Sociale firmaer hjælper ikke de svage til et rigtigt arbejde

Sociale virksomheder kan ikke bruges som led i en politisk beskæftigelsesindsats, lyder det fra den sociale virksomhed bag hjemløsemagasinet Hus Forbi: ’Vi har stort set ingen, der kommer ud i almindelige job’
Bjørn Breiden (t.h .) og Allan Bengtson (i midten) arbejder i den socialøkonomiske virksomhed Bybi. Ifølge direktøren for Bybi Oliver Maxwell er forventningerne til de socialøkonomiske virksomheder for urealistiske, hvis man regner med, at de socialøkonomiske virksomheder kan hjælpe medarbejder til at få et rigtigt job.

Bjørn Breiden (t.h .) og Allan Bengtson (i midten) arbejder i den socialøkonomiske virksomhed Bybi. Ifølge direktøren for Bybi Oliver Maxwell er forventningerne til de socialøkonomiske virksomheder for urealistiske, hvis man regner med, at de socialøkonomiske virksomheder kan hjælpe medarbejder til at få et rigtigt job.

Sigrid Nygaard
1. september 2012

Kommunerne skal blive bedre til at bruge socialøkonomiske virksomheder, når sårbare unge skal ud i ressourceforløb og i sidste ende skal ud og have et rigtigt job. Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da hun blandt andet argumenterede for de ressourceforløb, der i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjobordningen skal erstatte førtidspension for personer under 40 år.

Problemet er, at det er stort set umuligt at bruge de socialøkonomiske virksomheder, der har det som almennyttigt formål også at ansætte mennesker på kanten eller uden for arbejdsmarkedet som udslusning til det almindelige arbejdsmarked, lyder det fra en række socialøkonomiske virksomheder, som Information har talt med.

»Generelt nej, der er stort set ingen af vores medarbejdere, der kommer ud i almindelige job,« siger sekretariatsleder Rasmus Wexøe Kristensen fra de hjemløses månedsmagasin Hus Forbi, der har eksisteret i 16 år og har ansat 1.100 sælgere, der må karakteriseres som socialt udsatte.

»Jeg mener ikke, at man kan bruge de socialøkonomiske virksomheder som en politisk beskæftigelsesindsats. Men det betyder ikke, at det ikke flytter noget.«

Samme melding kommer fra Bo Møller Nielsen, centerleder i Aktivitetscenter Sundholm.

»Vores brugergruppe er på kontanthjælp, og det er de til de går på pension. På den måde bliver den til en livsvarig ydelse. At se de her virksomheder som en indslusning til det almindelige arbejdsmarked, hvor man skal fungere under almindelige lønmodtagervilkår? Nej.«

Også Oliver Maxwell, direktør i den almennyttige forening Bybi, kalder forventningerne til de socialøkonomiske virksomheder for urealistiske.

»Det er urealistisk, hvis beskæftigelse til fuld løn er målet,« siger Oliver Maxwell.

»Min erfaring er, at det stort set er umuligt at involvere og opkvalificere mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet uden tilskud. Jeg kender ikke til nogen eksempler i Danmark.«

Et godt alternativ

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener dog, at de socialøkonomiske virksomheder har en vigtig rolle at spille i at få arbejdsmarkedets svageste i beskæftigelse.

»Ressourceforløb handler om at udvikle arbejdsevnen for personer med så massive og komplekse problemer, at de er i risiko for at komme på førtidspension, så de på sigt kan blive selvforsørgende,« skriver hun i en mail til Information.

»I den sammenhæng kan socialøkonomiske virksomheder være et rigtig godt alternativ, da de er virksomheder, der har et særligt fokus på at give omsorg, støtte samt bruge de kompetencer, som udsatte ledige har. Denne kombination kan øge chancen for, at en udsat ledig ikke bare får en fod indenfor på arbejdsmarkedet, men også bliver stående.«

»Det er stadig relativ nyt, at vi er begyndt at fokusere på dem i beskæftigelsesindsatsen, men vi ved fra flere studier, at det generelt er gavnligt for ledige at komme ud på en virksomhed.«

Der findes ingen definition på, hvad en socialøkonomisk virksomhed er, der er derfor heller ingen tal på, hvor mange der er, estimater lyder fra 20 til 3000, og der er derfor heller ingen, der kan svare på, hvor gode de socialøkonomiske virksomheder er til at få de svageste ud i regulær beskæftigelse.

»Problemet er, at omfanget og antallet af de socialøkonomiske virksomheder er pustet op, og det er forventningerne til dem også. Det skaber incitament til arbejdsmarkedsreformer, som de her virksomheder ikke kan indfri,« siger Oliver Maxwell.

 

Artikel MoDERNE TIDER side 10-11

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu