Læsetid: 7 min.

Jagten på de ledige job

Der er job at få, hvis bare de ledige dropper deres fine fornemmelser og er klar til at tage det arbejde, der er. Sådan har det lydt i løbet af sommeren fra både politikere og Dansk Arbejdsgiverforening. Men hvor er de ledige job? Information er taget ud for at finde dem
Der er job at få, hvis bare de ledige dropper deres fine fornemmelser og er klar til at tage det arbejde, der er. Sådan har det lydt i løbet af sommeren fra både politikere og Dansk Arbejdsgiverforening. Men hvor er de ledige job? Information er taget ud for at finde dem
4. september 2012

Steen, Erik, Sarah, Henning og Rikke er arbejdsløse. De er alle fem bosat omkring Aalborg og søger job i hele den nordjyske region.

I dag er de til netværksmøde. Fra mødelokalerne, hvor de er samlet, er der udsigt over den tynde stribe af Limfjorden, som adskiller Aalborg fra Nørresundby.

Engang lå her et stort skibsværft, som beskæftigede tusind arbejdere. Men i slutningen af 1980’erne lukkede man værftet, og i dag er der bygget lejligheder på grunden.

165.700 danskere er arbejdsløse i dag. Dermed er 6,3 procent af arbejdsstyrken uden arbejde. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af opslåede stillinger bliver færre og færre, samtidig med at en ny undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen også konkluderer, at udbuddet af ledige stillinger er rekordlavt. Helt præcist var der i foråret kun 5.000 stillinger på landsplan, som virksomhederne ikke kunne få besat. I 2008 var tallet 39.000. Derfor må de ledige smide de fine fornemmelser, søge job i andre brancher og sige ja tak til ufaglært arbejde. Sådan har det lydt i løbet af hele sommeren fra politikere, som opfordrer de arbejdsløse til at tage de job, der er.

Information har gennem den seneste tid fulgt en række arbejdsløse, som forgæves har søgt hundredvis af job –for hvor er de ledige job? Det har Information sat sig for at undersøge.

Første spor i jagten på ledige job fører til Nordjylland. Rent statistisk er der kun én region i Danmark, som i dag tilbyder flere stillinger end sidste år. For mens antallet af ledige stillinger i den private sektor er faldet i landets øvrige fire regioner, er udbuddet af job steget med 37 procent i region Nordjylland.

»På landsplan bliver der hver dag flere ledige, mens ledigheden i Nordjylland bliver ved med at falde. Vi ligger faktisk 0,2 procentpoint under landsgennemsnittet,« siger Karsten Simensen, der er regionsdirektør i Beskæftigelsesregion Nordjylland.Han peger på, at der fra juni 2011 til juni 2012 er blevet 856 færre ledige nordjyder.

Hundredvis af ansøgninger

Derfor er Informations udsendte taget til Aalborg for at undersøge, om de arbejdsløse i regionen mærker, at udbuddet af stillinger er vokset fra 1.100 i 2011 til 1.500 i år.

Steen, Erik, Sarah, Henning og Rikke, som vi møder til et netværksmøde for jobsøgende, har ikke bemærket, at de skulle befinde sig i ’den privilegerede’del af landet.

Rikke Mikkelsen er 41 år og uddannet skatterevisor indenfor SKAT, hvor hun indtil sidste sommer havde væretansat i 18 år. Hun har været ledig i 15 måneder og har kun været kaldt ind til en enkelt jobsamtale.

»Min uddannelse er skræddersyet til SKAT, men de ansætter ikke nogle steder i længere. De fyrer – ligesom alle andre gør lige nu,« fortæller hun og fortsætter: »Og når jeg søger job i andre brancher, som politikerne siger, man skal, bliver jeg mødt med beskeden om, at virksomheden har modtaget omkring hundrede ansøgninger.«

Er Rikke Mikkelsen stadig ledig om et halvt år, hvor dagpengestoppet begynder at nærme sig, vil hun begynde at slette i sit CV, så det ser ud, som om hun slet ikke har nogen uddannelse: »Så kan jeg måske få et job som ufaglært.« Men selvom Rikke er villig til at tage ufaglært arbejde, er jobmulighederne heller ikke lyse her. Fagbladet 3F har spurgt Grundfos, Post Danmark, Arla, Coop, Danish Crown, Danfoss, Lego og 7-Eleven, hvor mange ansøgninger de modtager til ufaglærte stillinger. Og svaret er klart. Det er ikke usædvanligt, at virksomhederne modtager flere hundrede ansøgninger.

»Vi fik 200 ansøgninger til en stilling med arbejdstid fra 4.30 til 13,« siger Rikke Rye, HR-chef i 7-Eleven, til Fagbladet 3F.De fem arbejdsløse i Aalborg har til sammen søgt i nærheden af 1.000 stillinger, uden at det har kastet job af sig til nogen af dem, og de undrer sig sammen med en lang række andre danskere over, hvor job-bene er. Informations udsendte beslutter sig for at køre ud til en række virksomheder i det nordjyske for at få afklaret, om det er lige netop dem, der sidder på de ledige stillinger.

»Hey, sig lige til, hvis I finder noget,« bliver der grinet efter os, da vi forlader netværksmødet.

Desværre, vi har ingen job

Vi gør holdt hos flere store virksomheder. En 37 procents stigning i antallet af job burde være til at tage og føle på, men de fleste steder bliver vi mødt af receptionister, der slår ud med armene og siger: »Desværre, vi har ingen ledige stillinger lige nu, men du skal være velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.«

Det er også den besked, vi møder hos landbrugskoncernen DLG i Randers.

– Hvor mange uopfordrede ansøgninger får I?

»Uha... Dem får vi mange af hver uge,« siger receptionisten og ser over på sin kollega og sidemand, som med hænderne viser, hvor stor stakken af ansøgninger er.Hos Danmarks eneste cementproducent, Aalborg Portland, er der endelig et job på bedding. En enkelt ufaglært stilling er slået op, får vi at vide. Avisens udsendte tager plads i virksomhedens cementbeklædte foyer og venter på at få at vide, hvor mange ansøgere der indtil videre er til den ledige stilling. Overfor foyeren går en dør op, og en mand og en kvinde træder ud af lokalet. De giver høfligt og smilende hånd og gennem foyeren høres ordene:»Vi kontakter dig snarest muligt.« Manden, som er ansat i Portland, viser kvinden hen til døren. I hånden holder han, hvad der ligner en ansøgning, som han bladrer i, mens han går tilbage til lokalet. Efter kort tid vender virksomhedens kommunikationschef tilbage.

»Der har været rigtigt mange ansøgninger til stillingen, men den er netop nu ved at blive besat,« siger hun.

Vi spænder ben for hinanden

For at man som arbejdsløs kan modtage dagpenge, skal man bevise, at man er aktivt jobsøgende. Det gør man bl.a. ved at sende mellem en og tre jobansøgninger om ugen. Og netop det kravspænder ben for alle 165.700 arbejdsløse danskere, mener 47-årige Erik Haaning, som vi mødte til netværksmødet i Aalborg.

Han er uddannet merkonom i markedsføring, turisme og ledelse, men har været jobsøgende siden påske.

»Arbejdsgiverne bliver bombarderet med ansøgninger, fordi alle arbejdsløse er tvunget til at sende et vist antal ansøgninger om ugen. Derhviler et enormt pres på dem, der skal sidde og modtage ansøgningerne,« siger Erik Haaning og fortsætter: »Mange af ansøgerne er jo slet ikke relevante for virksomheden, som alligevel er nødt til at behandle alle ansøgningerne. Det betyder i sidste ende, at virksomhederne begynder at ansætte mere og mere gennem netværk, og så bliver det altså endnu sværere for de langtidsledige at komme tilbage i arbejde,« siger han.

Dansk Arbejdsgiverforenings direktør vakte for nylig opsigt ved at sige, at der stadig er gode muligheder for at finde arbejde til de ledige, der i den kommende tid er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Trods Arbejdsmarkedsstyrelsens tal for, at der i foråret kun var 5.000 ubesatte stillinger, mener Henrik Bach Mortensen stadig, at der er job at få.

»Selvfølgelig er antallet af ubesatte job væsentligt lavere nu, end det var under højkonjunkturen, hvor tallet lå på omkring 60.000. Der er ca. 2.000 job, der nybesættes hver eneste dag i Danmark, og der er til stadighed et stort antal opslåede job på nettet, så jeg mener bestemt, at der er jobmuligheder for enhver ledig,« siger Henrik Bach Mortensen til Information.

Men de 2.000 daglige jobåbninger er ikke nogen, 47-årige Steen Hansen fra Aalborgsådan lige kan få øje på. Han er ingeniør indenfor softwareudvikling og har været uden job i halvandet år: »Jeg aner ikke, hvor alle de ledige job er. Men jeg har en idé om, at det er dem, der allerede er i job, som rokerer mest rundt på arbejdsmarkedet. Hvis ikke min antagelse er rigtig, vil jeg utroligt gerne vide noget mere om, hvor de ledige stillinger er,« siger Steen Hansen.

»Jeg synes, det er et helvede at være i det her system, og jeg savner at have en daglig gang på en arbejdsplads. Hele ens identitet er jo bundet op omkring ens arbejde,« siger han og ser ned på sine hænder.

»Arbejde – det fylder sgu så enormt meget.«

Arbejdsgiver søges

Ligesom Steen Hansen har Dansk Metal undret sig over udmeldingerne om, at der stadig er mange ledige job. I sidste uge indrykkede man derfor store annoncer i de landsdækkende dagblade under overskriften: ’Arbejdsgivere søges’. Efterfølgende sad fire mand fra morgenstunden klar ved telefonerne hos Dansk Metal. Klar til at tage imod opkald fra arbejdsgivere, der efterspurgte ny arbejdskraft. Men de fire ved telefonerne fik ikke travlt, for telefonerne ringede kun to gange. Første gang var det en arbejdsgiver i Haderslev. Han efterlyste en rørsmed til sit firma. Anden gang kom opringningen fra en virksomhed i Solrød, der stod og manglede en ventilationssmed.

»Status er nu, at vi har fået syv henvendelser fra arbejdsgivere, der har haft en ledig stilling,« siger hovedkasserer i Dansk Metal og leder af Metal A-kasse Torben Poulsen. Og det kommer ikke bag på Dansk Metal, at de ikke har modtaget flere henvendelser: »Vi ved jo godt, at jobbene ikke er der. Derfor synes jeg, det er ualmindelig trist, at Dansk Arbejdsgiver-forening og politikerne ikke forholder sig til den virkelighed, lønmodtagerne befinder sig i, men stadigvæk kan finde på at sige, at der er masser af ledige job,« siger Torben Poulsen.

»De er der nemlig ikke.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Mange af ansøgerne er jo slet ikke relevante for virksomheden, som alligevel er nødt til at behandle alle ansøgningerne. Det betyder i sidste ende, at virksomhederne begynder at ansætte mere og mere gennem netværk, og så bliver det altså endnu sværere for de langtidsledige at komme tilbage i arbejde,«

Det er nok rigtigt. Den virksomhed jeg arbejder i søger i alt omkring 110 medarbejdere. Annoncer kører... på Facebook. "Friends and family" som man siger.

Men i det hele taget så undrer jeg mig hvorfor det skal være så firkantet. Eksemplet Rikke, skatterevisor, er jo meget godt. Hun kan noget tæmlig unikt, og meget specifikt. Kan det ikke drejes om til noget så hun kan blive selvstændig? Hun har i sit arbejde brug for en computer (som hun sikkert allerede har der hjemme) og... tje, ikke så meget andet. Og der må da være et market for hendes kompetence, når alle virksomheder i DK skal knokle med skatten hvert år?

165.000 arbejdsløse (=arbejdssøgende) og 5.000 jobtilbud.

Taste-taste-taste, jo det bliver 33 arbejdssøgende per job. Jamen tag det dog, elendige, dovne hunde.

Situationen er jo i øvrigt helt ideel. Hvis jeg har forstået politikerne ret så giver flere arbejdssøgende endnu flere job, vistnok iflg de økonomiske modeller, så what'is the problem ?

Hvis I ikke kan finde et job i dag, så vil det vise sig i morgen ... det tager bare en lille smule tid, med de der modeller.

God artikel.

Danskerne holder igen med deres privatforbrug, og det er forståeligt men ikke synderligt job-skabende.

Ok, men så må vi jo producere mere til eksport ( når vi på "hjemmefronten" nu ikke selv vil bruge penge), og hvordan får vi så skabt mere efterspørgsel i udlandet efter danske varer - og dermed behov for flere arbejdspladser i Danmark ???

Vores fødevaresektor kunne godt øge eksporten og dermed skabe flere arbejdspladser både i og udenfor fødevaresektoren - men fødevareproduktion er vist desværre blevet et fy-ord blandt danske politikere? ( Somme tider tror man næsten de helst ville af med dansk landbrug og fiskeri ?)

Vi har gode positioner som underleverandører til bl a andre landes bilindustrier og værfter.- og vores farmaceutika/kemi er også et stærke kort . VI har faktisk mange områder, hvor vi er gode.

Vi kan styrke salgsindsatsen i udlandet for danske varer ved f eks at gøre det mere attraktivt at arbejde i længere perioder i udlandet for danske virksomheder - tilstedeværelse , service og kundepleje er vigtige parametre for en eksportforretning.

Dem , der hele tiden er på stedet, har størst chance for at få ordrene - og det giver arbejdspladser i Danmark.

Mads Kjærgård

5000 job der ikke kun besættes? Men hvad for nogle jobs? APL programører, eller glasfibereksperter. Det er jo en væsentlig at få at vide, jeg er ret 100 på, at det ikke drejer sig om ufaglærte jobs! Der er jo også forøvrigt grænser for hvad man kan sætte folk til, jeg er ret sikker på at en fyret jurist lidt oppe i årene ikke kan gå ud og være arbejdsmand på en byggeplads.
Men politikerne ved da godt, at der er et problem, de er bare ligeglade, for det handler om at presse lønnen ned! Og det kommer det til, så man forstår ikke helt at de, der pt. er i job også er ligeglade, de må jo tro, at de er uundværlige, men det er der squ kun meget meget få folk der er. Men velfærdsstaten er ved at blive lagt i graven og ligtoget begyndte den dag muren faldt! Velfærdstaten var hovedsagelig et resultat af den Kolde Krig og prisen for at holde USSR uden for indflydelse, da muren faldt ophørte behovet for den!

Tallet er væsentligt højere end 165.000.

AKU-ledigheden, som giver et mere retvisende billede, viser en ledighed 227.000, altså 62.000 mere - 27% højere end den såkaldte "nettoledighed", skabt til at holde den rapporterede ledighedsprocent nede.

Steen Erik Blumensaat

20 milliarder i erhvervsstøtte, arbejdsgivere på bistandshjælp.
Tilskud til politiske partier der ikke kan brødføde sig selv, 95 millioner.
Direktører og politikere på socialhjælp dem skal vi ikke snakke om, og slet ikke om deres impotens.

Et af jobbene er at køre taxa lørdag nat i Voldsmose til 95 kr. i timen. Siger du nej til det, ryger kontanthjælpen.

Dette job er beregnet til at skræmme de, der ikke har noget imod at skifte ble på de gamle.

Eller folk med højdeskræk, der ikke vil være tagtækkere,

Klaus Hjorths spøgelse lurer stadig.

Kan vi ikke for f..... få den mand til at "gå ind i lyset" ?

Michael Møller

@Mads Kjærgård -
Udfra fakta boksen er der tale om taxa vogn mænd som ikke kan få besat ledige stillinger. Det lader til at det mest er job med lav løn og skæve arbejdstider som ingen gider at have. Men igen det er de 5000 job der ikke kunne besættes. Der er mange flere ledige job som bliver besat hver eneste dag, men sikkert af mennesker som "bytter" deres nuværende arbejde med et nyt. Nye job kræver at nogle laver nye virksomheder, og det er der alt for få der gør med succes.

Steen Erik Blumensaat

Nu har jagten stået på i et år, og Information går så nu ud for at se på problemet, hvor mange penge får I i mediestøtte?
Hvor mange hos jer er på socialtilskud.

Det er let at få tallet til at stige.

Man bliver momsregistreret. Siger man vil bygge rumstationer 75 km. nord for Nørresundby, og søger rum-eksperter til 50 kr. i timen.

Hvis det så viser sig at ansøgerne enten ikke har tilstrækkelig erfaring med at bygge rumstationer, eller at kvalificerede ansøgere med en fortid i NASA ikke er villige til at flytte til Danmark for at arbejde til 50 kr. i timen.

