Velfærdsforsker frygter A- og B-hold

For de mange hundredtusinde danskere, som via deres overenskomst er omfattet af forskellige sundhedsordninger, er det godt, at de kan få en hurtig behandling af deres skavanker.

Men det er ikke ubetinget godt for den måde, vi har skruet det danske velfærdssamfund sammen på. Det mener velfærdsforsker og professor ved Roskilde Universitet, Bent Greve.

»Nogle af dem, der er på arbejdsmarkedet, får lettere adgang til behandling, og dermed er der en større sandsynlighed for at opdele Danmark i A- og B-hold,« siger han.

Via enkelte faggruppers overenskomst er det blevet pensionskasserne, der står for sundhedsordningerne.

PensionDanmark er en af de største aktører på området med omkring 200.000 forebyggende behandlinger om året.

»I PensionDanmark har man lavet en businesscase, der er fornuftig. Ved at folk kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, så kommer der flere penge ind i pensionsopsparingen, og de undgår samtidig at udbetale førtidspensioner. De fleste pensioner er indrettet sådan, at hvis man ikke er i stand til at udføre sit arbejde, så skal man have en eller anden form for pension, før man når pensionsalderen, og det kan pensionskassen spare,« forklarer Bent Greve.

»Dermed kan der var meget fornuft set fra pensionskassens perspektiv i at spare nogle penge et andet sted i systemet. Men set i det store perspektiv får man en situation, hvor nogle bliver behandlet hurtigere og anderledes end andre, og der sker en yderligere udvanding af universaliteten, fordi det ikke længere er, fordi man er borger i landet, at man får nem og lige adgang til ydelser. Der er nu forskel på, hvem der har en dækning, og hvem der ikke har en dækning.«

Ifølge Bent Greve bør pensionskassernes store succes med sundhedsordninger føre til selvransagelse i det offentlige system:

»Det bliver en god businesscase for PensionDanmark og andre pen-sionskasser, fordi de har en volumen, der gør det rentabelt. Det vil aldrig kunne betale sig at forsikre sig som individ, men når man gør det i fællesskab, giver det mening. Og derfor kan det undre, at det offentlige system ikke har større fokus på at optimere behandlingerne, og faktisk skabe samme positive businesscases, som pensionskasserne har. Det rejser et interessant spørgsmål om, hvorfor det offentlige ikke har været i stand til at levere disse ydelser, når der er så god økonomi i dem,« siger Bent Greve og fortsætter:

»Det giver en mærkelig argumentation, når det bliver et virksomhedssynspunkt fra en pensionskasse, som bevirker, at der sker et yderligere skred i den danske model, så stadig flere er afhængig af, om de er inden for en ordning eller ikke er inden for en ordning,« siger Bent Greve.

– Hvilke udfordringer stiller denne udvikling det offentlige system over for?

»Som udgangspunkt stiller det ikke det offentligt over for nogle udfordringer. Nogle vil sågar mene, at man på sigt aflaster det offentlige system for nogle af de udgifter, der skulle have været afholdt. Det aflaster finansieringspresset på velfærdsstaten. Men det giver det offentlige den udfordring, at det offentlige ikke længere er hovedleverandør på nogle centrale områder. Selvfølgelig er det fortsat i en mindre skala, hvor de store operationer fortsat bliver udført i offentligt regi, men tendensen er klar.«

– PensionDanmark bruger også et koncept, de kalder »hurtig diagnose«, hvor en sygeplejerske koordinerer ens forløb med pensionskassens behandlere og det offentlige system. Hvordan kan det være nødvendigt?

»Der er et eller andet, der ikke fungerer optimalt, når man kan få brug for den slags ydelser. Samfundsøkonomisk er det i hvert fald ikke optimalt, at man først får hjælp i et privat system, for senere at skulle udredes i et offentligt system, fordi det offentlige selvfølgelig er nødt til at lave sine egne udredninger. Det bliver dobbelt dækning og en dobbelt udgift for samfundet.«

– Hvad er årsagerne til, at fagbevægelsen har ønsket, at sundhedsordninger skal være en del af overenskomsterne?

»Det skyldes den ordning, hvor private firmaer kunne tegne private sundhedsforsikringer og sundhedsordninger. Det skabte et pres nedefra, hvor fagbevægelsens medlemmer også ønskede at få del i et sådant gode.«

– Hvilket område bliver det næste, hvor fagbevægelsen vil begynde at kræve flere ydelser til medlemmerne via overenskomsten?

»Jeg forventer helt klart, at det bliver på dagpengeområdet, hvor dækningen fra dagpengene i forhold til ens normale løn efterhånden er så lav, at forskellen er blevet for stor. Om få år er der nødvendigvis ikke længere noget stort incitament til at være en del af en a-kasse, fordi ydelserne er faldet så meget. Derfor vil fagbevægelsen forsøge at lave en kollektiv bedre dækning ved arbejdsløshed,« vurderer Bent Greve.