Nyhed
Læsetid: 3 min.

Flygtning: Ny asylaftale rammer de afviste hårdt

Den nye asylaftale vil gavne de flygtninge, som ender med at få asyl i Danmark, men vil stresse dem, der ikke gør. Det mener beboer i Sandholmlejren
Amal bruger meget tid på at bygge huse af legoklodser sammen med sin mor Barno i familiens lejlighed i Sandholmlejren, men uden for lejlighedens fire vægge er tilværelsen i lejren knap så rar. Hensigten med den nye asylaftale er at lette tilværelsen for flygtninge ved at give dem lov til at rykke uden for asylcentrene og bo, arbejde og uddanne sig.

Amal bruger meget tid på at bygge huse af legoklodser sammen med sin mor Barno i familiens lejlighed i Sandholmlejren, men uden for lejlighedens fire vægge er tilværelsen i lejren knap så rar. Hensigten med den nye asylaftale er at lette tilværelsen for flygtninge ved at give dem lov til at rykke uden for asylcentrene og bo, arbejde og uddanne sig.

Indland
20. september 2012

To-årige Amal bor i Sandholmlejren med sin libanesiske far Fouad og sin usbesiske mor Barno. Her har hun boet, siden hun blev født, og her vil hun opholde sigpå ubestemt tid, mens forældrenes sager bliver behandlet færdig af myndighederne.

I Amals værelse, der udgør halvdelen af familiens ca. 20 kvadratmeter store lejlighed, fordriver hun tiden med at lege. Hun kan lide at bladre i sine børnebøger, der er stablet i små tårne på gulvet, eller at gemme sig i sin seng under prinsesser og tøjdyr.

Levende legekammerater har hun kun, når der ind i mellem bor jævnaldrende børn i lejren.

Information har mødt Fouad, Barno og Amal, da de var på vej hen til Sandholmlejrens store sorte gitterport efter en tur i byen.

Fouad fortæller, at han har hørt om den nye asylaftale, der giver flygtninge lov til at bo, arbejde og uddanne sig uden for centrene få måneder efter, at de er kommet til landet, hvis man samarbejder med myndighederne om en hjemsendelse efter et afslag på opholdstilladelse. Han inviterer journalisten og fotografen inden for i sit lille hjem for at sige sin mening om aftalen.

Tålt ophold efter dom

Fouad er på tålt ophold i Danmark og hører derfor ikke under den nye aftale. Han kan ikke trække sin datter ud af det barske miljø med henvisning til de nye regler. Men selv, hvis den nyeaftale gjaldt for ham, ville han tænke nøje over, om familien reelt kunne få glæde af den.

»Da jeg hørte om den nye aftale, blev jeg meget glad, for den vil helt sikkertgavne alle de flygtninge, der før eller siden får asyl. De vil hurtigt kunne forlade lejren og starte et nyt liv i Danmark. Men det er synd for de ansøgere, der så får afslag, og skal flytte tilbage til lejren igen. For dem er aftalen en ekstra stressfaktor,« siger han.

Fouad er palæstinenser fra Libanon og flygtede til Danmark i 1988 på grund af politisk forfølgelse. Han kom til Sandholmlejren for fem år siden efter at have fået en udvisningsdom.

Da han stadig er eftersøgt i Libanon, kan han ikke udvises til sit hjemland og er på tålt ophold.

Fouad blev forelsket i Barno, da hun kom til lejren som 30-årig for tre år siden. Sammen fik de Amal, der har det godt, selv om Sandholmlejren bestemt ikke er det ideelle sted at vokse op for børn. Nye flygtninge flytter hele tiden ind i lejren, og for at beskytte beboerne mod narkopushere og andre kriminelle udefra, skal beboerne vise deres id-kort for portneren hver eneste gang, de skal ud eller ind.

»At bo i Sandholmlejren er som at opholde sig et åbent fængsel, og man bliver stresset af hele tiden at skulle identificere sig. Beboerne grupperer sig efter, hvor de kommer fra, og det fører til slagsmål og råberi, når den ene f.eks. forsøger at gøre sig forståelig på serbisk, mens den anden taler arabisk,« siger Fouad.

Krav om samarbejde urimeligt

De mange konflikter rammer især børnene. Han er bange for, at Amal tager psykisk skade. Alligevel er han ikke overbevist om, at det er en god idé at lade familier flytte ud, hvis der er stor risiko for, at de kort tid efter skal flytte tilbage igen. For det kan også være traumatisk at skulle starte et nyt liv, mens man frygter for fremtiden.

At de trængte familier så oven i købet skal samarbejde om deres hjemsendelse, mener han er at presse familierne for hårdt.

»Jeg er far til 11 børn, der bor her i Danmark. Jeg kan ikke se, hvor jeg skulle tage hen, hvis ikke jeg kunne få lov at være her. Og jeg har svært ved at se, hvordan man så også skulle klare at samarbejde om en hjemsendelse,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Charlotte Vestergaard

11 børn! Hvor er Simon Emil Ammitzbøll, når man har brug for ham?

11 børn?? Den mand burde bruge kondom. Han er i hvert fald ikke mere traumatiseret end at han kan finde ud af at lave masser af børn med kvinder. Egoistisk.

Er det nu også forkert af ha' mange børn. Nå.

Charlotte Vestergaard

Hvis du ikke kan tage dig af dem selv, så ja, så er det forkert at have 11 børn.

Der er mange ø'er som gerne vil have en familie med 11 børn som tilflyttere.

jeg blev selvfølgelig også overrasket over at manden har 11 børn, MEN det er jo ikke kernen i fortællingen, - for pokker da også!

Det er en aftale der rammer nogle enkelte meget, og urimeligt, hårdt!

Folk der har boet her i mange, mange år, mistede endnu en gang håbet og det eneste der er tilbage nu er at give humanitær opholdstilladelse eller en slags amnesti til den lille gruppe der sidder uhjælpeligt fast i et limbo.

Der er ingen vej udenom længere, - der skal nogle tiltag til hvis vi skal have ordentligt ryddet op i vores asylsager. Og det burde være sket for mange år siden!