Ja så har vi flaskehalsen.

Ideen med markedet var jo sådan set, at hvis ingen gider have et job, skal lønnen stige og stige indtil nogen alligevel godt vil have det.

Var det ikke meningen med markedet ?

Søren Kristensen

Der er en meget lille gruppe af mennesker, for hvem man er nødt til at skære i kontanthjælpen, hvis det skal kunne betale sig for dem at arbejde. Det er de som oplever at de bliver mere syge af at gå på arbejde end de er i forvejen. Disse mennesker har ikke en "normal" motivation og søger kun arbejde når deres eksistensgrundlag er truet. Den trussel har man så valgt at almengøre, uden at differentiere mellem fordringerne "det skal kunne betale sig at arbejde" og "det skal altid kunne betale sig at arbejde". Det lille ord "altid" er afgørende, for med mindre man mener det sidste, bør man holde om med at udbrede et slogan som "det skal kunne betale sig at arbejde", for den fordring er allerede alment accepteret ellers ville folk i arbejde jo frivilligt søge over på dagpenge og kontanthjælp, ikke sandt? Når fordringen om at det skal kunne betale sig at arbejde alligevel udæskes i det uendelige, er det selvfølgelig for at der skal tilbagestå en påstand om at nogle (antal ukendt) mener at det ikke kan betale sig at arbejde. Men hvem er det lige det gælder for, andre end dem for hvem det faktisk er tilfældet og hvoraf de fleste såmænd nok skal vise sig at være så syge at det i hvert fald ikke er lysten der driver værket? Så er vi nemlig fremme ved spørgsmålet om det er en fordel for virksomheder, offentlige såvel som private, at de får billig arbejdskraft som udelukkende er motiveret af frygten for at miste kontanthjælpen? En er i hvert fald ikke helt sikker.

Dan Johannesson

Tak til information for at dokumentere hvad resten af landet undtagen politikerne allerede ved: Der ER ingen ledige jobs, og hele ideologien om at skabe et større arbejdsudbud blandt de ledige, er lige så vanvittig og ulogisk, som tanken om at bore efter olie, i de områder hvor isen pga. global opvarmning er trukket tilbage.

Rigtig mange politiske budskaber i disse år, er konstrueret som ekstrem doublethink. Dvs. Orwell's begreb, omhandlende direkte ulogiske, selvmodsigende og selvophævende udsagn.

F.eks. war is peace, manglende job skabes gennem at øge arbejdsstyrken, vi beholder velfærdsstaten ved at spare den væk osv.

Doublethink bruges inden for forsvaret, til psykologisk krigsførsel, og nu også med stor ildhu af danske og internationale politikere. Formålet er at 'kortslutte' logikken og rationaliteten hos modtageren, i vores tilfælde de danske borgere, således at det bliver vanskeligt eller umuligt at argumentere klart, fordi at den logik man argumenterer imod, i sin essens er irrationel og ikke kan beskrives da den netop er ulogisk og selvophævende.

Det er simpel, hardcore manipulation. Og det mest utrolige er ikke at den finder sted, men at medier og uddannelsesinstitutioner, ikke ruster folk langt bedre til at afkode den. Og at borgerne accepterer brugen af den.

Jeg forsøgte i mit kandidatspeciale at argumentere for væsentligheden af forskning i struktureret massemanipulation og propaganda, da problemet i disse år er OMFATTENDE og borgerne konstant svigtes af politikere, medieforskere og medier.

Selvom jeg var topstuderende frem til specialet, blev opgaven skudt i sænk med en elendig karakter, særligt begrundet i "problemer med kommatering" (aldrig tidligere nævnt med så meget som et ord under 6 års højere udd.) og "medie determinisme"..(Alle oplysninger var baseret på konkrete facts)

På den måde blev det sikret at et Phd studie i emnet ikke ville blive søsat, og min "tågesnak" ville blive kvalt, før den fik et bredere forum, for hvem forskningen kunne have store konsekvenser, i forståelsen af vores medialiserede 'virkelighed.'

Danmark er inficeret af propaganda, elitisme og snæversyn, med det simple formål for øje, at holde dig hen med afledning, og en uklar følelse, af at der er en form for "koncensus" bag de beslutninger, som endeløst opretholder nøjagtig de samme magtstrukturer som altid - status qou.

År ud og år ind.

Derfor double think kommunikationsstrategien - også ifht. spørgsmålet om arbejdsmarked og ledige.

Elisabeth Andersen

Angående Dansk Arbejdsgiversforenings direktørs udtalelser om jobmulighederne:
Lad os antage at man har en bogreol fuld af bøger,
så fuld, at der kun er ca to cm fri plads tilbage. Samtidig har man 50 bøger man gerne vil have plads til i reolen. Er der virkelig nogen der vil tro at man, selvom bøgerne rokeres flittigt rundt i reolen, virkelig kan få plads til alle bøgerne?

Michael Møller

@Gorm Petersen -
"Ideen med markedet var jo sådan set, at hvis ingen gider have et job, skal lønnen stige og stige indtil nogen alligevel godt vil have det."

Det kræver jo at der er nogen der vil betale for at købe den vare som nu er blevet dyr fordi lønen er steget.
Og det er der ingen der vil, så derfor opstår jobbet ikke.

Sabine Behrmann

@ Michael Møller,

Din logik holder kun, hvis der er direkte kontakt mellem den person, der fremstiller varen, og kunden.

Som regel er der en del mellemled, der også gerne vil tjene på varen, og de skruer der, hvor det gør mindst ondt på dem.

Michael Møller

@Sabine Behrmann

Der skal stadig være nogle der vil betale, og ja alle led tæller, ligesom alle jobs i kæden forsvinder hvis ingen vil betale for det der kommer ud i den sidste ende.

@Elisabeth Andersen

I følge hans logik så kan man.
Det drejer sig bare om at ansætte en med de rette kvalifikationer. Men siden ingen bliver ansat og løser opgaven for ham, må det være fordi der er for få arbejdsløse eller skatteyder betalte uddannelser er for ringe.

Michael Møller har en pointe: Hvornår er en ledig stilling et reelt ubesat job, og hvornår er det et fantom-job uden hold i virkeligheden? Hvis et job er ubesat fordi ingen vil betale for det produkt / den service, der skabes, så *er* der i virkeligheden ikke noget job, men kun en fantasi eller hensigtserklæring. Hvor mange af de ubesatte 5000 jobs tilhører denne fantom-kategori?

Riget mangler arbejdspladser og regeringen kan kun rådgive de arbejdsløse om at slås om de alt for få ledige stillinger.. Hvor visionsløs og handlingslammet har en regering lov at være..? Kom nu ind i kampen eller smid håndklædet i ringen..!

Michael - ja, mange jobannoncer er motiveret af bare nysgerrighed som en skags markedsundersøgelse til næste lønforhandling med personalet eller check af omverdens inreresse for virksomheden. Man ser mange stillingsannoncer på jobnet.dk der er indrykket i halve år uden at virksomheden gidder gøre sig den ulejlighed at kontakte jobsøgere med de 'rette' kvalifikationer til den pågældende stilling. Som forsøg har lavet et profil der matcher 15 eftertragtede stillinger med tilhørende CV'er. I en august er der ikke én eneste arbejdsgiver det så meget som har 'kigget' på CV'et.

Så jobnet.dk er et dødfødt monster. Hvad mon dette tidsspilde-system har kostet at etablere. Ja hvis så man kunne trække nogle rapporter ud fra det så kunne man da i det mindste få sig et overblik og lidt nytte. Men ak - det er et komplet ubrugeligt system. Man undrer sig over om det i det hele taget er blevet kvalitetssikret.

@ Michael Møller skriver :

" Der er ikke 5000 jobtilbud - Der er 5000 job der ikke kunne besættes. Det er ikke det samme. "

Det ser jeg, men er der ikke stadig 165.000 der søger job ? Job, er selvsagt ikke allerede er besat.

