Baggrund
Læsetid: 7 min.

Efter tø kommer tørke

Mens havisen i Arktis og Grønlands indlandsis er på vej mod den største afsmeltning i målingernes historie, dokumenterer amerikanske forskere de mekanismer, der kæder dramaet i Arktis direkte sammen med hedebølger, tørke og andre ekstreme vejrfænomener som dem, der har ramt USA og Europa i sommer
Mens havisen i Arktis og Grønlands indlandsis er på vej mod den største afsmeltning i målingernes historie, dokumenterer amerikanske forskere de mekanismer, der kæder dramaet i Arktis direkte sammen med hedebølger, tørke og andre ekstreme vejrfænomener som dem, der har ramt USA og Europa i sommer
Indland
1. september 2012

Det sker i disse dage. Inden for en uge eller to vil havisen i Arktis nå det mindste areal nogensinde i målingernes historie. Afsmeltningsrekorden fra 2007 er allerede slået – det skete 26. august – men der er stadig varme i luften over de nordligste breddegrader, og derfor fortsætter tøvejr og issmeltning en tid endnu. Netop nu mister havisen dagligt et areal på ca. 75.000 kvadratkilometer – næsten det dobbelte af den normale afsmeltningshast for denne tid af året. Tidligere i august var hastigheden helt oppe på 200.000 kvadratkilometer is, som forsvandt i døgnet – mere end fire gange Danmarks areal og svarende til, at over to kvadratkilometer smelter hvert sekund.

I alt har farvandene omkring Nordpolen nu mistet mere end to tredjedele af den is, der dækker området i vintermånederne. Samtidig er der på den grønlandske indlandsis registreret den største sommerafsmeltning i al den tid, man har målt. Der har været dage i sommer med afsmeltning på 97 pct. af indlandsisens overflade.Situationen har rystet de klimaforskere, som i disse uger vender hjem fra Arktis efter sommerens indsats i felten.

»Det, vi nu ser deroppe, er meget voldsommere, end vi med vore klimamodeller var i stand til at forudsige for få år siden. Det går den gale vej med ekstrem høj hastighed. Det, vi har observeret indtil nu, er kun ’toppen af isbjerget’,« siger arktisk klimaforsker Sebastian Mernild til Information. Mernild, ansat ved Los Alamos National Laboratories i New Mexico, har indtil for få dage siden opholdt sig i Grønland, hvor han studerer indlandsisens afsmeltning.

Til New York Times siger forskningsprofessor Jennifer Francis, Rutgers University i New Jersey, at »det er vanskeligt selv for folk som mig at tro på og observere, at klimaændringer faktisk forårsager det, der har været vores værste frygt. Det er begyndt at give mig kuldegysninger, for at sige det, som det er.«

Nyheden om rekordafsmeltningen har nået verdens medier, men synes ikke umiddelbart at påvirke den seneste runde af de endeløse internationale klimaforhandlinger, som torsdag indledtes i Bangkok og sigter mod COP18 i Qatar til december.

»Desværre synes ikke et eneste land at bevæge sig, så jeg er ikke optimist,« sagde Wendel Trio, direktør for de europæiske ngo’ers klimanetværk CAN Europe, til Reuters op til Bangkok-mødets start.

Heller ikke manden, der vil være USA’s næste præsident, virker anfægtet. Mitt Romney berørte ikke det arktiske isdrama i sin nomineringstale torsdag til det republikanske konvent i Tampa, Florida. Han talte i stedet om at udvinde og bruge mere fossil energi i USA og skosede præsident Obama for at have »lovet at begynde at bremse havenes stigning og hele planeten. Mit løfte er at hjælpe jer og jeres familier.«

Ironien er, at de historiske begivenheder i Arktis nu ifølge amerikanske forskere kan kædes direkte sammen med de ekstreme vejrfænomener, som hjemsøger bl.a. USA og amerikanske familier med de seneste måneders hedebølge og tørke, der i dag kan aflæses globalt som stigende fødevarepriser.

»Atmosfærens hævn« for den menneskeskabte issmeltning, kalder Jennifer Francis det. Professor Francis er en af forskerne bag de studier, der peger på sammenhængen mellem arktisk issmeltning og ekstreme vejrfænomer længere sydpå.

