Revolutionen skal komme indefra

Man skal ikke være flov over at stjæle det bedste fra andre. Det nye nordiske køkken handler om en kombination af tradition og fornyelse. Det samme gør den Nye Nordiske Skole,« lød det fra børne- og uddannelsesminister Christine Antorini, da hun i går bød velkommen til det årlige uddannelsespolitiske møde på Sorø Akademi, hvor hun for første gang har værtsrollen. I 2011 blev Claus Meyers restaurant Noma kåret til verdens bedste for at have revolutioneret det nordiske køkken, og pludselig var nordisk det nye buzzword – det autentiske. Den tendens er nu også nået til det uddannelsespolitiske, hvor regeringens uddannelsespolitiske strategi har fået navnet Ny Nordisk Skole.

20 procent af dem, der kommer ud af folkeskolen, er ikke klar til at videreuddanne sig. Børn af forældre uden uddannelse og især drenge og børn med anden etnisk baggrund end dansk falder af uddannelsesvognen og bidrager til den negative arv. Den tendens skal bremses, og udviklingen skal ifølge ministeren ske med rod i de særligt nordiske værdier, som ifølge hende kendetegner pædagogikken i de nordiske lande, fremfor at finde inspiration i de lande, der scorer højere end os i PISA-tests.

Men ifølge Christine Antorini skal hovedvægten også ligge på at »forandre skolen indefra, for vi har dårlige erfaringer med at gøre det udefra«.

Derfor var en række implicerede parter inviteret som vidner til førstedagens store gimmick; et knap tre timer langt rollespil, der skulle illustrere en kommissionshøring med hensigt at finde svar på de tre let ledende spørgsmål: Gør vi det godt nok? Kan vi gøre det bedre inden for de eksisterende rammer? Kan vi samle viljen til at skabe en revolution indefra?

Vi spiller rollespil ...

Under rollespillet agerede journalisterne Niels Krause-Kjær og Jacob Fuglsang de to modpoler i debatten om skolen.

»Politikere leder altid efter brændende platforme, så de kan gennemføre reformer og vise, hvor visionære de er. Men brænder platformen virkelig så meget? Jeg kan ikke helt se det. Jeg ser et Danmark i fin form, der nok kan noget andet, end vi kunne, da jeg gik ud af skolen, men som er rustede til denne her verden,« sagde Krause-Kjær inden høringen, mens Jacob Fuglsang fremlagde sin sag ganske anderledes:

»Tør vi se sandheden i øjnene? Tør vi se hele uddannelsessystemet i øjnene, eller gør vi det, vi plejer at gøre? Det står slemt til, og det risikerer at blive værre, hvis der ikke bliver gjort noget hurtigt.«

På skift udspurgte de de seks vidner og forsøgte at få dem til at til sige, at der ikke var behov for reform, eller at det ikke kunne gå hurtigt nok, mens publikumssiden gav deres holdninger til kende gennem klapsalver, grin, rysten på hovedet og forargede blikke.

Når ministeren kommer tilbage fra den landlige idyl ved Sorø Akademi, vil det endelige manifest for Ny Nordisk Skole blive fremlagt – med input fra mødet.

Men først skal publikum ved kommissionshøringsrollespillet stemme om svaret på de tre let ledende spørgsmål. Svarene blev. Nej, vi gør det ikke godt nok. Ja, vi kan gøre det bedre inden for de eksisterende rammer, og ja, vi kan samle viljen til at skabe en revolution indefra.