Læsetid: 3 min.

Ulighed gør tyk

Jo mere ulige et samfund er, desto tykkere bliver dets borgere. Så vil vi af med fedmen, skal vi sætte ind mod uligheden
6. august 2012

I Informations nylige serie om overvægt og fedme konkluderes i en opsummerende leder, at der er tale om »et psykisk problem, der skal behandles på lige fod med andre psykiske lidelser som f.eks. anoreksi« (28. juli). Lederens pointe er, at når overvægtige diskrimineres, stigmatiseres og beskyldes for dumhed og karakterbrist (kan de ikke bare tage sig sammen, spise mindre og røre sig mere?!), skyldes det uvidenhed og tidsåndens tendens til individualisering. Og det forværrer urimeligt og uretfærdigt de problemer, som overvægtige i forvejen må slås med.

Konklusionen er sympatisk og vel ikke forkert, men heller ikke helt tilfredsstillende. Den nævner, men underbetoner et helt afgørende forhold: social ulighed. Eller endnu mere håndfast: indkomstforskelle. I omfattende sammenlignende analyser mellem de ’rige lande’ (til forskel fra udviklingslandene) er der påvist en markant sammenhæng mellem øget økonomisk ulighed og øget overvægt og fedme i befolkningen som helhed. Det gælder både for kvinder, mænd og børn. For at tage yderpunkterne: Forekomsten af fedme (altså ekstrem overvægt) er godt 30 procent i USA’s befolkning – godt 12 gange så høj som i Japan, der har langt mindre økonomisk ulighed.

Mønsteret går igen, når man sammenligner et bredt udsnit af de rige lande. Og korrelationen har en retning: Det er uligheden der skaber overvægt og fedme, ikke omvendt.

Set inden for det enkelte land vender problemet den tunge ende nedad (undskyld udtrykket): jo lavere indkomst, des hyppigere overvægt. Problemet løses ikke ved økonomisk vækst og højere materiel levestandard: Når vi kommer over et vist basalt niveau, har generel vækst ingen positiv effekt. Hvis uligheden bevares eller vokser, følger vægten med. Det kan man læse udførligt om i Richard Wilkinson & Kate Picketts bog The Spirit Level (Penguin 2010).

Øget stressniveau

I Informations serie er læge og professor Thorkild I. A. Sørensen, der forsker i fedme, inde på samme tankegang (26. juli). Han peger på sociale forhold, ulighed og usikkerhed som afgørende del af forklaringen på overvægt og fedme. Det understøttes af forskning, der viser, at lande med større ulighed har højere niveauer af mistillid, sygdomme, statususikkerhed og en række andre stressorer end lande med mindre ulighed.

Derudover dokumenterer Wilkinson og Pickett til overmål en række andre af ulighedens negative effekter på levealder, psykisk og fysisk helbred, stofmisbrug, vold, fængslinger, uddannelse, teenagemødre mm.

Der er en del, der taler for, at vi i de rige lande har fået et højere angst- og stressniveau de senere årtier.

Denne udvikling kan ikke alene tilskrives større uligheder, men har også at gøre med kvalitative ændringer i vore livsformer. De engelske forskere David Wainwright og Michael Calnan har i deres bog Work Stress (Open University Press 2002) peget på en række forhold. Lad mig blot nævne to: en stærk nedbrydning af kollektive organiseringer i arbejdet og en markant ’terapeutisering’ af sociale problemer i velfærdsstaten. Begge tendenser er individualiserende og rummer især psykiske belastninger for de svagest stillede. Selv om ulighed ikke er hele forklaringen på hverken stress eller fedme, og vi endnu mangler meget viden om de specifikke sammenhænge mellem det psykosociale niveau, hjernen og kroppen, er der rigeligt med dokumentation for ulighedens negative rolle – både i forbindelse med overvægt og fedme og en række andre sociale problemer.

Danmark på gal kurs

Samfundet har et ansvar for at hjælpe de mennesker, der konkret kæmper med disse problemer – og et ansvar for at oplyse og bekæmpe fordommene om dem. Men hvis indsatsen indskrænker sig til det, risikerer vi at få endnu et ekspertområde og mere viden, men ikke en langsigtet bæredygtig løsning, samfundsmæssigt set. Problemerne vil reproduceres og øges – og vi får den evindelige diskussion om velfærdsstatens grænser og skattetrykket.

Selv om Danmark er blandt de lande, der har mindst ulighed, er problemerne til at få øje på – og udviklingen går i den gale retning. Lighed må ikke mindst fremmes dér, hvor det virkelig batter: på arbejdsmarkedet. Den herskende neoliberalisme fremmer uligheden; og ulighed er nedbrydende for velfærden (og i øvrigt også for demokratiet).