At vejret vitterlig er blevet mere ekstremt er ikke bare en almen fornemmelse. Et nyt studie offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences leverer den videnskabelige dokumentation for det. Hovedforfatter er NASA’s chefklimaforsker James Hansen, som har foretaget en grundig analyse af varme somre siden 1951. Han konstaterer, at ’ekstremt varme somre’ – defineret ved temperaturer så høje, at de i perioden 1951-80 ramte under én pct. af Jordens landarealer – nu typisk rammer 10 pct. af landarealet.

»Vi kan med høj grad af sikkerhed sige, at ekstreme situationer som dem i Texas og Oklahoma i 2011 og i Moskva i 2010 var konsekvenser af global opvarmning, eftersom sandsynligheden for dem i fravær af global opvarmning var yderst ringe,« hedder det i den videnskabelige artikel.

Den blev indleveret til tidsskriftet før denne sommers tørke i USA og augusthedebølgen i dele af Europa.

»I denne sommer oplever folk ekstrem varme og konsekvenser for landbruget. Vi gør gældende, at det har en årsagssammenhæng med den globale opvarmning,« siger James Hansen i en aktuel kommentar med henvisning til statistikken i undersøgelsen.

Ekstremer i kø

Hvor kommer så isen ind i billedet?

I sig selv er udviklingen i nord tilstrækkelig foruroligende. Ekstremerne har stået i kø denne sommer, fortæller Sebastian Mernild.

»Vi har set på tidsserier for afsmeltningsarealet på indlandsisen i perioden 1960-2010, og det hidtidige maksimum har været sommerafsmeltning på 52 pct. af indlandsisens areal – i år har 97 pct. af arealet været ramt. Det er helt ekstremt,« siger Mernild.

»Vi har haft dage med tøvejr på toppen af indlandsisen i godt 3.200 meters højde – det er ikke set siden 1880’erne. Vi har haft ekstremt høje temperaturer i Vestgrønland med bl.a. flodbølgen af smeltevand, der smadrede dele af Søndre Strømfjord – dobbelt så meget smeltevand som ved det hidtidige maksimum i 2007. Og vi har i Nordvestgrønland set et stort stykke brække af Petermann-gletsjeren,« beretter klimaforskeren med henvisning til den enorme gletsjer, som i juli mistede en iskolos større end Amager.

Den tilsvarende smeltning af isen, der flyder på havet i Arktis, har ført til et tilbageværende isvolumen netop nu på bare 3.500 kubikkilometer, oplyser PIOMAS-forskergruppen på University of Washington – et fald på 72 pct. i havisens volumen i forhold til gennemsnittet for perioden 1979-2010.

»Hvis denne smeltehastighed gentager sig i 2013, er vi virkelig på den og har udsigt til en arktisk sommer, der kan være isfri i dette årti,« siger Mark Drinkwater, forsker ved det europæiske rumagentur, ESA’s arktiske måleprogram, til den videnskabelige hjemmeside Yale Environment 360.

Den britiske klimaforsker professor Peter Wadhams, University of Cambridge, ser 2015-16 som det sandsynlige tidspunkt for et Arktis uden sommeris.

Afsmeltningen af både indlandsis og havis indebærer, at områdets såkaldte albedo – evnen til at kaste solenergien tilbage i verdensrummet – falder. Jason Box, klimaforsker ved det amerikanske Byrd Polar Research Center og netop hjemvendt fra indlandsisen, vurderer, at området i år har oplevet det største fald i albedoen i 900 år. Selve den ekstra varmeoptagelse, som albedo-faldet har udløst, har smeltet 100 kubikkilometer grønlandsk indlandsis – nok til at begrave Amager under 1.000 meter is.

Samme fænomen gør sig gældende på havisen, og processen er selvforstærkende: Jo mere hvid is, der erstattes af mørkt hav, desto større bliver varmeoptagelsen, og desto mere accelererer smeltningen.

Den arktiske forstærkning

Det er en af de processer, Jennifer Francis og hendes kollega Stephen Vavrus, fokuserer på i deres forskning om en direkte årsagssammenhæng mellem de dramatiske begivenheder mod nord og de voldsomme vejrfænomener i USA og Europa.

