Læsetid: 4 min.

Danmark kan blive tvunget til at give iranske kurdere asyl

Sidste år besluttede Flygtningenævnet, at iranske kurdere, der har søgt asyl i Danmark, kan sendes tilbage til Nordirak, hvor de er flygtet fra. Nu kan Danmark alligevel blive nødt til at give asyl, fordi Irak ikke vil tage imod de iranske kurdere, vurderer flygtningeretseksperter
Burhan Palani (nr. 2 fra venstre) fik i december sidste år afslag på asyl, da Flygtningenævnet gjorde det til ny praksis, at iranske kurdere, der har været flygtninge i Irak, nu kan tvangshjemsendes til KRI, hvor de har boet de seneste år. Men Irak vil ikke tage imod de iranske kurdere.

Burhan Palani (nr. 2 fra venstre) fik i december sidste år afslag på asyl, da Flygtningenævnet gjorde det til ny praksis, at iranske kurdere, der har været flygtninge i Irak, nu kan tvangshjemsendes til KRI, hvor de har boet de seneste år. Men Irak vil ikke tage imod de iranske kurdere.

Uffe Weng

10. september 2012

Siden december er iranske kurdere fra Irak, der har fået afslag på asyl i Danmark, blevet bedt om at rejse tilbage til den nordlige kurdiske region i Irak (KRI).

Men nu kan Flygtningenævnet blive tvunget til at ændre praksis og alligevel give de iranske kurdere asyl. Det sker, efter der tilsyneladende er opstået problemer i forbindelse med hjemsendelse af de iranske kurdere til KRI.Problemerne kan have relation til den hjemsendelsesaftale mellem Danmark og Irak, som irakerne ser ud til at have brudt. Politiet har således ikke kunnet tvangshjemsende afviste irakiske asylansøgere siden efteråret 2011. Om det samme gælder for iranske kurdere, vil hverken Rigspolitiet eller Justitsministeriet imidlertid udtale sig om.

Den irakiske ambassade i Danmark bekræfter dog over for Information, at de iranske kurdere ikke kan rejse til Irak, hvis de ikke har irakiske id-papirer. I så fald må Flygtningenævnet genoptage sagerne med de iranske kurdere, vurderer juraprofessor med speciale i udlændingeret Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet.

»Hvis det vitterlig er umuligt for iranske kurdere at indrejse til Irak, er en afgørende forudsætning for Flygtningenævnets afslag på asyl i Danmark ikke opfyldt. I fremtidige sager må man så undlade at give afslag på asyl med henvisning til Irak som første asylland. For de asylansøgere, der allerede har fået afslag med denne begrundelse, er det nødvendigt at genoptage asylsagerne.«

Samme vurdering har Jesper Lindholm, der er adjunkt ved Aalborg Universitet og har skrevet ph.d. om flygtningeret.

»Hvis de iranske kurdere ikke kan rejse tilbage, er der ikke længere noget første asylland, der kan give asyl, og så må man vurdere asylsagen i forhold til beskyttelsen i Danmark,« siger han.

Uenighed i Flygtningenævnet

Burhan Palani er iransk kurder, men har boet i flygtningelejr i Irak det meste af sit liv. Nu er han flygtet til Danmark, fordi han ifølge ham selv ingen fremtid har i Irak. I december fik Burhan Palani afslag på asyl. Som Information skrev tidligere i år, skete det i forbindelse med, at Flygtningenævnet gjorde det til ny praksis, at iranske kurdere, der har været flygtninge i Irak, nu kan tvangshjemsendes til KRI, hvor de har boet de seneste år.

Den nye praksis trådte i kraft efter nogle usædvanlige prøvesager, hvor to forskellige nævn under Flygtningenævnet hver behandlede tre sager. Mens det ene nævn nåede frem til, at iranske kurdere ikke kunne tage ophold i KRI som såkaldt første asylland på grund af deres leveforhold dér, kom det andet nævn til den modsatte konklusion: Leveforholdene for iranske kurdere i KRI er tilstrækkelige til, at KRI kan bruges som første asylland.

På trods af de to nævns uenighed besluttede Flygtningenævnets Koordinationsudvalg, der fastlægger Flygtningenævnets og dermed dansk asylpraksis, at følge det andet nævn og gøre det til praksis, »at den pågældende gruppe iranske flygtninge generelt må kunne henvises til at tage ophold i KRI som første asylland«. En afgørelse, Burhan Palani selvsagt ikke var glad for.

»Vi har ingen rettigheder i Irak. Vi bliver ikke betragtet som irakere, og vi har ikke irakiske id-papirer,« sagde Burhan Palani til Information efter afgørelsen i Flygtningenævnet.

Det var samtidig en afgørelse Jens Vedsted-Hansen dengang kaldte »problematisk« og »bekymrende«.

Jesper Lindholm tvivler på, at KRI overhovedet opfylder kravene til første asylland: »Normalt er kriterierne for et første asylland, at man som flygtning har opnået en reel beskyttelse, dvs. har lovligt ophold som flygtning og en række basale rettigheder, samt udsigt til en permanent løsning på sin flygtningesituation. Og endelig at der ret beset er tale om et land,« siger han og fortsætter: »Det kan man i den grad betvivle i forhold til KRI. Alene det, at de tilsyneladende ikke kan få adgang til at rejse tilbage dertil, tyder på, at de har en meget porøs retsstilling dernede. Af den grund kan man også betvivle KRI’s vilje og evne til at yde beskyttelse.«

 

Mangler irakiske papirer

De manglende irakiske id-papirer er sandsynligvis grunden til, at Irak ikke vil tage imod de iranske kurdere. Efter afslaget i Flygtningenævnet besøgte Burhan Palani i februar den irakiske ambassade i Danmark.

»Hvis jeg skal rejse tilbage til Irak, vil jeg gøre det gennem den irakiske ambassade,« siger han.

Derfor fik Burhan Palani og nogle af de andre afviste iranske kurdere arrangeret et møde med ambassadøren om mulighederne for at rejse tilbage til Irak. Men meldingen fra ambassadøren var negativ:

»Han fortalte os, at det ikke var muligt, fordi vi ikke er irakere og ikke har nogen form for pas, der beviser, at vi er irakere. Vi har kun papirer, der beviser, at vi er iranere,« fortæller Burhan Palani.

Samme svar kommer fra ambassaden, da Information spørger til, om iranske kurdere kan rejse tilbage til KRI og tage ophold der, enten frivilligt eller med tvang.

»Hvis de omtalte flygtninge ikke har irakiske id-papirer, betragtes de ikke som irakiske borgere og kan derfor ikke blive deporteret til Irak, og vi kan heller ikke forsyne dem med nogen form for rejsedokumenter,« skriver ambassaden i en mail og henviser samtidig til den iranske ambassade.

Ifølge Flygtningenævnets beretning for 2011 er det Rigspolitiet, der skal rette henvendelse til Flygtningenævnet, hvis udsendelse til et første asylland viser sig »udsigtsløs«.

»Nævnet vil da vurdere sagen på ny og i praksis oftest meddele asyl, medmindre nye oplysninger i sagen fører til et andet resultat,« skriver nævnet i beretningen.

En sådan henvendelse fra Rigspolitiet har nævnet ikke modtaget, oplyser sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det lige meget for os, om de er her eller der! Men hvis de helst vil tilbage. er det da synd, hvis det ikke kan lade sig gøre.

Det er da yderst problematisk at sende Iranske kurdere til Irak, for ville det ikke blot signalere, at Danmark anser de kurdiske områder som en potentiel stat? Ikke at jeg har et problem med det i sig selv, men jeg er ikke sikker på, at det er et signal der modtages med velvilje i regionen, eller at det er Danmarks politik.

Ja det er en uholdbar situation, nu fimdes der jo heller ikke endnu et stor(urdistan som er for alle Kurdere,men de Iranske Kurdere er vel også nogle af de mest integrerbare i Danmark og nærmest aldrig Islamister og derfor nogel der kan fortælle os mer objektive sandheder om vilkårene i Iran ... !

giv dem da ophold her i Danmark.Eller hvis de helst vil leve i Irak, så få en forhandling med Irakkisk Kurdistan om hvad det skal koste at lave en permanent aftale om at modtage Iranske kurdere til Irakkisk Kurdistan, men indtil et Storkurdistan er oprettet kan man nu heller ikke forvente at IraKkisk Kurdistan kan tage mod alle verdens kurdere .

Kurdistan er ikke en stat. Og er man fra den danske stats side overhovedet klar over, at der bor kurdere i stort alle arabiske lande - samt i Afghanistan og i Persien/Iran, ja selv i Syrien bor der kurdere.

Og jeg ved ikke hvad der menes med at de ikke er islamister? Mig bekendt er flygtningene fra Iran, Irak og Afghanistan og Syrien netop flygtet fra disse lande, fordi såkaldte islamister bestemte alt og undertrykte folk som havde en anden mening end den herskende, uanset om den herskende mening var religiøs eller ej.

Min erfaring er at de personer som har såkaldt islamistiske holdninger i stor stil udspringer af de områder, hvor der --- palæstinensere. Her skal man så huske at mindst 1/3 af palæstinenserne er kristne, mindst en trediedel er a-religiøse og kun den sidste tredjedel er religiøse på indtil flere måder.

Mellemøsten er et virvar af både kristne, jødiske og muslimske religoner og små sekter indenfor religionerne, bl.a. udtrykt i mandlerne og samaritterne.
(og det er altså personer som oprindeligt kommer fra Samaria, en provins i det antikke romerskee rige, som Judæa og Gallilæa var det).

