Klumme
Læsetid: 2 min.

Bagsiden: Græsselig kirkestrid

Sønderjysk præst sluger græshoppe under prædiken – kollega nedlægger sit embede i protest mod ’kirkeligt dyredrab’
Indland
18. september 2012

Jovist, det sker, at folkekirkens præster under deres prædiken tager munden lidt fuld. Men herregud, deri er der vel ingen hedenskab.

Og dog. Det afhænger måske af, hvad præsten tager munden fuld med.

I sønderjyske Gram Kirke skulle pastor Johannes Gjesing i marts sidste år holde familiegudstjeneste om sin navnebror Johannes Døberen. Markusevangeliet fortæller i sit kapitel 1:

»Johannes gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vild honning.«

Sådan en skikkelse ville pastor Johannes Gjesing gerne genskabe for sine sognebørn. Med han iførte sig hverken kamelhår eller læderbælte, og han tyllede sig ej heller med vild honning.

Derimod medbragte han en pakke græshopper, som han havde bestilt over nettet. Pastoren troede, at pakken indeholdt tørrede græshopper, men til hans panik viste det sig, at græshopperne var levende.

For ikke at skuffe kirkens fremmødte nippede han hovedet af en enkelt græshoppe og spiste den.

»I sammenhængen var det sjovt og gav mening,« har pastor Gjesing nu forklaret Kristeligt Dagblad.

Klage til bispen

Deri var hans præstekollega Anne Marie Nande fnysende uenig. Hun mente, at der forelå »kirkeligt dyredrab«, og hun klagede til både provst og biskop.

Men hendes klage vandt ikke gehør. Haderslevs biskop Niels Henrik Arendt har til P4 Syd udtalt: »Der er vigtigere ting at tage op i spørgsmålet om, hvordan vi behandler dyr i Danmark, end om en præst spiser en græshoppe.«

Den afvisning har fået pastor Anne Marie Nande til at forlade sit embede. I Højrup Kirkes sogneblad skriver hun: »En sådan kurs kan jeg slet ikke bære at udsætte børn for. Derfor har jeg sagt op.«

Pastor Anne Marie Nande synes forunderligt uopmærksom på, at bibelen indeholder striber af tilfælde, hvor dyr – og sågar mennesker – er blevet ofret.

I kapitel 23, vers 24 hos evangelisten Matthæus taler Jesus om, hvilken slags dyr man kan tillade sig at svælge ned. Henvendt til den tids skriftkloge siger Jesus:

»I blinde vejledere! I sier myggen fra, men sluger kamelen.«

Jesus ville givetvis have fundet det i orden at snuppe en græshoppe eller to. Lige som hans døber gjorde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sikke et cirkus.

Heinrich R. Jørgensen

Det er ganske vist, at man spiste græshopper dengang. Græshopper til forret, kamel til hovedret, var en typisk menu. Gerne med et godt skvæt honning hældt over kamelen, for at hjælpe synkerefleksen på vej. Uden smørelse, var kameler nogle træge bæster. At få dem gennem en smal port, var næsten umuligt.

Så kan man jo forstå, at datidens totemdyr var myg, svin og hunde. Dem spiste man ikke.

Og så spiste man brød til, dengang. Altid brød, som skulle sendes rundt, så alle kunne brække et stykke af. Dog var de kulturelt tilbagestående. De kendte hverken til højt belagt smørrebrød, eller wienersk brød.

Jo jo, det var præcis sådan det var. Det er ganske vist, for det står Bibelselskabets kanoniserede skrift.

[sarkasme kan forekomme]