Næsten en fjerdedel af Danmarks totale energiforbrug dækkes nu af vind, biomasse og solenergi. I elsektoren er det hele 40 pct. Dermed ser det ud til, at kursen holdes mod regeringens vedtagne målsætning om et Danmark fri for fossile brændsler i 2050 og en el- og varmesektor uden kul, olie og gas allerede fra 2035.
Resultaterne fremgår af Energistatistik 2011, den netop offentliggjorte årsstatistik fra Energistyrelsen.
Den afslører også, at transportsektoren stadig er smertensbarnet med et energiforbrug, der er steget med 23,8 pct. siden 1990 og stadig baserer sig helt på fossil energi.
Fremskridtene mod en grøn omstilling af den danske energiforsyning skal ses på bagrund af et usædvanligt lunt år i 2011, der dæmpede energiforbruget, ligesom den økonomiske krise med blot 0,8 pct. vækst i BNP lagde mindre pres på energiproduktionen.
»Samtidig ser det ud til, at man er blevet dygtigere til at lave besparelser i elforbruget, ikke mindst via mere effektive elapparater,« oplyser chefkonsulent Peter Dal, Energistyrelsen.
Energiforbruget faldt sammenlagt med 6,4 pct. fra 2010 til 2011, og med et lavere samlet forbrug stiger alt andet lige andelen, som dækkes af den vedvarende energi.
Men der er ifølge statistikken tale om reel fremgang, når det gælder vindenergien.
Sidste år producerede danske vindmøller således 25 pct. mere el end året før og nåede dermed op på at dække godt 28 pct. af den danske elforsyning. Det seneste tiår er antallet af danske vindmøller ganske vist faldet betydeligt – fra 6.260 møller i 2010 til 4.968 i 2011 – til gengæld er møllerne blevet større.
I 2012 er nye møller kommet til og har i første halvår sikret en vækst i vindmøllestrømmen på 11 pct. sammenlignet med første halvår 2011.
I fredags begyndte DONG Energy at distribuere strøm fra den første af i alt 111 store havmøller under etablering i farvandet ud for Anholt. Når alle møllerne i denne havmøllepark er i drift næste år, vil de i sig selv øge den danske vindmøllekapacitet med 10 pct.
Trods væksten i vindmøllekapacitet og produktion er det stadig summen af energikilder baseret på biomasse – halm, flis, træpiller, brænde, affald m.m. – der fylder mest i den grønne del af energiforsyningen. Biomassen leverede således mere end dobbelt så meget til energiproduktionen sidste år som vindkraften, primært til varmesektoren.
»Aldrig har fjernvarmen været så grøn som nu: 52,1 pct. af fjernvarmen er nemlig baseret på grøn energi. Vi kan se, at det nytter noget at tænke grønt,« siger Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme.
Tilskuddet fra biomasse til den samlede danske energisektors produktion steg dog ikke i 2011, det faldt faktisk.
Solenergien fyldte ved udgangen af 2011 næsten ingenting i det samlede energiregnskab, men netop nu er der fuld fart på installationen af solceller.
Trafikforurening steget 20 pct.
Opgjort efter EU’s beregningsmetode sikrede de vedvarende energikilder tilsammen 23,6 pct. af det danske energiforbrug samt 40,7 pct. af elforbruget.
Til gengæld faldt kulforbruget i 2011 med 17 pct. og er nu omtrent halveret siden 1990. Også olie- og gasforbruget er ifølge Energistyrelsen faldende. Skiftet mod vedvarende energi kan aflæses på de danske CO2-udledninger. Takket være kombinationen af grøn omstilling og et varmt år var de faktiske CO2-udledninger i 2011 10,6 pct. mindre end året før og 16,8 pct. mindre end i 1990, det basisår der bruges i EU og Kyoto-aftalens CO2-regnskab.
Korrigerer man for virkningerne af vejret og af import og eksport af el, bliver CO2-reduktion fra 2010 til 2011 til mere beskedne 2,8 pct., men til gengæld hele 25,2 pct. i forhold til 1990-udledningen.
Det eneste sted, hvor der stort set ingen fremskridt kan noteres, er i transportsektoren.
»I forhold til 1990 er CO2-emissioner fra transport vokset 20,0 pct.,« oplyser Energistyrelsen.
Fra 2010 til 2011 er der sket et næsten umærkeligt fald i transportsektorens udledninger på én pct.
Klima og energiminister Martin Lidegaard (R) skal i den nye folketingssamling finde flertal for en klimaplan, der sikrer, at bl.a. transport og landbrugssektoren leverer de CO2-reduktioner, der skal til for, at Danmark kan leve op til sit mål om 40 pct. CO2-reduktion i 2020.
I nær fremtid offentliggør Energistyrelsen en fremskrivning, der fortæller, hvor den aktuelle udvikling i energiforbrug og CO2-reduktion bringer Danmark hen.
Mht. Transporten mon ikke opsætning af opladningsstandere ville gavne udbredelsen af el-biler.
Ligeledes ville udbygningen af banespor og ikke mindst togsæt samt udbygningen af P-pladser ved de større stationer og busterminaler omkring de større byer ikke være bedre investeringer end motorvejene. Udvidelsen giver bare flere biler på vej til byerne og vil derfor ikke føre til reduktion af landets energiforbrug og trængselsproblemer mv.