Det er dokumenteret, og det bør siges og gentages igen og igen.

 

Peter Olsén er professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars A. Bruun
Lars A. Bruun anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Frisendal

Såvidt jeg kan se en glimrende sammenfatning set ud fra et psykologisynspunkt. For dem der gerne vil dybere ned i sammenhængen mellem biologi, evolution, psykologi og kultur kan jeg anbefale "The Social Conquest of Earth", Edward O. Wilson (2012).

"jo lavere indkomst, des hyppigere overvægt"

Det er også de skide fagforeninger og de rødes og samfundets skyld altsammen (hulk).
I de "gode gamle dage" under ridefogeden var det omvendt.

Først vil de have mere mad og når de får det, er det også galt.

Nogle menneskers ideal lyder betænkeligt som en hundekennel med fuld dressur og afmålt mad til alle, hvilket siger del om disse mennesker.

"Det er uligheden der skaber overvægt og fedme, ikke omvendt."
Det må da være fedmen der skaber uligheden.
Det kan enhver lægmand se.
Nå - - - .

Mange eksperter har nu dyrket emnet hver ud fra deres fagområde. Den her med uligheden tror jeg ikke på.

Hvad med min lægmandsforklaring :
Kampen for tilværelsen går gennem sociallovgivningens mange muligheder for passiv livsførelse.
De (a)sociale medier er samværdssurrogat. Flere og flere enlige og ensomme. Sociale ydelser favoriserer enlige.
Man mobbes på arbejdspladsen. Psykopatiske chefer mobber med.
Stive arbejdsmarkeds principper skubber tabere ud over kanten.
Selvtilliden går i bund. Man fylder sig med usunde fødevarer. Fedmen breder sig.

Før gik kampen gennem junglen. Ingen fede !

Et sted derimellem må ligge et bedre samfund !

FOA`s medlemmer er federe og mere syge end samfundets gennemsnit.
Skyldes det ulighed, dumhed, social arv, et hårdt arbejdsliv, mangel på almindelig dannelse, eller det hele sammenlagt.

Det er "uligheden", som gør prins Henrik tyk. Han må jo ikke være konge.

Det har intet med hans madindtag at gøre.

Og hans gravhunde er også kun tykke, fordi de er undertrykte og hæmmede i deres naturlige trang til at bide vagterne fra Livgarden.

Kristina Jensen

Jeg forsøgte i dag at få hjælp til min svære overvægt hos min sagsbehandler i jobcenteret. Jeg har akkumuleret 30 kilo af at indtage anti-depressiver. Svaret var, at der var præcis hjælp at hente til folk med depression og angst (fysioterapeuter mv.), idet kroppen laver spændinger mv., som disse er uddannede i at hjælpe folk som mig med at afhjælpe. Der er både kostvejledning, træningsmulighed og fysioterapeut, som nævnt. Problemet er bare, at jeg allerede har ET tilbud i gang, idet jeg har fået revalidering til mit studium og derfor kan jeg ikke få et tilbud mere.

Thomas Frisendal, det er forbudt at angive gode bøger, som jeg ikke kan låne på biblioteket! ;-)

Der er en typisk metodologisk fejl i artiklen. At ulighed og fedme hænger sammen er ikke forklaring nok. Andre faktorer skal med i udskilningsløbet. Der kan være midtvejsvariabler. F.eks. har vi fået en fødevareindustri, der klart producerer fødevarer, der er usunde og umættende, og som fortrinsvis fortæres i de grupper, der er på den nederste ende af skalaen. Når Japan har mindre tykkelse, skyldes det nok ikke kun mindre ulighed, men også at moderne usunde fødevarer ikke har så stor vægt i fødevareindtaget.
De mere velstående spiser bedre og mere sundt i vores del af verden. Man må i hvert fald i mine øjne ikke undervurdere det basale forhold, at fedme skyldes, at man indtager flere næringsstoffer, end man indoptager. Naturligvis er 'end man indoptager' også en relativ størrelse, der i stort omfang påvirkes af ens egen historie (et undervurderet forhold). Er man først fed, vender kroppen sig til det. Men blot for at sige: fedme har en fysiologisk formidling, det er ikke 'ulighed', der i sig selv er grunden til fedme som sådan, den er korreleret med en moderne fødevareindustri- og indtagelse. --- I øvrigt kan man i Kina se, at McDonaldiseringen af fødevareindtaget er begyndt at skabe fedme, hvorimod den traditionelle diæt er ekstremt sund og balancegivende. Det samme i Japan. I øvrigt er fedmeepidemien i Danmark stoppet, og det omendskønt uligheden ikke er blevet mindre, formentlig fordi det er gået op for flere, at man selv med mindre midler kan ernære sig bedre. --- Lad os lige spise brød til, undskyld.