Centralt står begrebet arctic amplification, ’arktisk forstærkning’, der henviser til, at temperaturen i Arktis stiger hurtigere end på resten af den nordlige halvkugle, faktisk med den dobbelte hastighed, som konsekvens af de feedbacksløjfer, is- og snesmeltning sætter i gang via bl.a. albedo-faldet.

»Når tilfrysningen starter om efteråret, frigives til atmosfæren som varme den ekstra solenergi, der er optaget igennem sommeren i disse store nye områder af åbent hav,« skriver Francis og Vavrus i deres artikel om de nye forskningsresultater, offentliggjort i Geophysical Research Letters

Når luftlagene over havet i Arktis pludselig tilføres mere varme end på sydligere breddegrader, skaber det uligevægt i atmosfæren. Under normale forhold indebærer den kolde atmosfære i Arktis, at der hersker et temmelig permanent vindmønster fra vest mod øst, der bølger hele vejen rundt om den nordlige halvkugle og skaber en barriere mellem kold luft i nord og varmere luft på tempererede breddegrader. Vindene kaldes jetstrømme, fordi de hersker i de højder, hvor jetfly rejser.

Men den ekstra varmetilførsel i nord betyder, at temperaturforskellen mellem nord og syd mindskes, og det påvirker ifølge Francis og Vavrus jetstrømmene på to måder. For det første dæmpes vindenes hastighed, og det dæmper også bevægelsen af de bølger i jetstrømmene, der har indflydelse på stormes opståen og bevægelse. Dermed vokser givne vejrfænomeners tilbøjelighed til at – med Jennifer Francis’ ord – »sidde fast« over bestemte områder.

»Denne effekt synes at spille en vigtig rolle om efteråret, for når hav-isen gendannes om vinteren, vender temperaturforskellen mellem nord og syd gradvist tilbage til det normale,« noterer hun.

Den anden effekt handler om, at den ’arktiske forstærkning’ øger selve bølgernes udsving i jetstrømmen. ’Bølgetoppene’ mod nord opvarmes mere end ’bølgedalene’ i syd, og det får bølgerne til at strække sig længere mod nord.

»Større udsving i jetstrømmene tillader kold luft fra Arktis at dumpe længere mod syd, ligesom varm og fugtig tropisk luft kan trænge længere mod nord. Disse bølgende strømme fører ofte til temperaturrekorder,« påpeger Francis.

Fænomenet gør sig også gældende om sommeren, hvor det især er fremskyndet smeltning af sne på land, der fører til forceret opvarmning af jorden i nord og dermed til selvforstærkende opvarmning af luftlagene ovenfor. Den samlede effekt af den arktiske forstærkning er altså, at luftmasser med ekstreme temperaturer – høje eller lave – af de modificerede jetstrømme føres længere mod nord eller syd, samtidig med, at disse vejrfænomener hænger fast i længere tid. Præcis hvad Vesteuropa og den amerikanske østkyst oplevede under de uventet kolde og hårdnakkede vintre med mange snestorme i 2009-10 og 2010-11 – samtidig med at det var usædvanlig varmt i store dele af Arktis. Og tilsyneladende i fin overensstemmelse med, hvad vi har set denne sommer med den langvarige hedebølge og tørke i USA og den rekordstore afsmeltning af is mod nord.

De seneste måneders smelte- og vejrfænomener er ikke nået med i Francis og Vavrus’ offentliggjorte forskning, og de påpeger, at deres arbejde ikke kan tages som et direkte bevis for konkret sammenhæng mellem en given afsmeltningsepisode i Arktis og et bestemt ekstremt vejrfænomen på lavere breddegrader. Men mange har fornemmet en sammenhæng, og nu er der altså leveret en videnskabelig beskrivelse af de atmosfæriske og klimatiske mekanismer, der kan forklare det.

Om den øgede indsigt fører til mere handling, vil vise sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Flere ting er uvirkelige:
Vi er vidner til en stor ændring i Jordens balancesystem, og vi er nærmest passive over for det.
Med det høje uddannelsesniveau og den humane tænkemåde burde danskerne være verdens ulykkeligste folk, når vi kan se, hvor det bærer henad.
Er det Påskeøen om igen?

