Læsetid: 4 min.

Pensionskasse: Forebyggelse gavner samfundet

Det er til gavn for samfundsøkonomien, at flere hundredtusinde danskere via deres overenskomst er omfattet af forebyggende sundhedsordninger, mener en af landets største pensionskasser. Professorer er derimod bekymrede
På bare seks år er antallet af medlemmer, som gennem deres overenskomst er omfattet af en sundhedsordning i en af landets største pensionskasser, PensionDanmark, vokset fra 50.000 medlemmer i 2006 til 170.000 medlemmer i juni i år.

På bare seks år er antallet af medlemmer, som gennem deres overenskomst er omfattet af en sundhedsordning i en af landets største pensionskasser, PensionDanmark, vokset fra 50.000 medlemmer i 2006 til 170.000 medlemmer i juni i år.

Kristine Kiilerich

6. august 2012

I 2006 var kun 50.000 af medlemmerne i en af landets største pensionskasser, PensionDanmark, via deres overenskomst omfattet af en sundhedsordning. Men fra juni i år er også de privatansatte kantinemedarbejdere og rengøringsassistenter, som er medlem af 3F, omfattet af ordningen, så den hos PensionDanmark omfatter i alt 170.000 medlemmer. Det er en stigning på 240 procent over seks år.

Den udvikling kan på sigt gavne både dansk økonomi og det enkelte medlems pensionsopsparing, vurderer administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

»Hvis pensionskasserne hjælper til med forebyggelse, vil det udløse betydelige besparelser i det offentlige system, og dermed vil det frigøre en masse ressourcer til at yde en god behandling til alle borgere – også de borgere, der ikke er medlem af en pensionskasse. Hvis vi hjælper folk hurtigt til at få en diagnose, er de hurtigt tilbage i job, og dermed bliver de bedre skatteydere. Så når pensionskasserne supplerer det offentlige system på en god måde, styrker det også sundhedssystemets mulighed for at give god service til alle borgere,« siger Torben Möger Pedersen.

Derimod bekymrer udviklingen flere eksperter, fordi den angiveligt fører til øget ulighed og en opdeling af samfundet i et A- og et B-hold. Et A-hold for dem, der er omfattet af overenskomsterne og er på arbejdsmarkedet, mens B-holdet er de danskere, som er uden for arbejdsmarkedet, og dermed overladt til det offentlige tilbud.

»Når man giver privilegier til nogle grupper frem for andre, skaber man ulighed, og det er tilfældet her. Når bløde velfærdselementer begynder at komme ind i overenskomster, så overtager de faglige organisationer et ansvar for et område, der tidligere lå hos det offentlige. Det skaber A- og B-hold i samfundet,« siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Ud over PensionDanmark har flere andre pensionskasser lignende ordninger, dog i et mindre omfang. Blandt andet er 2.000 af Industriens Pensions medlemmer omfattet af en sundhedsordning, hvor de har adgang til forebyggende behandlinger ved eksempelvis kiropraktor, fysioterapeut eller massør.

»I de senere år har vi set flere og flere kollektive ordninger, der skal sikre den enkelte den bedst mulige behandling. Hvis ikke det offentlige stiller tilstrækkelig med services til rådighed, så sikrer middelklassen i dag sig selv, så det offentlige i sidste ende kun er for de svageste,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard, velfærdsforsker ved Syddansk Universitet.

Ifølge Henning Jørgensen er det paradoksalt, at det er fagbevægelsen selv, der har ønsket at få sundhedsordningerne ind i flere og flere overenskomster, når det er med til at øge uligheden.

»Når man laver sektor- og branchevise overenskomster, får man forskellige resultater. Og nu er man så virkelig i gang med at udvide de emner, der forhandles om ved overenskomsterne. Jeg fornemmer, at der har været en sund skepsis hos mange faglige ledere omkring disse sundhedsordninger, fordi de skaber ulighed. Det plejer fagbevægelsen ikke at arbejde for,« siger Henning Jørgensen.

Win-win for alle

PensionDanmark har årligt 200.000 behandlinger af medlemmerne fordelt på 120 sundhedscentre rundt om i landet. Ifølge Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, oplever pensionskassen, at en række medlemmer bliver tvunget på førtidspension på grund af forholdsvis banale skader på kroppen. Især to problemer hos medlemmerne sprang i øjnene, da PensionDanmark undersøgte området: Mange undlod at opsøge relevant behandling på et tidligt tidspunkt, så små skader fik mulighed for at vokse sig store.

Den anden årsag var, at mange, som henvendte sig til deres praktiserende læge, oplevede, at en udredningsproces hos eksempelvis speciallæger tog så lang tid, at de i mellemtiden nåede at blive mere syge, og for nogles vedkommende endte med ikke at kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet.

»Vi har oplevet en meget tydelig og positiv effekt i form af en reduktion i det længerevarende sygefravær. Samtidig har vi kunnet reducere udredningstiden fra typisk seks-syv måneder til helt ned omkring tre uger. Det betyder, at dem, vi hjælper, stort set alle har kunne fastholdes i job efter endt behandling,« forklarer Torben Möger Pedersen.

Laila Mortensen, administrerende direktør i Industriens Pension, mener, at både medlemmerne, virksomhederne, pensionskassen og samfundet får gavn og glæde af sundhedsordningerne.

»Det er attraktivt at have et godt helbred. Og så hjælper medlemmerne også sig selv, fordi jo længere tid de er på arbejdsmarkedet og ikke skal have udbetalt forsikringer, jo flere penge bliver der til dem, når de skal på pension og virkelig har brug for pengene,« siger hun.

Når antallet af medlemmer, der er omfattet af sundhedsordninger, de seneste år er eksploderet, skyldes det ifølge næstformand i LO, Lizette Risgaard, en ganske simpel ting.

»Det har været medlemmernes ønske at blive omfattet af disse sundhedsordninger, og derfor har vi forsøgt at få det forhandlet ind i overenskomsterne. Når flere og flere bliver omfattet, er det fordi, både arbejdsgivere og arbejdstagere kan se, at det er godt for medarbejderne og medlemmerne at have dette tilbud,« siger hun.

Hun afviser dog kritikken af, at det øger uligheden i samfundet.

»Vi fratager ingen retten til selv at købe sig adgang til ydelsen, og selv om man måtte komme i den ulykkelige situation at blive arbejdsløs, er det fortsat muligt at være omfattet af ordningen, hvis man fortsætter med at betale til sin pension,« siger Lizette Risgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det skal kunne betale sig at være sund og have et arbejde.

Hvem interesserer sig for, om b-holdet har smerter eller er syge? Ikke fagbevægelsen, ser det ud til.
Men hvad faen skal man også med det nassende rakkerpak.

Pensionskasse: Vi investerer massivt i forsikringer og forsikringsbranchen og vil gerne have flere kunder i butikken fordi det er en fed profit vi kan lave på det.

»Vi fratager ingen retten til selv at købe sig adgang til ydelsen, og selv om man måtte komme i den ulykkelige situation at blive arbejdsløs, er det fortsat muligt at være omfattet af ordningen, hvis man fortsætter med at betale til sin pension,« siger Lizette Risgaard.

Man har så ikke råd til at betale for det, hvis man bliver arbejdsløs. Det er jo sådan en sjov teknisk lille detalje, så det svarer faktisk til at nægte nogen behandling hvis de skulle .. nå ja, bliver fyret.

Men det ville være en glimrende måde at få skovlen under middelklassen på. Så jeg må ubetinget støtte op om sådan et forslag til privatisering af både sundhedssektoren og forsikringerne.

Den model (artiklen) sender knowhow og overskud offshore. Så nej, det gavner ikke vores sundhed på sigt, tværtimod ender vi i en situation hvor vi er slaver af markedet .

Martin Kaarup

Forebyggelse er utroligt nemt, feks. viser et peer-reviewed studie at kalktilskud og sollys forebygger kræft med op til 70%.
Men hvilken medicinalsponsoreret læge vil nogensinde anbefale en levevis som samtidig fjerner 70% af sine fremtidige indtægtsgrundlag - udover det faktum at læger ikke uddannes i sammenhængen mellem sygdom, kost og næring. De ved ingenting om hvordan mad påvirker kroppen.

Samtlige såkaldte livsstilssyygdommme, sykkersyge type 2, ms, karies, hjerte/kar kan forebygges v.hj.a. ændrede spisevaner (og til en vis grad fjernelse af giftstoffer i omgivelserne, såsom brandhæmmende bromider i gulvtæppet, flor fra tandpastaen, e-numre i maden, såkaldte duftstoffer i skyllemiddel, deodoranter, sæber o.s.v.)

Det er et velkendt faktum at medicin ikke helbreder, men alene symptomundertrykker, hvilket indebærer at årsagen at sygdommen fortsætter og således vil forårsage flere og andre symptomer andetssteds i kroppen, heriblandt det massive systemsvigt vi kalder kræft.

Niels-Holger Nielsen

Pensionskasserne er qua deres setup afhængige af kapitalismens ekspansion. Derfor er de naturligvis rede til at investere i samme. Pension er blevet til kapitalismens trojanske hest i arbejderklassens kamp for bedre vilkår og socialisme. Din pension driver os frem mod det økologiske selvmord. Ikke rart at tænke på. Men tænksomme personer har for længst udpeget medicinen: Revolution.