Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ungdomsarbejdsløsheden er i voldsom stigning

Antallet arbejdsløse unge under 24 er det højeste siden 1996. Vi risikerer at tabe en generation på gulvet, lige som det skete i 80’erne, lyder det fra HK Ungdom, mens arbejdsmarkedsforsker efterlyser konkrete initiativer fra regeringens side
Regeringen forsikrer, at den tager den eksplosive ungdomsarbejdsløshed alvorligt. Men når der mangler 11.000 praktikpladser, er det ’grotesk at høre et enigt Folketing, der kun fokuserer på uddannelse’, mener Dan Larsen, formand for HK Ungdom. Arkiv

Regeringen forsikrer, at den tager den eksplosive ungdomsarbejdsløshed alvorligt. Men når der mangler 11.000 praktikpladser, er det ’grotesk at høre et enigt Folketing, der kun fokuserer på uddannelse’, mener Dan Larsen, formand for HK Ungdom. Arkiv

Tine Sletting

Indland
20. august 2012

Den stigendeungdomsarbejdsløshed er en af regeringens højeste prioriteter. Alligevel sker der langt fra nok, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Man har talt og talt om kampen modungdomsarbejdsløsheden, men jeg mener ikke, at regeringen på nuværende tidspunkt har gjort nok. Det skulle have været en del af trepartsforhandlingerne, men de faldt sammen, og derfor mangler der lige nu helt specifikke initiativer fra regeringen i forhold til de unge, og det ved regeringen også godt,« siger Flemming Ibsen.

Ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse betegner 68.000 unge mellem 15 og 24 sig som arbejdsløse. Det er det højeste antal, siden man begyndte at gennemføre undersøgelsen i 1996.

Flemming Ibsen påpeger, at når ungdomsarbejdsløsheden bliver høj og vedvarende, så bliver langtidsarbejdsløsheden tilsvarende høj og vedvarende, fordi de unge kommer længere væk fra arbejdsmarkedet i takt med, at nyere uddannede med en kortere ledighed forlader uddannelsesstederne.

»Der er to grupper unge, der bliver hårdt ramt af det her. Det er dem, især folk fra bygge- og anlægssektoren, der blev fyret, da krisen satte ind i 2008. Her er mange ikke kommet tilbage i arbejde. Og så er der de nyuddannede dimittender, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet lige nu, fordi der er for få jobåbninger. Det gælder både akademikere, pædagoger, skolelærere og sygeplejersker,« siger Flemming Ibsen.

Hvis krisen fortsætter ind i de næste par år, så kan problemerne meget vel ende med at trænge mange unge ud permanent, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

»Der vil være risiko for, at mange unge ikke kommer ind på arbejdsmarkedet igen, og at de i sidste ende bliver trængt ud og marginaliseret.«

11.000 uden praktikplads

Det er derfor, ungdomsarbejdsløsheden er et af regeringens højeste prioriteter, lyder det i en skriftlig udtalelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

»Ungeledighed er en af de alvorligste udfordringer, som krisen har ført med sig, og regeringen betragter det som en af sine topprioriteter at få de unge så skånsomt – og så godt rustede igennem som muligt,« lyder det fra Mette Frederiksen.

De unge skal bruge den kriseskabte ledighed til at ruste sig til, når tiderne vender. Dem, der måske aldrig fik en uddannelse, dengang opsvinget buldrede, skal have et fag eller en uddannelse. Og der skal i det hele taget fokus på opkvalificering. Det vil være omdrejningspunktet i den række af initiativer, som regeringen vil præsentere inden alt for længe.«

Men regeringens store fokus på uddannelse nytter ikke, når der mangler praktikpladser i den grad, som der gør lige nu, mener Dan Larsen, formand for HK Ungdom. Ifølge nye tal for praktikpladssituationen tvinges 11.000 unge at opgive deres uddannelse på grund af mangel på praktikpladser, fordi der på erhvervsfaglige uddannelser kræves en praktikplads for at kunne fortsætte uddannelsen. Det er det højeste tal i otte år.

