I Folketingets Biblioteks mapper med gulnede avisudklip over tingets tidligere og nuværende folketingsmedlemmer daterer det første af klip med Aage Frandsen sig til et læserbrev den 20. september 1971 i B.T. Heri kritiserer SF’s daværende folketingskandidat i Århus Amt, at udviklingen af velfærdssamfundet ikke har medført afviklingen af klassesamfundet: »Afstanden mellem de rige og fattige blev ikke mindre – tværtimod«.
Læserbrevet er på flere måder sigende for den vægt, hvormed SF’s tidligere gruppeformand og finansordfører nu kritiserer Villy Søvndal og de manglende resultater af regeringsdeltagelsen.
Den 70-årige Aage Frandsen er nemlig på godt og ondt SF’s grand old man. Valgt i det ’røde’ Aarhus og i et kvart århundrede tilhørende den venstrefløj i partiet, som sad på magten i partiet, og som – i bogstaveligste forstand – også husede Villy Søvndal.
Aage Frandsen, som sad i Folketinget i flere omgange fra 1971 (og uafbrudt mellem 1994 og 2005), blev kendt under kælenavne som »Kloge Aage«, »Luri-Frandsen« og »Don Aage«. Øgenavne som alle henviste Aage Frandsens store indflydelse i kulisserne. Ja, i SF talte man ligefrem om at »lave en Aage«, når det trods store modsætninger alligevel lykkedes at strikke et kompromis sammen.
Familiens mand
Aage Frandsen var primus motor i at sikre baglandets opbakning til Holger K. Nielsen, da denne besejrede Steen Gade i formandsvalget i 1991.
Og efterfølgende var Aage Frandsen i 2005 med til at sikre, at Villy Søvndal afløste Holger K. Nielsen på formandsposten.
I de år var Aage Frandsen godfather i den grupppering i SF, som gik under navnet Familien på Arnesvej eller blot Familien. En henvisning til, at Anne Baastrup og hendes mand, den daværende landssekretær Asbjørn Agerschou, boede i et hus på Arnesvej i Brønshøj, hvor flere af de jyske folketingsmedlemmer, herunder Aage Frandsen og Villy Søvndal, lånte et værelse, når de var i hovedstaden.
Når SF’s daværende populære socialordfører i de år havde været fremme med forslag om nye offentlige udgifter, blev det sagt, at Villy Søvndal bagefter plejede at banke på Aage Frandsens dør for at høre, hvordan de lige kunne finde de nødvendige penge.
Villy Søvndal flyttede nu ret hurtig, fordi han var kæreste med Pernille Frahm og boede i hendes lejlighed. Men Villy Søvndal var stadig familiens mand, da han i besluttede at gå efter formandsposten.
Kampagneleder
I biografien Villys verden fortæller den senere partiformand, at der var to ting, der spillede ind i overvejelserne. Dels om det kunne hænge sammen med privatlivet. Og dels, »hvad siger de, der er tættest på, f.eks. Anne Baastrup, Aage Frandsen og Pernille Frahm«.
Pia Olsen Dyhrs støtter opfattede Aage Frandsen som Villy Søvndals kampagneleder, mens denne med vanlig beskedenhed nøjes med at erkende, at han »da talte en del med Villy undervejs i valgkampen«.
Når Aage Frandsen dengang – som i dag – mener, at Villy Søvndal er den rette partiformand skyldtes det, at denne passer godt til de krav, der stilles i moderne politik: Villy Søvndal kunne sælge billetter. SF havde tidligere haft brug for en mere teoretisk funderet formand, fordi politik var »mere indholdsbaseret«, som Aage Frandsen har formuleret det.
Selv fik Aage Frandsen ikke del i Villy Søvndals efterfølgende succes efter at være stoppet for at koncentrere sig om familien, den nedlagte husmandssted og rhododendronerne hjemme i Hinnerup, ved Aarhus.
Den tidligere gymnasielærer cand. mag. i historie og samfundsfag har blandt andet skrevet bogen Dansk politik i praksis og Lovgivningsprocessen i praksis, men har ellers holdt sig tilbage fra at blande sig i den seneste tids diskussione i SF om partilinjen. Indtil nu.
I dag er Aage Frandsens eneste officielle titel i SF dog dirigent. På partiets årsmøder svinger Aage Frandsen stadig dirigentstokken, når der skal stemmes om SFs mange resolutionsforslag.Og det er det, mange i SF kender ham bedst for.
Generationskløft
Der er en generationskløft mellem dem, som kendte Aage Frandsen i hans velmagtsdage, og den unge generation, som Villy Søvndal har promoveret med skatteminister Thor Möger Pedersen i spidsen. Politikere som ikke var født, da Aage Frandsen skrev sit læserbrev i B.T, og som for manges vedkommende endnu ikke havde meldt sig ind i partiet, da han stoppede i Folketinget.
Aage Frandsen mener da også, at partiformanden burde have satset på den gamle/ældre garde på ministerposterne – Holger K. Nielsen, Anne Bastrup, Steen Gade og Pernille Vigsø Bagge.
Foreløbig har hverken Villy Søvndal eller andre ledende partimedlemmer villet kommentere Aage Frandsens kritik med henvisning til, at de er på sommerferie.
Men under alle omstændigheder har Aage Frandsen leveret endnu en artikel til sin i forvejen fyldige udklipsmappe i Folketingets Biblioktek.
Kim Kristensen vælger at lægge en fuldstændig åndssvag journalistisk vinkel på sagen. Kim Kristensen stiller spørgsmålet om: ”den 70-årige Aage Frandsen er en stemme fra fortiden”.
I stedet for at koncentrere sig om indholdet af Aage Frandsens kritik fokuseres der således på Frandsens alder.
Politik er et spørgsmål om indhold og ikke om politikernes alder.
Er der slet ikke noget der hedder kvalitetskontrol på Dagbladet Information?
Har læst kronikken og ikke læserbrevet som skribenten i denne artikel kalder Aage Fransen's kronik i gårsdagens Politiken.
Meget af det der står er sådan set rigtigt nok.
Men hvorfor pokker ventede manden med at kritisere SF til partiet lå ned bogstaveligtalt?
Det er som om man ikke rigtig kan tage det alvorligt, når den kritik først kommer nu ikke sandt?
Grunden til at SF totalt mangler visioner og har smidt det socialistiske over bord er,at partiet styres af nogle unge karrierepolitikere, som udelukkende plejer deres egen karriere, og som derfor reelt ikke har taget stilling til hvor deres politiske ståsted er.
Når man overlader store dele af ledelsen til sådane typer, så må det jo gå galt, det kan en hvær vel se, bare han/hun er en smugle inde i politik.
Nej, SF ligger som de har redt.
SÅ jeg beklager, her fra er der ingen medlidenhed.
Vh Heidi Madsen
@Hanne Cetkin.
Jeg kunne ikke være mere enig, derfor får du lige denne personlige anbefaling her fra!
Desværre har det journalistiske nivau nået et lavmål der ikke er set mage til før.
Se blot deres ensidige dækning af sagen om Vejlegården, hvor de neoliberale politikere nærmest hyldes som frihedskæmpere, det er til at brække sig over.
Så nej, desværre kan du ikke forvente nogle alsidig vinkel på en historie længere, der er i hvert fald langt mellem snapsene, fOrdi journalisterne er skide bange for deres karriere nøjagtig som de unge politikere i SF.
Sørgwligt men sandt!
Måske redder Villy dagen, hvem ved. Der er lang tid til næste valg, og Villy sidder jo alligevel på hænderne. Så der er måske plads til noget uventet.
Årsagen til at SF ligger ned er efter min opfattelse, at partiet har svigtet sine vælgere og medlemmer i regeringssamarbejdet og den af Villy og compagni valgte strategi ikke har givet de resultater, som man havde forventet. Aage Frandsen kritik og analyse rammer derfor pletter. SF's krise skyldes ikke at der nogle unge ministre, der kun går efter ministerbilerne, men fordi strategien ikke har fundet genklang i befolkningen. Der blev solgt for meget ud i Tårnet.
Både Hanne Cetkin, Heidi Madsen og Kim Østerberg har fuldstændig ret.
Dog er jeg ikke enig i at SF's krise ikke også skyldes et alt for ungt og uerfarent ministerhold.
Thor Møger har været en katastrofe for SF og jeg fatter ikke at Villy belønnede ham med en ministerpost. Han opnåede ikke valg til Folketinget men måske skulle han belønnes for at overtage forhandlingerne i 'Tårnet' da Villy mistede overblikket.
