Læsetid: 3 min.

Skuffelse over jobindsats over for nyuddannede

Regeringens finanslovforslag batter ikke det store i forhold til den tårnhøje ledighed blandt unge og nyuddannede, vurderer eksperter og fagforeningsfolk, der dog håber på forbedringer
28. august 2012

Hver tredje nyuddannede akademiker er arbejdsløs, og ungdomsarbejdsløsheden har ikke været højere siden 1996, viser de nyeste tal. Alligevel er der ikke de store lyspunkter at finde i regeringens finanslovsforslag, når det gælder beskæftigelsesindsatsen for de unge og nyuddannede. Godt 380 mio. kr. er der sat af de næste tre år til en rækkeforskellige ordninger for dimittenderne.

Lars Munch, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF, mener ikke, at indsatsen vil rykke synderligt ved den høje ledighed.

»Det er alt for uambitiøst at sætte penge af til 110 ekstra videnpiloter i 2013, når ledigheden blandt vores nyuddannede er 40 procent,« siger Lars Munch. Han ser det som positivt, at regeringen sprøjter knap tre mia. mere i uddannelse, men det hjælper ikke de unge, der har en uddannelse, men ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet.

»Der er slet ikke volumen nok i den her indsats til, at det nytter noget,« siger Lars Munch.

Der sat nogenlunde det samme beløb til at få de øvrige unge ledige i arbejde eller i uddannelse, men formand for HK Ungdom Dan Larsen er heller ikke imponeret over regeringens indsats.

»Det her er ikke nok til at løse problemerne, for det er en vældig stor udfordring, men det går i det mindste i den rigtige retning,« siger Dan Larsen med henvisning til, at regeringen eksempelvis viderefører en bonusordning, der skal skabe flere praktikpladser.Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der god grund til at sætte ind overfor dimittendledighed, fordi statens regning er over 1 mia. om året ved en ledighed svarende til 2010. Og situationen er ikke blevet bedre siden.

Flemming Ibsen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet mener derfor også, at indsatsen imod dimittendledighed er for pauver.

»Det virker som nogle meget skrabede budgetter i forhold til omfanget af de problemer, der er blandt unge og nyuddannede,« siger Flemming Ibsen, der mener, at regeringen burde lette presset på kommunernes økonomi, fordi det ville betyde at flere mellem- og højtuddannede fik mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

»Det var meningen, at man ville have en bedre folkeskole i stedet skærer man ned på timetallet og fyrer lærere. Samtidig står de unge og kan ikke komme ind på arbejdsmarkedet, og hvad får man ud af det: Produktionstab, og en risiko for at folk ryger helt ud af dagpengesystemet og på kontanthjælp,« siger Flemming Ibsen.

Professor i økonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer, tror ikke på, at der vil komme reelle og varige job i det offentlige. Og de beskæftigelsesinitiativer, der er sat penge af til, er der ifølge Svarer ikke noget bevis for om virker.

»Ideenmed bedre kontakt mellem private virksomheder og dimitender i f.eks. videnpilotordningen er god, for vi ved, at danske virksomheder ikke har ansat særligt mange højtuddannede, men omfanget af indsatsen er så lille, at det ikke vil få nogen mærkbar effekt,« siger Michael Svarer.

Formand for Akademikernes Centralorganisation (AC) Erik Jylling er dog overbevist om, at der vil blive afsat flere penge til at få bugt med ledigheden blandt unge og nyuddannede, når forhandlingerne om finansloven går i gang.

»Der er for lidt penge sat af til de her tiltag i forhold til, at 800 dimittender ryger ud af dagpengesystemet ved årsskiftet, men flere partier anser det her område for at være en varm kartoffel, så jeg har en forventning om, at der kommer flere penge i spil,« siger Erik Jylling.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer