Læsetid: 4 min.

Danskerne hjalp Nyrup i 1990’erne

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kan ikke helt sammenligne 1990’erne med i dag, sådan som han gjorde på Socialdemokraternes kongres, vurderer tre professorer
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen kan ikke sammenligne de økonomiske udfordringer, han mødte som regeringsleder i 1990’erne med dem, Helle Thorning-Schmidt og regeringen skal håndtere nu, mener professorer.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen kan ikke sammenligne de økonomiske udfordringer, han mødte som regeringsleder i 1990’erne med dem, Helle Thorning-Schmidt og regeringen skal håndtere nu, mener professorer.

Henning Bagger

26. september 2012

Det kan godt være, at det politiske klima på Christiansborg tilbage i tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode i 1990’erne på mange måder minder om Helle Thorning-Schmidts udfordring i dag. Men når det kommer til den økonomiske udfordring, de to statsministre stod og står over for, er der ifølge tre professorer ikke mange lighedspunkter.

»En væsentlig forskel er, at Poul Nyrup Rasmussen kom til efter syv magre kriseår, mens Helle Thorning-Schmidt er kommet, efter der har været en overophedet situation i dansk økonomi op gennem 00’erne. Det betyder en forskel i, hvilke politiske greb man kan gøre for at komme ud af krisen,« forklarer Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Eksempelvis havde danskerne i løbet af de magre år i 1980’erne lyst til at bruge penge igen, hvorimod danskerne på nuværende tidspunkt ikke har den store lyst til at komme til kasseapparaterne, forklarer Torben M. Andersen.

Ikke meget til fælles

Det var Poul Nyrup Rasmussen, der i sin tale ved den nyligt overståede socialdemokratiske kongres i Aalborg selv bragte sammenligningen mellem den socialdemokratisk ledede regering i 1990’erne og den nuværende socialdemokratisk ledede regering på banen. »Sådan var det også i 90’erne,« sagde Nyrup flere gange til de delegerede, men det var det altså ikke, når man spørger professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen:»Der er ikke meget til fælles mellem 1990’erne og nu. Det er en helt anden politik, der føres. Det er også en anden situation. I 1990’erne var vi lige kommet ud af 1980’erne med et kronisk underskud på betalingsbalancen. I dag er det næsten et problem, at overskuddet på betalingsbalancen er for stort. For bagsiden af medaljen er, at forbruget er så lavt, at det er med til at sætte væksten i stå. Eksporten klarer sig ikke dårligere end i de andre nordiske lande, men det gør privatforbruget. Det er hovedårsagen til, at Danmark sakker bagud i væksten,« forklarer Jørgen Goul Andersen og uddyber:

»Ser vi på væksten fra 2008-2012, er vi endda ved at blive overhalet af Island. Efter den klassiske keynesianske opskrift burde staten bruge en masse penge, men det er der flere grunde til at lade være med. Til gengæld er regeringen nok kommet til at gøre krisen værre ved at mobilisere en krisebevidsthed i stedet for at love vælgerne tryghed. Det skulle være økonomisk ansvarligt, men er blevet det modsatte. Vi kan se, at utrygheden er vokset. Det rækker langt ud over frygten for at blive ledig. Det påvirker forbruget. Og det giver højere ledighed og underskud på statsbudgettet.«

Torben M. Andersen peger også på forskellen i privatforbruget som en af de afgørende forskelle mellem 1990’ernes økonomiske politik og i dag: »Da der i 1990’erne kom gang i økonomien, stormede folk ud og købte vaskemaskiner og køleskabe, fordi man havde holdt på de gamle i kriseårene. Den såkaldte ’ketchupeffekt’, som danskerne skabte, hjalp Nyrups økonomiske politik på vej, men det samme kommer den nuværende regering ikke til at se før tidligst om nogle år,« vurderer han.

Sværere globale forhold

I går viste nye tal fra Nationalbanken, at danskerne i august satte yderligere 1,4 milliarder kroner i banken. Det betyder ifølge Danske Bank, at hver dansker i gennemsnit har omkring 90.000 kroner stående i banken. Selv om mange danskere i løbet af i år har takket ja til at få udbetalt deres efterlønspenge, er den kapitalindsprøjtning ikke slået igennem i privatforbruget, og den nuværende regering kan derfor ifølge Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, ikke forvente at få samme effekt af en ekspansiv finanspolitik med eksempelvis en kickstart, sådan som den første Nyrup-regering gjorde.

»Udfordringen med at skabe vækst er ganske enkelt større i dag end i Nyrups tid. Der er færre handlemuligheder, end der var dengang. Det er svært at se, hvordan man kan hive en kanin op af hatten, der kan genskabe de gode tider. Hvis en kickstart skal virke, skal der være hjælp fra det private forbrug. Det var mu-ligt i 1990’erne, men der er intet sket i dag. Der er helt andre forudsætninger i dag end i 1990’erne,« siger han.

Torben M. Andersen påpeger også, at Danmarks nuværende økonomiske situation er forværret af den globale krise i forhold til vilkårene for Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode:

»Selv vores stærke samhandelspartner Tyskland er nede i gear nu, så der er ikke så meget trækkraft i omverdenen, somman kan læne sig op ad i dag, så forudsætningerne for at skabe økonomisk succes var anderledes i 1990’erne end i dag.«

»Når man så ud i verden, var der slet ikke de samme problemer i 1980’erne og 1990’erne, som til-fældet er i dag. Udfordringen i dag med at få gang i væksten sammenlignet med 1990’erne er altså større,« uddyber Bo Sandemann Rasmussen.

Et andet væsentligt parameter er arbejdsløsheden. Her var situationen faktisk værre for Poul Nyrup Rasmussen, da han overtog statsministerposte,n end for Helle Thorning-Schmidt. I begyndelsen af 1990’erne nåede ledigheden sit hidtil højeste niveau med en registreret ledighed på 350.000 fuldtidspersoner. I dag ligger den til sammenligning på omkring 165.000. Men det kan faktisk være en ulempe for Helle Thorning-Schmidt i forhold til at få en succesoplevelse: »Det var nemmere at argumentere for, at Poul Nyrup Rasmussen og hans regerings reformer havde succes, når man kunne se, at ledighedstallene dalede. De første skridt er altså nemmere, når man starter på så højt et niveau,« siger Torben M. Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inden Nyrup kanoniseres er det på sin plads at huske på, at det var Nyrup og hans 'økonomistiske' tilgang til begrebet politik og Lykketofts regnedrenge i Finansministeriet (regnedrengene har faktisk efterfølgende sagt undskyld til den danske befolkning), der lagde grunden til det knusende valgnederlag i 2001 og til den ideologiske ørkenvandring, S har været på lige siden.

Et af S's problemer er netop, at man ikke har gjort op med Nyrup-æraen. At bruge Nyrup som det gode eksempel, er som at høre de døve synge (undskyld til de døve).

"Til kasseapparaterne", siger Torben M. Andersen og hovedparten af andre økonomer og politikere.

Man kan så undre sig over, at de samtidig har så travt med at fjerne købekraften fra de fattige. Særligt når emperien viser, at de fattige bruger en større del af deres efterspørgsel på indenlandsk producerede varer.

Det synes også fantastisk, at disse politikere og økonomer, trods evidens for klimaforværringer og manglende råstoffer, fortsætter med autopilotens primitive skræp: vækst, VÆKST, VÆKST!

'Gang i væksten' og 'Gang i væksten' og 'Gang i væksten'. Hjernedød vækstmantra i overmål. Måske kan man lære lidt af en anden artikel om Japan om sammenhængen mellem livskvalitet og (næsten) nulvækst. Hvis dette åndsforsnøvlede vækstmantra nu ikke er vejen frem, hvad er så vejen frem? I klogeste af de kloge økonomiske præster og sandsigere, oh, lad os det vide!!

Flemming Andersen

Torben M Andersen var vist en af fortalerne for at fjerne efterlønnen fordi vi inden for få år ville komme til at mangle arbejdskraft!!!!????

Nu mener han så at globaliseringen er et problem fordi de tyske lønninger falder!!!!!

Tyskland har nu været vore naboer på godt og ondt rigtigt lang tid og påvirket os ligeså længe.

Tak Herre !!! for du har givet os så dygtige økonomer.

Skattelettelser og udbetalte efterlønsbidrag sættes ind på bankkontoen istedet for at blive omsat i forbrug.

Derfor, nedsæt momsen, den øgede omsætning og de medfølgende flere arbejdspladser vil (delvist) dække provenutabet.