Mascha Madsen

ULIGHED måske. ? Men mon ikke det at børn/piger ikke længere oplæres I gennerationers viden om mad ,retters sammensætninger af årstidens grøntsager og vitaminrige planter der holder "skørbugen" væk om vinteren ... Maden I dag er vel sammensat efter lystprincippet, og aldrig af nød og sjældent af gammel viden om næringsrigtige principper af de her ilandet tilgængelige sunde grøntsager,planter og urter.

Desuden er der jo også den markante forskel, at I dag spiser de fleste børn som voksne snarere maden I forholdet 5 frikadeller til 3 kartofler, hvor man før I tiden snarere spiste 10 kartofler til 3 frikadeller ;-) og ofte er kartoflerne friterede...

Mascha Madsen

Jo da det er også synd for prins Henrik at de danske mænd ikke har nogen forståelse for midt europæiske måder at være kultiveret på, men samtidigt er det jo ikke svært at forstå når man tænker på gennemsnits danskerens fuldstændige mangel på samme, så som at tage sig af nye mennesker I sine omgivelser og hjælpe dem ind I varmen og at hilse venligt I stedet for at stå med åbne polypper og udsende samme intelligens som vores dejlige chimps-fætre... MEN æde sig en pukkel til af sorg,ensomhed,depression og en følelse af at være mobbet og piller det er der mange mange mange der gør.

Vi kan da også bare gøre som man gjorde i gamle dage, give de fattige så få penge, at de ikke har råd til olie og raspstegete kyllingevinger, men kun en skive rugbrød, lidt vand engang imellem og en kartoffel i ny og næ. .

Det vil mange neoliberale blive glade for, for så blev de fattigste ikke fede mere. Det kunne så blive overklassens problem igen.

robert jensen

ikke alene bliver man tyk af at leve i et liberalistisk samfund, men bliver faktisk også højere, http://digitaljournal.com/article/323549

Den kære leder var nu øjensynligt temmeligt stresset.

De oplysninger her må da være de rene guldkorn for øzle cekic, nu kan hun endeligt få skovlen under den dumme kuglestøder.

Mascha Madsen

fordele og ulemper ved traditioner,normer og sædvaner er jo indlysende for de kvikke og oplyste og ''selvkørende''.Og det fængsel og snærende og oftest uargumenterede er en ren plage for de mennesker der har udlængsel og frihedstrang....Men vi glemmer ofte hvilken enorm gavn et af de truktursvage eller intelligens-mæssigt svageste medlemmer af enhver gruppe/kultur har og altid har haft af kulturers overleveriner,også på mad fronten.
Med nutidens fragmentariske bånd tilbage til tidligere gennerationers arvede gode madvaner, så siger det vel sig selv,hvem der først plopper ned i friture-gryderne og bolche-gryderne,nemlig dem med mindst evne,mindst overskud,mindst fritid, færrest penge,passive og socialt isolerede og i selvforstærkende grad....der er sikkert både tale om arv og miljø, men fællesskab er motiverende.

Lars A. Bruun

Ulighed forårsager ikke fedme, men det gør fattigdom, social utryghed, eksklusion og deraf følgende stress.
Man kan leve et godt liv med en gennemsnitsindkomst eller lidt mindre, selvom nogle tjener 3, 10 eller 15 gange så meget.

Udover utrygheden og stressen, er søvnmangel og mange typer medicin med til at give en forøget appetit, og deraf følgende overspisning og overvægt.
Støj og lys om natten er med til at forårsage både søvnmangel, forhøjet blodtryk. livstilsygdomme, psykiske sygdomme og meget andet.

Det hele bliver kun værre af at så mange ekskluderes fra arbejdslivet, og af at der er slik, kager og junkfood til salg overalt og hele døgnet, i store mængder.
Man kan hverken købe dagligvarer, computere eller byggevarer uden at der er slik lige for næsen af en, når man skal hen til kassen og betale.

Stress i sig selv tænder en masse fedt-akkumulerende mekanismer i kroppen.
Ulighed skaber pres på de svageste = stress = ændret hormonalt spil på grund af en vedvarende stressfyldt situation, man ikke kan fjerne sig fra eller ændre.