Michael Møller

@Søren Kristensen
Jeg kan ikke se hvad der skulle forhindre den i at holde - men kan nu ikke se det sjove i det, det er sådan verden hænger sammen

Michael Møller

@Michael Nissen
Så vidt jeg har kunne lytte mig til, er den del af disse ubesatte stillinger i taxa branchen, fordi lønen er lav og arbejdstiderne skæve. Hvis lønen blev højere skulle vi betale mere for at køre i taxa. Det gider vi ikke så tager vi bussen, cykelen, eller vores egen bil. Så forsvinder jobbet, og hvis det forsætter, vognmanden, og de andre jobs omkring den virksomhed. Vedligehold af biler, benzin tanken, receptionisten der tager telefonen når nogle ringer osv.

Hanne Gregersen

Det havde klædt sådan en artikel, hvis man havde konfronteret DA med sine observationer for at høre deres kommentar...... så havde nuanceringen måske kommet til udtryk eller alternativt var den grundliggende præmis for hele artiklen (at DA og politikerne er fulde af løgn) stået endnu stærkere bagefter.

Desværre endnu et eksempel på et væsentligt emne, som ikke helt får den journalistiske behandling (inklusiv objektiv integritet) det fortjener, og man kunne forvente i hvert tilfælde i den mindst ringe...

Euro area unemployment rate at 11.3%.

Denmark is at 7,9% unemployment.

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&language=en&pcod...

-----

Om arbejdsløshedsstatistikkerne fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik offentliggør flere forskellige ledighedsstatistikker og ledighedsbegreber.

Det er ikke muligt at give et entydigt svar på hvilket ledighedsbegreb der, til en hver tid, er det mest korrekte at anvende.

Det skyldes, at det i høj grad er situationsafhængigt hvornår man bør anvende det ene ledighedsbegreb frem for det andet.

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed.aspx?tab=om

Marianne Christensen

Ja man kan spørhge om hvorfor arbejdsgiverne i Nordjylland med støtte fra DA søsætter den fortælling, at ledige job ikke kan besættes.

Informations journalister har ikke været i stand til at finde arbejdspladser i Nordjylland, der ikke kunne besættes. Og tak for afdækningen af problemstillingen.

Mit gæt er at fortællingen, der skal udbredes til den danske befolkning er, at de ledige er for kræsne.
Så kræsne at man er nødt til at benytte sig af udenlandsk arbejdskraft. Fortællingen går ud på at placere ansvaret for ledigheden på den ledige selv.
Herefter kan man ansætte folk uden overenskomst.

At beskæftigelsesministeren(S) så går arbejdsgivernes ærinde ved at opfordre ledige akademikere til at kaste deres fine fornemmelser af sig og søge job i Netto er nærmest tragisk. Der er heller ikke job til akademikere i Netto.

Hun burde påtage sig skylden for at Danmark ikke længere er for folket.
- og at der ikke er arbejde til alle der vil.
Det er trods alt hendes job som beskæftigelsesminister.

.

Meget godt sagt Marianne - men måske det skyldes politikernes utilstrækkelige talent for håndtering af endogeneitetsproblemer og dynamikken i data. Arbejdspapirer fra økonomer i Økonomi- & Erhvervsministeriet [dog fra 2004] kan belyse noget af det forståelsesmæssige mørke økonomer befinder sig i mht sammenhæng mellem konkurrenceevne og arbejdsmarked. Der refereres ovenikøbet til en fin rapport desangående.
(humor kan forekomme i teksten)

Henning Pedersen

Elisabeth Andersen, dine 50 bøger på gulvet er ikke noget problem. Ifølge sagkundskaben akkumulerer dine 50 bøger jo straks en ny hylde på din væg.

En ansøgning - en samtale. Går godt. Samtalen. Får at vide de har valgt en lokal. Begrundelsen: Troede ikke på at jeg ville bliver der. Mente jeg ville forsvinde hvis der var et arbejde tættere på hvor jeg boede.

Svært er det. Oppe imod fordomme om job-søgere. mv

----

Denne lille fortælling handler om hvor svært det egentlig er at finde et arbejde indenfor et område.
En anden hindring er at flere og flere virksomheder har ansøgnings-formularer man skal udfylde. Og selvom man har de rette kompetencer bliver man måske valgt fra allerede her. Fordi man ikke lige har efaring inden for den type erfaring de søger specifikt.

Endnu et godt eksempel. Og hvad sker der.? Ingenting hvornår formulerer fagbevægelsen alternative lønninger_ arbejdsdeling, uddannelse betalt via ok-aftale og skat på kapital bevægelserne