»Det er grotesk at høre et enigt Folketing, der kun fokuserer på uddannelse, når universiteterne sprøjter akademikere ud på stribe, der heller ikke kan få arbejde. Al ære for akademikere, men vi har også brug for folk, der tømmer skraldespande og kører busser,« siger Dan Larsen, der mener, at regeringen kunne gøre langt mere, end den gør i dag.

»Man kunne kræve, at 10 procent af en virksomheds arbejdspladser skal være til unge på under 25. Eller at 10 procent af arbejdspladserne skal være elevpladser, og når opgaver er i udbud, kunne man stille krav til et større antal praktikpladser. Set fra min stol kunne man sagtens stille større krav til virksomhederne på det punkt,« siger Dan Larsen.

»Jeg frygter, at vi taber en hel ungdomsgeneration på gulvet lige som det skete i 80’erne, hvis regeringen ikke handler omgående.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Toft Rasmussen

Gad vide hvordan regnestykket ser ud? I følge artiklen har 11.000 unge opgivet deres erhvervsuddannelse fordi de ikke kan finde en praktikplads. De er sandsynligvis på kontanthjælp nu. Hvad koster det at have de unge på overførselsindkomst med det hele og hvis det aldrig lykkes at få gjort uddannelsen færdig, hvad koster det så? Og så sammenligne det med hvad det skal koste at oprette 11.000 praktiksteder - for det er jo penge det drejer sig om, når alt for mange arbejdsgivere ikke tager lærlinge! Gad vide om det ikke viser sig at det dyrere for samfundet at de unge ikke får en uddannelse.

Sören Tolsgaard

For 5-10 år siden kom de “små årgange” født ca. 1975-85 ud på arbejdsmarkedet. De blev nærmest headhuntet af arbejdsgiverne, som frygtede mangel på yngre arbejdskraft, mens aftjente ældre diskret blev lempet ud af bagdøren.

Nu står vi med en stor pukkel af ældre arbejdskraft, som ingen vil have, men som tvinges til at forblive på arbejdsmarkedet bagest i køen indtil de nærmer sig 70, mens betydeligt større årgange af unge født efter 1985 melder sig under fanerne. Mange af dem har det private erhvervsliv heller ikke brug for.

At udstøde mennesker fra fællesskabet, fordi det privatejede arbejdsmarked ikke har jobs til dem, er kernen i magthavernes brutalitet. Det burde være samfundets pligt at sørge for rimeligt lønnede jobs til alle, som kan og vil arbejde, eller tilbyde ældre en mulighed for at trække sig tilbage, så friske kræfter kan komme til.

Lise Lotte Rahbek

Hvad betyder 'tabe en generation på gulvet'?
Det er en besynderlig talemåde, synes jeg.

Erhvervslivet har ikke brug for de unge.
Erhvervslivet har heller ikke brug for de ældre medarbejdere, og de bliver sure når de arbejdende, som ikke er unge eller ældre skal have barselsorlov og af dem vil de alligevel kun have de bedste selv-sækgere.

jeg begriber det ikke.
hvorfor samfundet, fællesskabet og de enkelte borgeres liv fortsat skal være et ta-selv-bord for erhvervslivet.
Ja, jeg ved godt at vi skal bruge penge til olie og jeg ved godt at globaliseringen og EU og 'dem vi normalt sammenligner os med' er meget meget vigtige, men det er somom samfundet er totalt tiltet omkuld med struben løftet og budt til bid fra erhvervslivets dominans.

Er det virkelig den eneste måde, man kan indrette et samfund på - som et serviceorgan for erhvervslivet profithunger.

Flemming Leer Jakobsen

Antallet af manglende praktikpladser er højere end de 11.000.

Inden for sosu-uddannelsen mangler der 21.500 praktikpladser. På sosu-uddannelsen kan man kun optages, hvis man har en praktikplads. Med kommuner & regioners stramme økonomi som følge af EUs finanspagt sparer de på praktikpladser selvom der inden for en overskuelig fremtid bliver mangel på sosu´er.

FOA taler om et behov på 64.000 som følge af pension & øget behov for sosu´er på plejehjem inden for de næste 10 år.

Læs mere her for tal om praktikpladser:
http://www.denmarkonline.dk/1/2012-33-21509-mangler-sosu-praktikpladser-...

Vi må konstatere, at siden 2008 har erhvervslivet lukket 200.000 arbejdspladser her i landet. Erhvervslivet har overreageret på markedsudviklingen og bygget læskure, når der burde bygges vindmøller. Virksomhederne er økonomisk velpolstrede, og enhver der er i arbejde bør en af de nærmeste dage gå til sin chef, med en plan for hvordan han eller hun kunne bruge en ung hjælper i sit daglige arbejde. Det ser ikke godt ud at dansk erhvervsliv i den grad svigter sit samfundsansvar.

Mads Kjærgård

"De unge skal bruge den kriseskabte ledighed til at ruste sig til, når tiderne vender"

Hva nu hvis tiderne ikke vender? Mette F minder mere og mere om en vinylplade, hvor pickuppen sidder fast i et hak, så den gentager den samme rille igen og igen.

Prøv engang Mette at stille dig selv spørgsmålet "hvad nu hvis......"

Bjarne Bisgaard Jensen

Denne ulidelige tro på markedets selvregulerende effekt er efterhånden blevet fuldstændig ulidelig. Mette Frederiksens "vision" er ligeså tankeløs og fuldstændig ubrugelig men friholder naturligvis hende og det politiske parnas for ansvar.
Hvad nu hvis vækstfilosofiens grænse er nået Mette F, hvilke bud har du så på en fremtid for disse unge mennesker, specielt hvis der naturligvis også skal tages hensyn til eksistensgrundlaget, altså klodens fremtid

Bjarke B. Hansen

Man burde jo nok have satset på at sikre de unge uddannelse og arbejde, i stedet for at redde røven på Finanssektoren.

Carsten Mortensen

Tjae, i sidste uge var det SU ryttere eller kontanthjælps-stormere som skulle stoppes, så nu mangler vi bare at nogen tager ansvar......f.eks Mette F. Men hendes bortforklaringer har vi jo hørt.

Gorm Petersen

For at sikre købekraften af de store private pensionsformuer, skal der være et rigeligt udbud af lavtuddannet arbejdskraft, der kan levere de ydelser, de rige privatpensionister typisk vil efterspørge:

Rengøring, personlig pleje og lettere håndværk.

Behovet for lavtuddannet arbejdskraft sikres fra 2 sider:

Nedslidte oldinge tvinges til at fortsætte på arbejdsmarkedet (efterløns indgrebet).

Unge højtuddannede fortaber deres uddannelse fordi de ikke kan få arbejde inden for deres fag, og må arbejde studiegælden ned via lavtuddannet arbejde.

Dette skyldes også efterlønsindgrebet, da efterlønnen ikke blev indført som en ydelse til de gamle, men for at undgå den i 1979 stærkt stigende ungdomsarbejdsløshed.

Efterlønsindgrebet - som det meste af befolkningen var imod for 5 år siden - blev indført af det borgerlige pressemonopol, og har til formål at sikre fortsat velfærd for de generationer som:

1)
Havde glæde af efterlønnen da deres egne børn skulle have fodfæste på arbejdsmarkedet.

2)
Selv fik glæde af efterlønnen, da de trak sig tilbage.

3)
Ved efterlønnens afskaffelse fik rigelig adgang til “lavtuddannet” arbejdskraft, der kunne sikre købekraften af deres gigantiske private pensionsformuer.

Os fra årgang ca. 1960 kommer selv til at tørre røv på de gamle fordi vi ikke kan få efterløn.

Det gør vi med vore egne børn som kolleger, der måtte opgive deres dyre uddannelser. Igen på grund af efterlønnens afskaffelse !!!

Først kom der generationer der åd og drak - 68-erne.

Så kom der generationer, der måtte betale regningen - 80-90erne.

Så kom der generationer, der åd og drak (0-erne).

De unge i dag kommer til at betale for at “vi kunne købe hele verden” (Thor P) - og de kommer aldrig selv til fadet.

Det er oven i købet så snedigt, at tidevandets “bølgelængde” meget godt matcher barn-forældre spændet på 25-30 år.

68-erne levede i overflod, og deres børn kom også til at leve i overflod.

