Læsetid: 2 min.

Unge anbragte lades i stikken af kommunerne

Knap halvdelen af udsatte unge får ikke tilbudt en handlingsplan, inden de fylder 18 år, viser ny rapport. Det er ulovligt, fastslår ekspert og advarer om, at de dyre anbringelser i værste fald kan være spildte
22. august 2012

Kommunerne svigter landets udsatte unge, når de skal gå fra anbringelse og ind i voksenlivet. Det konkluderer en ny rapport fra Socialpædagogernes Landsforbund. Hele 44 procent af de 242 adspurgte opholdssteder og døgninstitutioner svarer, at kommunen i »ingen« eller »i nogle tilfælde« har tilbudt en lovpligtig handlingsplan til den unge, et halvt år inden han eller hun bliver 18 år. Dermed bryder kommunerne loven, påpeger Turf Böcker Jakobsen, der forsker i forhold for anbragte børn på SFI.

»Hvis ikke kommunerne afholder samtalen med den unge og får lavet handlingsplanen, inden han eller hun er fyldt 18, så bryder de loven. Det er rigtig problematisk for den anbragte unge, fordi man ender med at svigte den unge med fare for helt at tabe ham eller hende, hvis efterværnet ikke bliver iværksat,« siger Turf Böcker Jakobsen.

Samtidig viser undersøgelsen, at op imod en tredjedel ikke får tilbudt den såkaldte efterværnsordning, som skal sikre, at den unge ikke falder igennem systemet, når han eller hun skal stå på egne ben.

Rapporten er endnu et eksempel på kommunernes efterladenhed på anbringelsesområdet, lyder det fra advokat Gry Rambusch, der har specialiseret sig inden for det sociale felt.

»Kommunerne har utrolig svært ved at overholde servicelovens paragraffer, og det her er desværre endnu et eksempel.«

Gry Rambusch har jævnlig kontakt med en række opholdssteder, og efter hendes opfattelse er 44 procent måske endda for lavt: »Jeg oplever flere opholdssteder, hvor op mod hundrede procent af de unge svigtes af kommunerne og ikke får det efterværn eller den handleplan, de har behov for. Det er ellers sådan vi undgår, at de falder tilbage i dårlige mønstre og sikrer, at de får nytte af den årelange dyre anbringelse,« siger hun og understreger, at det er lettere for kommunerne at spare på efterværnet end på anbringelser.

Også formanden for Børnerådet, Lisbeth Zorning Andersen, mener, at det manglende efterværn kan betyde, at man mister effekten af mange års værdifuld behandling: »Vi har at gøre med ekstra sårbare unge, og efterværnet er den skulder, vi simpelthen skal stille til rådighed. Det undlader kommunerne, og i værste fald er anbringelsen fuldkommen spildt.«

KL anerkender, at kommunerne ikke overholder loven om handlingsplanen, men mener, at rapporten er et partsindlæg.

soth@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu