Læsetid: 4 min.

Samråd om hash gik op i røg

Alt var ved det gamle på gårsdagens samråd om legalisering af cannabis. Regeringen og Enhedslisten var rygende uenige, mens tilhørerne bare var rygende
På Christiansborg havde Folketingets Retsudvalg i går indkaldt justitsminister Morten Bødskov (S) i åbent samråd om cannabis-lovgivningen. Spørgsmålsstiller Pernille Skipper, som ønsker hash legaliseret, havde god opbakning blandt de fremmødte, men ministeren argumenterede for, at en forsøgsordning med lovlig hashhandel i sidste ende vil medføre flere skader.

På Christiansborg havde Folketingets Retsudvalg i går indkaldt justitsminister Morten Bødskov (S) i åbent samråd om cannabis-lovgivningen. Spørgsmålsstiller Pernille Skipper, som ønsker hash legaliseret, havde god opbakning blandt de fremmødte, men ministeren argumenterede for, at en forsøgsordning med lovlig hashhandel i sidste ende vil medføre flere skader.

Tine Sletting

17. august 2012

Bedst som retsudvalgets formand Tom Behnke (K) havde erklæret gårsdagens samråd for afsluttet, tog tingene en skæv drejning. En ung mand med kasket og t-shirt fra det illegale ’de ringer-vi bringer’-firma De Rygende Bude rejste sig op i salen og tændte et ordentligt kræmmerhus af en hjemmerullet joint.

»Fri hash i Danmark,« råbte han, mens en sød lugt bredte sig til de forundrede politikere, der sad bænket i en hestesko.

»I er dumme i hovedet,« tilføjede han snøvlende og indkasserede herpå en ufrivillig eskorte ud af lokalet af en af retsudvalgets sekretærer. I mellemtiden foldede en kvinde et banner ud med ordene ’Free the weed’, og formanden for Hampepartiet, Klaus Trier Tuxen, fandt sit videokamera frem og begyndte at filme, mens han selv bidrog med opmuntrende kampråb som: ’Legalisér cannabis – det er det, folket vil have’.

Enhedslistens Pernille Skipper havde god opbakning fra de fremmødte på gårsdagens samråd om legalisering af cannabis – men politisk på Christiansborg står partiet mere eller mindre isoleret. Pernille Skipper var da også alene om at udfritte Justitsminister Morten Bødskov (S) et svar på, »om en forsøgsordning med legalisering af hash, kunne være et redskab til at fjerne indtægtsgrundlaget for organiseret kriminalitet på blandt andet Christiania,« som samrådsspørgsmålet lød.

I maj afviste justitsministeren et helt konkret forslag fra Københavns Kommune om at etablere en forsøgsordning med lovlig hash – en afvisning Morten Bødskov ikke havde til sinde at fravige i går. Som han forklarede pressen, tilhørerne og Folketingets Retsudvalg:

»Baggrunden for den nuværende ordning mod hash er først og fremmest en sundhedsfaglig vurdering af, at hash er forbundet med en række sundhedsskadelige virkninger.«

Morten Bødskov argumenterede for, at en forsøgsordning med lovlig hashhandel vil betyde øget tilgængelighed, hvilket igen vil føre til et øget hashforbrug og dermed i sidste ende til flere skader.

»Og derfor støtter regeringen ikke en sådan forsøgsordning,« slog han fast.

Endelig pegede han på, at der ikke foreligger sikker viden om, hvad en legalisering af hash vil betyde for den organiserede kriminalitet. Hans eget »gæt« er dog, at dem, der i dag lever af at sælge hash, blot vil »finde andre områder at kaste sig over.«

Den redegørelse tilfredsstillede imidlertid ikke Pernille Skipper. Hun slog fast, at Enhedslisten ikke opfatter hashrygning som en sund og god beskæftigelse.

»Men netop derfor er det så vigtigt at få reguleret området,« sagde hun. »Problemet er jo, at hash i dag er noget, børn og unge kan købe på næsten ethvert gadehjørne, mens en statskontrolleret ordning ville sætte en aldersbegrænsning på det, så børn og unge ikke ville kunne gå ind og købe det,« sagde Pernille Skipper, der desuden anholdt ministerens påstand om, at en legalisering af hash nødvendigvis vil føre til en generel stigning i forbruget. Ser man på lande som Holland og Portugal, argumenterede hun, har legaliseringen ikke ført til et øget forbrug, mens lande som USA og Sverige, der – sammenlignet med Danmark – fører en ekstremt hård politik mod hash omvendt ikke har oplevet en nedgang i forbruget: »Så hvad bygger ministeren sin antagelse på,« ville Pernille Skipper vide.

Det mente Morten Bødskov allerede han havde svaret på, men han gentog gerne, at det, set fra hans perspektiv, altså var en ganske »nærliggende antagelse« at hash og cannabis vil blive »en mere normal del af danskernes hverdag«, hvis det blev gjort lovligt.

’Hørt!’

Men hvorfor insistere på ’egne antagelser’, når nu der foreligger reelle erfaringer fra andre lande, vedblev Pernille Skipper, som også havde svært ved at følge ministerens ræsonnement om, at de kriminelle blot vil finde andre områder at kaste sig over, hvis hashhandlen legaliseres.

»Det er høje tanker at have om de kriminelle, at de i øjeblikket udviser den form for mådehold,« sagde hun:

»Kriminelle tjener da penge på det, de vil. At man som organiseret kriminel skulle holde sig tilbage fra andre områder, fordi man lige nu har hashen, det synes jeg er en mærkelig tankegang.«

På dette tidspunkt i samrådet gav den hashrygende aktivist på bagerste række første gang lyd fra sig og sendte et begejstret ’Hørt!’ gennem lokalet. Kort efter fulgte han op med endnu et utydeligt protestråb, der vist nok involverede ord som ’Afghanistan’ og ’krigen’ – hvorefter retsudvalgets formand, Tom Behnke, høfligt mindede om, at samrådet ganske vist var ’åbent’, men ikke så åbent at alle frit kunne ytre sig.

’Vi er på arbejde’

Kristian Pihl Lorentzen (V) stillede herefter Morten Bødskov det venlige spørgsmål, om ministeren mente, at der var grund til at tro, at et statskontrolleret hashsalg med aldersbegrænsning ville betyde, at den illegale hashhandel til unge under denne aldersgrænse ville stoppe. Det mente ministeren ikke, der var grund til at tro.

Herpå spurgte Karsten Lauritzen (V), om ministeren var bekendt med, at en tillidsmand i Københavns Politi havde peget på flere problemer med at håndhæve loven – hvortil ministeren svarede, at politiet gjorde en kæmpe indsats. Og sådan kunne samrådet have sluttet i fordragelighed, hvis det ikke havde været for den rygende aktivist, der fortsatte med at pulse på sit kanonslag hele vejen ned ad trapperne, inden han blev vist ud uden yderligere repressalier. På vejen tilbød han et par håndværkere, der var i færd med at renovere det indre Christiansborg, om de ville have et hiv.

»Ellers tak,« svarede de.

»Vi er på arbejde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

’Legalisér cannabis – det er det, folket vil have’.

Hvis det var, hvad folket ville have, så kan jeg garantere for, at politikerne havde givet dem det.
Så længe der er stemmer i det.

Når ingen politiske partier, over en bred kam, har legaliseret cannabisen endnu, så er det fordi, at det bredde småborgerlige leverpostejssegment, som alle partierne lefler for, netop ikke ønsker det.

/O

Tedros Istifanos

Portugals dundrende succes med legalisering af al narko, burde ikke bare tags til efterretning men duplikeres, tankevækkende er det at vi i det ”frie” liberale Danmark halter efter Sydeuropa.

Jens Sørensen

Der ender vel med at al rygning bliver forbudt samtidighed at hash bliver legaliseret.

Eller sagt på en anden måde:

Rygning er politisk ukorrekt
Hash er ved at blive politisk korrekt.

Sjov verden.

Jørn Sonny Chabert

underligt at man i det politiske system ellers er så glade for ekspert udtalelser, regnemodeller og lign. når det drejer sig om økonomi og politiske mål. Områder hvor personlige visioner ellers var at fortrække ( altså hvad er vores mål, frem for kan det betale sig )

Men på dette område vender bøtten så:

"Det mente Morten Bødskov allerede han havde svaret på, men han gentog gerne, at det, set fra hans perspektiv, altså var en ganske »nærliggende antagelse« at hash og cannabis vil blive »en mere normal del af danskernes hverdag«, hvis det blev gjort lovligt."

Så her er modeller, undersøgelser, ekspert udtalelser og resultater fra andre lande ikke relevante.

sgu et sjovt verdens syn

olivier goulin

@Søren

Ja, hashrygningen er udbredt, men navnlig blandt unge, og måske navnlig blandt dem, der alligevel ikke tilhører midtersegmentet.

