Læsetid 4 min.

Kortlægningen af den typiske snydetamp er begyndt

En ufattelig mængde informationer om landets gymnasieelever er i dag samlet i ét it-system. Det gør det ikke alene muligt at se, hvem der typisk snyder eller pjækker fra idræt. Man kan også se, hvad klassekvotienter betyder for karakteren. Hvis ellers gymnasierne giver lov
Hvis gymnasierne giver lov, kan et nyt program afsløre mønstre i den måde, gymnasieelever snyder på. Ingen af de her afbildede elever fra Kalundborg Gymnasium er dog – så vidt vides – snydetampe.  Arkiv

Hvis gymnasierne giver lov, kan et nyt program afsløre mønstre i den måde, gymnasieelever snyder på. Ingen af de her afbildede elever fra Kalundborg Gymnasium er dog – så vidt vides – snydetampe. Arkiv

Jakob Dall
5. september 2012

I dag er 18 millioner karakterer, over en halv milliard fraværsregistreringer og knap otte millioner opgaver samlet elektronisk i it-systemet Lectio, der bruges af ni ud af ti gymnasier. Informationerne er opdelt efter fag, klassetrin og en lang række andre kriterier, og det gør det ikke alene muligt at opdage, hvor mange der skriver af efter gamle opgaver. Det gør det også muligt at opdage, hvem der typisk gør det, siger Philip Bille, lektor på Institut for Informatik og Matematisk Modellering ved DTU. Han er vejleder på et nyt speciale, hvor to studerende har udviklet et program, der netop udnytter informationerne i Lectio til at afsløre plagiering i elevernes opgaver.

Sidste år var der med sikkerhed knap seks procent af danskopgaverne, hvor mere end halvdelen var skrevet af efter gamle opgaver eller internettet. Det er dog et konservativt skøn, da plagiatkontrollen endnu kun er en prototype, og derfor arbejder man stadig på at finde det præcise tal.

»Men programmet har også den fordel, at det kan afsløre nye mønstre i den måde, folk snyder på, så vi kan få ny viden på det område,« siger Philip Bille.

»Jeg tror på, at det kommer til at slå rigtig mange af de eksisterende plagiatkontroller. Simpelthen fordi vi har 95 procent af alle skriftlige opgaver afleveret på danske gymnasier de sidste ti år. Så hvis nogen prøver at kopiere et eller andet fra internettet, så bliver det opdaget og ryger ind i systemet med det samme,« siger han.

Forkerte tal i debatten

På gymnasier, der bruger Lectio, kan eleverne aflevere deres opgaver direkte via systemet. Men gymnasierne bruger det også til at registrere oplysninger om eleverne og lave skemaer. Den store mængde sorteret information gør det muligt at lave en lang række andre statistikker: Spiller lærernes alder, køn eller etnicitet ind på karaktergivningen? Gør elevens? Er elever med kemi på højt niveau mere tilbøjelige til at pjække fra idræt, og har eleverne mest fravær først, midt eller sidst på dagen? Betyder forældrenes socioøkonomiske status noget for elevens karakterer eller for elevens tilbøjelighed til fravær?

Alt sammen statistikker, der måske kunne være relevante for politikere, forskere og andre, der vil forbedre skolesystemet, siger Martin Holbøll, direktør i firmaet Macom, som har udviklet Lectio.

»Men vi må ikke offentliggøre de statistikker, vi laver, for det er ikke vores data, og man kan ikke give noget væk, man ikke ejer,« fortæller Martin Holbøll.

Da det er det enkelte gymnasium, der har rettigheder til sine data, skal det enkelte gymnasium også give tilladelse til, at dataene bruges til statistikker og undersøgelser. Ikke engang regeringen eller ministerierne må udbede sig statistikker uden at stille med et myndighedskrav.

»Vi ligger inde med en enorm mængde data om eleverne og deres skolegang, og samtidig har vi et godt forhold til Danmarks Statistik, så vi kan berige det med for eksempel social baggrund og etnicitet. Men vi synes, det er ærgerligt, at det aldrig bliver taget i brug. Vi vil hellere end gerne hjælpe med at skabe den viden og gøre det gratis, men det er kun i forskerregi, vi kan gøre det,« siger Martin Holbøll, som fortæller, at man har oplevet, at forkerte tal cirkulerer i den offentlige debat. Det skete i slutningen af 2011, da regeringen og Enhedslisten afsatte yderligere 85 millioner kroner årligt til at lave klasseloft i gymnasierne, påstår Martin Holbøll.

