Læsetid: 4 min.

Eksperter efterlyser lovgivning om sociale klausuler

Regeringen forhandler om at løse praktikplads-mangel med sociale klausuler. Men ifølge flere eksperter skal der lovgives, hvis private virksomheder skal tage et bestemt antal lærlinge, når de tager udbudsopgaver for det offentlige. Dansk Arbejdsgiverforening afviser tvang
6.000 unge erhvervsskoleelever mangler lige nu en praktikplads. ’Det problem kan man ikke løse uden et krav om, at hvis de store virksomheder skal have ordrer fra det offentlige, skal de være forpligtede på at stille et vist antal praktikpladser til rådighed,’ mener arbejdsmarkedsforsker.

6.000 unge erhvervsskoleelever mangler lige nu en praktikplads. ’Det problem kan man ikke løse uden et krav om, at hvis de store virksomheder skal have ordrer fra det offentlige, skal de være forpligtede på at stille et vist antal praktikpladser til rådighed,’ mener arbejdsmarkedsforsker.

Søren Bidstrup

13. september 2012

Netop nu forhandler regeringen og arbejdsmarkedets parter om, hvordan man skal løse praktikpladsproblemet med de mere end 6.000 unge erhvervsskolestuderende, som står uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, hvis de ikke finder en praktikplads.

Sociale klausuler, hvor det offentlige ved udbud af større opgaver stiller krav om, at virksomheden skal have et vist antal lærlinge, langtidsledige, handicappede eller andre, der har svært ved at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet, ansat på opgaven, er på bordet som en del af løsningen. Men ifølge flere eksperter er det ikke nok at lade ansvaret for klausulerne være op til kommunerne. Der skal lovgives om det fra regeringens side, så kommunerne er tvunget til at benytte klausulerne.

»Jeg mener helt principielt, at det burde være sådan, at der overfor leverandører til offentlige institutioner, bliver stillet krav om, at de tager lærlinge,« siger Torben Pile-gaard Jensen, forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning, AKF, og fortsætter:»Så det er enorm vigtigt, at man fra statens side får meldt ud, hvordan man vil frem-me mulighederne for, at det offent-lige kan stille krav om sociale klausuler.«

Han bakkes op af Martin D. Munk, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Det grundlæggende problem med manglen på praktikpladser til erhvervsskoleelever kan man ikke løse uden et krav om, at hvis de store virksomheder skal have ordrer fra det offentlige, skal de være forpligtede på at stille et vist antal praktikpladser til rådighed,« siger han og understreger, at klausulerne skal gennemføres ved tvang, hvis de skal have en mærkbar effekt:

»Hensigtserklæringer viser sig ofte ikke at have nogen effekt, men tvangsordninger vil få folk til at ændre adfærd. På samme måde som det også havde en effekt at lave rygestop. Men det er jo sløjt, at der ikke sker mere.«

Lektor Peter Koudahl fra Aalborg Universitet, der har forsket i erhvervsuddannelserne, vil ikke forholde sig til, om staten skal lovgive på området, men han mener, at de sociale klausuler er løsningen for at få de store virksomheder til at løfte deres del af ansvaret med at uddanne fremtidens faglærte.

»Det er jo kendt inden for håndværksfaget, at det er de små og mellemstore virksomheder, der trækker læsset med at uddanne erhvervsskoleeleverne. Sådan har det altid været. Man kan jo så spørge sig selv, om det er i orden, og der mener jeg helt klart, at man skal gå ind med sociale klausuler, så de store entreprenørfirmaer bliver forpligtet til at tage nogle flere lærlinge,« siger han. I regeringsgrundlaget hedder det, at »regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Det skal bl.a. ske ved indførelse af sociale klausuler, hvor der ved offentlige udbud laves aftaler om, at leverandøren opretter eller har oprettet et bestemt antal praktikpladser dog ikke nødvendigvis til den konkrete opgave.«

Positive politikere

Ude i kommunerne er lokalpolitikerne positivt indstillet overfor at benytte sig af sociale klausuler. I starten af september offentliggjorde Ugebrevet A4, som udgives af LO, en undersøgelse, som viser, at otte ud af 10 lokalpolitikere er positive eller meget positive over for sociale klausuler, hvor kommunen ved udbud af større opgaver stiller krav om, at virksomheden skal have et vist antal lærlinge, langtidsledige, handicappede eller andre, der har svært ved at få en fod inden for på arbejdsmarkedet, ansat på opgaven.

Lokalpolitikerne er ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse endda så vilde med sociale klausuler, at seks ud af 10 gerne ser, at staten stiller krav til kommunen om at benytte sociale klausuler ved alle opgaver af en vis størrelse.

Men en ting er, hvad man siger, noget andet er, hvad man rent faktisk gør. Ifølge en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 udgav i tirsdags, blev der stillet sociale krav i meget få af de offentlige opgaver, der kom i udbud fra februar til september i år. Helt præcist skete det ifølge undersøgelsen på 156 ud af 2.301 offentlige udbud.

Undersøgelsen peger blandt andet på, at lokalpolitikerne ikke ved, hvordan de skal implementere de sociale klausuler. Da sociale klausuler kan karambolere med EU-lovgivningen om, at alle offentlige opgaver over en vis størrelse skal i udbud til alle EU-lande og vindes i licitationer, kan det være svært at finde ud af, hvornår de sociale klausuler kan benyttes.

Helt klare regler efterlyses

Torben Pilegaard Jensen mener derfor, at det vil have en positiv effekt, hvis man fra statens side laver helt klare regler for, hvornår det offentlige skal benytte sociale klausuler, samtidig med, at man gør det helt klart, hvornår det reelt er muligt at benytte dem.

»Der er nogle hindringer i forhold til EU-lovgivningen. Derfor bør man klargøre, hvad de hindringer præcist går ud på og under hvilke forhold, kommunerne dermed kan stille krav. Man bør i mine øjne på den måde sikre sig, at der findes løsninger i forhold til de opgaver, der skal i EU-udbud, så man også her kan skabe flere pladser til de mange unge, der venter på en praktikplads,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man dog mindre positiv i for-hold til at indføre sociale klausuler ved tvang. Ifølge chefkonsulent Henning Gade påtvungne sociale klausuler i den offentlige sektor give en meget mere ineffektiv opgaveløsning, og i sidste ende vil det blive dyre for det offentlige.

»Derfor er vi generelt ikke særlig vilde med sociale klausuler. Resultatet vil jo blive, at virk-somhederne vil begynde at spekulere i, hvornår de skal ansætte lærlinge, så i sidste ende vil det ikke give en yderligere effekt,« siger han og fortsætter:

»Vi tror i stedet meget mere på, at virksomhederne skal have et frivilligt ansvar. At man skal lave en masse partnerskabsaftaler, hvor man frivilligt går ind og prøver at påtage sig nogle opgaver sammen med en erhvervsskole.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når det offentlige sender opgaver i udbud, hedder det i dag, at - konkurrenceudsætte - kommunalt new-speak ...

Så vidt man kan bedømme, må det da være unge mennesker, der er mest udsatte - men de er jo heller ikke særlig konkurrenceprofitegnede, mere konkurrenceudsatte ...

Så det må da efterhånden være gået op for gud og hvermand, at alliancen DA og EU er en sprængfarlig stopklods - den giver heller ikke en alt for stor del unge håbefulde mennesker ret mange chancer for at få f.eks. en praktikplads ...

Brian Pietersen

det er fint at gøre dette... de vil genre ha af kassen, så må de også bidrage med dette.... det hjælper enda deres egen fremtid, ja og de unges og dermed vores fælles fremtid.