Direktør for handicaphjælpere scorer årsløn på 22 mio. skattekroner

Mens der ikke er råd til overenskomst for de ansatte handicaphjælpere, har direktøren for det private firma Bruger-Hjælper Formidlingen hævet over 22 millioner i vederlag i 2010, viser aktindsigt. ’En strategisk placering af overskuddet,’ lyder forklaringen
’Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde,’ siger Sidsel Riemenschneider, der har arbejdet som handicaphjælper for Bruger-Hjælper Formidlingen i fire år. Hun passer en 65-årig mand, der lider af den sjældne sygdom ALS og er fuldstændig lammet. Hendes almindelige timeløn er omkring 121 kroner, og hun får ikke ekstra betaling for overarbejde.

’Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde,’ siger Sidsel Riemenschneider, der har arbejdet som handicaphjælper for Bruger-Hjælper Formidlingen i fire år. Hun passer en 65-årig mand, der lider af den sjældne sygdom ALS og er fuldstændig lammet. Hendes almindelige timeløn er omkring 121 kroner, og hun får ikke ekstra betaling for overarbejde.

Tine Sletting
3. september 2012

»Vi forbedrer serviceniveauet hos dele af befolkningen, som i større eller mindre omfang er afhængige af andre.«

Sådan hedder det i årsrapporten for 2010 for firmaet Bruger-Hjælper Formidlingen, som med kontor i København og Aarhus i løbet af få år er vokset til at være markedets største private udbyder af hjælp til handicappede.

Firmaet har ifølge årsrapporten knap 900 helårsmedarbejdere ansat i 2010 og har »indgået mange aftaler med stat, regioner og kommuner« om alle former for hjælp til handicappede medborgere, bl.a. ledsageordninger, vikardækning eller støtte til handicappede studerende. Med andre ord kommer firmaets indtægter fra de offentlige kasser.

»Samfundsansvar er en meget vigtig del af vores forretningskoncept«, fortsætter firmaet i årsrapporten for 2010, der også betoner nødvendigheden af at »bevare vores høje serviceniveau« samtidig med, at firmaet må »tilpasse vores priser til samfundet omkring os«.

Som sædvanligt har firmaets revisor givet årsregnskabet en påtegning, men den er ikke uden forbehold: »Vederlag til direktion og bestyrelse samt nettoomsætningen fremgår ikke af årsrapporten, hvilket er i strid med årsregnskabsloven«, påpeger revisionsfirmaet Deloitte.

Revisionsfirmaet har taget lignende forbehold i 2008 og 2009, og heller ikke i årsrapporten for 2011 har firmaet oplyst direktionens vederlag af hensyn til konkurrenceforhold.

Det er ellers et betydeligt beløb, der er tale om, viser en aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen. Det er Radio24syv, der gennem længere tid har afdækket markedet for handicaphjælpere, der via aktindsigt har fået oplyst, at vederlaget til selskabets direktion – som udelukkende består af direktør Torben Stig Hansen – i 2010 var på i alt 22.691.000 kroner.

En strategisk placering

Kun de færreste danske direktører kan hæve et årligt vederlag på over 20 millioner kroner. Ifølge en oversigt fra BT fra 2011 er det kun direktører i vægtklasse med Mærsks Nils Smedegaard Andersen eller Carlsbergs Jørgen Buhl Rasmussen, der får så mange penge.

Kommunikationschef Ole Boesen, medlem af ledelsen i Bruger-Hjælper Formidlingen, bekræfter vederlaget på 22,6 millioner kroner til Torben Stig Hansen, men afviser at oplyse størrelsen på direktørens vederlag i 2008, 2009 og 2011. Om vederlaget i 2010 mener han umiddelbart, at det er »problematisk« at kalde det for aflønning:

»Det kan du sådan set godt, hvis du vil udlægge det som en aflønning, men det er egentlig en placering af et overskud, som virksomheden har genereret, som så er trukket ud til ejerne, men som kan geninvesteres når som helst i virksomheden, hvis vi finder det passende. Så det er mere en strategisk placering end en aflønning. Sådan skal det forstås,« forklarer han.

Ole Boesen vil heller ikke oplyse, hvor stor en del af de 22,6 millioner direktøren så har fået i løn, men han bekræfter, at virksomheden kun tjener penge på handicaphjælp betalt af offentlige kasser, og at overskuddet er genereret gennem årene af en omsætning »på et milliardbeløb«.

– De penge, der er udbetalt som vederlag i 2010, har for at bruge billedsprog altså på et tidspunkt ligget i en kommunekasse?

»Ja, hvis du vil vinkle det sådan. Men det skal ses i sammenhæng med en meget betydelig omsætning,« siger Ole Boesen og oplyser, at siden 2009 har firmaet vundet alle udbud, de har deltaget i.

På spørgsmålet, hvorfor overskuddet så ikke bare fremgår af driftsresultatet, afviser Ole Boesen, at det er af skattemæssige hensyn.

»En af grundene er, at du sidder her og bliver med at sige: Er det rimeligt at tjene penge på et sådant område. Det synes vi så, det er, hvis pengene bliver brugt fornuftigt,« forklarer Ole Boesen og tilføjer, at nogen af pengene er blevet i virksomheden, mens andre er overført til ejerne.

»Vi er på et område her, som er måske følsomt: Vi er en privat virksomhed, og vi skal overleve. Så vi skal skabe os noget overskud, så vi kan forbedre os og effektivisere os.«

– Kan du forstå, at der kan være en undren i offentligheden over, at der skal være hemmelighed omkring en sådan kapitalophobning?

»Det er et voldsomt udtryk kapitalophobning. Vi har genereret et overskud, og det bruger vi nu offensivt til at sætte priserne meget massivt ned,« siger Ole Boesen, der afviser, at firmaets priser tidligere har været for høje:

»Vi har ikke tjent for mange penge, men vi kan åbenbart generere kvalitet med et lavere overskud, end vi har kunnet før, fordi vi vokser så meget.«

Får 121 kroner i timen

For handicaphjælper Sidsel Riemenschneider fra Randers forekommer en årsudbetaling på mere end 22 millioner nærmest ufattelig:

»Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde,« siger Sidsel Riemenschneider, der har arbejdet som handicaphjælper for Bruger-Hjælper Formidlingen i fire år. Oprindelig udlært som mejerist og efter arbejde i industrien er hun blevet handicapmedhjælper. Hun passer en 65-årig mand, der lider af den sjældne sygdom ALS og er fuldstændig lammet. Hendes almindelige timeløn er omkring 121 kroner, og hun får ikke ekstra betaling for overarbejde.

»Jeg har slet ikke problemer med, at en privat virksomhed kan tjene penge og give overskud, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at denne kæmpeløn betales af offentlige midler, der egentlig skulle gå til de handicappede.«

Hun mener, at hendes og hendes kollegers arbejdskraft er den råvare, som Bruger-Hjælper Formidlingen sælger til de offentlige myndigheder:

»Og hvis direktøren kan hæve en så høj løn, så er der noget, der siger mig, at prisen på råvaren ikke er i orden.«

I de senere år er markedet for handicaphjælp vokset kraftigt, sidst med de såkaldte BPA-ordninger, der står for Brugerstyret Personlig Assistance. Med en BPA-ordning bestemmer den handicappede selv, hvem der skal ansættes som offentligt betalte hjælpere, men den handicappede kan også overlade opgaven til et af de private firmaer på markedet. Ifølge en frisk evalueringsrapport fra Deloitte fra 2012 er antallet af BPA-ordninger steget til 2.027 i 2010. Rapporten opgør udgifterne bare til BPA-ordningerne til over halvanden milliard i 2010. Dertil kommer ledsageordninger, hjælp til handicappede studerende mm.