»Der er forskellige måder at opgøre klassekvotienter på. Da der ikke længere er stamklasser i gymnasierne, giver det mest mening at tælle på danskholdene, og samtidig er der forskel på, hvilke datoer man tæller fra. Dengang kunne vi se, at regeringens tal var gale,« siger han. Men han kan ikke oplyse, hvad klassekvotienten er i dag, for den information tilhører de enkelte skoler.

Bange for fedtefadet

Ifølge Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening og rektor på Nørre Gymnasium, er gymnasierne ikke uvillige i forhold til at hjælpe med oplysninger, men de er samtidig nødt til at beskytte deres eget navn.

»Hvis det handler om uskyldige oplysninger, som man godt selv kan finde ud af, plejer der ikke være problemer med at udlevere dem. Men det er klart, at hvis det er sådan noget, der pludselig kan ende med at bringe et specielt gymnasium i fedtefadet og på forsiden af Information, så er det mere problematisk,« siger han.

»Når alt kommer til alt, er Lectio en privat virksomhed, der tjener penge på at sælge en ydelse til skolen, og det produkt, de laver, tilhører altså den enkelte skole og ikke Lectio.«

Det forbehold har Martin Holbøll forståelse for. »En kniv kan både bruges til at smøre mad med og til at slå ihjel med,« siger han og fortsætter:»Men vi er jo bare it-folk, og nogle gange kan vi godt sidde og ærgre os, for der er mange ’tror’ og ’synes’ i den offentlige debat, og det behøver man slet ikke, for vi kan lave det præcise tal på et øjeblik.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Ryberg

Hvorledes og hvorfor registreres noget med social baggrund og etnicitet i Lectio f.eks. "forældrenes socioøkonomiske status"? Mon det er tænkt, eller er det rigtigt - jeg forstår ikke, hvordan / hvorfor de data indsamles - ud fra gadenavn, checkbox med rig/fattig?

Hvorledes oplyses elever og lærere, om at disse data indsamles, og er det noget de skal godkende?

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Mine advarselslamper reagerer prompte på dette her.

Statistikker er afgjort nyttige. Men de kan også være farlige alt efter, hvad de bruges til.
Er det meningen at man vil lave statistikker over, om unge af anden etnisk oprindelse end dansk snyder mere til eksamen og har flere fraværsdage omkring ramadanens afslutning end andre danskere har?
Hvad skal vi bruge det til?
Skal de unge så ikke have lov at komme på gymnasiet? Eller skal deres opgaver tjekkes særligt nøje?
Men hvad nu hvis det kun er dansk-opgaver, de snyder i, mens det er de unge med lys hud, som bor i parcelhuskvarter som snyder mest i fysik-opgaverne?

Jeg ser grumme perspektiver for endnu mere misbrug af statistikker i fremtiden.
Statistik er data, ja.
Men data fortolkes af mennesker.

Brugerbillede for Jens Hansen

Nu har de, hvis man læser artiklen, ikke adgang til de socioøkonomiske forhold, men det vil være muligt at køre statistik på det i samarbejde med Danmarks Statistik.

Brugerbillede for Jens Hansen

Det firmaet fortæller er blot, hvis man ønsker at forske i disse forhold så ved vi at data´en findes derude, men vi kan ikke frigive den da det er skolernes..

Og når man forsker i mange ting, er det meget personlige information der gennemgåes, det er derfor vi har lovgivning på området.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Skolerne fungerede i gamle dage glimrende uden disse centralt registrerede oplysninger, karakterer bliver mindre, ikke mere vigtige i fremtiden, hvor adgang til oplysning om hvad som helst bliver langt mere udbredt og et begreb som plagiering derfor fuldkommen mister sin betydning.
Er det skolens ansvar, at eleverne lever op til faglige målsætninger, eller er det elevernes egen interesse, de selv alt efter temperament og interesser bør reagere efter? Det demokratiske samfund vander til i en ny øvrighedstanke frem for at lægge tingene frit til rette for folk efter evner og lyst.

Brugerbillede for Kristine  Grøn Ansen
Kristine Grøn Ansen

I tidens løb er det mange der er gået fra folkeskolen og over på kontanthjælp, kunne man belønne skolerne hvis gamle elever ti år efter folkeskolen, ikke er uuddannede, arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtagere ?

Brugerbillede for Hans Hansen

Kontrol, kontrol og kontrol. Herre himmel! ER det det eneste svar nogen nogensinde kan komme op med. Hvad med engagement? Lyst til at dygtiggøre sig? Ønske om viden og indsigt? Og selvfølgelig den helt åbenlyse individuelle indsigt som alle på det omtalte niveau burde kunne forstå, nemlig at kopiering ikke gør en bedre til noget som helst andet end at kopiere. For at lære skal man selv gøre arbejdet. Hvilket i øvrigt indeholder en række positive arbejdsmarkedsmæssige implikationer.

Hvor i helvede figurerer alt det i kontrolsystemet?

Brugerbillede for Robby Andersen

Husk det nu venner...

Der findes;
Løgn,
Forbandet løgn &
Statistik!

Hvad siger datatilsynet til dette her..?
(jeg læste på version2 at en FBI-agent(?) har mistet / fået hacket 12 mio personlige oplysninger fra Apple-konto'er).
Hvem overvåger overvågerne...?
Det er skolernes, ja tak - meeeeeen der er vist liiiige et "privat" firma der...?

Brugerbillede for Henrik Bang

Ved læsning af ovenstående artikel kan man få det indtryk, at Macom kan modtage information om gymnasieelevernes sociale baggrund m.v. fra Danmarks Statistik. Sådan forholder det sig ikke.

Danmarks Statistik anser data i it-systemet Lectio for at være en interessant datakilde, der kan have forskningsmæssig og analytisk interesse. Såfremt DST beslutter sig for at indhente disse data fra gymnasierne, vil data blive omfattet af Danmarks Statistiks regler for datadiskretion og fortrolighed.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Artiklen handler om gymnasiet og snyd og registrering her. Ikke desto mindre er der gudhjælpe mig en Kristine Grøn Ansen, der spørger om ikke folkeskolen sender elever direkte ud på kontanthjælp ? Hvad det har med sagen at gøre har jeg svært ved at se og i øvrigt skal man da vist være 18 før man kan komme på kontanthjælp. Så gamle er eleverne der går ud af folkeskolen ikke. 95% af eleverne forrtsætter på en ungdomsuddannelse, men gennem de sidste 30 år har omkring 25-30% af en årgang ingen uddannelse, selv om den ene regering efter den anden har sat sig højere mål.
De modtagende institutioner vasker hænderne og siger at eleverne ikke kan det de skal og de unge dropper ud efter kort tid.
Efterhånden går op mod 70% af en årgang på en gymnasieuddannelse. Mon ikke en af årsagerne til snyderiet skulle findes her.

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

Alt sammen statistikker, der måske kunne være relevante for politikere, forskere og andre, der vil forbedre skolesystemet, siger Martin Holbøll, direktør i firmaet Macom, som har udviklet Lectio.

»Men vi må ikke offentliggøre de statistikker, vi laver, for det er ikke vores data, og man kan ikke give noget væk, man ikke ejer,« fortæller Martin Holbøll.

Hvem kortlægger den typiske snydetamp som sandsynligvis scorer kassen på at skabe sorte-skole-pædagogiske IT-systemer - der får lærere og skole-uddannelsesinstitutioner - og alle mulige andre - til at ønske, at de mod betaling, systematisk endnu mere effektivt indsamler, jonglerer, manipulerer med elevernes og deres familiers personfølsomme oplysninger? - Og som således tror og påstår sig at medvirke til at yde en service for folk, som ønsker at forbedre skolesystemet?

Den her artikel får undertegnede til at tænke på skandalen omkring KMD (se nederst i organet) - som for skattefinancierede kroner solgte/sælger lignende statistisk indsamlet materiale til det offentlige, om borgere - På en sådan måde, at de systemer som markedsføres og de konklusioner som drages af deres virksomhed, som mere og mere effektivt kontrol-og overvågnings-system, i virkeligheden er skjult reklame for deres egne produkter. Altså systemet som bekræfter behovet for sig selv:

Man indsamler en tilstrækkelig stor mængde, mere eller mindre krydsrefererende data, og på baggrund af dette, konkluderer man på en sådan måde, at det bliver indlysende for enhver, at de samme konklusioner, skaber kunstigt behov for endnu mere effektive systemer, der kan opsamle endnu flere data, endnu hurtigere og endnu mere effektivt, endnu mere krydsreferende osv. = Markedsføring af sine egne statistiske IT-systemer, for skatteborgernes kroner, under påskud af at være en hjælpende hånd til de som ønsker at forbedre (??!) skolerne/uddannelses-institutionerne.

Jeg beklager meget, men det forekommer mig med al tydelighed, at kun og udtrykkelig kun, at være ens egne interesser i og mulighed for, at sælge flere og flere IT-baserede statistik-indsamlings-og-krydsreferations-effektive-systemer, som man ønsker at forbedre - og intetsomhelst andet.

Den påfaldende kyskhed hos Martin Holbøll indikerer dette: »Men vi må ikke offentliggøre de statistikker, vi laver, for det er ikke vores data, og man kan ikke give noget væk, man ikke ejer,« fortæller Martin Holbøll.

Nej, det kan godt være. Men kundesegmentet kan tilsyneladende så udmærket informeres om deres, IT-statistik-indsamlings-system-developementernes seneste nye effektive opdateringer. Ja, det må jo nærmest være en bekvemmelighed at man ikke længere må/behøver opdatere offentligheden... 8-)

Der er ikke plads til her - , som altid, er det alt det som ikke løser problemerne, som tager opmærksomheden, - at redegøre for en længere pædagogisk visning af, hvorfor sådanne systemer overhovedet ikke vil virke efter hensigten - Men tværtimod fratage, alle de som ønsker at forbedre skolesystemet - (Forbedre skolessytemet??! - for hvem??! - Hvordan??!) - ressourcer til at beskæftige sig med de virkelige problemer og løsninger og i stedet stirre sig blind i komplicerede kompilerede (indsamlede) krydsreferende elev-personfølsomme data-mængder på skærmen (Bureaukrati-teknokrati osv) - fremfor beskæftige sig med virkeligheden fra et menneskeligt pædagogisk synspunkt:

Hvordan det er og ikke mindst føles, at være ung elev i dagens skoler, under så ekstremt sorte-skole-pædagogiske mikro-fascistoide kontrol-og konkurrence omstændigheder?

- Dertil skal lægges, at, det at være teenager, også idag, allerede er en projekt i sig selv - et livsprojekt - et identitets-om-skabende og især ditto-søgende projekt, som belaster med ekstrem grad af stress og følelsesmæssige mere eller mindre traumatiske svingturs-karruseller. På jævnt dansk: Hormonerne farer rundt i kroppen hos de stakkels forpinte unge og vender verden, for dem, upside down på splitsekunder. (Se feks. Fucking Åmål... - og andre gode ungdomsfilm som belyser nærmere...) => 2.

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

2. Kort sagt hvis man vil såkaldt snyd til livs - må man begynde at glo i egen barm, i stedet for systematisk at mistænkeliggøre de unge, som blot gør hvad de kan, for at overleve - I et system som mere og mere rigidt og fascistoidt markedsfører og bekræfter sin egen mistænkeliggørelses-eksistens-berettigelse end det bekræfter de elevers samme, som det ellers påstår at ville ( - forbedre... - forbedre??!)

Det her, Lectio, er groft sagt, Stasi-metoder! Kontrol-mafia. Og det burde forbydes! Sorteskole-pædagogik! Systematisk vildledning af dem, som virkelig ønsker at forbedre.

I stedet for at se på og lytte til elvernes følelser, fortaber man sig i skærme med alt muligt andet! En systematisk bureaukratisering. Og får, som sagt, således bekræftet sine fordomme, som skaber behov for, at man gradvis ønsker sig mere af samme slags, for at kunne kontrollere endnu bedre og mere effektivt - og system-sælgerne går grinende til banken: De systemer de laver, og den statistik, som samme producerer og de konklusioner, som bygger på den statistik, skaber helt af sig selv, hokus pokus, automatisk behovet for endnu mere af samme slags.

Så i stedet for at løse problemer, og virkelig forbedre forholdene for elever, kommunikation voksne - børn imellem osv. - så fastholder og forbedrer man IT-system-planlæggernes økonomi.

Desværre. Men så enkelt er det. Overvågnings-selvbræftende destruktive problem-flugts-spiral i en nøddeskal.De som skaber samme systemer, får forbedret en fed forretning. Det produkt de leverer, gør folk endnu mere afhængig af endnu mere 'effektivt' af samme.

Det er ligesom med medicinalfirmaernes medicin:
Fordi medicinen ofte kun dækker over og maskerer systemerne, skabes en varig afhængighed af medicinen, i stedet for at gøre patienten rask.

Skruen uden ende. Forbedringerne handler ikke om de virkelige problemer, eller at forsøge, at løse dem, men om at systematisk stirre sig blind på symptomerne: Snyd.

I stedet for at spørge sig hvorfor eleverne snyder, forbedrer man muligheden for at fortabe sig i detaljer, om at de gør det! => Mere og mere repressive og rigide straffe-lignende tiltag - som en anden VKO-politik - der aldrig stiller eller besvarer det egentlige spørgsmål, eller løser det egentlig problem: Hvorforsnyder eleverne?

Det mest mærkværdige er, at jeg kan svare på spørgsmålet, med det vuns:

Eleverne snyder fordi de bliver presset for hårdt.

Fordi de føler sig for hårdt presset. Fordi de er bange. Bliver gjort bange. Bliver gjort skræmte. Bange for ikke at kunne slå til. Bange for hvad der skal ske med dem i fremtiden. Deres fremtid. Hvad der skal blive af deres fremtid, hvis...

- Fordi de ikke føler sig trygge. Fordi de ikke kan have tillid til, at de voksne virkelig er der, for deres skyld.

Så enkelt er det. Et mere og mere autoritært og rigidt sorte-skole-pædagogisk skolesystem gør dem desperate. Og så tyr de selvfølgelig til snyd for at overleve.

Jo mere pres, konkurrence, mistængeliggørelse, overvågning, kontrol => jo mere angst => jo mere stress => sværere ved at koncentrere sig => ty til snyd for at overleve. Så enkelt er det.

Det er fuldstændig elemæntere sunde og sande pædagogiske betragtninger og konklusioner.

Logik for burhøns - som jeg plejer at sige det. 8-)

Behøver alle de som virkelig gerne vil forbedre ... - virkelig smide flere borgeres skattekroner ud på alt dyre IT-statistik-indsamlings-osv - systemer, for at overbevise sig om rigtigheden i det??!

Jeg postulerer, at det er et forbedrings-bedrag. Som gør problemerne endnu værre => og så skaber behov for mere af samme slags – bedrag…

Statisstikker stikker… Stikker-statisstikker…stikker...blår i øjnene på folk...

Og jeg spørger bare. Tænk selv døm selv. Og læs nedenstående artikler, debatten under dem = 'collect data' - og krydsreferer kortlægningen af, hvem det egentlig er, som er en snydetamp her. Tak. 8-)

NB.: At snyderiet måske ikke er bevidst – gør sagen endnu mere alvorlig. Man påstår jo at være proffessionelle eksperter, tal og statistisk-eksperter, som skal kunne vejlede og informere og gøre folk klogere

– Mens man i virkeligheden gør det modsatte – Og pr automatik blot sikrer sig og forbedrer sin egen eksistens-berettigelse : Mere vil have mere – vildledningens destruktive endeløse spiral.

– I stedet for at tilbyde en virkelig problem-anskuelses-og løsnings-assistance, tilbyder man et middel, som kan lede opmærksomheden væk fra samme, stirre sig blind og fortabe sig endeløse bureaukratiske skabte fordomme, skærmen sig bag skærmene. Det er ganske vist sikkert behageligt og bekvemt på kort sigt – men på langt…ender man med at skulle administrere og bruge enorme ressourcer på at kontrollere snyd og straffe – skruen uden ende – eleverne bliver mere og mere paniske og skræmte – snyder mere og mere – for at overleve og kontroltiltagende effektiveres mere og mere – gåen i detaljen med personfølsomme oplysninger, familieforhold, socio-økonomiske osv. Eleverne har ingen integritet tilbage – de er blotlagt som man kirurgisk trækker huden til side for at se ind – social kirurgi. Smerte. Mere og mere smerte = mere og mere stress – mere og mere snyd – mere og mere overvågning => porten til det fascistiske helvede står åben på vid gab.

- Men det kan selvfølgelig skabe en masse arbejdspladser og produktion af IT og øge BNP osv.…. – på kort sigt – på langt : Kronisk krise…Jeg kunne blive ved. 8-)

Som medic-industrien, som bekræfter sig selv i at folk har brug for deres symtomdæmpende medicin - så de kan forblive afhængige af deres produkter - fremfor...RASKE!

Beklager kære venner, men så enkelt er det. Tænk selv og døm selv. Tro ikke mig på autoritet.

Sociale bedragere skal fanges med omfattende elektronisk overvågning

Eksperter kalder det ’elektronisk dyneløfteri’, mens kommunerne jubler. Et nyt it-system skal hjælpe kommunernes kontrolgrupper med at fange sociale bedragere, men den elektroniske overvågning sætter nye standarder for, hvad myndigheder tillader sig at registrere, lyder kritikken

http://www.information.dk/288974

It-firma tjener selv på opsigtsvækkende tal om socialt bedrageri

Ifølge en ny rapport fra analyse- og it-virksomheden KMD snyder sociale bedragere samfundet for svimlende beløb hvert år, hvilket har fået politikerne til at kræve mere kontrol. Men KMD står selv til at tjene stort på de nye tal — de leverer nemlig selv it-løsningerne, som kommunerne skal købe for at komme problemet til livs

http://www.information.dk/287905

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

Fordi medicinen ofte kun dækker over og maskerer systemerne... - Der skal selvfølgelig stå symptomerne - men det var lige før jeg alligevel ville lade den stå - urettet... 8-)

For forskellen også i denne sammenhæng er snart næsten ikke til at få øje på, altså mellem systemerne og symptomerne - Deres indbyrdes afhængighed burde snart være indlysende for enhver... I disse tider... 8-)

Sådan kan man, alene af rene begreber, hvis man er opmærksom og skarpsindig nok, anskueliggøre symptomatiske system-sammenhænge, som ellers orbliver skjult for den uindviede...i al støjen, som samme producerer for at vildlede og forføre...og forvirre...

Fortsat god debat. 8-)

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

Ps.: Og den korteste version af alt ovenstående, for den foretrukne, som i disse tider, flest, foretrækker ikke at skulle anstrenge sin hjernemæssige tanke-aktivitet mere end noget, der minder om et elektronisk mobip-pip's SMS-trådløst-telegrams eller typisk internet-politik-debattørs one-liner-længde, lyder det således:

Lectio = Produktion og distribution - (markedsføring) af perverteret pædagogisk problems-løsnings IT-solution. 8-)

Brugerbillede for Bo Christensen

Så mange kommentarer. Så mange paranoide forestillinger. Det her er da først og fremmest en fantastisk mulighed for at kvalificere de diskussioner, vi har om vores gymnasier.

Brugerbillede for Paul Peter Porges
Paul Peter Porges

Martin E. Haastrup.

God perspektivering.

Dit indlæg er dog meget farvet af de forudindtagede holdninger at:
1. Lærerne bruger systemet til kontrol.
2. Eleverne snyder kun fordi de er "jaget vildt"
3. Alle lærere er ens

Mht. pnkt. 1, så kan systemet faktisk hjælpe eleverne med at forstå hvad plagiat er. Du vil blive overrasket over hvor mange elever der ikke tror de gør noget forkert.

Begge problemer løses nemt ved at systemet ikke giver lærerne besked om at en opgave er kopieret, men nægter eleven at aflevere opgaven. Så kan eleven rette opgaven til, indtil det ikke længere er plagiat. Systemet kan endda anvise hvad eleven har kopieret.

Du siger man skal spørge eleverne HVORFOR de snyder. Rigtig god idé. Mange elever snyder ikke bevidst eller snyder fordi de ikke evner at løse opgaven rigtigt. Hvis det lykkes dem at snyde, så lærer de ikke at løse opgaven. Derfor skal de have hjælp til at løse den. Det får de ikke, hvis læreren ikke opdager at de snyder eller systemet tvinger dem til at aflevere en selvstændig opgave.

Min oplevelse er at eleverne absolut ikke føler sig jagtet og at der slet ikke hersker sort-skole tankegang på gymnasierne længere. Det som er svært for eleverne i dag er at holde facebook, sms, twitter, osv. opdateret konstant, mens der stilles store krav til deres kreativitet og faglige overblik. Der bruges ikke meget tid på fordybelse længere og derfor evner mange elever ikke selvstændigt at sætte sig ind i nyt stof, uden at de skal følge en youtube-tutorial. Men måske løser det sig selv, når bøgerne forsvinder og alt flytter på de digitale medier. Men det må være stressende.

Mht. følelser, så er der rigtig mange elever som benytter sig af gymnasiets tilbud om psykologhjælp, samtaler med studievejledere, lektiehjælp, osv.

Mht. at se eleverne som mennesker, så kan jeg tilføje at man ikke vælger gymnasielærerjobbet for lønnens skyld (som normalt er 20-50% højere i erhvervslivet). De lærere jeg kender vælger det hovedsageligt fordi de brænder for at udvikle/uddanne unge mennesker og lever med den lidt ringere løn.

Jeg er meget enig i at man skal droppe alle idéerne om at man kan kontrollere og piske eleverne til en bedre uddannelse. Uddannelse kommer indefra, det er ikke noget man kan påduttes, den tankegang opgav man for mange år siden, i Danmark i 70'erne og andre steder tænkte man på det noget før (2000 år før): http://da.wikipedia.org/wiki/Marcus_Fabius_Quintilian

Brugerbillede for Martin Haastrup
Martin Haastrup

Paul Peter Porges - Tak for anerkendelsen.

Fint at du forsøger at italesætte den lidt mere pædagogiske side af sagen - som jeg selv, som sagt, ikke fandt megen plads til - da det grundet artiklens, problemets og emnets opstilling, jo som anført snarere, leder tankerne væk fra samme, hvilket igen er min grundlæggende (sytem-, pædagogiske, osv. ) kritik af Lectio.

Det passer imidlertid simpelthen ikke, når du postulerer dine 3 punkter. - Og resten af din kommentar beviser, at du alligevel ikke har forstået, det du starter ud med at anerkende, som min perspektivering.

1. Lectio er et kontrol-og overvågnings-system. Det beskriver artiklen så glimrende helt ned i detaljen.
2. Grundlæggende pædagogisk set er årsagen til snyd hvad jeg har anført. Og ikke noget andet.
3. Her går du altså for vidt. Det hverken påstår jeg, eller antyder på nogen måde. Jeg refererer til Lectio-systemet og til hvordan brugen af dette system tværtimod, undergraver den pædagogiske forskellighed og mangfoldighed, som jeg selv ville have været en varm fortaler for, hvis emnet og sagens alvor, prblemernes fyldte holdeplads, pladsen, tillod det. Systemet ensretter lærernes faglighed og skaber fordomme om deres elever, på basis af simple mere eller mindre krydsreferende statistisk indsamlet og genereret materiale.

– Ikke gennem en real kontakt og samtale med eleverne i virkeligheden. Det er sagen og min pointe i en nøddeskal.

Hvis eleverne ikke ved hvad et plagiat er, så er det altså (også og især) lærerens opgave, at lære dem det. Og denne erfaring behøver man, i min optik, ikke som lærer, Lectio til at kunne lære, at lære sine elever. Det ved lærerne allerede i forvejen! 8-)

Når eller hvis eleverne ikke ved, hvad et plagiat er, så kan jeg kun se, at netop hvad jeg har anført, om elevernes position er så konkurrence-præget og at de lever i et samfund som kopierer i et væk, de har ingen sunde og sande autentiske forbilleder. Hvordan kan og hvorfor skal Lectio erstatte denne lærernes didaktik på dette område??!
Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg forstår slet ikke en virkelig sand sund pædagogisk lærers behov for dette system overhovedet.

Som anført kan jeg ikke se andet end, at det er firmaets behov, som det handler om, mere end det er skolernes, lærernes, politikernes, forskernes osv. behov.

Begge problemer løses nemt ved at systemet ikke giver lærerne besked om at en opgave er kopieret, men nægter eleven at aflevere opgaven. Så kan eleven rette opgaven til, indtil det ikke længere er plagiat. Systemet kan endda anvise hvad eleven har kopieret.

Her er der problemer med din tegnsætning og meningen bliver derfor nemt volapyk’sk. 8-)
Men igen vil jeg anføre: Det er da lærerens opgave, at gennemskue, hvis en af eleverne snyder. En virkelig god sund pædagogisk indstillet lærer kender sine elever så godt, at det straks gennemskues, hvis en laver et plagiat og gennem en personlig samtale, ville kunne få sin mistanke bekræftet og bede eleven sætte sig ned og lave f.eks. ’stilen’ om. Et mere eller mindre tilsyneladende ubehageligt scenario for begge parter, men hvor ubehageligt er det ikke lige, hvis eleven oplever, at han ligefrem bliver overvåget og afsløret som en anden forbryder at en (ro-)bot, Lectio??! – Dette er med til undergrave respekten for lærerens pædagogiske autoritet, i stedet gør politi-robotten opklarings-arbejdet for ham.