Derudover vil tidsgevindsten også kunne opnås ved hyppige tog og bus afgange.
Til Dorthe
Har du set på prisen for en elbil kontra mikrobil på disel ala Reanult Twingo
Der vil stadig være en stor del af DK, hvor bilen stadig vil være eneste mulighed.
Lad Kollektiv trafik virke, hvor det giver menning også økonomisk
Mange steder indfører man telebus for ikke at køre ture uden passagerer.
Til Peter
Og det er en kanon ide.
Amsterdam har verdensrekord i elektriske opladepunkter, 320 styk. De gav sidste år 1.7 millioner kørte kilometer.
http://www.parool.nl/parool/nl/4/AMSTERDAM/article/detail/3321436/2012/0...
Byen er med i med i Car2Go projektet, hvor elektriske Smart biler i hunderedevis stilles til rådighed til enhver som er registeret, på samme måde som bycykler.
http://www.car2go.com/
Kære venner om vi kan lide det eller ej, vi kommer til at lægge en afgift på "lyst-kørsel" og når nu fedt-afgiften er så helvedes uintelligent udformet (og ikke alene på færdig retter med et uanbefalesesværdigt højt fedtindhold + Snacks og slik)
Så her et godt råd til den siddende regering :
ERSTAT FEDTSAFGIFTEN MED EN AFGIFT PÅ PRIVATBILER, DER KØRER UD OVER 5000KM OM ÅRET PR VOKSEN I EN FAMILIE. Og lad denne nye afgift falde som en slags bøde-skat f.eks. Startende med 5000kr og for hver ekstra Tusinde kilometer læg det dobbelte oveni ! Så er vi snart fædige også med grænsehandlens asosiale handler og folk vil tænke sig om og gemme kilometer til deres ferier, ELLER TAGE TOGET... Eller bussen for resten af tiden eller en taxi.
Og så bør man omgående fjerne kørselsfradrag på alle kilometer ud over 10-15kilometer,så staten ikke er med til at financiere at folk ikke vil flytte efter deres jobs.
Måske det endda kunne sætte lidt fut i hushandlerne igen !
@Mascha Madsen
"Kære venner om vi kan lide det eller ej, vi kommer til at lægge en afgift på “lyst-kørsel”"
Det har vi allerede. 80% af prisen på brændstof er skatter.
"ERSTAT FEDTSAFGIFTEN MED EN AFGIFT PÅ PRIVATBILER, DER KØRER UD OVER 5000KM OM ÅRET PR VOKSEN I EN FAMILIE."
Hvorfor ønsker du at gøre de områder der har ekstra stor fordel af transport, men er fattige på arbejdspladser, endnu mere fattige? En i familien i Jylland havde for et par år siden et arbejde der krævede at han kørte 150 km om dagen, ca 35.000 om året, for at beholde sit arbejde Og der var absolut ingen muligheder for kollektiv transport.
Hvad med i stedet øge fradragene for oprettelse af lokale arbejdspladser/ hjemmearbejdspladser.? Hvorfor straffe når man kan opmuntre?
På både kort og lang sigt, så skal der også personlige adfærdsændringer til (mindre kød, mindre flyvning osv.), og det kræver i høj grad også at ungdommen er indstillet på det.
I den kommende weekend afholdes debat-møde hvor man kan høre en af forfatterne bag bogen "Klimaets Sociale Tilstand", gennemgå om/hvor interesserede og omstillingsparate de unge er.
Læs mere om Klima-debat: Er klimaet dit ansvar?
På www.klimabevaegelsen.dk
inden man kommer for godt igang med den grønne el og kørsel på tonstunge blybatterier, så lad os lige gøre det klart at grøn el baseret på træpiller er rent talsvindel, opfundet af politikerne og Dong og co. Hvordan kan det være grønt at sejle træpiller hertil, fra lande der så bare fyrer mere med kul og olie selv?
Det er simpelthen ulækkert at se det bedrageri af den velmenende befolkning.
Det er da også ærgerligt, at det er så hundedyrt at producere strøm pr. vindmøller.
Det er en stor belastning for den danske økonomi.
og god journalistik er vel at påpege det og ikke bare trykke energistyrelsens reklamer. Hvis man læser styrelsens reklamer fra Aukens tid kan man se det rene talnonsens, sammenblanding af max effekt og produktion, sløring af omkostninger etc. Mon det er bedre nu?
Hele vrøvleriet om CO2-reduktioner er et bevis på, at det ikke er blevet bedre.
Hvad med kødspisningens massive kølvand af forurening? Hvad med Mærsk skibe der mangler enhver form for partikelfilter? Hvad med forbrugerismen?
Vi vil jo alle have en bil. Jeg oplever jævnligt en ekstatisk bovlamhed når det gælder bevægen sig rundt i byen uden køretøj, bus eller lignende.
Det er smartest at folk bor tæt på deres jobs og det er ikke et godt argument at man gør det svært for tyndt befolkede områder... Hvis der ikke er jobs, så er der heller ingen basis for at bo der! Og vi skal tænke på fremtidige gennerationer, og det undlader de fleste rent faktisk at gøre i deres egoisme og kortsynethed.. Jo flere der bruger busserne jo flere ruter kan det oprettes, men måske er tiden også snart til at genetablere gods-jernbanespor over hele landet og evt. Supleret af passager-togsæt også... Hvorfor har vi egentligt ikke en højhastighedsbane hele vejen ned gennem Jylland til Hamborg og på samme måde Herning til københavn ...
