Stuerene bliver i aldrig,« sagde Poul Nyrup Rasmussen (S) fra Folketingets talerstol til Dansk Folkeparti for tretten år siden. Dengang havde ingen forventet, at Dansk Folkeparti ville blive et af de mest indflydelsesrige partier i dansk politik.
I dag tør ingen partiledere sige, at partiet ikke er stuerene. Gennem sit ti år lange samarbejde med Anders Fogh Rasmussen (V) har DF sat markante aftryk i Danmark og været rollemodel for højrefløjspopulister i Europa.
»Pia Kjærsgaard har været en inspiration for mange af hendes politiske venner i andre lande,« lød det i går fra partiformand for det hollandske frihedsparti, Geert Wilders. Han har kun rosende ord til overs for Pia Kjærsgaard, som sent tirsdag aften meddelte, at hun træder tilbage som formand for DF.
»Under Pias lederskab og gennem hendes indflydelse på dansk politik er Danmark blevet et stolt og selvsikkert land, som har kæmpet for vestlige frihedsidealer og modsat sig islamisering og diktater fra Bruxelles,« sagde Wilders i går til Ritzau.
Ved sidste års folketingsvalg fik Dansk Folkeparti 22 mandater, og selv om det var en lille tilbagegang, fastholdt partiet sin plads som Danmarks tredjestørste politiske parti.
Hverken britiske Matthew Goodwin eller hollandske Cas Mudde, som begge er eksperter i europæisk højrepopulisme, er i tvivl om, at Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard i spidsen har været til stor inspiration for andre europæiske højrepopulistiske partier som for eksempel Frihedspartiet i Holland, Front National i Frankrig og svenske Sverigedemokraterna.
»Som støtteparti for den tidligere danske regering er det lykkedes Dansk Folkeparti at slippe væk fra imaget som ikkestuerne til at opnå enorm stor politisk indflydelse, og det er en opskrift, som andre lignende europæiske partier gerne vil have fingre i,« siger politologen Cas Mudde til Information.
Højreradikale partier har nemlig altid søgt at lære af hinanden og deles om ideologier, taktik og organisatoriske initiativer, mener Matthew Goodwin.
»Denne proces har været væsentlig for at forstå de højreradikale partiers udvikling i Europa, især nu da mange af disse partier forsøger at mobilisere en offentlig modstand imod eurozonen – og mere generelt – imod indvandring og islam,« siger han.
Den svenske pendant til Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterna, har åbenlyst hentet inspiration fra sit danske søsterparti, mener Cas Mudde.
Op til det svenske valg i efteråret 2010 afslørede det antifascistiske tidsskrift Expo, at 45 af Sverigedemokraternas kandidater havde forbindelse til racistiske og nazistiske grupper. Et image, der har været svært at slippe.
»Det var vigtigt for Sverigedemokraterna at kunne pege på Dansk Folkeparti og sige: ’Se, vi er ligesom dem’, fordi de blev betragtet som neofascister, og fordi de manglede den legitimitet og stuerenhed, som DF har haft i Danmark,« siger Cas Mudde.
Fascineret af statur og strategi
Og støtten kom da også fra Dansk Folkeparti, da Pia Kjærsgaard deltog i et arrangement i Sverigedemokraterna nogenlunde samtidig med, at Søren Espersen fra Dansk Folkeparti under en debat på DR2 forsikrede, at Sverigedemokraterne var et moderne og strømlinet parti. At Sverigedemokraterna har lånt fra Dansk Folkeparti ses tydeligt i partiets slogan, ’Giv os Sverige tilbage’, som er en omskrivning af DF’s ’Giv os Danmark tilbage’.
Men håndsrækningen til Sverigedemokraterna har mere været undtagelsen end reglen, for DF har aldrig været kendt som et parti, der rakte hænderne frem mod sine søsterpartier i Europa, mener Cas Mudde.
Det tyder på, at han har ret, for Information har forsøgt at få reaktioner på Pia Kjærsgaards exit fra andre europæiske højrefløjspartier, men bliver flere gange mødt med beskeden:
»Partiet har ingen kommentarer til lederskiftet i Dansk Folkeparti. Vi har ingen kontakt eller samarbejde med dem.«
Selv om Dansk Folkeparti ikke samarbejder med europæiske partier med samme radikale udlændingepolitik, er de europæiske partiledere fascineret af Pia Kjærsgaards statur og strategi, mener Cas Mudde.
»At Dansk Folkeparti har indordnet sig under en regering og fungeret som støtteparti for en dansk mindretalsregering igennem ti år, vækker opsigt i Europa,« siger han.
»Le Pen fra franske Front Nationale ville for eksempel ikke kunne bære at skulle dele spotlyset med nogen. Det kræver en bestemt type leder at være støtteparti, og det kan de europæiske højrefløjspartier godt misunde DF, uden selv at ville være det,« siger han og forsætter:
»De vil være top dogs, fordi de kommer fra lande med så store politiske forskelle, at de ikke vil kunne samarbejde med andre partier,« siger Cas Mudde, som mener, at forskellene i dansk politik er langt mindre signifikante end i resten af Europa.
Matthew Goodwin tror ikke, at Pia Kjærsgaards exit kommer til at svække DF eller får nogen betydning for partiets anerkendelse i Europa.
»Om højreradikale partier ved vi nu, at de ofte overlever deres lederes afgang. Franske Front Nationals stærke tilslutning efter Jean-Marie Le Pens afgang og den seneste støtte til Det Østrigske Frihedsparti efter Jörg Haiders død, er kun to eksempler. Selvfølgelig er ledere afgørende for et partis succes – og for kommunikationen til vælgerne – men hvis deres politiske partier er velorganiserede og har tilkæmpet sig en plads inden for det politiske system, vil de være i stand til at forsætte og få succes,« siger han.
