Læsetid: 3 min.

Professorer: Lavere kontanthjælp vil sende unge i uddannelse

Et kontant forslag fra Konservative om at sætte kontanthjælpen for unge under 30 år ned kan have en gavnlig samfundsøkonomisk effekt, vurderer eksperter
Lars Barfoed vil sætte kontanthjælpen ned for unge for at presse dem til at vælge en anden løsning. Og det vil få flere af de unge til at uddanne sig, siger samfundsforsker.

Lars Barfoed vil sætte kontanthjælpen ned for unge for at presse dem til at vælge en anden løsning. Og det vil få flere af de unge til at uddanne sig, siger samfundsforsker.

Jens Nørgaard Larsen

7. august 2012

Det kan have en gavnlig samfundsøkonomisk effekt, hvis et nyt forslag fra Konservative bliver til politisk virkelighed. I et udspil til den kommende reform af kontanthjælps-området, som regeringen har lagt op til, foreslår Konservative, at unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år fremover kun skal modtage en ydelse, der svarer til SU’en. Det vil sige, at de unge fremover skal leve for 5.662 kroner om måneden før skat, hvor de i dag i gennemsnit får op mod 3.300 kroner mere om måneden.

»Det er meget problematisk rent samfundsøkonomisk at have folk, som godt kunne komme igennem uddannelsessystemet, men som ikke gør det, fordi det er meget attraktivt for dem at få en offentlig ydelse. Så hvad enten der er job eller ej lige nu til de unge, er der i hvert fald uddannelsespladser til dem. Det er en kortsigtet strategi at være på kontanthjælp, fordi det er uddannelse, der giver de langsigtede muligheder for at få beskæftigelse,« siger Nina Smith, økonomiprofessor på Aarhus Universitet.

Hendes kollega, tidligere overvismand Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, er enig.

»Det vil helt sikkert have en effekt. Når man bliver tvunget til at tage stilling til, hvad man vil, så sker der ofte noget,« siger han.

Det virkede i 90’erne

De to professorer fremhæver begge gode erfaring med at skære i kontanthjælpen til unge under 25 år, som det skete i midten af 1990’erne.

»I 1996-1997 gjorde man det samme, da man satte kontanthjælpen ned for unge under 25 år, og det havde den effekt, at Danmark gik fra at være et af de lande i Europa med den højeste ungdomsarbejdsløshed til at være et af de lande med den laveste ungdomsarbejdsløshed. Så det har en effekt, når man skærer i folks ydelser,« siger Nina Smith.

»Der var en række unge, som ikke rigtigt fik sig taget sammen til at komme i gang med en uddannelse, som så kom i gang med en uddannelse. Dengang lykkedes det at få dem skubbet i gang med en uddannelse,« siger Torben M. Andersen.

Effekten af en lavere ydelse vil formentlig dog ikke være lige så stor ved den lidt ældre gruppe mellem 25 og 30 år, vurderer de to professorer.

»Når man dengang valgte kun at gå op til 25 år, er det, fordi jo ældre gruppen bliver, jo flere andre hensyn kommer ind i ens liv. Flere unge omkring de 30 år har forsørger-forpligtigelser, fordi de har familie og børn. Så bliver det vanskeligt at have den kontante tilgang, at unge skal have en lavere ydelse,« siger Nina Smith.

Skal yde til fællesskabet

Ifølge Lars Barfoed, formand for Det Konservative Folkeparti, er det vigtigt for partiet, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor mener han, at det skal være mindre attraktivt at være på kontanthjælp.

»Det skal være sådan, at det ikke bedre kan betale sig at få kontanthjælp end at tage en uddannelse. Når det kan lade sig gøre at leve på SU, så kan det også lade sig gøre, når man er på kontanthjælp. Det gavner hverken den enkelte eller samfundet at efterlade borgere passive i årevis i kontanthjælpssystemet. Alle, der har mulighed for det, skal yde og betale til fællesskabet,« siger Lars Barfoed.

Hos Enhedslisten ryster arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl på hovedet over de konservatives forslag.