Rutebusserne kunne i rush-hour timerne erstattes af telebudder for mennesker der kommer fra samme yderområder ,som skal ind til København at arbejde, således at de hentes ved bopælen og køres helt til deres jobs, Måske man skulle have halvt så store busser,men til gengæld el-drevne , måske det er et iværksætter projekt, som staten sammen med København og omegns-regioner kunne støtte i opstarten.. Mindre el-busser som telebusser til og fra jobs for f.eks. 16 personer ! Startende med fælles udgangspunkt i Københavns nærområder... Med formål at køre folk på job , og i de mellemliggende timer som hyre-busser for mindre grupper/evt. Daginstitutioner o.lign.
Til Mascha.
Du er simpelthen så himmelråbende naiv, at det skriger til himlen.
Din drøm om Honnecjer boliger og sporvogne er toalt til grin
En familie med to jobs, børn til og fra børnehave/skole, indkøb o s v o s v har altså god brug for en bil for at få det hele til at hænge sammen.
Og så er der de relativt mange, der er oppe i alderen og ikke "cykel-egnede" ( men for rørlige til en invalidebil) , som kun kan passe deres arbejde fordi de har en bil.
Bilen er nyttig, og så vidt jeg kan se, så er bilerne inden for det næste årti el-biler, brint-biler hybridbiler o s v , som ikke "oser" - det er det , vi skal planlægge efter.
( Man kunne i øvrigt forbyde de mange private brændeovne / -fyr /- kaminer, som giver en masse forurening
Brændeovnene m v er ikke af kommerciel værdi for samfundet, men ren "hygge", så det ville ikke gøre samfundsøkonimisk "ondt" at forbyde dem.)
@Robert Kroll.
Måske er meningen med tilværelse ikke, at vi alle skal jagte et job i den traditionelle forstand; et systematiseret, bureaukratisk styret og lønnet job?
Måske findes der andre samfundsmæssige strukturer hvor langt mindre forbrug også vil betyde at en lavere indtægt vil være OK?
Elsparepæren en miljø venlig pære,vedtaget i EU-regi-som afløsning for glødepæren-
De glemte lige at fortælle os,at den indeholder kviksølv og slet ikke at holdbarheden er helt i skoven.
Generalt står vi vist over for dumhedens århundrede.
Det skal nok ændre sig med tiden, medmindre de begynder også af ligge afgift på el biler før de er blevet rigeligt udbredt.
Kære Nick Mogensen.
Hvis du ser på hvad der forbruges, så er der familiens privatforbrug, sygehusudgifter, ældrepleje, skoler og læreanstalter, socialforsorg, politi, domstole, miljøbeskyttelse , forskning levnedsmiddelkontrol, o s v o s v - det er altsammen forbrug og kræver , at der produceres varer af tilsvarende værdi.
En dæmpning af forbruget betyder ikke bare af familiernes "privatforbrug" men også af den store "ikke private forbrugsdel" - f eks dårligere kræftbehandling, ringere skoler, mindre miljøbeskyttelse , færre forskere o s v.
Altså kræftbehandling, forskning, skoler o s v o s v er også forbrug, som hos os betales af beskatning af folks indtægter - i nogen lande er det indrettet således, at folk selv skal betale direkte og ikke via skatten .
@Robert Kroll.
Du har rigtignok ret i, at det offentlige forbrug er afhængig af tilførte værdier, men har du overvejet at fx lønningsniveauet i Danmark generelt er for højt, at mange yngre familier, navnlig på Sjælland, er stavnsbundne pga. for dyrt belånte boliger, at vi i det hele taget har fremavlet et system der generelt bygger på for højt behov af værdier - som i øvrigt i dagens verden i høj grad er bygget på fiktive værdier, altså væsentlige mindre romantisk et dit charmerende forsøg på at beskrive virkeligheden. Jeg anerkender dele af det du siger, men jeg synes stadig det er et noget kejtet kys med virkeligheden du fremfører.
Rasmus Hjul siger:
Det skal nok ændre sig med tiden, medmindre de begynder også af ligge afgift på el biler før de er blevet rigeligt udbredt.
---------------------------
Jo.. det har det allerede, bare til det værre:
The Planned Obsolescence Conspiracy
http://www.youtube.com/watch?v=2KUHqwgnd-8
Singapore har fungeret med et system, hvor der er et fast antal biler. Hvert år fastslås bilafgiften på en auktion, hvilket giver en registreringsafgift, der er højere end den danske. Til gengæld er der ikke så meget trængsel som der kunne være.
Så er det bare synd for de fattige, men sådan fungerer Singapore.
Med venlig hilsen
Lennart
Kære NIck Mogensen.
Vi har to kriser - først den med Lehman Brothers i USA, der var en delvis funktion af en føderallovgivning , som bl a skulle sikre boligkreditter til folk med små indkomster.
Så kom derefter den virkelig alvorlige med navnlig Grækenland , hvor sydlige EU - lande valgte populistiske politiske ledere ( f eks Berlusconi) , som bl a kørte deres lande med underskud på underskud.
Oven i har vi så en forkert konstrueret EURO.
Mni tese er, at hvis alle EU lande havde været lige så ansvarlige som Tyskland , Danmark m v, så ville vi overhovedet ikke have haft proiblemer i dag.
Jeg mener i øvrigt ikke at den typiske danske familie har et for stort forbrug i forhold til det de præsterer - det er i hvert fald sjældent jeg møder nogen, som synes , at de "overforbruger" - der skal være lidt overskud til fodboldbilletter, en koncert i parken, en aften i byen , en rar familieferie o s v.
@Robert Kroll.
Jeg kunne ikke være mere uenig med dig, angående det forhold, at danske familier ikke skulle overforbruge. Jeg mener dette er en naivt, ja faktisk et decideret ignorant synspunkt som ingen rod har i virkelighedens udseende eller økologi.
Jeg forstår godt at du har behov for at romantisere danskernes forbrug. Det er psykologisk dejligt bekræftende at fortælle andre og sig selv, at man ikke behøver at stramme livremmen, overveje sine køb mere nøje og måske gå til skrædderen hvis man har hul i bukserne, i stedet for i H&M.
Det synes at være et indlysende forhold, at vi i Vesten, herunder Danmark, Tyskland mv., overforbruger næsten samtlige produkter, herunder tøj, elektroniske artefakter, indretningsprodukter, møbler, pynt og meget mere. Det er altså ikke noget naturlig givet behov at skulle have fire fjernsyn i hjemmet, at alle i familien skifter deres mobiltelefoner hvert halve år, at der anskafffes en ny webergrill i farven grøn eller at eje en halv snes termokander.
Alle disse forbrug bygger grundlæggende på den fossile økonomi og den som bekendt, et uholdbart og usundt foretagende.
Derudover bør det noteres, at vores reallønsforbrug på fx mad, altså daglige fornødenheder, er stærkt faldende i forhold til alle de andre strengt taget gadgetprægede og mindre nødvendige artefakter.
Jeg kan derfor ikke tilslutte mig dit verdensbillede, da jeg ikke deler dine beskrivende penselsstrøg.
@Robert Kroll.
Og lige en detalje. Jeg har respekt for dine kommentarer, men jeg må decideret sige, at jeg synes det er latterligt, ja faktisk direkte useriøst at bruge et så tyndtbenet argument som:
"... det er i hvert fald sjældent jeg møder nogen, som synes , at de “overforbruger”.
Det er lysende klart at folk siger sådan. Det andet ville jo være at erkende at man medvirker til ødelæggelse af planeten - og hvem fan*** melder sig dér frivilligt?
Kær Nick Mogensen.
Vi har vel to slags "overforbrug" i vores lille debat.
Økonomisk er der ikke overforbrug, hvis der er balance mellem værdien af det man producerer, og det man forbruger - og Danmark producerer værdier , der svarer til forbruget ( = "privatforbrug" + alle de "offentlige forbrugsydelser" i form af sygehuse, skoler o s v , der betales via beskatning.)
Så er der ressourceforbruget i form af olie, gas, metaller, o s v samt alle de "fornyelige" ressourcer ( mad, vand, træmasse,uld, bomuld m v).
Det er klart, at vi skal væk fra afhængigheden af bl a olie , gas, metaller af hensyn til klima m v. - og der mener jeg, at vi ( som hidtil) er istand til at udvikle nye stoffer og metoder , der kan substituere i nødvendigt omfang ( - ellers har vi et meget livstruende problem.)
Værdi er iøvrigt en spøjs størrelse - f eks er olie i sig selv ikke noget værd - olie er kun noget værd, fordi nogen har viden om hvordan den kan forvandles til energi - og sådan er det med alle stoffer. Et stof , som man ikke kan hitte ud af at bruge , er værdiløst .
Jørgen Steen Nielsen skriver:
"Trods væksten i vindmøllekapacitet og produktion er det stadig summen af energikilder baseret på biomasse – halm, flis, træpiller, brænde, affald m.m. – der fylder mest i den grønne del af energiforsyningen."
Hvad ligger der bag tallene? Kommer halm fra konventionelt dyrkede marker? I så fald er der tale om fossile brændstoffer omsat til en anden form, da der bruges massive mængder af dem i landbruget i form af kunstgødning og sprøjtegifte, for ikke at tale om drift af maskiner m.m.
Regnes vores import ind i det grønne regnskab? Et område på sjælland er basis for vores svineproduktion. Det er konventionelt dyrket (og med GMO), men jeg tror ikke sådan noget medregnes.
Noget lignende gør sig gældende for almindelige import-produkter: Forureningen dumpes i produktionslandet, og da fjernøsten med Kina i spidsen har taget denne rolle, så forurener vi danskere altså langt ud over vores egne grænser. Kina har i stor stil bygget sit væksteventyr på kul, så det er den mest svinske type energi vi indirekte sviner med.
Vores handelsflåde, som er nøglen til hele globaliseringen, tælles slet ikke med nogen steder. Forureningen fra Mærsks flåde alene vurderes til at være det samme som hele Danmark tilsammen.
Bare fordi vi eksporterer vores forurening eller ikke tæller den, betyder det ikke, at den ikke eksisterer.
Jeg har megen respekt for Jørgen Steen Nielsen og hans store arbejde med at holde det grønne på dagsordenen, men jeg kunne godt tænke mig at han brugte mere tid på virkelig at dybdeanalysere det hele.
Bare så lidt som at få at vide hvor meget energi det tager at drive bilparken og sammenlignet det med energien til elproduktionen kunne man godt have forventet i et indlæg, hvis overskrift direkte sigter mod bilismen.
Jeg vil lige uddybe:
"Et område på sjælland er basis for vores svineproduktion."
Dette område ligger i Brasilien, det glemte jeg at få med. Det ville ikke have været muligt at dyrke det med GMO i DK.
Kære Dennis Berg.
Jeg bliver sikkert dyppet i tjære og rullet i fjer for mine nedenstående bemærkninger , men alligevel.
Du skriver bl a ” Forureningen fra Mærsks flåde alene vurderes til at være det samme som hele Danmark tilsammen.”
Altså, hvis et skib flytter en vare fra f eks Tyskland til Indien, så er det efter min opfattelse ikke skibets hjemland, der skal bære ansvaret for udslippet ved transporten , men derimod køber og sælger af varen – varens pris/omkostning skal i enhver henseende også indbefatte alle transporter.
Med hensyn til dine bemærkninger om danske grise,så producerer Danmark en række gode fødevarer ( bl a grise) , som er efterspurgt globalt.
Vi mangler fødevarer i denne verden ( ca 1 milliard mennesker mangler stadig mad nok), så det er da fint , at Danmark og vores samarbejdspartnere kan levere varen.
At kvæle danske eller andre fødevarproduktioner er ikke rationelt – det øge blot fødevaremangelen.
Transportsektorens stigning i udledning skal måske findes i andre forhold end bare hakke bevidstløst ned på privatbilismen, fordi det nu er oppe i tiden og findes i helt andre omstændigheder. Disse omstændigheder er funderet i måden vi tilrettelægger hele sektoren eller rettere undlader at tilrettelægge transportsektoren.
Bilen er en af de mest fantastiske frihedsskabende opfindelser for det enkelte menneske og fortjener langt mere anerkendelse end den får i øjeblikket, hvor den er prügelknabe som ingen vil forsvare.
Tænk på at almindelige mennesker kan sætte sig ind i deres bil, hvornår de vil, og stort set køre hvor de vil i verden, i et system der er ens over det hele og let at administrere og som er vel udbygget.
Aldrig har det enkelte menneske haft så let til oplevelse og social kontakt og kun p.g.a. en opfindelse.
Bilen gør det desuden muligt for mennesker at tage arbejde andre steder end de bor, hvilket gør udnytningen af dem af lokale spekulanter og udbyttere næsten umulig, ligesom overbefolkning på attraktive bosteder og slumforhold undgås i stor udstrækning.
Biler for skyld for at slå mange ihjel i trafikken, men ingen tager sig af de mange menneskeliv og ulykkestilfælde, der reddes af ambulancer, hver eneste dag.
At bilen også gør hurtig indsats mulig, med et meget billigt og effektivt beredskab over for alle former for ulykker og anden indsats af vore myndigheder omtales heller ikke , som goder.
Lastbiler betyder billig og effektiv distribution af stort set alle varer her i landet, hvis ikke det var tilfældet ville folk skulle betale væsentligt mere for alle varegrupper.
Det er klart at intet er gratis og derfor er disse muligheder ikke uden omkostninger og der skal selvfølgeligt gøres alt for at begrænse disse omkostninger mest muligt og det gøres der også indsatser for hver eneste dag.
Bil industrien gør bilen mere og mere sikker, mere og mere energiøkonomisk.
Vi bliver klogere og klogere på indretning af vejanlæg, til beskyttelse af alle typer trafikanter. o.s.v
Denne bilens store anvendelighed er også dens fjende, fordi det er let at bruge den ukritisk, når vore politikere glemmer at planlægge fremadrettet og kritisk.
Enhver der har kørt strækningen mellem Osnabrück og Rotterdam, hvor lastbiler kører så tæt på hinanden i en lang kæde uden ophold, som var de forbundet af et tov, må uvægerligt spørge sig selv, hvorfor de vitterligt ikke ER forbundet med et tov, altså godset transporteret på en jernbane.
Der er så mange lastbiler på den strækning at alle kan sige sig selv at den udvikling, denne måde at transportere gods på, er for dyr energiøkonomisk med en motor i hver eneste enhed og bare for dumt i længden. Desuden er det ligeså tydeligt med de godsmængder, at vejbyggeri vil blive alt for dyrt til godstransport på denne måde.
Desuden bor vi selv i et land, hvor der intet sted er over 50km til vand, hvor det ville være en ting at transportere gods og fordele det ud fra havnene, da de fleste byer jo ligger ud til vand.
Vi burde omgående tage skridt til at fjerne så meget godstransport fra veje omgående og få alt det vi kan få flyttet over på tog og skib.
Skeptikere vil hævde det ikke kan styres og til det vil jeg så sige, at når Maersk kan styre 13000 stk. containere, efter på og afleveringssted, foruden kølereefere, strømtilslutning eller ej, skibet stabilitet o.s.v. Så kan man også styre banegårde og havne som omlastecentraler for containere. Hvis ikke må vi jo spørge dem der kan.
Det vil virkeligt rykke nedaf i energiregnskabet, hvis godset blev transporteret af mere energivenlige metoder og skaffe plads på vejnettet så nybyggeri der kunne ungåes.
Tænk på en lastbil (uden overlæs) slider på vore veje som 6000 personbiler og er langt dyrere per kørt kilometer/ton end tog og meget dyrere end skib.
El bil planerne ligger mange år ud i frem tiden, til vi producerer vor EL på vedvarende energi.
Indtil det tidspunkt, mener jeg det er energisvineri af værste skuffe at køre i dem, fordi de blot flytter forureningen til et andet sted og forøger den kraftigt i forhold bilen koster 30-50%
Omformning fra akkumuleret EL til bevægelse atter 30-50% minus varmetab .
Der bliver således ikke meget bevægelsesenergi tilbage af den tilførte energi.
Desuden er akkumulatorernes evne til at medbringe energi i forhold til vægt stadig mindst 30 gange bagud i forhold til diesel/benzin, hvilket gør det energihåbløst at transportere nok energi til store afstande uden at fodre hunden med sin egen hale.
Udviklingen af forbrændingsmotoren er slet ikke slut, Fiat har lige opfundet en metode til at forbedre en benzin motors ydelse med op til 30% og opnå en samtidig besparelse på vist op til 25%.
Derfor er den potentiale slet ikke udnyttet endnu og der er meget der kan hives ud af den endnu, især hvis politikerne lægger bilfabrikkerne under pres.
At den er kendt teknologi er en yderligere fordel. Den kan repareres af snart alle i alle egne på jorden og dermed være til universel gavn, hvilket ikke kan siges om de nye teknologier inden for brændselsceller og til dels EL biler der er smæk fyld med elektronik, som kun kan repareres i højteknologisk miljø.
Et ophør for forbrændingsmotoren vil således være et tilbageskridt også for de mindre udviklede lande, hvilket sagtens kunne være en skjult agenda for kapløbet for at komme væk fra forbrændingsmotoren.
Jeg synes derfor at der er mange aspekter, der bør overvejes før man bandlyser bilismen for tingene
@Flemming
Det er en god ide at sejle containere hvor det kan lade sig gøre, der er plads på kanaler og hav, men jeg gætter på at jernbanenettet i den del af Tyskland du nævner er næsten fuldt booket. Og jernbaner drives mest af staten, så at forvente dynamik der er naivt. Kør syd fra Milano og du ser samme lastbil billede, men før vi skiftet den måde vi vælger politikere på, får vi ikke en effektiv offentlig sektor som kan overtage den trafik i Europa.
jasper bertrand
Tak for positiv feedback
Jeg er slet ikke uenig med dig i atder er store forhindringer for at komme til at agere mere energiøkonomisk.
Jeg mener bare ikke at det nytter at sætte sig ned og overlade manegen til en stemning, der ikke bygger på fornuft, eller bare opgive fordi opgaven synes stor.
Der er ting vi er nødt til at tage stilling til frem over, denne er en af dem og vi kan opnå mange gode gevinster med samme satsning.
Jerbane nettet i Tyskland har MEGET stor kapacitet og er meget mere udviklet end vort, men stadig har man ikke udnyttet tæt drift i nær det omfang man kan idag. Desuden er investringen i større net billigere end motorveje.
En del af den trafik der er på nette kan også i Tyskland overflyttes til skib, for man har faktisk stadig mange vandveje i landet, som let kunne udbygges.
Hvis ikke det offentlig kan magte opgaven kan andre entretenører hyres til opgaven, ingen siger at en omlastecentral skal være offentlig, men kriterierne skal ligge fast og fortjensmuligheden skal ikke sluge besparelsen for staterne, for vi skal investere i projektet.
Nåe ja, så har vi politikerne.......der er jeg både måløs og magtesløs. Ufatteligt hvad vi bliver budt af middelmådigheder
Robert Kroll skriver:
"Vi mangler fødevarer i denne verden ( ca 1 milliard mennesker mangler stadig mad nok), så det er da fint , at Danmark og vores samarbejdspartnere kan levere varen."
Og det problem vil du altså løse med yderligere kødproduktion?
Der går 10 kg. korn på 1 kg kød (varierer mellem kødtyper, men ca.). Dvs. 90% af føden går til spilde
ved at omsætte det til kød.
Og så er der al ressourcespildet ved transporten og håndteringen inden det bliver til kød.
Løsningen, hvis det endelig er det vi skulle se på, ville da være at spise mindre kød.
Hvorfor bliver folk ved med at snakke om el-biler?
Saa laenge vi braender fosile braendstoffer af for at producere el giver det jo ingen mening overhovedet. Det vil blot betyde at kraftvaerkerne skal fyre mere op for de fosile brandstoffer for ogsaa at producere el til bilerne.
Det vil faktisk kun oege forbruget af braendsel derved ogsaa forureningen da der er et stort tab af energi i forbindelse med selve oplagringen.
Mao. naar vi producerer mere end 100% af behovet for el til hustande og industri osv. via vedvarende energi saa kan vi saa smaat begynde at overveje el-biler.
I mellemtiden maa vi jo saa goere ALT hvad vi kan for at forminske bilismen og det generelle energi-forbrug, og fremme de mindre destruktive former for transport. Samt selvfoelgelig at blive ved med at udvide og forske i den vedvarende energi.
Spoergmaalet er ikke "om" men "hvordan" vi skal goere det.
ja, her hvor jeg bor vil dsb droppe at stoppe ved stationen for nogle skal spare 2 min, så vi vil til at køre i bil alle sammen, hele dagen.
dsb er så dumme de tror man bruger en halv time på at komme til næste by for at stå på dsb.
