Læsetid: 2 min.

Eksperter: Ligestillingsforslag er uambitiøst

Regeringens danske model for ligestilling i bestyrelser i de private virksomheder er for uambitiøs, mener eksperter i køn og ledelse. De savner en mere markant lovgivning
Regeringens danske model for ligestilling i bestyrelser i de private virksomheder er for uambitiøs, mener eksperter i køn og ledelse. De savner en mere markant lovgivning
25. september 2012

Fra april næste år skal danske virksomheder begynde at fastsætte målsætninger for kønsfordelingen i deres bestyrelser. Det varsler ligestillingsminister Manu Sareen (R) som et af tre nye tiltag i forbindelse med, at Danmark tilslutter sig det internationale ligestillingspartnerskab ’Equal Futures Partnership’. Med den danske model skal virksomhederne selv opstille en målsætning for antallet af kvindelige medlemmer af bestyrelsen. Men eksperter mener, der skal gøres langt mere end det for at få kvinder ved bestyrelsesbordet:

»Jeg tvivler på, at forslaget vil flytte ret meget. Det er et meget blødt styringsmiddel,« siger Anette Borchorst, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Hun peger på, at danske virksomheder har mere end svært ved at komme ud af de faste rammer: »Det har en rip, rap og rup-effekt. Man vælger nogle, der er der i forvejen. Altså hvide, danske mænd over en vis alder.«

Benja Stig Fagerland, der er administrerende direktør i TalentTuning, er enig. Hun er ekspert og rådgiver i bestyrelser og ledelse, og hun mener, at det er afgørende for danske virksomheder, at der kommer kvinder i bestyrelserne:

»Beviserne er der, og effekten er tydelig. Norske erfaringer viser, at der kommer mere motiverede bestyrelsesmedlemmer, og det skaber en anden dynamik og innovation,« siger hun.

Både Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre var oprindeligt for en kønskvotering på 40 pct. kvinder i danske virksomhedsbestyrelser, og i regeringsgrundlaget blev der lagt op til en vurdering af kvoter i bestyrelserne. Det er dog blevet droppet til fordel for målsætningsmodellen.

Og det er Dansk Industri positive overfor: »Vi er meget imod kvoter,« siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri og roser den nye model, som giver virksomhederne mere frihed: »Modellen er god, fordi virksomhederne selv skal sætte nogle mål, og fordi man beder virksomhederne om selv at udarbejde nogle politikker. Der er ingen, der bryder sig om at blive tvunget til noget,« siger hun.

Benja Stig Fagerlund ærgrer sig til gengæld over, at regeringen har droppet kønskvoteringen:

»Uden kønskvoter går virksomhederne både glip af en masse talenter og økonomisk vækst.«

Modstanden i den danske kønskvotedebat har ofte omhandlet risikoen for at vælge køn frem for kvalifikationer.Men det er der ifølge Anette Borchorst ikke fare for: »Udviklingen i Danmark har ført til, at der er flere veluddannede kvinder end mænd, derfor er der mange kvalificerede kvinder at vælge imellem,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jamen, så lad os da i al evighed beholde 'kvoterne' for hvide danske mænd over en vis alder på de plus 85% (for børsnoterede firmaer)....

@Bo Carlsen og Johannes Nielsen: måske fordi kvinder udgør halvdelen af jordens befolkning. Det gør rødhårede eller vegetarer næppe.

Det er utroligt, at forfatterne kan skrive en hel artikel uden at nævne hovedargumentet i mod kvoter. Hvis staten blander sig i hvordan ejerne af en virksomhed udpeger ledelsen er der tale om et helt uantageligt indgreb i den private ejendomsret.

Påtager staten sig så også ansvaret efter at en virksomhed er gået konkurs, hvis det kan påvises, at statens indgreb førte til en suboptimal ledelse?

Det tror jeg faktisk ikke.

Inger Sundsvald

Kvoter anses kun for rimelige at indføre, hvis der bliver overvægt af kvinder på studier og i tilfælde af overvægt af kvindelige partiledere.

SÅ er det vigtigt med ligevægt.

Kvinderne fravælger selv erhvervslivet - de tilvælger istedet familien.