80-90 erne betalte prisen - og det er deres børn, der netop nu fortaber deres uddannelser.

Hvis bølgelængden holder, vil der være slægter der har levet i overflod tilbage gennem generationer.

Og andre slægter, der konstant har måttet betale prisen for andres overforbrug - fordi de ligger forskudt 12-15 år (den halve bølgelængde).

Har ordet "Generationstyveri" ikke fået en ny og stærkere betydning ?

Emil Edelgart

Hvis det, vi har set indtil nu, er "skånsomt," så vil jeg nødigt se regeringen skrue bissen på.

Henrik Rude Hvid

Samfundet risikerer, at komme til af betale mange år frem for de negative effekter af den småborgerlige politik, som regeringen præsterer p.t. I værste fald med en tabt generation, der - foruden at være marginaliseret - formentlig vil føle, at den skylder sit land - absolut intet.

Lise Lotte Rahbek

Henrik Rude Hvid

hov hov, du skal jo huske, at det er mennesker som modtager overførselsinkomster, som i særdeleshed i beklagelig grad lider af manglende moral.
Den (den manglende moral)
modtager man med posten sammen med opgivelsen af retten til et privatliv og suverænitet.

Sådan er det jo. :o)

Henrik Rude Hvid

Hahaha. Den var god Rahbek. Spot on! ;-)

Bjarke B. Hansen

Ungdomsarbejdsløsheden var til at forudse, ligesom at Finanskrisen var til at forudse, selvom at Borgerlige Politikere stædigt fastholder at den kom som et lyn fra en klar himmel.

Er vore Politikere komplet Historieløse? Historien gentager sig igen og igen, alligevel kommer den altid bag på vores magthavere.

Man skulle tro at de gjorde det med vilje.

Hanne Gregersen

@Bjarke
Jeg er alligevel imponeret af, at du havde set Finanskrisen komme ---den slags kan du leve godt af :o)

Jamen, der var jo trods alt nogle økonomer, som forudså krisen. De bliver stadig kaldt mørkemænd, sortseere, Dr. Doom osv. og bliver på jævnlig basis udråbt til at være pessimister uden et realistisk syn på verdensøkonomien....men hvem fik egentlig ret?

Bjarke B. Hansen

Thomas Dalager:

Det så jeg i 2006 da jeg så en lejlighed på 55m2 på 3 sal i Thorsgade Nørrebro koste lige ved 3 mill.

Nå sådan noget gammelt lort bliver så dyrt, så er der en krise på vej, det synes jeg er logik for Burhøns.

Hvis ungdomsarbejdsløsheden er steget fra 14 til 15,4 %, altså mindre end 10%, er det så journalistisk set i orden at kalde det en "voldsom stigning" som overskrift?

Bjarke B. Hansen

Thomas:

Enhver der kikkede boligpriser i 2006-07 burde have fornemmelsen af, at den var helt gal. Man behøvede så sandelig ikke at have været Økonom for at se at priserne var helt urealistisk høje.

Du skulle prøve at læse dette: http://dryp.modkraft.dk/artikel/krisen-og-den-udeblevne-systemkritik#com...

Bjarke, nogen havde i 2005-6 spredt rygtet: Vores boligpriser hænger langt efter priserne i London og Paris...

...jeg ved ikke om det var Thor Pedersen - men det var det nok.

Niels-Holger Nielsen

Selv en blind mand med sin stok kunne føle at krisen var på vej længe før den brød ud. Kun folk med hang til selv- og folkebedrag eller uden egentlig viden om samfundet blev forbavset (forestillede at blive det), så vidt jeg husker.

Jeg var klar over hvad der var i vente fra 2004. Faktisk før, men her tog jeg fejl, da dotcom krisen fik kunstigt åndedræt og ikke gik direkte over i en dybere krise. Hvad den ikke gjorde fordi de vilde spekulationer fik endnu et kraftigt vrid på skruen (uden ende). Siden den første oliekrise i '73 har kapitalismen vaklet fra krise til krise. Kun kapitalens statsmagts idelige indgriben holdt krisen fra at blive permanent. Så sprang elastikken, og nu er det, som flere debattører bemærker, faktisk tvivlsomt om den nogensinde bliver repareret igen.