Nu er det jo billige svenske kroner, der er tale om, Johannes Aagaard, over en fire-årig periode.
Og så har det jo ikke så meget med iranske asylansøgere at gøre, at somalierne i Sverige pga. en dom i en svensk ret vedr. dokumentation for slægtskab nu søger familiesammenføring.

@Peter Hansen

Man kommer ikke uden om, at en tilstrømning af asylansøgere af det omfang, som Sverige oplever, har nog-le langsigtede samfundsmæssige konsekvenser. Hovedparten af asylansøgerne kommer fra nogle meget dår-ligt fungerende lande og har derfor ofte ikke særligt gode forudsætninger for at tilpasse sig livet i et moderne industrisamfund som Danmark eller Sverige. Hvilket giver sig udslag i, at de nationaliteter, der har den absolut laveste erhvervsfrekvens i Danmark, er somaliere, palæstinensere, irakere og afghanere.

Så sat lidt på spidsen, så er det humanistiske grundprincipper om at hjælpe mennesker i nød på den ene side og fremtidige optøjer i Voldsmose samt øgede udgifter til kontanthjælp og førtidspension på den anden. Og der er en vis sammenhæng mellem dette nyhedstelegram og den svenske historie. For hvis man kan returnere iranske kurdere til Irak, fordi Irak er første sikre asylland, er der færre af dem, der fremover vil fore-tage den lange og dyre rejse til Danmark.

KARSTEN Aaen der er også Islamister der flygter ,de har jo også forskellige fraktioner der dræber hinanden, så at tro at der kun kommer moderate flygtninge hertil er altså for naivr, jeg har stødt på flere der går ind for stening o.lign. Men som bare ikke går ind for selv at blive myrdet ;-) det at udfolde en konsekvens af sine egne værdier til at skulle omfatte samtlige andre mennesker er faktisk ikke særligt udbredt ude i verden !
MANGE somaliere er overhovedet ikke vestligt orienterede de er bare flytet fra nogle andre, der var imod vestlige værdier på en anden vinkel end de selv var det eller som lagde lidt mere vægt på en anden ekstrem og bombastisk fortolkning af Koranen og Islam end de selv gjorde det ..... Altså der findes jo heller ikke kun to modsætninger i farver, som sort/hvidt. Der er mange forskellige slags idioter og idiotiske ideologier og religioner ikke at forglemme selv om det er i samme meta-kategori.

Jeg har undervist somalierne, både kvinder og mænd. Ingen af dem var islamister forstået på den måde som vi forstår det her i Vesten. De har måske andre værdier end det som storby-danskerne har, men så skulle de storby-danskere, især fra København flytte til Sønderborg eller Frederikshavn, så skulle de nok få deres værider gennemheglet, skulle de.

Og hvad er vestlige værdier egentlig? Jeg er træt at dette begreb, som kun Vesten har monopol og eneret på de korrekte og rigtige værdier. Tolerance og frisind handler netop at om at accpetere at mennesker fra en anden kultur-baggrund har andre værdier, evt. baseret i deres tro, eller som giver sig udtryk i deres religiøse tro end os her i Vesten. Alt andet er udtryk for neo-imperialisme af værste skuffe...

Jeg har kun mødt to personer som svarer til det signalement af islamisier vi har i Vesten - og den ene var rumæner, og ortodoks-konservativ fundamentalistisk kristen.

Og jo, mange af de somaliere jeg underviste var på en den ene eller anden måde det vi kalder vestligt orienterede....hvad det så end er?

Eller mener man måske, at det handler om at drikke øl, bande, spille kort og se på nøgne damer?
I så fald er Mads Skjern vel heller ikke vestligt orienterer - denne handels-rejsense fra (det mørke) Jylland, som kommer til Korsbæk i 1929....
.

Nå men så har du da været heldig jeg har mødt mange i mit arbejde hvor jeg arbejdede næsten udelukkende med flygtninge invandrer, men flest dejlige mennesker heldigvist ! Men jeg tror ca. 5% er temmeligt islamistiske i deres holdninger, men gemmer det for de fleste af os !

Vestlige værdier er at man f.eks. Er imod stening og halshugning ved sværd og imod tvangsægteskaber, og for en meget bred vifte af frihed og forskellighed, men at der intet er der samler hovedparten af os er noget regulært sludder , flyt du 2 måneder til Calcutta og undlad at tale med vestlige mennesker ,så kan du tro du kommer til at mærke dine vestlige værdier og får en tydeligere identitet i dem, selv skønheds-idealer er kulturelle og tilhører epoker og forandres hvis man over længere tid bor i en helt anden kultur ... JA bare du flytter til grønland bliver du konfronteret med dine ikke eksisterende "vestlige værdier"

@Karsten Aaen

Eller mener man måske, at det handler om at drikke øl, bande, spille kort og se på nøgne damer?

Jeg gør, og hvis nogen vil forhindre mig i dette, får de på munden.

Men så blander jeg mig til gengæld heller i hvad de går rundt og foretager sig.