Jeg tror ikke på, at flertallet af S, V, K, DF, eller R's vælgere ryger hash eller ønsker hash legaliseret -- og derfor bliver det det heller ikke.

Det var blot det, jeg mente.

/O

Hanne Gregersen

Det er en konstruktion, at nærmest Gud og hver mand går og ryger hash --- det er et lille mindretal, som sikkert er overrepræsenteret omkring større byer.
Der er derfor ikke skyggen af folkelig opbakning til legalisering af hashen, hvorfor det ikke kommer til at ske foreløbigt.

Om det er godt eller skidt, synes jeg, er uhyre vanskeligt at vurdere, men der er øjensynligt mange, som er langt klogere på det område (!).

Det er et etisk spørgsmål. Man bliver dum af at ryge hash - men det bør ikke forbydes at skade sig selv.

Morten Bødskov foretrækker at holde sig bevidst uvidende om virkeligheden og henviser til sundhedsskadelige virkninger om hvilke man i bedste fald kan konstatere, at de oftest er opnået ved dubiøse undersøgelser med forudbestilt konklusion.

Og til Claus Wøbbe kan jeg kun sige - tal for dig selv.

Man bliver også dum af Amerikanske serier på TV.

Reklamer for vaskepulver.

SE&HØR. Jeg kunne blive ved. Så vidt jeg ved er det ikke ulovligt.

Er det også et etisk spørgsmål?

I øvrigt er det ulovligt at skade sig selv og det bør det blive ved med at være.

Claus (Madsen), man bliver naturligvis ikke dum af at se tv, men hash hæmmer indlæringsevnen, og dermed forringes evnen til at lære. Det kalder jeg at fordummes.

Louise Engell

Claus Wøbbe
Øh bliver man dum af at ryge hash? Jeg har endnu ikke mødt nogle som er blevet dumme af det. Jeg har til gengæld mødt en masse intelligente mennesker med en høj uddannelse som ryger hash.

Der er forskel på om DU synes de er dumme at de gør det og det at de bliver dumme af at ryge

Jon Rosengren

Hvorfor ikke bare legalisere alt og lad folk tage eget ansvar.

Efter Portugal's success forstår jeg ikke at den debat ikke er på programmet i alle europeiske lande.

Der er noget der hedder hashpsykoser, og man kan få det bare efter at have røget hash én gang, derfor skal hash være ulovligt!

@Louise Engell: man ved at hash påvirker koncentrationen og hukommelsen meget negativt og at man bliver sløv af hash hvis man er jævnlig bruger af det.
Man ved også at unge mennesker der bruger hash har langt større risiko for ikke at få afsluttet en uddannelse pga deres hashforbrug.

Louise Engell

Burde alkohol så ikke være ulovligt? Det har længerevarende dårlige virkninger - især på gravide kvinder og deres børn, som med stor sandsynlighed bliver hjerneskadet, samt får dem der drikker alkohol i stor stil skadet de indre organer. Hvor er forskellen??

@Ann Bille:

"Der er noget der hedder hashpsykoser, og man kan få det bare efter at have røget hash én gang, derfor skal hash være ulovligt!"

Sandsynligheden for det er enormt lille. Sikkert ligeså lille som risikoen for at komme til at drikke træsprit og blive blind fordi man har købt fusket rødvin fra italien.

Der dør tusindvis hvert år af alkohol og cigaretter.

@Louise Engell: alkohol har ikke længerevarende dårlige virkninger, hash er meget skadeligere. Desuden anbefaler man jo også kraftigt at gravide ikke drikker alkohol for tit, og det har man gjort i årevis, men man ved også at en smule alkohol ikke skader under graviditeten.

Louise Engell

Så skadet lever er ikke en dårlig længervarende virkning?
Alkoholdemens?
Og det faktum at det kan være til stor gene for familie og venner?

@Lars Poulsen: nej, ifølge misbrugskonsulenter er sandsynligheden ikke enormt lille. Og det er jo også temmeligt skadeligt når det forhindrer unge i at afslutte en uddannelse.

@Louis Engell: det du beskriver får man jo af at drikke alkohol hver eneste dag i store mængder i 20-30 år. Hvorimod en enkelt hashsmøg kan give psykoser, hæmmer koncentrationen og hukommelsen og sløver, hvilket ikke er just godt for unge der gerne skulle kunne afslutte en uddannelse.