Mændene fravælger familien - de tilvælger erhvervslivet.

Hvem er på den grønne gren ?

Man kan ikke komme uden om, at kvoter for det ene eller det andet diskriminerer den anden vej.

Virksomheder har interesse i et så stort rekrutteringsgrundlag til bestyrelser som muligt, kvinder og mænd såvel som rødhårede og blonde. Derfor er det helt naturligt, at virksomheder uddanner sine både mandlige og kvindlige ledere og mellemledere. Så kommer det helt naturligt. Det sker blandt andet på min arbejdsplads, hvor der er en overvægt af dygtige kvindelige mellemledere. Hvis de fremviser godt lederskab og gode resultater, er de helt sikkert blandt rekrutteringsgrundlaget.

Balancen er præcis på lige muligheder, ikke lige udfald eller 40%-kvoter. Lige muligheder sikrer private virksomheders drift og konkurrenceevner mere end noget andet.

Jesper Jakobsen

Det må ikke ske.

I norge sidder en mindre gruppe kvinder og skovler bestyrelseshonorarer til sig. Det er vammelt

Hvis man nogensinde begynder at blande sig, hvilket jeg ikke håber, så håber man får stoppet de mange folk som sætter sig på et af bestyrelsesposter ved siden af fuldtidsarbejde. Det er jo ikke iorden. Der burde være et maximum på 2, hvis ikke 1 bestyrelsespost pr. Person.

Men hvad med kvoter for mandlige folkeskolelærere. Er det ikke afgørende at børn oplever begge køn i deres opvækst? Hvorfor er lige bestyrelsesposter det store nummer?

Jeg ønsker ikke et samfund hvor kvinder eller mænd bliver valgt primært pga en kvote, for det vil jo ske. Tiden arbejder for kvinderne, men de skal tage kampen selv, og ønsker ret mange reelt at give afkald på eks. barsel. At gøre det til en statsopgave forekommer mig at være ret så ubehageligt indgreb i familers egne valg og prioriteter.

Dette er et af de særlige områder, hvor man bliver betragtet som ekspert, fordi man har en bestemt holdning, og arbejder for en bestemt målsætning.

Hvis virksomhederne går glip af en masse talent, på grund af den lave kvindeandel, må man forvente at dette kan påvises på en eller anden måde. F.eks. ved at fremhæve en masse kvindelige iværksættere, som skaber solide erhvervssucceer, men ikke må være med i bestyrelserne. Sjovt nok er de virksomheder, som domineres af mænd, i bestyrelser og direktioner, også skabt og udviklet af mænd.

Uagtet disse betragtninger, kan man også se kritisk på påstanden om, at det er et samfundsproblem, at virksomhederne - som det altså påstås - består af en selvsupplerende gruppe af sammenspiste mænd, der holder kvinder ude. For hvis denne antagelse er korrekt, så diskriminerer denne gruppe jo i lige så høj grad de mænd (dvs.flertallet af mænd), som heller ikke tilhører dette fællesskab. Disse mænd vil altså blive diskrimineret dobbelt ved en særlig kvindekvote.

Benja Stig Fagerlund påstår med ordene "uden kønskvoter går virksomhederne både glip af en masse talenter og økonomisk vækst", at vi i dag har en masse skjult talent og økonomisk eventyr, der kun og kun vil vise sig, når vi tvinger virksomheder til at ansætte en bestemt befolkningsgruppe.

Er sandheden ikke nærmere, at virksomheder er interesseret i det bedste talent, den kan finde uanset køn, hud- eller hårfarve, og at den er bedre til at tage den vurdering end staten?

"Lyt mere til din indre bitch", opfordrede Benja Stig Fagerlund i 2008 over for DR. Jeg lytter til min indre fornuft, tak.

Flemming Nielsen

Denne kvotesnak er næsten ikke til at holde ud. Alene alle de opportune argumenter om kvinders positive indflydelse på ditten og datten er så infantil og uvederhæftig, at man alene af den grund kan blive betænkelig ved hele idéen.

Med lige så tom retorik kunne man jo påstå, at det vil skade en virksomheds infrastruktur og logistiske funktionalitet, hvis der kommer flere kvinder i bestyrelserne.