Heidi Madsen: Fin beskrivelse af karrierepolitikerne.....og det er de vel alle rød som blå.
Gennemgående er den katastrofe for alle småkårsfolk i Danmark, at venstrefløjen har udartet, som den har. Det er komplet uansvarligt overfor dette samfunds svageste.
Jeg har også læst Frandsens kronik, og finder dens beskrivelse af, hvad der faktisk førte til SF's regeringsdeltagelse både klar og oplysende. Tak for det.
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1706428/sf-skal-genfinde-og-genvin...
Bag det hele står vel grundlæggende, som også Frandsen antyder, at en ny ung generation har prøvet at læse, hvor den og deres politiske fremtid er på vej hen, og at gammel baggage som Frandsen og socialisme måtte efterlades på perronen.
Ballade, franktionskampe, personfnidder og panik i ledelsen er forudsigeligt og velkomment, selvfølgelig.
Men det tilbagestår stadig at analysere, hvordan den nye generation nåede frem til sin 'indsigt'. Det er ikke gjort med at nævne ambition og opportunisme, der jo er konstanter, ej heller at Sass Larsen dukkede op hos Møger med en plan. Analysen må detaljere det forandrede klima i samfundshistorien, der har muliggjort SF's revolution, og belyse dets videre betydning for samfundsøkologien.
Er det ikke sådan noget, der var en opgave for et intellektuelt organ som Information?
Diskriminationen af ældre gælder ikke kun politikere. Selv om der i artiklen laves en direkte kobling mellem Aage Frandsens alder ,og den manglende vægt man derfor behøver at lægge på hans udsagn sker der en endnu større diskrimination på arbejdsmarkedet, i fyringsrunder, på sygehuse, ved optagelse af lån etc.
Grunden til yngre danskernes manglende respekt for den aldrende generation skyldes nok, at vi gamle har levet i et samfund, der var mere optaget af indhold end af form. - og at mange af os er vant til at lægge vægt på kvalitet frem for synlighed.
Fagligt indhold på studierne.
Faglig fokusering på at være en dygtig socialrådgiver, miljøarbejder, bibliotekar, læge.
Ideologisk ståsted for politiske partier. etc.
Jeg fornemmer en kæmpekløft mellem det overflade- og management samfund den yngre generation af politikere og (især) offentlige ledere
er ved at forvandle DK til og det samfund, jeg arbejdede i, da jeg kom ud på arbejdsmarkedet..
Krav til indhold er besværligt at håndtere og gør os mindre "omstillingsparate" of "forandringsvillige"
Nu har vi et samfund, hvor indpakningen betyder alt, - og indholdet er ligegyldigt bare det kan sælges. Det kan bl.a. illustreres med de mange talentløshedsshows sammenlignet med fordums tv-pruduktion som Matador og Fiskerne.
Det er vel også begrundelsen for, at SF og Socialdemokratiet kan ændre politik over en nat - og at statsministeren uden at blinke forsøger at sælge topskattelettelser som socialdemokratisk politik, selv om hun gik til valg på millionærskat.
Indholdet betyder intet for de yngre karrierepolitikere.
Bette, min bedre halvdel, kom med denne kommentar:
Bare det nu ikke går lærer Søvndal med unge Møger, som det gik lærer Andersen med frk. Møghe. Netop som han troede, at han havde truffet det smarte valg, blev han lukket ude på altanen og frøs ihjel i sine underbukser.
"Thor Møger har været en katastrofe for SF og jeg fatter ikke at Villy belønnede ham med en ministerpost. Han opnåede ikke valg til Folketinget men måske skulle han belønnes for at overtage forhandlingerne i ‘Tårnet’ da Villy mistede overblikket."
Som det fremgår af Frandsens kronik i Politiken, har Thor Möger allerede fra 2008 været centralt placeret i S-SF's regeringsprojekt, så det kan ingenlunde undre at han naturligvis måtte belønnes med en ministerpost. Dén vej sikrer man tillige at de opportunistisk udlagte linjer (regeringsmagten for enhver pris) holdes.
"Jeg fornemmer en kæmpekløft mellem det overflade- og management samfund den yngre generation af politikere og (især) offentlige ledere
er ved at forvandle DK til og det samfund, jeg arbejdede i, da jeg kom ud på arbejdsmarkedet.."
Disse yngre generationer er socialiseret under et betydeligt indtryk af en individualiseringsdiskurs, som hylder performance (dvs. fortrinsvist optræden) og præstation (dvs. fortrinsvist resultater) - og dén vej rundt bliver den værdimæssige og/eller ideologiske baggrund for den gode optræden med opnåede resultater af væsenligt mindre betydning. Og dét især når målet for den optrædende, resultatsøgende yngre politiker/leder er af snæver, egennyttig karakter - hvilket i store træk er dét, pågældende er socialiseret ind i. Sameksistensidealet er ikke længere de nødvendige fællesskaber og tanken på/om dine børns børns børns børns vilkår og muligheder i fremtiden, men etablering af egocentriske netværk til fremme af succés i eget snævre livsløb - og når dertil lægges et politisk, parlamentarisk system som både strukturelt og kulturelt sætter personers optræden, vilkårlige 'resultater' og snæver magttildeling i fokus, er det måske knap så vanskeligt at forstå udviklingen.
Dertil kommer at en del af de unge der nu sidder på topposterne under et værtshusbesøg diskuterede hvor og hvordan de nemmest kunne få max. indflydelse og blev enige om at det var hos SF (med den flade struktur og hurtige vej til indflydelse hvis man gider, red.) - Ved jeg fra en der deltog i snakken men ikke i udførelsen af strategien.
De pågældende partiforeninger der senere sørgede for at de blev valgt glemte at spørge om de nu også er socialister og hvad de ville med magten andet end at have magten for magtens skyld.
Som jeg har fortalt andets steds fik jeg i foråret i forbindelse med diskussionerne op til landsmødet at vide at min - og dermed Åges - generation havde haft vores tid. Nu var en ny ung generation kommet til og vi måtte finde os i at de ville gøre tingene på deres måde.
Så længe den generation sidder på magten i SF vil der stadig ske en afskalning af medlemmer og vælgere til EL.
Peter Jensen - Thor Møger var også strategen bag den mest elendige valgkamp jeg har vedvirket i, med et elendigt resultat til følge og allerede på det tidspunkt så upopulær i SF at Villy IKKE burde have belønnet TM med en ministerpost!
Tove Jensen@
Hvis holdningen hos den nuværende ledelse i SF er, at ældre ikke er berettiget til indflydelse i vores repræsentative demokrati, er det da en sørgelig mangel på respekt for vores forfatning.
Hvis folk som Anne Baastrup og Meta Fuglsang er for gamle og " har haft deres tid" kan ældre SFère se frem til mindst ´30 år uden indflydelse på samfundet.
Det kan man da kalde topmålet af ungdommelig egoisme.
Vel vil vi 50+´ ere have indflydelse på samfundsudviklingen ligegyldigt. hvilket parti, vi stemmer på. Så lang tid hjernen fungerer og interessen for samfundsforhold er intakt har ældre lige så meget krav på repræsentation i Folketinget som yngre. Kan det ikke opnås i de eksisterende partier, må vi starte vores eget.
Det kan de unge skabhalse ikke forhindre os i :)))Der er masser af stemmeberettigede i de ældre aldersklasser.
SF må se at finde ud af, om det fortsat er et venstreorienteret parti,eller om det vil marchere mod højre og gå i ét med S eller endnu mere til højre.
Aage Frandsen har ret.
Der bliver spurgt, - hvorfor kommer kritikken først nu? Fordi den er sidste udkald, vil jeg sige. Først nu, efter skatteforligsbruddet med EL og aftalen med VK, oven på alt det andet, er tiden inde til at komme med så alvorlig en opsang. Det er sommer og tid til eftertanke. Og det kan nås endnu at lave noget SF-politik og rette skuden op. Derfor nu.
Aage 'the ripper' Frandsen! (Rip=flænse)
Michael Kongstad Nielsen@
Jeg ved ikke hvordan skuden kan rettes op nu. Mange af os der har brugt årtier som aktive i SF har meldt os ud. Der var kollektive udmeldelser af folk der har siddet i HB og haft vigtige poster i partiet lige efter Landsmødet og en del mangeårige byrødder har også forladt partiet.
Til min store skuffelse og overraskelse var der faktisk flertal på Landsmødet bag den nuværende kurs.