Nyhed
Læsetid: 3 min.

Jurister: Lov om tålt ophold bør ændres

Højesteretsdom om tålt ophold er ikke blot en konkret afgørelse i en enkelt sag, men underminerer selve lovgivningen, vurderer eksperter
Højesteretsdom om tålt ophold er ikke blot en konkret afgørelse i en enkelt sag, men underminerer selve lovgivningen, vurderer eksperter
Indland
7. september 2012

Det er ikke godt nok at justere praksis. Selve loven bør ændres, efter Højesteret tidligere i år underkendte myndighederne i en principiel sag om tålt ophold. Det siger juridiske eksperter forud for dagens samråd i Folketingets Udlændingeudvalg, hvor justitsminister Morten Bødskov skal redegøre for konsekvenserne af afgørelsen fra Højesteret.

»Hele lovgivningen er menneskeretlig betændt,« siger professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter. »Det rigtige vil være, at regeringen og Folketinget tager højesteretsdommen som en anledning til at se på hele lovgivningen.«

Men selv om Socialdemokraterne stemte imod, da VK-regeringen tilbage i 2008 skærpede bestemmelsen om tålt ophold markant med den såkaldte tuneserlov tyder intet på, at Morten Bødskov i dag vil lægge op til lovændringer som følge af dommen fra Højesteret.

»Regeringen har ingen planer om at ændre på reglerne for tålt ophold,« sagde ministeren gentagne gange ved et samråd den 31. maj 2012. Og da Højesteret dagen efter gav iraneren Elias Karkavandi medhold og underkendte myndighedernes pålæg om overnatningspligt i asylcentret Sandholm, udtalte Morten Bødskov: »Højesteret tilsidesætter ikke loven bag reglerne om tålt ophold. Dommen er en konkret afgørelse i den pågældende sag.«

Men helt så let kan man ikke adskille afgørelsen i den konkrete sag fra dens betydning for selve loven bag tålt ophold, indvender jurister, der har nærlæst afgørelsen fra Højesteret.

Ifølge udlændingeloven skal personer på tålt ophold som den klare hovedregel pålægges opholdspligt i Sandholm. Kun hvis »særlige grunde taler herimod«, kan myndighederne træffe anden afgørelse.

Men i sagen om Elias Karkavandi, der har afsonet halvandet års fængsel for at have været såkaldt hashvagt på Christiania, fastslog Højesteret, at myndighederne havde brudt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af individets ret til fri bevægelighed ved at pålægge Karkavandi opholds- og meldepligt i Sandholm, selv om der ikke var vægtige og saglige grunde til det.

»Reelt underkender Højesteret med dommen lovgivningens forudsætning om, at opholdspligt skal være den klare hovedregel,« vurderer Jens Elo Rytter.

Samme fortolkning kommer fra professor i forfatningsret på Københavns Universitet Henning Koch, der kalder konsekvenserne af højesteretsafgørelsen for »dramatiske for lovens intentioner«.

Henning Koch var tilbage i 2008 en af de skarpeste kritikere af VK-regeringens lovforslag om at skærpe betingelserne for udlændinge på tålt ophold. Han påpeger, at der ifølge højesteretsdommen skulle have været konkrete holdepunkter for at antage, at Karkavandi ville begå ny kriminalitet eller en konkret risiko for, at han ville skjule sig for politiet, hvis han retmæssigt skulle kunne pålægges opholds- og meldepligt.

»Omvendt er der ikke disse konkrete holdepunkter, så kan han ikke blive pålagt så omfattende indgreb i sin bevægelsesfrihed, uden at menneskerettighederne krænkes,« siger Henning Koch og tilføjer: »Signalet er helt klart og umisforståeligt: I skal objektivt kunne påvise konkrete holdepunkter for disse indgrebs nødvendighed, ellers er de ulovlige. Lovgivers forudsætninger for tuneserloven om et abstrakt risikokriterium synes dermed at være faldet.«

Individets retssikkerhed

Adjunkt i folkeret og menneskerettigheder på Aalborg Universitet Jesper Lindholm understreger, at myndighederne under den eksisterende lovgivning i nogle tilfælde vil kunne fravige hovedreglen om at pålægge udlændinge på tålt ophold opholds- og meldepligt i Sandholm.

