioden halveres fra fire til to år samtidig med, at genoptjeningsretten fordobles fra et halvt til et helt år. A-kassernes brancheorganisation AK Samvirke skønner, at over 20.000 mister retten til dagpenge. Samme regnestykket giver et helt andet resultat, hvis man spørger Dansk Arbejdsgiverforening, som vurderer, at tallet ikke når op over 4.800. Beskæftigelsministeriet tror på en mellemting og skønner, at tallet findes mellem 9.000 og 16.000.

»Jeg kan sagtens forstå, hvis folk undrer sig over, at samme regnestykket, giver vidt forskellige svar afhængigt af, hvem man spørger,« siger arbejdsøkonom i tænketanken Kraka, Andreas Højbjerre, som Information har bedt vurdere tallene.

»Det, man skal holde sig for øje, er, om der i de forskellige tal er korrigeret for adfærdsændringer,« fortæller han. »For når man som arbejdsløs står til at miste retten til dagpenge og overgå til kontanthjælp, er der en dokumenteret adfærdsændring i personens vilje til at udvide sin jobsøgning, søge job i andre brancher og evt. gå ned i løn,« siger Andreas Højbjerre. Men adfærdsændringer er svære at forudse, pointerer han, og derfor bliver tallene så forskellige. »Der findes nemlig ikke rigtig nogle gode sammenlignelige eksempler, vi kan bruge, når vi skal forudse, hvor mange, der efter nytår mister retten til dagpenge,« forklarer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Der er mange forskellige tal for hvor mange der ryger ud af ud af dagpengesystemet / miste retten til dagpenge i 2013, men jeg mangler at vide hvad er det mere præcist for nogle tal de taler om.
Er det dem der:
Mister retten til dagpenge
Mister dagpenge
Ikke er registrerede som arbejdsløse/arbejdssøgende
Ikke har indkomst fra offentlig forsørgelse
Har fundet arbejde.

Lise Lotte Rahbek

Talle er selvfølgelig morsomme for politikere og organisationer at lege med.

Hvis det var mig, som stod for at miste enhver form for indtægt, ville jeg nok næppe gå så højt op i, om der var 4000 eller 10.000 andre i samme situation.

Man kan godt være desparat helt alene eller sammen med sin familie, hvis fremtidsudsigterne er sorte.
Bekymringer og sult bliver ikke mindre af at andre også har det svært. Men det kan selvfølgelig godt sætte aggressionsniveauet i vejret, hvis responsen fra de magthavere som har udløst miseren er: "Sådan er det jo".

Esben Maaløe

Hvordan hulen kan man begrunde et politisk tiltag med økonomisk nødvendighed når man ikke aner hvad tallene er?

DA siger 4.800
Geskæftigelsesmisteriet siger 9-16.000
A-kasserne: 20.000

Ikke alene ved man åbenbart ikke hvor mange der er, hvilket betyder at man ikke aner hvad effekten bliver, men da en del af dagpengene er selvfinansierede er det også begrænset hvad staten sparer.

Så inkompetente er der ingen der er. Det her handler ikke om økonomisk nødvendighed, det handler om værdier. Socialisterne er lidt dumme, de er hoppet på den med nødvendigheden

Esben Maaløe

og det de borgerlige, dvs. alt minus Ø, påstår er at det er folks manglende vilje der skaber arbejdsløsheden

@Nic, neej - vi er da super til at købe tog og helikoptere og den slags :)

Det giver bare mere mening at forstå det som værdipolitik, det var egentlig det jeg mente

Tine Sørensen

Det vil ikke være et fixed tal. Det vil være et antal OM MÅNEDEN. Tallet vil hele tiden vokse, fordi folk er kommet forskelligt ind i systemet, og løbende vil ramme 2-års grænsen.
Alle andre tal vil være useriøse.
Hvis vi hører et fixed tal, må spørgsmålet være - "målt over hvor lang tid???"

Steffen Gliese

Hvis der er jobs, der ikke kan besættes, fordi de lavestlønnede "har det for godt", forekommer det mig, at der er tale om jobs, som jeg meget gerne vil have mig frabedt - f.eks. utallige gratis-avisuddelere, der vil prakke mig Metro og de andre på i ethvert lyskryds i København hver morgen, eller som ringer og forstyrrer mig ved spisetid med avis-, forsikring- eller lignende undtagelsesvis tilladte telefonsalgsvarer.
Det eneste argument, der høres gang på gang fra strammerne, er, at det er unik godt i Danmark; men sagen er igen den, at folk betaler selv for sikkerheden over skatten, som på den måde i høj grad er med til at kanalisere indtægterne i samfundet over til fælles og almennyttige funktioner, der giver den største grad af sikkerhed. Det er i borgernes samfundsmæssige interesse at hente så meget af overskuddet ud af virksomhederne via løn og skat som muligt, så den ophobede værdi omsættes med fornuft.

Tine Sørensen

Du har her ret, Peter, - I, at et meget stort antal af opslåede jobs er som telefonister indenfor alverdens plagsomme foretagender, hvor man skal belemre folk pr telefon med diverse salgstilbud.
Rædselsjobs, hvor man fyldes med skam SKAM både på vej til- og fra arbejde.
Må man som ledig ingen nedre grænse have?
Må man hverken have skam i livet eller samvittighed?
Skal man statsautoriseret lade sig tvinge til at belemre private mennesker efter arbejdstid med telefonopringninger, hvor man skal lære beskidte tricks, som skal holde folk fangne i en samtale, de helst vil slippe ud af osv.
En møgbeskidt og udspekuleret business, som tjener INGEN.

Steffen Gliese

Og det er værre endnu, Tine Sørensen, jeg er engang blevet kontaktet af et decideret pyramideselskab på baggrund af min jobnet-profil. Heldigvis var det til at undgå dem, men det siger meget om, at det især er de skrupelløse, der er på spil.
Når arbejdsgiverne åbenbart mangler arbejdskraften, er det svært at forstå, at de ikke 1) undersøger på jobnet, om den kan fås, eller 2) ansætter nogle folk og uddanner dem til virksomhedens formål, sådan som man gjorde dengang, hvor offentligt finansieret uddannelse var til beskæftigelse i det offentlige.

Tine Sørensen

Jeg hader selv at blive ringet op af sælgere, og mærke, at de klynger sig fast til samtalen som præstelus. - At det ikke kan lade sig gøre, at sige pænt nej, tak. Men at man skal blive grov eller smække røret på, for at slippe for det pågældende "charmerende tilbud".
Skal man, som arbejdsløs være villig til at lade sig prostituere til sådanne jobs?
Kan man ingen nedre grænse have?
Denne type jobs er institutionaliseret blackmail..... - afpresning....
Hvorfor findes der ingen regler for det?

Steffen Gliese

Postulaterne om, at samfundet har ændret sig, flyver lavt. Hvordan har samfundet reelt ændret sig? På den måde, at computerens udbredelse gør det endnu mindre nødvendigt at bruge arbejdskraft end tidligere, men så er alt også sagt.
Politikerne i samfundet synes at glemme, at deres opgave er at lede på folkets vegne, ikke at lede folket i noget nævneværdigt omfang. Politikerne synes at opfatte sig som en særlig klasse, men det er jo en misforståelse, tværtimod udgår politikere i et demokrati fra folket på baggrund af en politik, folket bakker op. Derfor må man ærligt forklare, hvad man vil med samfundet, for det er ikke helt klart for det store flertal i vælgerkorpset, tror jeg.
Til gengæld står én ting helt klart: at man løser morgendagens problemer ved at løse nutidens.

Tine Sørensen

Snik snak...
Det her er et fuldstændig konkret spørgsmål om etik.
Lissom det er et spørgsmål om etik, når der på jobnet opslåes jobs indenfor det offentlige, hvor man skal spionere på bistandsmodtagere, som med eller uden god grund skal udspioneres i deres private hjem.
Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis det var mit job.

Steffen Gliese

Tine Sørensen, det var faktisk bemærkelsesværdigt, at alle jobs i løbet af 00erne ligesom pludselig skulle være ubehagelige at bestride.

Tine Sørensen

Det var da et mærkeligt statement.
Masser af jobs er ikke ubehagelige at bestride, - og blev det heller ikke gennem 00'erne. Men alle disse udmærkede og eftertragtelsesværdige jobs blev søgt af mange hundrede ansøgere hver gang. - Og det blev mere og mere typisk, at afslag handlede om, at arbejdsgiverne desværre ikke havde haft tid eller mulighed for at læse samtlige ansøgninger....

Mona Blenstrup

Når en folkevalgt forlader Folketinget og endda har været minister uden at være folkevalgt, så medbringer man en god pension for livstid.
uanset om man får et andet topjob til en ganske god betaling.

Hvorfor skal man fortsat hæve en god kontanthjælp, når man forlader en ganske godt betalt job - blot fordi man har været ansat som beslutningstager?

Mantraet om, at problemet løser sig selv da de ledige presses til at finde et job, når pengene stopper, er uholdbart. Det bygger på erfaringer indhentet før krisen, hvor det var overordentligt meget lettere at finde et arbejde. Derfor er det en bevidst og kynisk virkelighedsflugt, at opretholde dette argument uændret.

Derudover er det et generelt problem, at man i forbindelse med denne argumentation, aldrig har forholdt sig til kvaliteten af de jobs, som det er lykkedes for nogen ledige, at få i yderste øjeblik. Her tænker jeg ikke snævert på jobbets attraktivitet, men ikke mindst på, om der overhovedet har været tale om holdbare løsninger. Og paniske løsninger er ofte ikke særligt holdbare. Hvis der f.eks. er tale om jobs med så beskedent timetal, at de måske ikke kan dække de faste udgifter, eller jobs som har kort varighed, ender de pågældende måske alligevel kort efter med at søge kontanthjælp. Og dette måske selvom de er indgået i succesraten, som dem der fandt et job, da de faldt ud.

Marianne Christensen

Tine sørensen og Peter Hansen.

Danmark er nået til Millers: En sælgers død.

Vi mangler blandt mange andre humanister - også samfundskritiske forfattere.

Marianne Christensen

Peter Jensen.

Jeg har også forsøgt at finde ud af, hvad der er op og ned i de tal.

Tilsyneladende er det en Professor Michael Svarer fra Århus Universitet, der igen og igen forfægter det synspunkt at ledige kun gider arbejde, hvis de pressses- og at de fluks kommer i arbejde, når dagpengegrænsen nærmer sig..

Jeg vil opfordre Information til at spørge manden, hvad det er for job folk finder:

Timetal
Varighed

- og hvordan er deres jobsituation 1 til 2 år efter.

Lever de på andet år af ægtefællens penge med et avisjob?
Er de blevet syge fordi de er blevet presset til et :
En sælgers død job"

- Er det sådan et samfund vi ønsker??

Casper Nielsen

Velfærdsproblemer intet andet. Der er intet der er sikkert her i verden, andet end at vi fødes og at vi dør. Der er ingen der har lovet, at tingene skulle være nemme.

Næsten ethvert menneske i Danmark vil forhåbentligt altid have sin egen frie vilje samt lov til at prøve at tænke anderledes både nu og i fremtiden.