Skrot nu de skandaleramte IC4 tog og sæt elmaster op. Sæt ladestandere op til El-biler, så det bliver mulige at få racerbilen ladet op. Alle disse tiltag koster mange penge, men jo længere vi venter jo dyrere bliver det. Transportsektoren kunne se på Norge, hvor der virkelig sker noget på den front. Kom nu i gang!
Kære Dennis Berg.
Du skriver bl a til mig : ”Og det problem vil du altså løse med yderligere kødproduktion?
Der går 10 kg. korn på 1 kg kød (varierer mellem kødtyper, men ca.). Dvs. 90% af føden går til spilde
ved at omsætte det til kød. ”.
Jeg siger faktisk ikke noget specifikt rettet mod kødproduktion - i øvrigt så er foderkorn og brødkorn ikke det samme . Noget korn er velegnet til f eks bagning og pasta og andet er kvalitetsmæssigt bedst anvendeligt til foder ( til f eks grise, malkekøer , høns , opdrætsfisk o s v).
I øvrigt , så var vi i 1970 ca 4 milliarder mennesker, hvoraf ca 1 milliard ikke havde mad nok.
I dag er vi ca 7 milliarder mennesker, hvoraf ca 1 milliard ikke har mad nok.
Gennem de sidste ca 40 år er det altså lykkedes at øge fødevareproduktionen, så de eksta 3 milliarder , vi er blevet siden 1970, får mand nok.
De, der mangler mad i dag, lever typisk i lande med elendig regeringsførelse eller i områder præget af borgerkrigsagtige tilstande ( Nordkorea, Somalia, Sudan , Zimbabwe m v ) eller for ca 300 millioners vedkommende i Kina og Indien , der begge burde kunne løse deres egne problemer .
Faktisk ville vi have færre klimaproblemer, hvis vi stadig kun var ca 4 milliarder mennesker - jo flere menneskerr vi bliver, jo større bliver vores problemer og på et tidspiunkt om et par generationer , skal vi så til at fravælge natur for at skaffe plads til mennesker.
Jeg undrer mig over at elbiler helt uden diskussion prioriteres som løsning.
Er det fx samfundets opgave at indrette de bedste parkeringspladser med gratis opladere, der endnu slet ikke bruges?
Elbiler bruger også energi, men flytter blot forureningen til elværker.
Det gør ikke mindre ondt at blive ramt af en elbil, og paradoksalt nok er risikoen større, fordi de støjer mindre.
Hvad om man sparede millionerne til elbil-parkering og brugte pengene på at få flere til at tage toget ved lavere takster, bedre parkeringsforhold ved stationer, køb af flere dobbeltdækkertogvogne etc?
@Robert Kroll.
Når du noterer at Danmark producerer en række gode produkter, herunder grise, må jeg erklære mig uenig. Din tese er – i hvert fald implicit – at en stærk efterspørgsel efter dette eller hint produkt, i dette tilfælde grise, gør produktet godt. Denne tese er uholdbar, i hvert fald hvis man tager beregning den kvalitative værdi af noget på andre måder en deres kvantitative afsætningsforhold, hvorfor de danske grise – selvom de er efterspurgt – er produceres langt ud over moralsk og fysisk ansvarlighed, herunder tilrettet og dårlig ernæringsmæssig kost dyrene får (typisk for at fremavle ensartet/industriel smag, samt producere så billigt som muligt), samt den store mængde forskuds-antibiotika dyrene bliver behandlet med. Disse forskuds-antibiotika proppes i dyrene for at undgå den store infektionsrisiko der er forbundet med de ekstrem miljøforurenende og moralsk forkastelig storoperationer der tager sig ud i dagens griseproduktionslandskab. En yderligere slagside ved den store produktion af fortæringsdyr er det forhold, at der naturligt nok produceres store mængder afføring og urin, kort sagt = gødning. EU tillader omtrent tre gange den mængde gødning som er forsvarlig (og nødvendigt) i forhold til kvaliteten af grundvand og miljøet generelt. Dette er et kunstigt oprettet system, hvor det ene dækker for det andet – et typisk politisk-bureaukratisk projekt, hvor noget forsøges fremstillet så det tager sig mindre alvorligt ud.
I tillæg til diskussionen om kødspisning bør det nævnes, at der efterhånden findes rimelig bred og pålidelig forskning der viser, at den almindelige vestlige kødspiser gennem sin kost, forurener op i mod 26 gange mere end en veganer. Jeg advokerer ikke for en komplet omstilling af befolkningen til veganere/vegetarer – selvom dette scenarie meget vel kan blive en tvungen konsekvens i fremtiden –, men dette taler sit tydelig sprog, nemlig at kødspisning i nutidens omfang, er en dybt uholdbar, grotesk og en irrational traditionsforelskelse, der i øvrigt er usympatisk at bygge et større kapitalt afkast på baggrund af.
Det er jo netop neoliberalismens problem: ”Hvis bar’ der er peng’ i’et” – så kan man fraskrive sig næsten ethvert samfundsmæssigt problem. McDonald’s er et gyldent eksempel, Monsanto et andet.
PS: Jeg vil i øvrigt gerne kvittere for din gode debatstil :)
Robert Kroll skriver:
" i øvrigt så er foderkorn og brødkorn ikke det samme ."