Derfor er der i den eksisterende lovgivning lagt op til, at myndighederne skal foretage konkrete vurderinger i de enkelte sager uanset eksistensen af hovedreglen.»Men jeg mener, at det mest korrekte efter højesteretsdommen ville være at afskaffe hovedreglen og i stedet sige, at der i hver enkelt sag skal vurderes, hvad der tæller for og imod opholds- og meldepligt, sådan at hensynet til individets retssikkerhed vægtes højere. Det virker, som om hovedreglen har gjort, at man ikke har set på de konkrete fakta i sagerne. Og derfor har man administreret reglen på en forvaltningsretlig uhensigtsmæssig måde.«

/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I stedet for alle disse særlove så bør regeringen gøre meget mere for at hjemsende uønskede personer, kan de ikke bo I de område de boede I før, bør vi hjælpe dem til en ny start I en naboprovins, større er problemer vel ikke.

Det er en hån mod størstedelen af de udlændinge der opholder sig i Danmark, at visse kræfter prøver at beholde de meste kriminelle og uintegrerbare i landet.

Hvis man forestillede sig den tanke , at der blev afholdt en folkeafstemning om hvorvidt den dømte hashvagt og lignende personer skulle eller ikke skulle sendes ud af landet - så blev der sikkert mindst 75% , der gik ind for at sende dem hjem.

Det kan man så ud fra et menneskeretssyn beklage eller bifalde , alt efter hvordan man nu er skruet sammen.

Men realiteten er vist, at "folket" er mere barsk og kontant over for disse typer, end domstole og lovgivning p t tillader.

Juristerne lyder til at have ret, der skal være særlige konkrete årsager til at give folk meldepligt , det kan jo ikke forståes anderledes vel ?

særlige årsager er vel altid konkrete ?

men jeg synes nu også man skal gøre tålt ophold tidsbegrænset,hvis der ikke har været forbryderiske handlinger indbalndet som kunne føre til død eller som var decideret mord.. Hvorfor ikke gøre tålt ophold til en 8 årig periode,hvorefter en person der har opført sig eksemplarisk og som ikke har kunnet få permanent ophold gives permanent opholdstilladelse, således at man ikke forevigt skal have myndigheder beskæftiget med at kontrollere personen,det er jo heller ikke gratis overhovedet og I Danmark får man jo ellers kun livsvarigt ved mord, der må jo gerne være lidt proportionering I domme givet af den danske stat, vi er jo ikke barbarer eller ?

Hovsa jeg kludrede I min formulering; således at personer der I den mellemliggende tid ikke har kunnet hjemsendes til tidligere hjemland,bliver givet permanent opholdstilladelse efter 8 års eksemplarisk opførsel....dvs. At de selv forlænger deres "tålte ophold" hvis de bryder loven ved at stjæle eller bedrage eller noget andet ulovligt ! ?

Michael Kongstad Nielsen

Når hovedreglen i loven medfører tilstande i strid med menneskerettighederne, bør loven selvfølgelig laves om.

Justitsministeren har i øvrigt netop meddelt, at man vil ændre praksis i disse sager som følge at Højesteretsdommen.

Jette Abildgaard

Robert Kroll,

Tror du ikke Robert, at den Danske befolkning kunne laere at blive barske og kontakte overfor den type individder, som netop IKKE hverken foelger Internationale konventioner eller de love de selv har vaeret med til at lave?

Boer man netop ikke altid huske, at man sagtens selv kan vaere den naeste som en eller anden psykopatisk Dansk bureaukrat oensker at oedelaegge eller, 'blot' slaa ihjel!?

Jeg haaber du ved, at disse ting sker dagligt i vort land, som boer gaa i terapi...jo foer jo bedre!!!!

Eller, mener du i ramme alvor at der burde vaere folkeafstemning...saadan paa helt samme maade, som da vort land valgte at holde folkeafstemning om, om vi skulle saelge de Vestindiske Oer...inklusive selvfoeglelig menneskene (noget saadant kaldes paa ''godt'' 2012 sprog for ''Human Traficking'', - korrekt!? Disse mennesker, som jo ellers ogsaa var Danske statsborgere - men som man vist ''glemte'' at lade stemme ved denne ''fine'' afstemning'', ikke?? Men ak...staklerne havde jo, som de fleste af de mennesker I i dag har paa, det I kalder ''taalt ophold''......ikke det, I i Danmark mener er en ''korrekt'' farve, vel!, og kunne derfor tiltales og behandles efter forgodtbefindende...altsaa paa noejagtigt samme maade, som man behandler folk paa i Danmark i 2012!?

''Vidunderligt'' land vi kommer fra, ikke!? I har virkelig styr paa det hele, ikke!?

