Sig navnet: Kalkulationsrenten.
Når stat eller kommuner skal vælge mellem alternative offentlige investeringsprojekter – det kunne være vindmøller, motorveje eller sygehuse – bruger man ved den samfundsøkonomiske sammenligning den såkaldte kalkulationsrente.
En svært tilgængelig størrelse, der imidlertid har afgørende betydning for, hvad der kommer ud af sammenligningen som en god investering, og hvad der bliver valgt fra. Kalkulationsrenten gør det muligt at sammenligne omkostninger og gevinster, som i forskellige projekter falder på forskellige tidspunkter ved at oversætte disse omkostninger og gevinster til nutidsværdi.
Kalkulationsrentens niveau er fastlagt af Finansministeriet og definerer, hvilken vægt der lægges på projekternes værdi for nutiden i forhold til værdien for fremtiden: Jo højere rentesats man bruger, desto mere vægter man projekter med umiddelbar værdi for samfundet. Jo lavere sats, desto mere begunstiges de projekter, der især er til gavn for fremtidige generationer. F.eks. projekter der handler om at beskytte klimaet.
I Danmark har Finansministeriet siden 1999 dikteret en opsigtsvækkende høj kalkulationsrente, sammenlignet med en række andre lande og med uafhængige økonomers anbefalinger. Renten har således været seks pct., selv om f.eks. de økonomiske vismænd har anbefalet og i egne beregninger anvender en sats på tre pct. EU har for Danmark anbefalet en kalkulationsrente på 3,5 pct. eller lavere for projekter med særlig lang tidshorisont.
I december 2008 erkendte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen da også, at seks pct. var for meget, og at »vi har undervurderet den fordel, som klimainvesteringer giver samfundets økonomi.«
Det blev dog marts 2011, før Finansministeriet var klar til at nedjustere kalkulationsrenten og da kun fra seks til fem pct. Inden havde den daværende opposition – S, SF, De Radikale og Enhedslisten – i et fælles beslutningsforslag peget på 3-3,5 pct. som et rimeligt niveau, der kunne sikre hensynet til fremtiden ved investeringsbeslutninger.
Finansministeriet styrer
Nu sidder S, SF og De Radikale i regering, så nu skal der justeres på rentesatsen. Dog yderst beskedent, hvis det står til folkene i Finansministeriet.
Igennem et stykke tid har Finansministeriet forhandlet med andre ministerier om den ny kalkulationsrente, og ifølge Informations oplysninger står Finansministeriet stejlt på kun at gå ned fra de gældende fem til 4,25 pct. Det store flertal af øvrige ministerier vil ned på 3,25 pct. – i overensstemmelse med forslaget fra tiden i opposition – og enkelte vil gerne endnu længere ned. Men foreløbig har Finansministeriet ikke givet sig.
Oplysningen om 4,25 pct. som mulig ny rentesats kommer bag på en række fag- og branchefolk.
»Den skal ned på tre pct. Argumentationen for at sætte den så unaturligt højt som fem pct. var jo at hæmme væksten i en tid, hvor man risikerede overophedning af økonomien. Nu er problemet et andet, nemlig at få gang i investeringerne i bl.a. projekter med vedvarende energi. Derfor virker det mærkeligt, at man ikke har større ambitioner, end de 4,25 pct. afspejler,« siger Kim Mortensen, direktør i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.
En fortsat høj kalkulationsrente vil ifølge Kim Mortensen bl.a. ramme en række solvarmeprojekter og udviklingsprojekter med vedvarende energi, der er forbundet med investeringsudgifter på kort sigt og samfundsøkonomiske gevinster, der melder sig over en meget længere tidshorisont.
»Den nævnte høje rentesats bremser projekter, der vil kunne understøtte regeringens grønne omstillingsstrategi og skabelsen af grønne job,« siger Kim Mortensen.
Hos Det Økologiske Råd er sekretariatsleder Chr. Ege Jørgensen også forundret.
»At gå fra 5 til 4,25 pct. er et alt for lille fald, som stadig vil betyde, at de positive effekter af klima- og energiprojekter, som falder om mange år, vil tælle alt for lidt i det samfundsøkonomiske regnestykke. Vi skal længere ned, og det er jo også, hvad de nuværende regeringspartier lagde op til, da de var i opposition,« siger sekretariatslederen.
Han henviser til et aktuelt regneeksempel fra Danmarks Vindmølleforening, der viser, at et tænkt mølleprojekt med tre møller á tre megawatt vil givet et samfundsøkonomisk overskud på 12,7 mio. kr. ved brug af en rente på 3 pct., men et underskud på hele 10,5 mio. kr. med en valgt rente på 5 pct.
Reel rente på nul
Regneeksemplet bekræfter, hvad Det Økonomiske Råd skrev i en rapport i 2010, idet man bruger udtrykket ’diskonteringsrate’ i stedet for kalkulationsrente:
»En høj diskonteringsrate betyder, at omkostninger og gevinster i fremtiden tillægges lav vægt. Det vil dermed alt andet lige være mindre fordelagtigt at bruge ressourcer i dag på at reducere udledningen af drivhusgasser for at forhindre tab i fremtiden.«
Jo højere rente, desto mere effektivt spændes der altså ben for regeringens strategi om omstilling til en grøn og klimavenlig energiforsyning.
Chr. Ege anbefaler, at Finansministeriet og regeringen lader sig inspirere af Storbritannien, der har indført en kalkulationsrente på 3,5 pct. med gradvist aftagende værdi helt ned til 1 pct. for projekter med meget lang tidshorisont.
Professor i samfundsøkonomi Jesper Jespersen, RUC, påpeger, at en kalkulationsrente så høj som 4,25 pct. er helt ude af trit med dagens økonomiske virkelighed.
»Renten bør afspejle de reelle samfundsmæssige omkostninger forbundet med at gennemføre investeringen og bør derfor variere i takt med konjunkturerne. Det at fastholde en bestemt rentesats uafhængigt af, om man har lav eller høj arbejdsløshed eller rigelighed eller knaphed på kapital, er ikke i overensstemmelse med accepteret samfundsøkonomisk teori. I dag er vi i den ekstraordinære situation, at staten kan optage lån til en negativ realrente, og det vil det være naturligt at tage afsæt i, når kalkulationsrenten defineres,« siger Jesper Jespersen.
I Finansministeret ønsker afdelingschef Peter Brixen ikke at kommentere sagen, så længe den drøftes i regeringen. Det Økologiske Råd, Dansk Fjernvarme og Danmarks Vindmølleforening afholder den 17. september et seminar på Christiansborg om kalkulationsrenten. Også her har finansministeren og ministeriet takket nej til at deltage.
Bjarne Corydon må se at komme ud af busken - det her har jo store politiske konsekvenser!
Ja - købmænd bl'ir de sgu aldrig.
Alle disse universitetsøkonomer ødelægger vores erhvervsliv og arbejdsstyrke med deres misforståede økonomiske vrangforestillinger. Det ender med at alle er ansat under tilskudsordninger og sysselsat med med beskæftigelsesterapi - politikere inklusive.
Regnedrengene fra finansministeriet og deres symbiose med deres våde drømmemodeller,fjernt fra det der sker i den reale verden,er en skændsel for demokratiet.Dette kejserens-nye-klæder system,der uden blusel fortæller store usikkerheder som den skinbarlige sandhed til politikerne,der uden den mindste indsigt,kan fralægge sig ansvaret overfor deres vælgere,med udtryk som:Jeg lytter til økonomerne og sådan er det jo.
Nå, troede ellers hele øvelsen går ud på at sikre
udbuddet af arbejdskraft i 2020.