Sidsel Riemenschneider har tidligere, bl.a. med et afvist læserbrev til Information i maj, forsøgt at slå til lyd for, at dele af markedet for handicaphjælp nærmest er at sammenligne med det vilde vesten: Ingen ordentlig overenskomst, stor udskiftning i personalet, og frem for alt ingen effektiv styring eller krav til arbejdspladsernes indretning.

»Vi står der, hvor andre faggrupper stod for 100 år siden. Det går over min fatteevne, at det store område er så overset. Det er ofte lear-ning by doing, hvor den handicappede bliver prøveklud undervejs,« siger hun og tilføjer, at »hvem som helst« i princippet kan starte et handicaphjælperfirma.

Vi har forvaltet korrekt

En af de myndigheder, som Bruger-Hjælper Formidlingen har indgået kontrakt med, er Region Hovedsta-den. Fra 2009 til 2013 er der indgået aftale med en årlig værdi af ca. 180 millioner, men indkøbschef Kirsten Jensen ønsker ikke at kommentere niveauet for direktørens vederlag i 2010:

»Vi blander os ikke i det. Firmaet har vundet et offentligt udbud, hvor de var de mest konkurrencedygtige,« siger hun til Information.

– Synes du, at skatteborgerne skal betale 22 millioner til en direktør for at administrere handicaphjælpeordninger?

»Skatteborgerne er tilgodeset ved, at der er afholdt offentligt udbud. Firmaet har vundet i åben konkurrence.«

– Er der så et hul i systemet, hvis en direktør kan hæve så stort vederlag?

»Jeg kan kun forholde mig til, at vi har forvaltet korrekt ved at holde et offentligt udbud og tildele til det firma, der var mest konkurrencedygtigt. Vi kan ikke stille krav angående honorar til direktører og bestyrelser« siger Kirsten Jensen.

Det er fagforbundet FOA, der overenskomstdækker handicaphjælperne. Viceforhandlingschef Jakob Bang understreger, at FOA ikke har en overenskomst med Bruger-Hjælper Formidlingen.

»Firmaet drives entydigt for offentlige midler, og det er tydeligt, at der ikke er kontrol med og krav om ordnede forhold for de ansatte, når der indgås aftale med f.eks. en kommune,« siger han.

»Det fremstår helt urimeligt, at nogen kan drive en så god forretning, når vi samtidig har problemer med at få skabt ordnede forhold for de ansatte,« mener han.

Som tidligere kommunalbestyrelsesmedlemunderstreger SF’s handicapordfører Annette Wilhelmsen, at det er myndighedernes ansvar at udarbejde ordentlige udbudskriterier:

»Man kan vælge noget andet end bare den billigste pris. Vi mener, at der bør stilles krav om ordentlige overenskomstforhold, og som noget vigtigt skal der også være gennemskuelighed i regnskaberne,« siger hun og understreger, at »man skal tænke på, at hver krone, der går til direktørlønninger, i princippet går fra de handicappede.«

Handicapordfører Stine Brix (EL) fatter ikke, hvordan det kan lade sig gøre at akkumulere så stort et overskud ved at løse opgaver for det offentlige:

»Det ligner, at et privat firma malker de offentlige kasser. Regioner og kommuner bør stille større krav, når de udbyder handicaphjælp, så det ikke kan lade sig gøre at tjene så mange penge,« mener Stine Brix.Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl oplyser, at hun vil spørge til sagen, når Folketingets So-cialudvalg i morgen har kaldt socialministeren i åbent samråd netop for at evaluere BPA-ordningerne.

En relativ god forretning

Hjælper-Bruger Formidlingen A/S er oprettet i 1996 af Marianne Hansen og hendes ægtefælle Torben Stig Hansen med én million kroner i aktiekapital fordelt på tusind aktier. Eneste registrerede aktionær er Holdingsselskabet MA-TO ApS., der har samme adresse som Bruger-Hjælper Formidlingen.

For Radio24syv har revisor Bjarne Aalbæk tidligere ud fra firmaets regnskaber 2000-10 påvist, at Forbruger-Hjælper Formidlingen i denne periode har overført 63 millioner kroner til holdingselskabet MA-TO ApS.

»I samme tidsrum udloddede holdingselskabet 34 millioner kroner videre til sine ejere,« oplyser Barne Aalbæk og fortsætter:

»Man kan ikke sige med sikkerhed, hvem der ejer holdingselskabet, idet ejerbogen ikke er offentlig tilgængelig. Men vi kan se af de offentliggjorte regnskaber, at Marianne Hansen og Torben Stig Hansen i 2009 havde bestemmende indflydelse på MA-TO som ledelse og anpartshavere. Man kan derfor formode, at det er disse ejere af holdingselskabet, som har modtaget udbytte gennem årene.«

Bjarne Aalbæk understreger, at Bruger-Hjælper Formidlingen opererer på et usikkert marked:

»Handel med det offentlige er ikke et almindeligt marked med kontinuerlige ydelser, og fremtiden for sådan et selskab er derfor mere usikker, end hvis man f.eks. sælger fødevarer til forbrugere. Indtjeningen og dermed muligheden for udbytte skal afspejle denne risiko, og derfor er udgangspunktet, at det er rimeligt med en højere indtjening i sådan et selskab, end et selskab på normale markedsvilkår. Men når det er sagt, vil de fleste vel konstatere, at det har været en relativ god forretning at eje og drive denne virksomhed i perioden 2000-2010.«

Ifølge årsrapporten fra 2011 er selskabets egenkapital på fem år øget med næsten 50 procent til 16 millioner. For første gang oplyses nettoomsætningen, nemlig 460 millioner.

I 2008 købte direktør Torben Stig Hansen en pragtvilla i Holte et stenkast fra Furesøen. Kontantprisen for huset på Dronninggårds Alle var på 20 millioner kroner, fremgår det af tingbogsoplysningerne.

Radio 24syv: Interview med regionernes sundhedsudvalgs formand, Ulla Astmann (S), der kræver undersøgelse af firmaet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Viggo Helth

Kirsten Jensen anslører det offentliges totale fralæggelse af ansvar. "Vi har gjort som vi skulle", hvem har bestemt det? Hvad forvalter de? Desværre ses det ofte at de interesserer sig mere for "at have overholdt formalie" end for om der er anstændighed og fornuft i det som gøres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hele markedsgørelsen af det sociale område er en skandale, der er med til at udhule landets økonomi. Problemet er, at kravet til kvalitet i offentlige tjenesteydelser synes opgivet, ingen tror længere, at det er tilfredshed i jobbet, der får folk til at yde. Men det er det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Chris Green, nej, kun til at beskrive og udvælge. Hvis de offentlige myndigheder selv stod for at ansætte handicaphjælpere, ville de kunne give en bedre løn OG spare penge.
Såvidt jeg ved har Sverige et system, hvor handicappede selv kan ansætte og så få hjælperen betalt. I hvert fald var Øresundsregionens jobnet fyldt med handicaphjælper-stillinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper  van der Schaft

Det her handler ikke om private mod offentlige. Men om misbrug af penge. For de offentlige myndigheder kan også snyde og "overse" fejl i sager.

Se bare på Rebild Kommune, hvor der er fejl på knap 80 procent af sagerne på det sociale område.

Det handler om, at virksomheden snyder og misbruger pengene. I dette tilfælde er det så de offentlige, som bliver snydt, men det kunne lige så godt have været at de har snydt på det private marked.

Nu har firmaet ikke overenskomst og kan derfor lave løndumpning. Det vil være rart, hvis kommunerne indførte aftale, at dem der gøre et stykke arbejde for dem har aftale med en rigtig fagforening, således at de arbejdende får det rigtige i løn i forhold til overenskomsten..

Denne sag ligner meget sagen om Sabit Tüfecki og handigruppen A/S. Undgå dem ved at undersøge om de bl.a. har overenskomst med en rigtig fagforening.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen

Den der ideologi med privatisering af offentlige sercviceydelserkan sammenlignes med en svær hjernesygdom, der har symptomer i retning af manglende erkendelse af de mest simple kendsgerninger i virkelighedens verden. Således er det med hele vækstideologien og med den manglende erkendelse af de problemer, vi står i, når talen er om bæredygtighed.
Men et par ting skal slås fast: 1. Overhead (profit) i privatisering gør, at den privatiserede service altid bliver dyrere. En regel uden undtagelse, selvom der lige i privatiseringsøjeblikket kan være tale om let nedsatte priser. De bliver indhenter hen ad vejen (med argumentet: Vorherrebevares, alle priser stiger jo). 2. kvaliteten falder altid. I starten kan den måske fastholdes på niveau (så protersterne ikke bliver for voldsomme), men henad vejen falder den altid mrækbart (med argumentet: Vorherrebevares, vores kvalitet er uovertruffen og altid bedre end den offentlige kvalitet). 3. Der åbnes altid op for massiv svindel og overbetaling af smarte entreprenører (med argumentet: Vorhertrebevares, vi løber jo en risiko). 4. Alle privatiseringer af offentlige serviceydelser indebærer tab af demokratisk kontrol (Vorherrebevares, markedet styrer).
Prøv selv efter i de store sager, f.eks. TDC og Post Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Så er vi der igen, med de der liberalister, hvis idiologi bygger på grådighed.

Når det offentlige på flere og flere områder, bukker under for matraet om billighed, så vil der uværgerligt dukke flere og flere historier op af denne karaktér.

Ved en licitation kan man simpelthen ikke indbygge alle de kritérier for et godt, sobért og sammenhængende arbejdsmarked.
Alene det forhold at udbyder så skulle kunne se den årrække ind i fremtiden, som licitationen skal dække, hindrer dette.
Men og så tradition og moral er af afgørende betydnin og kan selvfølgeligt ikke nedskrives.

Derfor må man se i øjnene, hvad man gør når man udlicitérer:" Man gør det muligt for nogle få at tjene på den ydelse det offentlige skulle have ydet , den betrængte"
Og så må man også leve med at en stor del af vinderne af licitationerne er digtige folk, mange lidt for dygtige folk, der meler egen kage. De gør det ikke for at hjælpe de betrængte, de gør det af grådighe.,
Hvilket så kræver en masse kontrolforanstaltninger fra det offentlige, for at kontrollére de samarbejdpartnere man har anskaffet sig, igen til skade for betrængte.
Men også skatteyderen, der må se at hans skattekroner, går til kontrol af og gevindster på ydelser til betrængte grubber, må spørge sig om det virkeligt kan betale sig og om ikke det var bedre hans penge gik til dem der trængte??

Jo selvfølgeligt er det det, men nu gør vi det jo ikke på den måde mere, vi skal jo spare.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mascha  Madsen

Det varer ikke længe inden dollars-direktørerne ender med at de unge på fattighjælp kappes om at stikke en kniv I deres mange megadyre bildæk, altså når samfundet ikke griber ind over for den slags pengegribbe så må de unge fattige jo selv gøre det, ja jeg ville ikke blive overrasker overhovedet ! Så ville de jo også være nødt til at ansætte vagter og dele lidt ud af formuen på den måde .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Chris Green

@ Flemming,

Hvad er der galt...? Firmaet byder ind på et offentligt udbud og vinder det fordi de kan lavere varen til laveste pris.. Ville det være bedre at betale den højeste pris til et firma der ikke tjener penge på det..?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

@Chris

Man kunne jo forstille sig mange modeller for opgavetildelingen. F.eks. det firma som udbetalte de fleste penge i løn til laveste pris. Det ville måske ikke være det billigste tilbud der vandt, men staten ville få en bedre aftale.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Reinholdt

@Chris Green
Det bedste ville være at undlade udlicitering inden for de områder, der ikke kan kvantificeres.

Vi er mange der har undret os over, hvor skattepengene er forsvundet hen de seneste par årtier: angiveligt skulle det offentlige få tilført stadigt flere midler, men alle borgere oplever, at skolernes, daginstitutionernes og plejesektorens vilkår forringes hvert eneste år.

Forklaringen har vi her - for dette er med sikkerhed blot et blandt utallige eksempler. Resten af pengene kan ganske sikkert findes ved at sløjfe hele det nedværdigende og umyndiggørende aktiveringscirkus, der kun tjener til at berige de private udbydere af dilettantiske og meningsløse jobsøgningskurser.

At dette ikke er en skandale, der får samtlige medier op af stolene er desværre ganske symptomatisk for samfundets tilstand. Vi stiller tilbage til Clint Eastwood, dyrere trafikbøder og DR's nye TV-avis. Suk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke  B. Hansen

Det er jo hvad der sker når man kaster Offentlig Skattebetalt Borgerservice i grams, for de glubske rovdyr fra GRIDSK&GRÅDIG A/S el. ApS.

Det jeg IKKE fatter, er at det overhovedet kommer bag på nogen, at Udlicitering af Offentlige opgaver til Private, uværgeligt vil blive groft misbrugt af "Driftige Næringsdrivende".

Det er sgu da logok for burhøns.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Alt dette blev for mange år siden forudset af kritikerne af hele markedsgørelsen af det offentlige - men talt ud af de store sale med henvisning til liberale luftbobler som 'innovation' ud-af-boksen-tænkning', 'modernisering' og 'omstilling'.

Vi vil i de kommende år se en forcering af denne udvikling; på skoler, i sociale tilbud, i sundhedssektoren osv. osv. osv. Manøvren vil, hvad enten regeringen hedder som nu eller VK(O), blive udført under fortsat flagning med udlicitering og borgerens frie valg - og en glorificering af offentligt-private partnerskaber vil supplere. Det kommer slet, slet ikke til at blive morsomt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Ernstsen

Åbne offentlige kasser overfor private entrepreneurmanship er en temmelig vanskelig manøvre, der kræver et meget stort og et meget dyrt offentligt kontrolapparat, dog uden garanti for, at den snus driftighed kan holdes så meget i ave, at løsningen forbliver etisk og moralsk uangribelig og ikke ender som en samlet større økonomisk belastning for samfundet end en ren offentlig løsning af opgaven.

Den offentlige kontrol af den driftighed, liberalismen lægger op og opfordrer til, må nødvendigvis være af en ikke ubetydelig størrelse. For ellers vil alt og alle jo, i driftighedens hellige navn, naturligvis måtte forventes at ville gå på hugst i de offentlige kasser.

I en nation af liberale lykkesmede, vil tillid være mere end dumt og mistillid det eneste sunde instinkt. For den smarte vil altid narre den mindre smarte. Og i dette, som i de fleste tilfælde med privat aktivering, hjemmepleje mv., er det offentlige de mindre smarte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Hvorfor i alverden kan deres regnskab godkendes med sådanne anmærkninger. Det er sgu da en joke. Og videre er konstruktionen med at overflytte overskuddet til et aps så tydeligt forsøg på at malke, at det skal lukkes med det samme. Luk lortet med krav om tilbagebetaling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Måske skal man helt droppe privatisering af infrastruktur.

I hvert fald må det være et rimeligt forlangende, at skattepenge der gives ud på børn, skoler, ældre, syge, indsatte osv. udelukkende kommer målgruppen til gode. Og bliver der af en eller anden teoretisk umulig grund penge i overskud, må man først se, om det skyldes kriminelle besparelser på målgruppen, - ellers må de tilbage til skatteborgerne.