Er vi enige om terapi til landet eller, er det blot helt fint at fortsaette hvor historien slap i 1917???? ''Dygtige, dygtige'' lille Danmark :(:(

Heinrich R. Jørgensen

De juridiske eksperter (samt andre fagfolk) burde måske filosofere (som ægte justitsfolk gør) over:

1)
a ) hvad er en "udlænding" (hint: statsretligt begreb)?
b) hvordan defineres i praksis hvem der er udlænding, og hvem der ikke er?

2) hvad menes der med "individ"? (hint: retsfilosofi)

3)
a) hvordan er konceptet "administrativ udvisning" forligeligt med koncepter såsom "dom" (at dømme), "domstol" (domsautoritet (egl. doms-sæde/trone)) og flere andre retsprincipper?
b) Er de filosofiske begrundelse bag idéen om at praktisere justits ikke dermed degraderet til et spørgsmål om føjelighed overfor den hensynsløse magtudøvelse en statsmagts har tiltaget sig?
c) hvilken betegnelse for statsformen i det danske rige, iflg. Montesquieus terminologi og grundige research og analyse, forekommer at være mest præcis og korrekt?

Jette Abildgaard

Heinrich,

Med individ kan der menes forskelligt, men dog altid noget levende....du kan laese mere om betydningen her http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filoso...

Min opfattelse, samt aarsagen til at jeg ofte bruger ordet 'individ' om f.eks. vore politikere (samt andre magt-individer) er, at ja...de er levende vaesener, som kan foele handle og...maaske ....taenke selvstaendigt, - spoergsmaalet er blot hvordan de taenker.....er der udelukkende tanker om magt og penge i deres hjerner, eller...mener de sig selv som vaerende haevet over resten af menneskeheden, eller......!???

Da jeg desvaerre er i en situation, hvor nogle af disse levende individder i Danmark, mener at vaere i deres gode rettighed til at true min person paa livet...eller rettere, blot aabenlyst planlaegger mordet paa min person, da er jeg noedsaget til at tro, at nogle af disse, ikke er i stand til at taenke paa andet end penge, magt og maaske deres egen fuldkommenhed....forstaaet paa den maade, at individderne mener at de, i kraft af deres stillinger, har retten til alt - inklusive mord - samt, at dette ikke boer have konsekvenser for dem......og Heinrich, er det ikke netop saadan i dagens Danmark, at den ene procent lige netop blot kan goere dette og, oven i koebet faa loenforhoejelse samt anerkendelse for at goere det?

Ovenstaaende var min aarsag til at skrive som jeg gjorde ovenstaaende, kalde dem individder samt mene, at det er paa tide med noget terapi......vaskeaegte og dybdegaaende terapi, for hvis ikke dette snart sker, hvor vil Danmark da ende henne og, hvor mange mennesker vil der vaere tilbage i landet??

Heinrich R. Jørgensen

Jette,

tak for betragtninger. Det er ikke så indlysende, at forstå hvad der menes med "individ". Begrebets betydning tillægges forskellig indhold i forskellige sammenhænge, og hvad jurister forstår med ordet, behøver ikke at have meget med ordets brug og betydning i andre sammenhænge.

Som du ved: De, der kontrollerer sproget...

I artiklen omtales individets ret iflg. EMRK. Hvordan defineres individ iflg. EMRK? Er det begreb samstemmende med det begreb der i dansk lovgivning ligeledes betegnes med samme konstellation af bogstaver, nemlig "individ"?

Jurister er nogle luskebuske og et præsteskab i den klassiske hokus-pokus tradition. Det snakker gerne udenom, via uklare mumlerier og besynderlige besværgelser, og med et vokabularium de knapt selv fatter (sådanne indsigter har vist ikke indgået i pensum i de seneste knapt 100 år).

Et eksempel på et sandfærdigt udsagn der ikke er besvarer et konkret spørgsmål, er f.eks. dette:
"Højesteret tilsidesætter ikke loven bag reglerne om tålt ophold. Dommen er en konkret afgørelse i den pågældende sag."

Udsagnet er sandt. Det er også omsvøb, og et ikke-svar. Det er helt bevidst, at responsen leveres som en teknikalitet.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg er sgu lidt ked af, at du kalder mig en luskebusk.

Jette Abildgaard

Heinrich,

Korrekt, men var der nogen der lovede os, at tingene ville/skulle vaere i indlysende? Nej vel!?

Men, det at noget ikke er indlysende er vel ikke et legitimt grundlag for udelukkende at bruge udsagn som dit helt fine eksempel.......hvilket jo er netop hvad man goer i stort set HELE det danske system ........og ofte, eller naesten altid, med fatale foelger for ofrene (befolkningen).....det er der min forstaaelse ophoerer...helt og aldeles....