Nu er vi jo ikke alle lige kloge...

Modvilligt må jeg indrømme at Lars Seier Christensen, Saxobank er den eneste jeg har hørt påpege at noget var galt...

... da Islændingene havde købt Sterling, Magasin og Illum i 2004 sagde han at det var for lånte penge og risikabel forretningsførelse - hvilket han dengang måtte give en undskyldning for.

Bjarke B. Hansen

Det jeg egentlig ville sige er, at jeg ikke fatter en hujende fis af at myndighederne og Politikerne ALDRIG er forberedt.

At de ALDRIG fatter Årsag og Virkning.

Vi ved jo til hudløshed at Økonomiske kriser smider en masse unge ud i Arbejdsløshed og dybe sociale problemer. Allerede i 2008 burde man have nedsat et udvalg til at foregribe begivenhedernes gang, der var masser de kunne have gjort, så ikke vi står som nu med snart 70000 unge uden et fornuftigt mål for livet. Og bare vent, det bliver meget værre når de får børn.

Bjarke B. Hansen

Bill Atkins:

…jeg ved ikke om det var Thor Pedersen - men det var det nok.(BA)

Sikkert, han kunne jo købe hele verden.

Trist han ikke lagde til side til dårlige tider, det plejer Bønder ellers at kunne finde ud af.

Bjarke B. Hansen

Man bliver ved med at spå at Krisen snart går over, vi skal bare lige vedtage nogle bankpakker og en Finansunion etc etc.

Det passer bare ikke, for kriser går aldrig over før den har kostet 1 til 3 generationer deres mål i livet.

De der var unge som var arbejdløse under den store Arbejdsløhed i 80´erne kom sig aldrig over den, det er dem vi nu indretter specielle Plejehjem til pga. Alkohol og Narkomisbrug.

Det er dybt uansvarligt at vi med jævne mellemrum bliver ved med at ofre den ene generation unge efter den anden, det ville egentlig være mere samfundsrentabelt at sende dem ud på Slagmarkerne, det er da mindre ydmygende end langsom at gå til grunde under Samfundets ligegyldighed.

Niels-Holger Nielsen

Hvad vi er vidner til er bare kapitalismens almindelige måde at fungere på. Den producerer for profit, og ikke for menneskelige behov. Det burde snart gå op for de fleste.

Niels-Holger Nielsen

Hvis vores samfund havde været et ægte demokratisk samfund, havde kapitalismen været afskaffet for længe siden.

Indfør efterløn. Tiderne er til det.

Eller nedsæt arbejdstiden.

Sören Tolsgaard

Omkring mig ser jeg 68'ere trække sig tilbage med efterløn, mens tid er - for deres vedkommende. De har ikke lyst til at forblive på et benhårdt arbejdsmarked og har endnu friheden til at vælge en værdig alderdom. De følgende generationer kommer til at tumle omkring i aktiveringscirkusset indtil de nærmer sig halvfjerds - med daglig risiko for at miste hele det økonomiske grundlag for sin eksistens.

Det har DRV bestemt og sådan er det bare.

Sören Tolsgaard

Jeg ser dem stå og vente på
om der er en chance for at få
selv et dårligt lønnet job

En slikket fyr med charmeklud
hænger en fattig gammel dame ud
bare for sjov si'r han: Få et job!

Det er bare sådan det er
sådan bli'r det ved at være

Det er bare sådan det er
er det sådan det ska' være?

(Moonjam: Sådan er det bare)

Bjarke B. Hansen

Mette F. veksler imellem det rene Bull-shit og Oratorisk Nada.

»Der er risiko for, at vi taber nogle på gulvet. Det skete sidst, da vi havde stor økonomisk krise i 1980'erne, og det skal ikke have lov at gentage sig«, siger hun. (Mette F.)

Regeringen klar med plan: Vil hjælpe 7.000 unge mod ledighed.(overskrift Pol.)

Statistiken viser at 64000 unge er truet af langvarig ledighed.

Så de "nogle" vi vil tabe på gulvet er kun 57000. Og det er jo ikke noget at snakke om.