Det er da ligegyldigt. Foderkorn optager også landbrugsland. Land som kunne bruges til noget andet.
Rpbert Kroll skriver:
"Gennem de sidste ca 40 år er det altså lykkedes at øge fødevareproduktionen, så de eksta 3 milliarder , vi er blevet siden 1970, får mand nok."
Den produktion foregår på en regning som ikke er betalt endnu.
Den skal betales når skovrydning og CO2-udledninger rammer os i røven. For ikke at tale om degradering af landbrugsjorden, som den konventionelle dyrkning resulterer i.
Robert Kroll skriver:
"Faktisk ville vi have færre klimaproblemer, hvis vi stadig kun var ca 4 milliarder mennesker - jo flere menneskerr vi bliver, jo større bliver vores problemer og på et tidspiunkt om et par generationer , skal vi så til at fravælge natur for at skaffe plads til mennesker."
Der kan jeg kun give dig ret. Overbefolkning er et kæmpe problem, og efter min mening burde man arbejde ihærdigt på at få verdens befolkning ned på 2-3 milliarder, for når olien fjernes (hvad den vil skule hvis vi ikke vil slå os selv ihjel), så bliver det helt andre samfund vi får, som umuliggør det ufattelige forbrug vi har lige nu.
Til din sidste kommentar kan jeg kun sige:
Du kan ikke fravælge natur for mennesker. Vi vil snart sande, at vi er meget afhængige af naturen.
Den største miljøforbedring inden for transportsektoren er ganske enkelt at gøre jernbaner mere attraktive, fordi jernbaner er den mest energivenlige transportform, næst efter cykler naturligvis.
Der er mange ting at gøre. inspiration kan fx hentes i Frankrig og Italien.
TGV-tog med 320 km/t og to etager er mere komfortable og ville give plads til mange nye passagerer på grund af den ekstra etage.
Også i Paris på baner med en trafik svarende til Kystbanen og Øresundsbanen kører man med hurtige og effektive dobbeltdækkere.
Og i Strasbourg og andre europæiske byer har man revolutioneret miljøet med moderne sporvogne.
Hvorfor er det så svært i DK?
Kørsel har en årsag.
Når samfundet er indrettet sådan, at transport af personer og varer er nødvendig, og kørslen ønskes reduceret, må man ændre årsagen.
Transporten kan for en del omlægges (samkørsel, brændstoføkonomi, renhed af forbrænding, jernbane, skibe), men langt hoved parten kan kun reduceres ved at ændre behovet.
Fornøjelseskørslen er minimal.
Varer køres fra syd til nord og omvendt og vi skal forbruge mere sige politikerne - mere kørsel..
Vi forbruger varer fra hele verden - kørsel.
Vi køre langt til arbejde og får tilmed en belønning for det (kørselsfradrag).
Vi centraliserer infrastrukturen og øger derved kørselsbehovet.
Vi flytter væk fra familien - kørsel.
Vi bortskaffer affald selv - kørsel.
Børn kan ikke gå eller cykle pga trafikken - kørsel.
Vi skal langt væk på ferie - kørsel.
Vi bruger maskiner istedet for hænder med kost og skovl - kørsel.
Kørsel har en årsag
Vi skal have flere pendlere over på maxiscootere. De fjerner godt nok ikke, som det er nu, behovet for fossile brændstoffer, men minimerer dem kraftigt. Honda er på vej med en ny scooter der efter sigende skulle køre 57 km/l benzin, og oven i købet kommer til at koste omkring 20-30.000 kr.
Udover det minimale benzinforbrug er der også andre klare fordele ved denne type transportmiddel. Hvis vi kan få en del af scooter 45-folket over på maxiscootere/mc-scootere får vi færre forurenende 45-knallerter på vejene, og derudover får vi køretøjer der rent faktisk kan følge med trafikken og ikke er til fare for føreren og til gene for andre trafikanter, som måtte blive fanget bagved.
Hvis vi også kan få bil-pendlere over på maxiscootere får de et transportmiddel der i mange tilfælde kører to-tre gange så langt på literen som en bil, koster omkring 2000 kr. i forsikring og afgift om året, og som også fylder langt mindre på vejene. Dette vil være en fordel for alle, da både føreren og andre trafikanter vil komme hurtigere frem.
Man kunne også diskutere det miljømæssige aftryk ifm. materialeforbrug og forarbejdning ved produktionen af scootere i forhold til biler, men det vil Jeg ikke gå dybere ind i her.
Den "nødvendige" kørsel er ikke en uforanderlig størrelse, men noget, der kan reguleres - også i et markedssamfund - hvis vi vil!
Fx. Besluttede man for omkring 20 år siden, at jernbanerne skulle køre gods på markedsvilkår uden tilskud, og resultatet blev bl.a., at der ikke længere var behov for en godsbanegård i København og snesevis af sidespor, fordi den miljøvenlige transport ikke var rentabel, hvis man ikke vil begunstige den.
Nu til dags er det tilsyneladende OK at favorisere elbiler eller scootere, uden at vognmændene og deres tillidsfolk i V og K råber op.
Men truslen er også til at overse indtil nu.
Anderledes med at favorisere jernbanegods. Man kunne fx fjerne de meget høje gebyrer, som godstog betaler over Storebælt, og man kunne åbne op for at DSB igen kunne gøre med gods.
Sider