Læsetid: 3 min.

Kampen om et nyt stort forbrændingsanlæg er ovre

Efter lange forhandlinger er der nu indgået en aftale om et anlæg, der kan forbrænde næsten en halv million ton affald om året
I januar forhindrede SF’s teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal sammen med borgerrepræsentationens flertal det nye store forbrændingsanlæg på Amager. I går blev det vedtaget.

I januar forhindrede SF’s teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal sammen med borgerrepræsentationens flertal det nye store forbrændingsanlæg på Amager. I går blev det vedtaget.

Sofie Amalie Klougart

5. september 2012

I går landede den kontroversielle aftale om Amagerforbrændings fremtid. Efter hemmelige forhandlinger og meget pres i kulissen er der nu politisk enighed om at bygge et nyt stort affaldsforbrændingsanlæg på Amager til fire milliarder kroner. Og det er nye toner. I januar forhindrede SF’s teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal sammen med borgerrepræsentationens flertal projektet, men i dag erklærer borgmesteren sig tilfreds.

»Jeg er generelt ret tilfreds, for alternativet var et rigtig stort anlæg. Jeg har fået alt, hvad jeg ville have, da jeg gik til forhandling,« siger Ayfer Baykal.

Hun kalder aftalen for en »radikal kursændring« og lægger vægt på, at det nye anlæg forbliver på samme kapacitet – nemlig ovne til forbrænding af 60 ton affald i timen, svarende til 480.000 ton om året.

Striden har i høj grad drejet sig om netop størrelsen på affaldsanlægget, som Amagerforbrændings bestyrelse ville udvide til 70 ton pr. time. Et krav, der har været en stopklods i forhandlingerne, fordi Københavns Kommune i første omgang ville have meget mindre affaldsforbrænding og mere genanvendelse af affaldet.

Beslutningen er vedtaget af de fem kommuner, som ejer Amagerforbrænding: København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør.Med aftalen følger også en navneændring, så forbrændingsanlægget i fremtiden kommer til at hedde Amager Ressourcecenter.

»Navneskiftet betyder, at man har fået både selskabet og ejerkommunerne til at indse, at ressourcer, altså affald, er det nye guld. Vi er nødt til at have meget stort fokus på genanvendelse,« siger Ayfer Baykal.

Nye krav

Forbrændingsanlægget i ny form bliver med andre ord næsten lige så stort som dét, det røde flertal i Borgerrepræsentationen sagde nej til i januar. Iben Wiene Rathje, der er medlem af SF og medlem af Amagerforbrændings bestyrelse, er heller ikke begejstret.

»I SF havde vi gerne set et mindre anlæg. Det her er et kompromis. Men der ligger nu en klar aftale om, at man skal sikre genanvendelse, og vi bliver nødt til at tro på, at aftalen holder,« siger Iben Wiene Rathje.

Også i Danmarks Naturfredningsforening er man skuffet.

»Det er ærgerligt og en kortsigtet beslutning, at vi får et anlæg, som ikke er mindre end det eksisterende. Derved er der ingen direkte argumenter for at sikre mere genanvendelse og biogasproduktion fra det grønne affald,« siger miljøpolitisk medarbejder Christian Poll. Han kalder aftalen uholdbar:

»Hele ideen med at bygge anlægget i den mindre størrelse, som vi har foreslået, og som Københavns Borgerrepræsentation også tidligere har bedt Amagerforbrænding om, er, at man med det mindre anlæg er tvunget til finde ud af, hvad man gør for at genanvende mere. Lige nu er ingen tvunget til noget.«

Mere glæde er der at spore hos dem, det hele handler om, I/S Amagerforbrænding. Selskabet har for længst haft opgaven med at bygge forbrændingsanlægget i udbud og fundet en hovedleverandør: selskabet Bacock & Wilcox Vølund. Leverandøren havde såkaldt vedståelsesfrist i begyndelsen af sommeren, hvor tilbuddet ville løbe ud. Fristen blev forlænget i tre måneder, og I/S Amagerforbrænding havde akut behov for at få en beslutning, inden den anden frist ville udløbe med udgangen af september.

»Vi er glade for, at vi nu kan nå at få aftalen behandlet og underskrevet, inden fristen udløber. Ellers begynder det at koste dyrt, for det koster at forlænge aftaler med leverandørerne,« siger selskabets direktør Ulla Röttger.

Selskabet skal nu diskutere udviklingen af fremtidens affaldsmængder med kommunerne – selskabets ejere.

»Mange af genanvendelsesløsningerne er der ikke endnu. Det er ikke piece of cake at nedsætte affaldsmængderne. Vi mangler teknologier til at kunne gennemføre det, og dem arbejder vi derfor på.«

Alle fem ejerkommuner skal nu tilslutte sig den fælles aftale, og det står tilbage at se, om eller hvordan Amagerforbrænding tilpasser den foreløbige aftale med leverandørerne til kravene i den aktuelle beslutning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Ellers begynder det at koste dyrt, for det koster at forlænge aftaler med leverandørerne,« siger selskabets direktør Ulla Röttger

Hvad er det for noget vrøvl at det skulle bliver dyrt at vente med at beslutte sig.

Et firma ville vente flere år på at få en aftale til 4 mia. i hus, også selvom det vil påføre dem ekstraudgifter en periode. Faktisk er det normale ude i den store verden at det er firmaerne som betaler særdeles godt for at få en ordre hjem. Faktisk betaler de mere, jo længere sagsbehandlingen trækker ud...

At et firma nu skal betales dyrt for at vente lidt på en ordre, er da den omvendte verden - den hvor banditterne bærer habitter...

Röttger har sandsynligvis ret ...

Det er helt normalt i sådanne projekter, at udbyderen beder tilbudsgiveren om at vedstå sin tilbudspris i en vis tid - men oveskrides denne termin står det tilbudsgiveren fri for at acceptere en forlængelse af fristen, skulle han blive bedt om dette - eller fremkomme med en ny pris, der så sagtens kan være højere grundet mange forskellige faktorer - almindelige prisstigninger på lønninger og materialer samt at underleverandører sætter prisen op ...

I en sådan situation kan man også være tvunget til at indhente nye tilbudspriser i en ny licitationsrunde ...