»Før sommerferien var de konservative med til at lave et skatteforlig, der giver penge til de rigeste i samfundet, og derfor skal de selvfølgelig ud at finde nogle penge til at få det til at løbe rundt. Dermed viser Konservative klart, at det er et overklasseparti. Vi mener ikke, at unge mellem 25 og 30 år skal straffes med en ekstrem lav ydelse, fordi de er så uheldige at være uden arbejde i en periode,« siger Christian Juhl.

– Men i 1990’erne havde man gode erfaringer med at sænke kontanthjælpen for unge under 25 år. Hvorfor kan man ikke få de tilsvarende effekter med unge op til 30 år?

»Jeg tror ikke på, at det hænger sådan sammen. Jeg har den klare fornemmelse, at hvis du er på den økonomisk og arbejdsmæssigt – og er røget på kontanthjælp – så skal du hver eneste dag overveje, hvordan du klarer dagen. Det vil sige, at du ikke har overskuddet til at finde et job eller en uddannelse. Folk føler sig jo ikke stærkere af at få kontanthjælp,« siger Christian Juhl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

puha.. vil en lavere politiker løn og en fjernelse af ministerpensionen sende ubrugelige båthoveder ud af borgen????

er her menneskelig forståelse og pædagogiske værktøjer fi brug her???

Mads Kjærgård

Hva nu hvis man har en uddannelse og ikke mere SU? Får man så SU til en ny uddannelse eller hva?
Der må jo være mange over 25 år, som har en eller anden form for erhvervsfaglig uddannelse eller andet, men som bare ikke kan finde et job.

"men som ikke gør det, fordi det er meget attraktivt for dem at få en offentlig ydelse"

10.335 er det en attraktiv ydelse? Mon ikke lige Barfoed skulle prøve det, det er jo før skat så vidt jeg ved. Bevares det er da godt man få det, men at udstille det som en kurfyrstelig sum som man kan leve det rene driverliv på, det er måske lige i overkanten. Politikerne har squ en bizar oplevelse af virkligheden!

Leif Højgaard

...økonomiprofessorer ved Aarhus Universitet - ja det siger næsten alt. Lyt aldrig til de folk, der forvirrer omgivelserne med deres volapyk og
beskæftigelses terapi for kontorister, som hverken vil forbedre lønsomheden, produktiviteten eller effektiviteten i samfundet, men tværtimod i bedste fald forringe disse relationer - og i værste fald bevirke direkte tabsgivende dispositioner med effekter i form af tvangsbinding og begrænset handlefrihed langt ind i fremtiden. dvs svække evnen til at udnytte muligheder, som måtte vise sig samt imødegå trusler som måtte opstå ude- og indefra i samfundet.

Kim Ravnskjaer

»Der var en række unge, som ikke rigtigt fik sig taget sammen til at komme i gang med en uddannelse, som så kom i gang med en uddannelse. Dengang lykkedes det at få dem skubbet i gang med en uddannelse,«...

Maaske et bedre successparameter ville vaere, hvor mange, der paabegyndte OG gennemfoerte en uddannelse som foelge af 90'ernes "skub".

Søren Kramer

Det lyder da som en god ide.
Så kunne man passende tilbyde folk et arbejde på samme tid, så hænger det sådan set sammen. Ellers er det jo bare at placere folk på SU indtil de er 30 og alligevel ikke får job. Mon det ligger i de konservatives plan? Eller hvad var egentlig planen?

Den der 1Milliard, der er sådan lige præcist ½ nyt kampfly af den allerfineste slags.

Uhhh - så skal man vælge. Det er godt nok svært når man er konservativ, men mon ikke de foretrækker 20 af den flyvende slags :)

Søren Kramer

Er der snart ikke nogen der siger stop for den selvkørende "uddannelse er godt" diskurs. Ind og få mere cement i hovedet.

Søren Kramer

Er det nogensiden lykkedes nogen at fange Nina Smith eller Torben M Andersen i at sige noget uforudsigeligt?

Er vi sikker på at det ikke bare er en telefonsvarer Århus Univercitet har stillet op?

Er det virkeligt nogen med en krop?