Gunvor Trinderup

Vi vil sikkert høre røster som klimaet ifølge historien har forandret sig før på kloden. Måske i et forsøg på at fralægge menneskeheden et ansvar for de nuværende klimatiske ændringer.

Det som er anderledes end før, som jeg er blevet fortalt, er blandt andet også jordens hældning. Denne hældning kombineret med klimaforandringerne er væsentligt anderledes end den som normalt har været til stede ved jordens selvregulering. Dette skal derfor, ifølge nogle eksperter, opfattes som menneskets forbrug og udledning implicit er årsagen til den globale opvarming/forandring og altså ikke, som noget der er set før i jordens historie.

Så vi har ikke, som jeg opfatter det, en undskyldning for at være passive, og slet ikke når vi ved hvad vi ved nu ... langtfra.

Bjarne Bisgaard Jensen

Hvorfor er det så svært at begribe at menneskets umættelige forbrug og anvendelse af jordens ressourcer påvirker klimaet

Niels Engelsted

Hvis man er så uheldig at zappe forbi danske tvudsendelser fra det amerikanske præsidentvalg mister man ikke kun alt livsmod, man forstår også, hvis man ikke forstod det før, at det er den menneskelige hjernes evne til i strid med alle empiriske vidnesbyrd at narre sig selv, der er den egentlige årsag til både den økonomiske krise og den økologiske katastrofe.

Det man trodede var evolutionens højdepunkt, garantien for Homo sapiens og rational man, den menneskelige hjerne, ligner mest af alt et af naturens (mange) fejlslagne eksperimenter. Sic transit gloria mundi.

Det er en flot formulering Engelsted og totalt rammende, det bliver ikke vores intelligens der redder os I ssig selv, men vores evne til at reagere I tide og ædekvat...
og hvis vi ikke selv kan gøre den store forskel så må vi vel meditere på at holde hovedet koldt og have is I blodet, og være beredte til selv sabotage om nødvendigt I fremtiden !

JEG SYNES VI SKAL HAVE EN LOVGIVNING, DER FREMOVER KUN TILLADER 30KM2 PR BEBOER I EN BOLIG OG 20KM2 FOR ALLE EFTERFØLGENDE DEN FØRSTE.

desuden skal enhver privatkørsel med enkeltpersoner I privatbil pålægges høje afgifter for unødig forurening af vores fælles klima/planet og disse afgifter skal I de første 10 år betale for etableringen og opprioriteringen af den kollektive trafik.

Og Så skal alle kørselsfradreg over 10km fjernes permanent.

samt skal al embalering miljøgodkendes før vi tillader det I vore butikker.. Der er al for meget unødvendig og forurenende embalage. Og hvis embalage med støddæmpende funktion er nødvendig bør den skabes af genanvendelige materiealer så som våddragtsstoffer og andet I den stil !

vi skal have de unge ud at demonstrere og os gamle til at bakke op så meget som muligt for DERES FREMTID og det er NU vi skal I gang.. Kom nu alle I gode igangsættere..... Hvis der skal laves grafitte overhovedet så kunne den I det mindste være politisk og klimavenlig ! En grøn cirkel med et rødt hjerte I midten ! Come on !

Og kom så for pokker da igang med det der digebyggeri rundt omkring Danmark og hold vores moderlige hav ude, fra fjordene !

Niels-Simon Larsen

Vi kunne jo godt afslutte diskussionen om, hvem der er skyld i balladen og så nøjes med at lave damage control, bygge diger osv., men ligesom med en hovedpine, der skyldes, at man slår sig selv oven i hovedet med en hammer, må man jo finde ud af, hvad balladen skyldes – hvis man vil undgå at lave idiotprojekter. Det forhindrer jo ikke, at man både forebygger og helbreder, hvad jeg da også synes, at man skal.

Niels-Holger Nielsen

Alting kommer for en dag:

'Om den øgede indsigt fører til mere handling, vil vise sig.'

Kan man investere i klimaforandringer?