Læsetid: 3 min.

’Tænk, hvis det var DSB, der efterlod 20 procent på perronen hver dag’

De svageste børn og unge skal løftes, og den negative sociale arv skal brydes, og det skal drives frem af lærere og pædagoger, mener børne- og uddannelsesminister Christine Antorini. Det netop den inklusion, de har savnet, mener ministeren
De svageste børn og unge skal løftes, og den negative sociale arv skal brydes, og det skal drives frem af lærere og pædagoger, mener børne- og uddannelsesminister Christine Antorini. Det netop den inklusion, de har savnet, mener ministeren
10. august 2012

»Det er de mindre privilegerede i samfundet, der lider under, at uddannelsessystemet ikke er godt nok. Det er den sociale arv, der for alvor kommer til at slå igennem, og der er vi værre end vores nordiske naboer,« sagde Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet og direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, fra talerstolen ved det netop årlige møde for uddannelsesverdenen på Sorø Akademi, der sluttede i går.

»Tænk, hvis det var DSB, der hver morgen efterlod 20 procent af deres passagerer på perronnen. Så tror jeg ret hurtigt, at vi ville få ændret noget,« sagde han.

Ved mødet i Sorø havde børne- og uddannelsesminister, Christine Antorini (S), samlet mere end 100 fagfolk, politikere, konsulenter og andre interessenter inden for uddannelsesområdet i de idylliske sydsjællandske omgivelser for i fællesskab at finde en løsning på de to største udfordringer på skoleområdet; for mange tabte elever og for stor negativ social arv.

Omkring 20 procent af de elever, der forlader folkeskolen i dag, kan ikke læse og skrive i tilstrækkelig grad, og det er især børn af uuddannede forældre og børn af indvandrere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når tusinder af kunder dagligt venter forgæves på et tog, er de om nogen efterladt på perronen. DSB har været bekendt med dette problem (på nysprog; udfordring) i årevis, uden tingene har ændret sig, så hav ikke for store forhåbninger til at folkeskolen vil kunne forbedre sig væsentligt under denne parentes af en rød regering.

"»Jo, men det har de faktisk bedt om i mange år. De har jo været trætte af at opleve en stribe lovændringer fra oven, hvor man ikke har inddraget den viden, der er ude ved fagfolkene. Nu hører vi, at praktikerne er glade for, at de langt om længe bliver taget med i denne her proces. Men Ny Nordisk Skole er bare rammen, man skal arbejde inden for, så dem, der skal gribe bolden nu, det er institutionerne og ledelsen derude.«"

Så nu bliver de [lærerne, pædagogerne og skolelederne] altså inddraget, men rammen og retningen er besluttet fra oven. Det kunne godt risikere at blive lidt af en skueproces, når nu man på ministerniveau f.eks. har besluttet at der f.eks. skal måles på dansk og matematik. Og når ministeriet tillige er ret optaget af lærernes elevkontakt.

Ny Nordisk Skole-cirkusset annoncerer målstyring, delegering af ledelsesansvar, resultatfokus og kontraktering - det ligner endnu en omgang NPM-vask til praksisverdenen (denne gang blot i nye kulisser og med anerkendende inddragelse på kølerhjelmen). Det skal nok give 'resultater'.
http://www.youtube.com/watch?v=7eKakMGksRc