Steffen Gliese

De er rablende vanvittige! Ja, de har skåret ned, og det hjalp ikke i 90erne, men der er også en væentlig forskel på at forringe niveauet én tak ned og så at fortsætte med at gøre det, til folk er totalt forarmede.
Og som underviser: nej tak, allerede i dag modtager vi alt for mange, der slet ikke er egnede til uddannelsessystemet. Til dem må man oprette jobs, de kan bestride, så de også kan få en god tilværelse med et rimeligt udkomme.

Barfoed er multiversernes herre.
Hvis han eksploderer skabes der flere nye universer som han egenhændigt former. Derudover kan han stoppe tiden, hvilket er en konservativ specialitet.

Barfoed det atomare under!

Mange unge mennesker i dag kan ikke få en uddannelse, fordi de ikke kan få en praktik-plads, det man i gamle dage kaldte for en læreplads (indtil omkring 1989-1990). Og derfor går de arbejdsløse.....en masse....

Desværre er de her unge mennesker på det der hedder erhvervs-uddannelserne i dag; politisk bevågenhed har disse uddannelser jo stort set ikke.

Hvis de havde det, ville en mand som Lars Barfoed vide, at man er uddannet kok som cirka 20-årig; når man er cirka 20 år er man også uddannet auto-mekamiker, tømrer eller smed. Hvis man vel at mærke har gået den direkte vej fra folkeskolen til en erhvervs-uddannelse, EUD-uddannelse også kaldet.
Skal de her mennesker når de er under 25 år og bliver arbejdsløse, skal de have kontanthhjælp? For at tvinge dem til at tage en uddannelse....

Det giver jo ingen mening overhovedet? Eller skal det med kontant-hjælpen forstås på den måde, at kun folk som ingen uddannelse har skal have denne ?

Og man vil spare en mia?

Steffen Gliese

Allerede i dag presses mange unge ind i uddannelser, fordi kommunerne ikke vil give dem bistandshjælp, og deres eneste mulighed er at hænge på, sålænge de kan, så de i det mindste får deres SU - indtil deres studieinaktivitet konstateres og de får den bremset. Men det er altsammen voldsomme brud med den samfundskontrakt, vi har, hvor ingen mennesker skal falde udenfor og i det mindste være garanteret en indtægt, man kan leve af.
SU er noget ganske andet, og det går galt for samfundet i det øjeblik, hvor man begynder at blande det samme og især bruge bagvendt logik: tager man en uddannelse, er man langt bedre stillet i samfundet, som arbejdsløs kan man f.eks. få understøttelse efter end studium, man kan tjene penge ved siden af studiet, man har lov til at låne til en meget lav rente udover stipendiet - og fordi man på den måde er bedre stillet, er det i orden at give studerende mindre end andre grupper på offentlig forsørgelse - det er ikke omvendt: at man sagtens kan leve på SU, og at andre derfor skal presses på deres økonomi til at leve på det niveau, selvom det ikke falder sammen med ønsker og evner.

Søren Kramer

Lise Lotte Rabek anbefaler de konservative om at de skal få indhegne deres Rigmands ghettoer.

Her vil jeg gerne mane til besindighed, og påpege at de konservative vel nærmer sig spærregrænsen. Samt at de er nogle magre fattige geder. Se bare billedet. Ser de rige ud?

Jeg er lidt bange for at den rigmands ghetto dækker godt ½ delen af befolkningen.

Selvom niveauet Andelen af elever som forlader folkeskolen, uden færdigheder til forsætte i uddannelsessystemet er 20- 25%. Blandt disse er der en del, som havner på kontanthjælp p.gr.a. af manglen på jobs.
Så denne gruppe har hverken fået færdighederne, efter 10 års skolegang, til at forsætte i uddannelsessystemet og er unge i en tid med ekstrem mangel på jobs. Blandt andet er det denne gruppe Danskere, som skal til at leve en ungdomstilværelse udenfor arbejdsmarkedet og udenfor uddannelsessystemet og med en indkomst, der er under fattigdomsgrænsen.

Ufatteligt hvad en professor får sin indkomst for.
Men det bliver interessant at følge med i, hvordan denne gruppe unge vil vende tilbage og sige tak for et godt initiativ.

Steffen Gliese

Karsten Aaen, hvis man har taget en uddannelse, vil man helt sikkert forsat være sikret understøttelse, hvis man har meldt sig fagforening.

Mikael Lauridsen

citat: "– I alt vil forslaget i spare samfundet for omkring 1 milliard kroner om året."

lad og kigge på det tal engang.
Først betales der skat (40%) det er 400.mill tilbage til statskassen. Dvs. der ryger 600mill ud til samfundets fattigste.

Det er nok ret sikkert at antage at de alle går til forbrug i de danske butikker (25% moms) det er 150mill tilbage til statskassen. Så nu er der faktisk kun sparet 450mill, det er stadig 450 mill mindre i forbrug det vil give vis koste arbejdspladser i butiksbranchen så nu er der i stedet flere arbejdsløse (Det tal er jeg ikke klog nok til at gætte på)

Resultatet er jeg dog ret sikker på, nettogevinsten ved sådanne tiltag er vanvittigt små i forhold til hvor mange mennesker man træder helt ned i sølet hvorfra de ikke selv kan komme op igen.

Peter, det skal bare se godt ud, indholdet er underordnet.........se Barfoed, han købte et jakkesæt, og síden har han narret alle bonderøve i kongeriget, med at han forstår sammenhænge.

Steffen Gliese

Jeg er temmelig sikker på, at dette forslag alene gælder kontanthjælp, allesammen - ikke folk med en uddannelse og deraf afledt medlemskab i fagforening og a-kasse.

Lise Lotte Rahbek

Søren Kramer

Ak ja, jeg lod mig vist rive med. Selvfølgelig skal jeg ikke gøre mig klogere end en konservativ og foreslå noget som helst.
Jeg tænkte bare højt over, hvad folk mon kan finde på at gøre,
når de en dag opdager,
at lovgiverne forsøger at presse dem ind i en politikerskabt skabelon for ensartede mønsterborgere, som de sletikke passer ind i.

Jeg må hellere gå til ro.

Søren Kramer

Jeg vil gerne anbefale de konservative at få en ny leder og skifte det meste af gruppen ud. Det ville ikke være så tosset hvis partiet mødte op med et nyt sammenhængende program nu hvor Venstre konstant er i valgkamp.

Ham Engel er altid frisk på en melding, kan han ikke snart forklare hvordan de fik tømt det parti fuldstændigt for talent så massivt og så hurtigt?

Johannes Nielsen

Hvorfor vil ingen her i tråden tilsyneladende erkende det absurde i, at man hæver en højere ydelse ved at ligge på sofaen end ved at studere? Jeg synes faktisk det giver god mening at de to ydelser ligger på samme niveau så man i hvert fald ikke taber penge ved at give sig i kast med en uddannelse.

Man kan så diskutere om SUen ved samme lejlighed skulle hæves, så der ikke bliver tale om en sparemanøvre men en reform, der sigte på at tilskynde unge til at uddanne sig...

Søren Kramer

@Lise Lotte Rabek
Du skal ikke gå i seng.
Du skal rette dit cv til så det forståes af dem du ser på billedet ovenfor, til hvert enkelt af de vigtigste job du søger.
Ser du, hvis Anders Samuelsen kan kalde sin profilering over Vejlegaarden for kampen for "den lille mands ret", så kan du godt se at du kan ændre alle de ord du bruger så du bliver lige netop så skide målrettet og ambitiøs inden for arbejdsgivernes synsfelt som de overhovedet kunne drømme om.

Og så tjener du alle de penge du kan, og rager den magt til dig som du kan. Det er det tætteste du og andre nogensinde kommer til Jeres fantastiske revolution. Så må i bare håbe i nyder det.

Peter B. Jensen

Det virkede ikke i 90'erne. Hvis det havde virket ville effekten havde været der endnu, og de uddannede ville nu være chefer der stod til at ansætte nye unge.