Louise Engell

Jeg har sku aldrig mødt nogle som har fået en psykose af at ryge en gang og jeg har efterhånden mødt en del mennesker.
Til gengæld har jeg desværre mødt en del mennesker som har taget skade af alkohol og jeg ved personligt hvor skadeligt det kan være, at vokse op i et alkoholisk hjem. For mig er alkohol endnu mere skadeligt end hash er og alligevel accepterer vi alkoholen og ser det ikke som noget skadeligt..

@Louise Engell: jeg kender masser (mest unge) som har fået hashpsykoser. De er nu uden for arbejdsmarkedet alle sammen og fortryder inderligt de begyndte at ryge hash.

Og måske er der en grund til at man kan købe øl, rødvin og vodka i supermarkeder og kiosker men ikke hash, det er nok fordi hash er af en helt anden dimension og meget mere skadeligt selv i små mængder. Det er alkohol nemlig ikke.

Louise Engell

Ann Bille
Og det faktum at man i dag ved, at man ikke må drikke som gravid - så siger det altså en del om hvor skadeligt alkohol er.
Så vidt jeg husker, så går spritten ind og ødelægger hinden på de fine nervebaner hos spædbarnet. Med andre ord, alkohol ætser ting i kroppen og over tid, så ødelægger du din krop og dine hjerneceller mere og mere. Så alkohol ER skadeligt.

Og der er sku da også mange som får ødelagt deres uddannelse, deres arbejde og deres liv ved at de drikker - så for mig virker det lidt fjollet, at du forsvarer alkohol..

Ann Bille

Der er vist ingen der har plæderet for at hash skulle udleveres til skolebørn.
Det er tilfældet i dag, hvor kriminelle sælger til enhver der har penge.

Det vil en regulering af markedet kunne forhindre, idet det må være en forudsætning at man ikke sælger til personer under 18 år.

Hashpsykoser - udløses ikke hos sunde og raske personer, ligesom påstanden om at hash udløser skizofreni ikke finder statistisk belæg - det er led i de skræmmekampagner, der hen over årene har skiftet fokus, eftersom det gik op for brugerne af cannabis at de blev fyldt med løgn i de officielle "oplysningskampagner".

Det er rigtigt at hash påvirker korttidshukommelsen, men ikke i større grad end hvis man indtog en tilsvarende mængde alkohol. Selv langvarigt dagligt forbrug af cannabis efterlader ingen skader der ikke er reversible, dvs. ophører når forbruget af cannabis ophører.
Det samme kan ikke siges om danskernes foretrukne legale narkotika - alkohol.

Med hensyn til unge der bruger cannabis og derfor ikke får en uddannelse, er vi vist inde på nogle psykosociale faktorer, hvor det er umuligt at påvise hvad der kom først.

Men tydeligvis har de offentlige skræmmekampagner virket på dig, og du kan alle de "rigtige slagord" - der er bare intet belæg for det, så du befinder dig på samme oplysningsniveau som justitsministeren.3

@Niels Mosbak: jeg taler ikke kun om skolebørn, jeg taler om unge (hvoraf unge fyre står for en del af forbruget) og deres undgomsuddannelse.

@Niels Mosbak: og jo, hashpsykoser udvikles OGSÅ hos sunde og raske mennesker. Der var fx et dokumentar på tv2 for et par uger siden om en fyr der sad i fængsel. Han havde fået en hashspsykose og han fejlede ingenting før det, hverken fysisk eller mentalt.

Ann Bille

Erfaringsmæssigt er der et stort forbrug af amfetamin på erhvervsskoler, hvilket snarere er årsag til manglende uddannelse end et forbrug af cannabis.

Esben Maaløe

Hvis man er skæv har man dårligere koordination, både mentalt og kropsligt. Hjernen fungerer anderledes og i vigtige aspekter dårligere.

Jeg er tilhænger af legalisering, men jeg er ikke tilhænger af skønmalerier om rusmidlers virkning. Det kan være så fedt at være skæv, men man er intellektuelt underdrejet mens det står på og mange gange dagen og dagene efter, afhængig af rusens størrelse.

Hvis man er skæv hver dag er man dummere end man ellers ville være. Der er ikke noget for eller imod, det er en saglig konstatering.

Det samme gælder jo alkohol

Christian Harder

Et engelsk forskerhold identificerede for et par år siden det gen, der gør mennesker udsatte for psykoser ifm. indtagelse af cannabis. Et gen der, så vidt jeg husker, forekom i størrelsesordenen 1/1000.

Ved en legalisering kunne der tilbydes en test, så førstegangsrygere var bevidste omkring risikoen.

Frem for i dag, hvor nultolerancen gør at førstegangsrygerne spiller russisk roulette med deres psykiske helbred.

Henrik Jensen

Okay - jeg lader lige mit liv passere revy, et øjeblik. Det er tydeligt, at de af mine venner, der røg meget hash, er endt i distriktspsykiatrien.

Spørgsmålet er så: Blev de skøre, fordi de røg hash - eller røg de meget hash, fordi de allerede havde en skrue løs?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at hash sjældent får folk til at have det bedre - bortset altså fra, hvis de får kemo. (Læg mærke til, at jeg skrev sjældent....jeg fik en gang fat i et lille parti, som gjorde kopulationsprocessen temmeligt langstrakt og ufatteligt fascinerende. Hvis det var frit tilgængeligt, havde vi allesammen opført os som bonobo-aber).

Men når det er sagt så....hvor mange så sommerens interview med Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs formand for retsudvalget?

Det var her, hun sagde, at hun mente, at man hellere skulle jagte og fange bagmændene.

Jeg er stensikker på, at jeg høre det argument brugt første gang i 1970 - siden er vi ikke kommet et skridt videre...

Henrik Jensen

Du har så evigt ret, vi er ikke kommet videre, på trods af at indsatsen er skærpet - mere af det samme, der ikke virker og ikke har virket.
Derfor, og fordi mennesker bliver dræbt i kampen om hvem der må sælge cannabis, bør man nu tage skeen i den anden hånd og regulere forholdet, akkurat som i Holland eller Portugal og Spanien.

Henning Pedersen

Stop nu al den bragesnak og få så græsset legaliseret. Det burde være sket igår, men da forbuddet nu har varet så længe, kan vi godt vente til iaften.

Det kan da godt være at nogen ryger "ned" af at ryge, men det er der altså også et større antal som gøre på grund af alkohol.

Hash er kun "Gateway drug" fordi at den pusher som sælger Hash som regel også har hård narkotika som han selvfølgelig gerne vil af med, og mange unge/grønne tror så at Hash og de hårde stoffer er på højde med hinanden, og i deres naivitet begynder at "lege" med de hårde stoffer ved siden af, og så er fanden løs for disse stoffer er meget vanedannende og konsekvenserne af misbrug kan slet ikke sammenlignes med Hash.

Hold nu op med det der fnidder og få nu legaliseret det pjat.

Vedr. de kognitive evner for hvem det måtte interessere.

http://www.wired.com/wiredscience/2011/08/does-marijuana-make-you-stupid/

Hmm gad vide hvad hvad forsager størst fysisk og mental skade at indtage.
Organiske opløsningsmidler som alkohol er
, eller indtagelse af en plante der indholder stoffer med antiinflammatoriske egenskaber, hæmmer af visse typer kræftceller. Frø der rig på omega 3 fedtsyrer, uendelige mange anvendelsesmuligheder i produktionsøjemed der er langt mere bæredygtigt for miljøet end mange kunstigt fremstillet fibre, osv osv...

Henrik Jensen

"Det kan da godt være at nogen ryger “ned” af at ryge, men det er der altså også et større antal som gøre på grund af alkohol."

Helge. Det er et åndssvagt argument - det har jeg og min generation også hørt første gang i 1970....

Den her debat minder en dle om den amerikanske film "groundhog day": Vi vågner op, hører den samme sang som i går, møder de samme mennesker, der siger det samme....

(PS: Free Pussy Riot).

Henrik Jensen

"Det kan da godt være at nogen ryger “ned” af at ryge, men det er der altså også et større antal som gøre på grund af alkohol."

Helge. Det er et åndssvagt argument - det har jeg og min generation også hørt første gang i 1970....

Den her debat minder en dle om den amerikanske film "groundhog day": Vi vågner op, hører den samme sang som i går, møder de samme mennesker, der siger det samme....

(PS: Free Pussy Riot).

Hver gang denne diskussion kommer op skal man høre på en masse uvidende mannesker der rabler statsautoriseret propaganda af sig.

Der findes masser af fakta der påviser at cannabisprodukter ikke er specielt skadelige set i forhold til de officielle rekreative midler.

Men det preller helt af på modstanderne, de laver, om jeg så må sige, en Vestager, de lukker øjnene for fakta og insisterer på at have ret.

Mod den slags mennesker kæmper selv guderne forgæves.

Sider