Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forskning, konkurrence og spild

Hvert år bruger danske forskere 1,8 mio. arbejdstimer på forskningsansøgninger, som ikke fører til noget. Tænk, hvis bare halvdelen af de arbejdstimer blev brugt på faktisk at udføre forskning
Indland
17. september 2012

Der tegner til at blive kamp om fordelingen af forskningsmidlerne i forbindelse med de forestående forhandlinger om finansloven. De globaliseringsmidler, som i de sidste par år har givet tilskud til forskellige dele af det offentlige forskningssystem, løber ud, og der har været stor usikkerhed om konsekvenserne. Både regering og opposition lægger op til i det store hele at fastholde niveauet i forskningsressourcerne. Men der er forskel på fordelingen. Regeringen prioriterer i sit finanslovsforslag universiteternes basismidler til forskning og lægger op til, at de fastholdes på det eksisterende niveau i de kommende tre år. Til gengæld vil der være en vis tilbagegang i omfanget af de midler, som uddeles via forskningsrådssystemet. Hos oppositionen er kursen anderledes; basisforskningen skal nedprioriteres, strategisk forskning skal opprioriteres, og der lægges vægt på at »konkurrenceudsætte forskningsmidlerne, så vi sikrer større mangfoldighed og innovation i forskningen«, som det hedder i Venstres finanslovudspil.

Uheldige bivirkninger

At konkurrenceudsætte vil sige at lægge pengene i centrale, offentlige puljer, hvor man kan søge om støtte til projekter via omhyggeligt udarbejdede ansøgninger, som behandles gennem lige så omhyggelige vurderings- og beslutningsprocedurer. Sådanne puljer er et led i langt de fleste landes forskningssystemer, og argumentet for dem er som regel ikke mangfoldighed og innovation, men derimod kvalitet; via konkurrence sikrer man, at midlerne går til de relativt få forskere, som kan komme med de bedste kompetencer og ansøgninger. I Danmark var det sidste år 15 pct. af ansøgningerne til Det Frie Forskningsråd, som gav bevilling. Jeg tvivler ikke på, at konkurrenceudsatte midler er med til at sikre kvalitet i forskningen. Men systemet har også nogle mindre heldige virkninger, herunder ikke mindst den, at forskere og forskningsinstitutioner bruger mange ressourcer på at udarbejde ansøgninger, som ikke udløser bevilling og dermed ikke skaber ny viden.

Spild af ressourcer

I den seneste undersøgelse af forskeres arbejdsforhold er der blandt andet spurgt efter, hvor meget tid de enkelte forskere bruger på at skrive forskningsansøgninger. Det viser sig, at professorer bruger 4-5 timer om ugen; gennemsnittet for alle kategorier af forskere er 3 timer om ugen. Der er ca. 15.300 forskere i alle stillingskategorier ansat ved danske universiteter. Hvis hver af dem bruger 3 timer om ugen på at skrive forskningsansøgninger, bliver det til ca. 2,1 mio. arbejdstimer om året. De 85 pct. af ansøgningerne, som ikke udløser bevilling, udgør ca. 1,8 mio. arbejdstimer. Og det er vel at mærke kun forskernes arbejdstid, ikke arbejdstiden for de administrative medarbejdere, som bidrager til ansøgningsarbejdet.

1,8 mio. arbejdstimer, som ikke fører til noget. Det er spild af samfundsmæssige ressourcer og en høj pris at betale for at sikre kvaliteten af de få bedste forskningsprojekter. Tænk, hvis bare halvdelen af de arbejdstimer blev brugt på faktisk at udføre forskning.

Jeg ved selvfølgelig, at virkeligheden er mere sammensat. Arbejde med ansøgninger kan for eksempel være med til at styrke samarbejde og udvikling i forskningsmiljøer. Jeg anerkender fuldt ud, at forskningsrådssystemet har en vigtig rolle i at skabe fokuserede forskningsindsatser og forebygge, at centrale forskningsbevillinger fordeles ud fra rent politiske kriterier. Jeg mener også, at forskningsinstitutionerne skal blive bedre til prioritere og kvalitetssikre deres basisforskning. Men jeg ser alligevel regeringens prioritering af basisforskningsmidlerne som et bidrag til at fastholde et balanceret forskningssystem, som både kan sikre kvalitet og begrænse det spild af forskningsressourcer, som ligger i overdreven konkurrenceudsættelse.

 

Palle Rasmussen er professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her