I 90erne var det markant lettere at få førtidspension, så de ældre var mere tilbøjelige til at afgive pladserne. I 90erne var der endnu en udbredt mistillid til de tidligere kommunistiske lande, så de færreste turde flytte produktionen for at spare penge. I 90erne var der en uovervindelig optimisme der smittede af på både markeder og mennesker, og nu er afløst af sin modsætning. I 90erne var virksomheder endnu en del af samfundet, i stedet for nu hvor samfundet skal være del af forretningskredsløbet.

Mit kontraforslag vil være at alle de der har sparet formuerne op, er dem der bedst kan klare en tid uden for arbejdsmarkedet. For min skyld må de gerne få kontanthjælp selv om de har formue på over 10.000 kroner, så de kan nyde livet lidt. Måske ville de endda yde til fællesskabet ved at indgå i det, i stedet for at køre forbi på vej til og fra enklaverne.

Fordi sænkeepidemien ikke møder de reelle bobler og inflation....

Men hvis sænke-epidemien skal fortsætte, så er det vist på tide at se på folketingets lønninger, for her er der virkelig tale om mennesker der får hvad de ikke har fortjent.

De lyver for deres vælgere, taler nedladende, og har ikke løst et eneste problem dette land har, udover at udøve deres yndlings tidsfordriv, at sparke til minoriteter.

Steffen Gliese

Johannes Nielsen, det er allerede i dag et mareridt på mange uddannelser med folk, der overhovedet ikke er i stand til at honorere kravene, og som over flere årrækker har medvirket til at sænke kvaliteten i uddannelserne for at give dem fodfæste på arbejdsmarkedet.
En kontanthjælp er nødvendigvis højere end SU, den er det eneste forsørgelsesgrundlag for folk ofte uden andre muligheder.
At tage en uddannelse er at give sig selv muligheder for at styre sit liv i spændende retninger og med et indhold, der baserer sig på interesse og engagement. Den slags værdier er der bare nogle mennesker, der ikke formår at dyrke, og det er mest synd for dem selv.
Man skal blive meget bedre til at tage udgangspunkt i sig selv, og jeg tror ikke, at folk, der tager en uddannelse, godt vil bytte det ud med at ligge hjemme på sofaen, må jeg indrømme, ligesom jeg også er overbevist om, at dem, der ligger dér - om nogen - hellere ville beskæftige sig med et eller andet meningsfuldt.

Søren Kramer

@Johannes Nielsen
Der er intet behov for at de folk uddanner sig mere.
Der bliver ikke flere jobs at af gøre nogle folk fattige. Der er rigeligt at arbejdssøgende at tage af.

Hvorfor skal folk have SU overhovedet? Man kan da let argumentere for at det er deres eget ansvar. Uddannelse er jo en investering, hvor de endda får betalt løn undervejs.

Kontanthjælp derimod er en ydelse der gives folk der af mange forskellige årsager ikke kan klare sig selv på jobmarkedet.

Hvad pokkern skulle de to ydelser have noget at gør med hinanden?

I langt de fleste I-lande skal folk selv betale for deres uddannelse, mens der de fleste af disse steder endda er et socielt sikkerhedsnet omend det er mindre end i dk.

Søren Kramer

@Johannes Nielsen
Der er intet behov for at de folk uddanner sig mere.
Der bliver ikke flere jobs at af gøre nogle folk fattige. Der er rigeligt at arbejdssøgende at tage af.

Hvorfor skal folk have SU overhovedet? Man kan da let argumentere for at det er deres eget ansvar. Uddannelse er jo en investering, hvor de endda får betalt løn undervejs.

Kontanthjælp derimod er en ydelse der gives folk der af mange forskellige årsager ikke kan klare sig selv på jobmarkedet.

Hvad pokkern skulle de to ydelser have noget at gør med hinanden?

I langt de fleste I-lande skal folk selv betale for deres uddannelse, mens der de fleste af disse steder endda er et socielt sikkerhedsnet omend det er mindre end i dk.

Steffen Gliese

Partistøtten blev hævet i 90erne, og det skulle man aldrig have gjort. Partier, der bliver uafhængige af deres medlemmer, ophører med at have vælgernes tarv for øje.

Og husk, i må aldrig sende jeres børn på Århus Uni, så bliver de disinformeret - med tryk på dis, den politiske anstalt, der misinformerer....

Søren Kramer

Klare Pliske mener at der bliver sparket meget nedad mod minoriteter.

Det er fuldstændigt korrekt. Det er en særegen dansk frihedsrettighed som kommer af yttringsfriheden. Det kan være svært for fremmede at forstå.

Jeg må sige at jeg selv ynder at sparke ned mod de konservative, mens det for andre her på debatsiderne nok mest retter sig mod kapitalisterne. At de herved mener deres egen pensionsopsparing er så hvad det er.

Søren Kramer

Jeg har fornylig fulgt Peter Hansen opfordring og meldt mig ind i et parti.

Og herfra vil der så også være en opfordring til at betale for avisen også !

Johannes Nielsen

# Søren Kramer, Peter Hansen.

Forslaget indebærer jo ingen uddannelsestvang - og betyder dermed heller ikke at uddannelsesstederne fyldes op med umotiverede kontanthjælpsmodtagere. Derimod ville en ens ydelse betyde, at kontanthjælpsmodtagere som er motiverede for at tage en uddannelse ikke mister penge ved at gøre dette.

"Nu ikke så formel, Søren, du må godt kalde mig Pliske....og du må også gerne sparke, for jeg har hud der ville gøre en krokodille misundelig.......og hvis du er høj, så kan du ikke undgå at sparke nedad, da jeg er skåret ned til knæskallerne."

Anne Marie Pedersen

Ja, SUen er ret lav. Det er faktisk absurd. Men som studerende har man mulighed for at tjene penge ved siden af uden en-til-en modregning og man har mulighed for et rigtig billigt lån, som man ikke skal stille garanti for.
Ligeledes har man mulighed for at få rabat på transport, bolig (kollegium), forsikring, fagforening og mange flere steder. Endelig har man en kortere udsigt til bedring, fx 3-5 år, hvor man ved at økonomien bliver bedre (med dagpenge eller job). Så kan man vente med at udskifte briller og andre lidt større indkøb til den tid. 12 år på lav ydelse er sørme noget andet! Især hvis man tilfældigvis tilhører den gruppe, som egengtlig burde få en førtidspension.

Man kan ikke sammenligne studerendes økonomi med ikke-studerende. Jeg vil aldrig komme til at argumentere for, at studerende lever i sus og dus, men det er da meget bedre end lav kontanthjælp.

Hans Ditlev Nissen

"Når det kan lade sig gøre at leve på SU, så kan det også lade sig gøre, når man er på kontanthjælp."

Det argument har ikke noget med alder at gøre. Han mener åbenbart, at kontanthjælpen som sådan burde være på SU-niveau. Det er aldrig for sent at tage en uddannelse.

"Det gavner hverken den enkelte eller samfundet at efterlade borgere passive i årevis i kontanthjælpssystemet."

Det gør det da. Det gavner både den enkelte og samfundet at borgere får kontanthjælp, hvis alternativet er at de ikke har noget at leve af.
(Det er magt-arrogance at tro, at staten kan 'efterlade borgere passive'.)

"Alle, der har mulighed for det, skal yde og betale til fællesskabet"

Jow: Man kan nemlig kun yde og betale til fællesskabet, hvis man får en mulighed for det.
Vil et flertal i folketinget kræve, at alle skal yde og betale til fællesskabet, i den udstrækning de har evner til det?
Så må folketinget først levere modydelsen: At sikre at alle har en mulighed for det.

Arbejdsløsheden er jo ikke steget fordi de arbejdsløse får for meget, i forhold til dengang arbejdsløsheden faldt.

"hvis man har taget en uddannelse, vil man helt sikkert forsat være sikret understøttelse, hvis man har meldt sig fagforening"

Du har ret Peter. Men vel kun i to år.

