De socialdemokratiske fremtidsvisioner

Hvilket samfund får vi, når Socialdemokratiet ifølge fire toppolitikere fra det regeringsbærende parti ikke længere mener, at det er partiets ’hovedforpligtigelse at økonomisk omfordele fra rig til fattig,’ som Bjarne Corydon, Mette Frederiksen, Carsten Hansen og Henrik Sass Larsen forleden skrev i en kronik i Politiken.

I stedet mener de fire socialdemokrater, at partiets projekt er ’at skabe den dygtigste generation nogensinde, at fastholde den fri og lige adgang til velfærdssamfundet, at række ud efter langsigtet og holdbar vækst og foretage den største sociale omvæltning set i generationer.’ Det spørgsmål har Information stillet til to socialdemokrater og to eksperter.

Uddannelse er et frigørelsesprojekt

Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister:

Hvis man i dag som socialdemokrat – ja, venstreorienteret i det hele taget – er optaget af at skabe lige muligheder og sikre mere frihed til den enkelte, så er det uddannelse og adgang til viden – og dermed adgang til arbejdsmarkedet – der er det vigtigste.«

»Når vi taler om visioner, vil vi gerne have et samfund, hvor alle mennesker får mulighed for at realisere deres potentiale. Hvor det ikke er det postnummer, du er født i, hvor det ikke er dit køn, eller hvor det ikke er den sociale baggrund, du har, der skal være bestemmende for, hvad du kan med dit liv, og hvad du får lov til i forhold til at udnytte dit potentiale.«

»Det er en meget klar socialdemokratisk vision. Det er et erklæret mål for os, at flere end i dag skal have en uddannelse, fordi et solidt fundament giver flere muligheder. Uddannelse er adgang til viden, og viden er magt.«

»Et samfund, der begrænser dets befolknings mulighed for at søge viden, begrænser i virkeligheden også demokratiet. Uddannelse er en fundamental værdi, fordi den er allermest frihedsskabende.«

»Jo mere viden, flere kompetencer og mere uddannelse du har, jo mere bestemmer du selv. Det er et frigørelsesprojekt, som, mener jeg, ikke tåler sammenligning med meget andet. Når man taler om det enkelte menneskes udfoldelsesmuligheder, kan man se, at dem med højst uddannelse også har det bedste arbejdsmiljø.«

»De får også den højeste lån, og de sparer mest op til pensionen. De har størst indflydelse på deres egen arbejdssituation. Det er alt sammen frigørende værdier, som er vigtige.«

Svaret er ikke penge, men uddannelse

Thomas Gyldal Petersen, socialdemokratisk borgmester i Herlev:

De fire socialdemokrater skriver netop ikke, at vi ikke skal omfordele. Og det er jeg glad for. Vi har allerede en ganske betydelig omfordeling, men noget virker jo øjensynligt ikke.«

»Vi bliver ved med at håndtere den gruppe af borgere, som i stigende grad ender uden for arbejdsmarkedet, ved at betale dem. Vi sender dem en check i stedet for at invitere dem inden for i vores fællesskab på arbejdsmarkedet.«

»Der har været forsøgt mange ting de sidste 25-30 år på uddannelsesområdet, men vi har jo ikke rykket os særlig meget. Derfor er jeg enig i, at hvis man skal prioritere midler for at skaffe en bedre social balance i vores samfund, så er uddannelse nøglen.«

»Det nytter ikke noget, hvis vi bare sender de fattige eller uuddannede en pædagog eller en lærer mere, så skal det nok løse alle problemer. Men det er ikke svaret. Svaret er, at vi finder ud af, hvordan vi giver alle en uddannelse, så de bliver en del af samfundet. Der er nødvendigvis ikke brug for mere økonomisk omfordeling.«

Vi er nødt til at bygge et samfund, som rummer nogle fællesskabsinstitutioner. Lad os tage vores skole. Vi skal have en folkeskole, der har så høj en kvalitet, at alle – også den brede middelklasse – har lyst til, at deres børn skal gå der. Så kan børn spejle sig i hinanden, og det er til gavn for hele samfundet. Ellers ender det med, at de rige ikke gider betale til det offentlige tilbud, og så står det tilbage som et tilbud til B-klassen, som lever uden håb og drømme.«

Uddannelse skaber et mere lige samfund

Kristian Wiese, direktør i centrum-venstre tænketanken Cevea:

Det er tiltrængt, at der nu bliver åbnet for at kunne diskutere konturerne af, hvad det socialdemokratiske projekt er. Det er meget positivt. For tre-fire år siden var tilgangen, at det ikke var nødvendigt, fordi projektet og politikken var klar. Lige nu står vi med risikoen for, at de næste ti år kan blive en lavvækst-periode, hvor vi i gode år vil opleve vækst på en procent.«

»I det lys er der ikke meget at omfordele, og derfor er det rigtigt, at det mest akutte handler om at få gang i en økonomi, som sikrer de sociale fremskridt, vi gerne vil have. Det gør man blandt andet med uddannelse. Øget lighed bør dog stadig være en socialdemokratisk prioritet.«

»Vi ved, at det giver stærkere og mere stabile samfund. Og vi ved også, at det faktisk understøtter den form for økonomi, vi gerne vil have. Så jeg kan ikke forestille mig, at lighedsdagsordenen skal nedprioriteres i Socialdemokratiet. At skabe lighed kan gøres på forskellige måder: Negligerede man at give store dele af Danmark de kvalifikationer og kompetencer, der kræver at være på arbejdsmarkedet, ville lidt omfordeling via skatten ikke give et mere lige samfund.«

»Den bedste vej til øget lighed er, at der generelt sker fremskridt i samfundet – men at især dem med de svageste forudsætninger klarer sig bedre end hidtil. Vi skaber formentlig et mere lige samfund ved at investere mere i uddannelse for dem, der ikke er højtuddannet, end vi gør ved at rykke rundt på en procent i indkomstfordelingen via skatten.«

»Hovedudfordringen i dag er, at vi har en økonomi, som sikrer, at alle danskere kan få et godt job. Vil vi sikre det, bliver vi nødt til at have virksomheder, som ikke bare producerer mere af det samme, men nye ting med højere værdi og som er innovative – det sikrer vi kun ved at have en befolkning, der er kvalificeret til det.«

Borgerne er soldater i statens tjeneste

Johannes Andersen, lektor og valgforsker ved Aalborg Universitet:

Socialdemokraterne signalerer med kronikken, at staten i en krisetid skal være et stærkt fyrtårn og skabe sikkerhed og tryghed for borgerne.«

»Det kræver, at borgerne og vælgerne har den oplevelse, at krisen har medført stigende utryghed og usikkerhed. Socialdemokraterne vil så lave en stærk stat, hvor perspektiverne er, at konkurrenceevnen og fællesskabet styrkes ved at lave den dygtigste generation nogensinde.«

»Hvis det skal lykkes, kræver det, at den fælles forudsætning er, at markedet har spillet fallit. Sådan er det i hvert fald i Socialdemokraternes fremtidsvision.«

»Lighedsidealet er også på spil. Når vi er fælles om at skabe værdierne, er vi også fælles om at bruge de samme værdier, men når man ikke længere har det, som en af hovedvinklerne på samfundet, så afspejler det naturligvis også virkeligheden. Når økonomisk omfordeling ikke længere er en socialdemokratisk hovedforpligtigelse, viser det også, at partiet vil have staten til at sikre tryghed, mens borgeren er blevet soldaten, der skal forpligte sig til at arbejde for samfundets bedste – og så kan du i øvrigt være helt tryg ved, at staten hjælper, når du har gjort din pligt.«