Jeg er lige hjemvendt efter en tur til netop vort smukke, men uendeligt STILLE forjaettede land og, moedte et par af disse typer....eller helt specielt en kvinde, som med totalt blanke, tomme og gennemsigtige oejne, i et fabriksagtigt hus - uden nogen form for miljoe, menneskelighed eller hygge overhovedet, sad og brugte netop udtalelser som dit eksempel i et monotont fabrikstigt tonefald ....og i mine tanker kunne jeg kun komme paa ordene 'hjernevask' og 'manipulation' og, gaasehuden loeb ned ad ryggen, til vi var langt vaek fra dette afskyelige sted (taet paa Christiansborg)....., men......oplevelsen fortalte mig desvaerre, at dette er maaden menneskene i mit gamle land bliver.....ikke styret eller ledet, men netop kontrolleret og manipuleret paa og, at udtalelser som vi laeser om her i avisen, er den dagligdag disse .....individder (eneste ord jeg kan faa til at daekke).........lever i og, var det ikke fordi kvinden klart oensker (har faaet ordre paa) at oedelaegge alt for mig, da ville jeg nok naermest have faaet lidt medlidenhed med hende, for hvor maa det da vaere et tomt og indholdsloest liv at leve.....jeg siger hermed ikke, at Boedskovs oejne ogsaa er glasagtige og tomme..minder blot om, hvilket miljoe ogsaa han tilsyneladende kommer fra.....og, sikkert ogsaa der frygten for 'de fremmede' kommer fra....o, derfor man oensker bure dem inde ..maaske fordi de ikke er bange for at leve livet og, det goer den kontrollerende del af vort land ikke....

Hans Joergen.......jeg kan se dig trampe rundt paa bedste Bamse/Kylling maner, i vrede over at blive kaldt en luskebusk ......vis os du ikke er som de - i denne debat naevnte typer/individder/luskebuske ......whatever.....;)

Hans Jørgen Lassen

Undskyld, Jette, jeg burde måske have pindet det ud.

Jeg vil bede dig bemærke stavningen, som er forkert.

Men heller ikke med korrekt stavning rammer betegnelsen.

Arrogant pralerøv ville være mere rammende, altså for mit vedkommende.

Jette Abildgaard

Hans Joergen,

En 'arrogant praleroev' skriver du......har du noget at have det i mon ;)!?

Hans Jørgen Lassen

Ja, et par godt slidte cowboybukser.

Hans Jørgen Lassen

Kan du have en hyggelig aften, Jette.

Jette Abildgaard

I lige maade Hans Joergen......og, happy Sunday i landet hvor man kan hoere en knappenaal falde til jorden ;)

Heinrich R. Jørgensen

Ordet "luskebusk" var en typo, men det nye ord er ikke uden potentiale

Sagerne om tålt ophold skal nu vurderes på ny hvert halve år -altså om meldepligten stadig skal gælde hver dag eller ændres. Hvis altså ikke andre forhold taler imod det.

Oversat til almindeligt dansk:

Vi gør som vi plejer. Vi kan altid finde på en grund til at en bestemt sag ikke skal genovervejes eller vurderes igen.

Og hvorfor er det Justits-ministeriet som skal undersøge sig selv, vurdere konsekvenserne af en dom i Højesteret....

"»Reelt underkender Højesteret med dommen lovgivningens forudsætning om, at opholdspligt skal være den klare hovedregel,« vurderer Jens Elo Rytter."

- Jens Elo Rytter bakkes ikke overraskende op af Henning Koch, der naturligvis tager højesteretsdommen til indtægt for rigtigheden af sin kritik af Tuneser-loven, den gang den blev behandlet og vedtaget i Folketinget.

Med al respekt for d'herrer eksperter, mener jeg at de begge tager fejl.

Da lovgivningen jo netop indeholder muligheden for at bløde kravene om melde- og opholdspligt op i de konkrete sager, strider loven netop ikke mod den konkrete dom.

Selvfølgelig kan man ændre på lovens tekst, så den lægger mere vægt på at fremhæve det individuelle skøn, men der vil i givet fald blot være tale om en præcisering.

@Jan Hansen

Det kan du have ret i, men normalt vil man da også tilstræbe, at lovgivningen skal være så tydelig som mulig, bla. for at hjælpe forvaltningen med at træffe så få fejlafgørelser som muligt.

Så det kan da kun være rent politiske overvejelser, der ligger bag beslutningen om ikke at ændre lovteksten, jævnfør vores debat herom i den anden tråd.