Kirsten Hemmingsen

Nu stopper festen. Hvad så med alle de unge, der bliver parkeret på kontanthjælp fordi de er for syge til at arbejde? Og hvis de afskaffer førtidspension til alle under 40, skal man så leve på en minimumsydelse, der oprindeligt er tænkt til folk som ikke kan få arbejde eller ikke vil arbejde? Hvordan skal man så etablere et værdigt voksenliv? Så kan man måske gifte sig, da det bliver nemmere for ens partner at tjene over to gange kontanthjælp. Men bortfalder ydelsen så når man bliver over 30 fordi kontanthjælpen stiger? Det hører jo fortiden til at en familie klarer sig på en enkelt middel/lav indtægt. Skal man leve i fattigdom for at sikre hinanden i fremtiden som par? Det maner jo ikke til giftemål og reproduktion i samfundet, som vil sikre hele Danmarks fremtid.

Jack Jönsson

Der er stor arbejdsløshed, så det eneste man opnår er vel flere højtuddannede arbejdsløse. Så længe jobbene ikke er der, hvorfor så bekymre sig om alt det andet.

Brian Pietersen

anne marie

jeg kender ik rigtig npgem der har tid til et arbekde ved siden af studiet, med mindre vi kan udvide døgnet..

Paul Peter Porges

Jack Jönsson:
Kig på Jobindex, der er masser af jobs for folk med en uddannelse, der er ikke nogen jobs til dem der ikke har en uddannelse.

Mikael Lauridsen:
Mon ikke den gode professor, på trods af de mange kommentarer som sår tvivl om hans motiver, kan lave dit lille lommeøkonomiske regnestykke og har gjort det, inden han slynger 1 mia. ud i luften. Det kan godt være han har hjertet det forkerte sted, men mon ikke han kan regne.

Søren Kramer:
De to ydelser har det med hinanden at gøre, at hvis man er på kontanthjælp og kun netop kan leve for sit rådighedsbeløb, så har man ikke råd til at tage en uddannelse. Uanset hvad, så står man i en situation hvor man skal af med nogle af de sparsomme midler man har til rådighed på kontanthjælp.

Johannes Nielsen:
Har fuldstændig ret i at man opnår bedre resultater ved at hæve SU'en, samtidig med udligningen af de to beløb. Det vil give folk en reel mulighed for at leve på SU (med begrænsede klip) og dermed kunne efteruddanne sig.

Men når Johannes skriver at det ikke indebærer uddannelsestvang, så er du kun rigtigt, hvis den økonomiske vinding er minimal ved at være på SU.

Som Anne Marie Petersen også påpeger, så er det meget svært, om ikke umuligt at leve af ca. 5600 kr. om måneden før skat.

Man skal jo huske at en uddannelse er tidsbegrænset og at man derfor bedre kan planlægge med en dårligere økonomi. F.eks. ved at købe dårligere (billigere) mad, ikke købe nyt tøj, vente med reparationer, osv. Men regningen kommer bagefter...

Mht. at mange kontanthjælpsmodtagere reelt er berettiget til en højere ydelse, f.eks. fleksjob eller pension, så er det korrekt at kommunerne i deres spareiver, gør det stort set umuligt for de ressourcesvage at tilkæmpe sig disse. Ydermere trækker kommunerne sagerne i langdrag, fordi det er billigere at holde folk på den lave ydelse.

Løsning: Opret uvildig sagsbehandling (evt. statsansatte) og lad disse kæmpe mod kommunerne i stedet for at borgerne skal kæmpe mod kommunernes lejesvende.

Emil Edelgart

@Johannes Nielsen
Måske bør du undersøge, hvordan systemet faktisk fungerer. Der er ikke noget, der hedder at "ligge på sofaen"; der er stramme jobansøgningskvoter, uddannelsespligt til dem under 25, og hvis man er syg, er der behandlingspligt - og lad os ikke glemme, at førtidspensionen, der i forvejen var næsten umulig at få tildelt, nu kun er for dem over 40. I virkeligheden sænker man blot eksistensgrundlaget yderligere for en masse syge, der ikke KAN arbejde, og en masse arbejdsløse, der ikke KAN finde job.

Sider