Derefter kan kommercielle interesser for min skyld godt løbe med resten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Camilla Andersen

Helt enig med Gert Romme.
Der er flere problematikker som ikke kommer tydeligt nok frem i denne artikel. Problemmet er ikke kun økonomien, men kommunernes manglende indsigt i diverse brugerordninger. Kommunerne ved ikke hvordan det står til i hvert hjem, altså hos den handicappede. Det får de oplyst at hospitaler og af bruger og hjælper formidlingen. Denne metode gør at det er i høj grad er op til Bruger og hjælper formidlingens evner til at overtale kommunerne om hvilken hvælp brugeren har brug for. desto mere hjælp, desto flere penge til firmaet. Kommunerne fra i alt for høj grad fralagt sig ansvaret for tjek og indsigt og derfor er der dette hul i markedet hvor pengene siver ud til firmaet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Camilla Andersen

Det er denne procedure og netop evne hos bruger og hjælper der har gjort dem til Damarks største levenrandør af hjælp til handicappede.
Der er ingen tjek med de handiappedes evner indenfor respirator, personlig pleje m.m.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Camilla Andersen

Jeg har arbejdet hos flere handicap firmaer gennem de seneste 10 år.
At ministeren udtaler sig i interviewet (som er linket på siden), sendt hos radio 24 syv: bruger hjælper formidlingen leverer den bedste kvalitet. Undskyld mig, men der er ingen forskel i diverse firmaer.
De er billigere fordi de ikke har overenskomst. Dyrere fordi kommunerne reelt set ikke ved hvad brugeren har brug for,... Det oplyser bruger hjælper formidlingen til dem.
Bom!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Hvad sker der, når man udliciterer? Man gør løsningen af en opgave til et middel til indtjening. Det er en grundlæggende forandring, der indbyder til, at man forsøger at komme lettest muligt til sine penge fremfor at holde fast i den ansvarlighed, der ligger i at få overdraget og påtage sig en opgave. Altså: når man har udliciteret, er den opgave, den ansatte har fået, at tjene penge under visse vilkår; men når man er ansat til at udføre en opgave, er det den, man går op i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Camilla Andersen

... I sidste ende er det skatteyderne og de handicappede der betaler. Skatteyderne er tydeligt nok hvordan, men også de handicappede må leve med at de fleste hjælpere anser deres job som et studiejob, grundet de dårlige arbejdsforhold. Kan de handicappede være tjent med den store udskiftning? Hele branchen har brug for et efter tjek, du som enhver anden kan træde ind fra gaden, få et arbejde hvor du skal hjælpe og overvåge en respiratorbruger. Blive oplært af en anden hjælper, komme på kursus i 7 timer på glostrup hospital, hvor du lærer at suge, betjene en respirator. 7 timer senere står du med ansvaret for at en anden person overlever, mens du er alene på arbejde i et privat hjem. Hallo, noget der lyder forkert her?!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

Jeg har selv været handicaphjælper i 2 år inden jeg startede på Aalborg Universitet. Jeg var - i hvert fald i anden omgang - været vældig glad for mit daværende arbejde. Ikke desto mindre oplevede jeg en faretruende mangel på regulering til fordel for handicaphjælperen.

Jeg havde kontakt med bl.a. kommunen omkring hvilke funktioner en handicaphjælper skal udføre, eksempelvis fældning af træer. Kommunen nægtede over flere omgange at tage stilling til hvad en handicaphælper skulle udføre, på opfordring af den handicappede. Det stillede mig som handicaphjælper en situation, hvor jeg potentielt kunne blive bedt om at lægge flise i badeværelset eller fælde store træer - såfremt jeg ønskede at beholde mit job.

Jeg var mildest talt oprørt over kommunens fuldstændig ignorante holdning til handicaphjælperfunktionen. Jeg (og mine kollegaer) følte os alene i forhold til at forsøge, at forme jobbet på en anstændig vis. Derudover bør det tilføjes, at det hjem hvor jeg var ansat hjælper, også selv beklagede sig over den komplette mangel på regulering, fordi en handicaphjælper potentielt kunne blive udsat for en rigtig grim behandling, uden at være i stand til at opponere på andre måder end at sige jobbet op - hvilket synes at stille handicaphjælperen i en rigtig svær situation.

Selvom jeg ikke går ind for en stort reguleringsapparat må jeg i nærværende sag sige, at der i sandhed er brug for at få afstemt visse ting hvad angår handicaphjælperstillingen. Både for de handicappedes og hjælpernes skyld. Den nuværende situationer er ikke alene uholdbar, men kan potentielt gøre livet rigtig besværligt for begge parter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Udlicitring er oftest OK, men når de ansvarlige politikere og embedsmænd åbenbart ikke har nogen som helst " brikker " at flytte rundt med på "øverste etage", så går det galt.

Fejlen ligger på det offentliges side - med en lille bitte smule proaktivitet, så ville dette ikke have forekommet.

Der mangler almen forretningsmæssig kompetence i det politiske og offentlige system.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Hansen

Det firma er desværre ikke det eneste! Jeg kender ihvertfald to eksempler på det samme!!
Det er en skandale at det har kørt Så mange år Uden nogen politikere er skredet ind. Det lugter langt langt væk af råddenskab!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@Camilla Andersen.

Nu bor jeg i et land, hvor man har mange års tradition i at udlicitere bløde områder, og det giver ingen problemer. Men det skyldes nok mest, at det er de 2 religioner, der udfører opgaverne.

I Danmark kan man sige, at politikere og især embedesmænd slet ikke er dygtige nok til at fastlægge og definere opgaven. Disse uliciteringsopgaver skal defineres så nøje, og beskrives så juridisk entydigt, at opgaverne let kan kontrolleres i detaljer. Og så skal opdragsgiverne løbende, og mindst hvert år, foretage en tilbundsgående kontrol.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Det er jo helt uansvarligt at anvende offentlige midler til en virksomhed, der ikke på nogen måde tilgodeser medarbejderrettigheder - arbejdsforhold, organisering etc.og endvidere ikke har et for klienterne betryggende tilsyn med kvalitet.

Det er ubegribeligt, at det offentlige kan være så uansvarlige ifht at kræve ordentlige forhold i virksomheden. Er det et spørgsmål om dumhed, eller er det en form for underhåndsaftale med private aktører ?

Det er i hvertfald virkelig for ubegavet og et blandt eskalerende eksempler på, at det offentlige lægger sig fladt ned i diskursen om privatiseringens velsignelser.

Som KUN er til de private entreprenørers fordel - det ser vi gang på gang. Hvorlænge vil danske skatteydere - omtågede af Lars Løkkes og Cepossegmentets hykleriske salgstaler om den personlige frihed - supportere privatkapitaliserende og bedragerisk udhuling af fællesskabets ressourcer ???

Svar udbedes i særlig grad fra en ansvarlig i den offentlige forvaltning/ den siddende regering/Lars Løkke og Cepossegmentet

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

@Camilla Andersen.

Meget svær situation. Jeg har læst mig til at du har lignende erfaringer som jeg. Jeg synes det er forrykt. Alt andet i dette samfund er reguleret så man ikke skal pisse ved siden af, men af "uforkarlige" årsager er (især) handicaphjælpere og handicappede overladt til tilstande Clint Eastwood kunne have brugt som inspiration til filmen 'Den gode, den onde og den grusomme'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Daugaard

I al den tid jeg har levet er der blevet kastet så meget lort efter "det offentlige", at det for mange idag er et skældsord. Når vi diskuterer disse ting fremover - ku´ vi så ikke alle sammen blive enige om at bruge de mere præcise benævnelser "Fælleskassen", "Vi" og "Vores penge" istedet for at sige "Det offentlige".

Vores penge fosser ud af Fælleskassen, og det er fanme ikke det offentliges skyld. Det var det måske til dels for 30 år siden, men det er fortid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke  B. Hansen

Når man på den måde kan slå plat på Handicappede, så kan han vel også stjæle slik fra små børn og rulle sin Bedstemor for hendes Pension.

Det Private erhvervsliv er Højborgen for uanstændig opførsel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Hansen

Peter Hansen,

"Hvad sker der, når man udliciterer? Man gør løsningen af en opgave til et middel til indtjening."

Hvad sker der når man ansætter en medarbejder (offentligt eller privat)? Man gør løsningen af en opgave til et middel til indtjening.

anbefalede denne kommentar

Sider