Min pædagogiske betragtning og pointe går på, at eleven, som oplever, at vedkommendes lærer, kender en så godt, at han selv kan gennemskue… – netop er den pædagogiske didaktik som eleven, udover det rent faglige arbejde, profiterer af på sigt – Det er denne sociale læring, som er så vigtig, men som Lectio systematisk undergraver. Eleven oplever ikke nogen personlig interesse fra sin lærers side, ikke noget personligt forhold, snarere en rigid lærer, som-i-forvejen-har-for-meget-at-se-til, og som nyder, at skulle slippe for at personligt samtale nærmere med sin elev om sin tvivl mht. ærligheden i den og den afleverede opgave. Hvilken social læring for eleven udi kendskabet til forskellen mellem at være aærlig og at aflvere et plagiat på denne måde? Ingen naturligvis. For hvad oplever eleven? Eleven oplever at læreren selv snyder – snyder som værende en social lærings-forbillede. Læreren finder selv den nemmeste udvej, han slå op i sin PC og roder lidt i Lectio og bingo IT.krystal-kuglen har svaret: Du snyder! Punktum færdig. Eleven oplever altså ikke noget socialt nærvær, men en omsorg forklædt som kontrol og overvågning. Og så alle formaningerne: Man må ikke snyde…uetisk…plagiater…falsknerier…uægte…et mere eller mindre hyklerisk moraliserende intellektuelt foredrag, som giver eleven oplevelsen af at læreren overhovedet ikke er interesseret i ham som menneske, men som et nummer i køen, endnu en ’belastning’, en besværlig belastning, tidskrævende, ressourcekrævende. Du-skal-gøre-som-jeg-siger-ikke-som-jeg-gør. Det har intet med virkelig social læring at skaffe overhovedet. Det er det modsatte.

Jeg har ikke sagt noget om at man skal spørge eleverne hvorfor. Du siger jo netop selv, at de ofte ikke ved det selv. Og den formodning bekræfter og støtter jeg. At spørge eleverne om dette, er som at spørge en narkoman, om han ikke føler sig afhængig af sine stoffer. De har lært at leve med frygten, stresset, jaget – De har internerliseret den. Introjiceret den. Det er hvad jeg anfører: De snyder for at overleve. Det er rent instinktivt for dem. Derfor er en maskine, et system, det værste man kan tilbyde, for at løse op for dette.

Det jeg mener, er, at vi skal spørge os selv. Som voksne, som pædagoger, som lærere osv. – hvorfor. Det jeg mener, er at mane til debat, om konkurrence-ræset i skolerne osv. En virkelig sund pædagogisk debat. F.eks. med udgangspunkt i ovenstående: Er skolerne kun til, for at fodre de unge mennesker med fagligt stof? Hvad men den pædagogiske didaktik udi social læring Og med relevans til Lectio: Jeg postulerer, at netop et sådant system undergraver denne sidste.

Og bemærk venligst at sådanne disputter også, i sagens natur, indebærer spørgsmål om klassekvotienter osv.

Populært sagt er skolerne og uddannelses-institutionerne jo blevet de rene pølse-fabrikker. 8-)

Sådanne spørgsmål må drøftes igen og igen i pædagogisk plenum. Hvordan skabes skolen for livet? Den levende skole. Den levende pædagogik? Hvis man virkelig vil snyd til livs. Snyd er et symptom, på mangle vilje til at diskutere sådanne problematikker. På en større og større automatisering af skole-arbejdet. Mangel på social kontakt. Mangel på social læring. På den manglende eller udhulede didaktiske pædagogik, som også har tid, ressourcer til social læring.
Lectio undergraver denne. Automatiserer den. Symptombehandler.

Som jeg har anført det, sammenlignelig med medic-industriens pharma-bedrag: Medicin som kun dækker over og maskerer symptomerne, holder symptomerne i skak, holder dem nede (repression i øvrigt…f.eks. af depression – seretonin baseret antidepressiva = ’lykkepiller’ – Her referer jeg til sagen om gravides fostre, som blev enten død-fødte eller blev født med hjerneskader eller anden deformitet – pga. ordineringen af lykkepiller under graviditeten – I stedet for at anerkende den gravides nedsatte funktionsniveau/den såkaldte ’dysfunktion’ (Dysfunction) som udtryk for sundhed, at se hendes ’depression’ – som udtryk for en kroppens og sindets advarselssignal, om f.eks. at geare ned i tempo – og nyde sin graviditet lidt mere – hvile i sig selv – slappe af – tage det roligt osv. – ordineredes symptom-maskerende midler – lykkepiller – så det, for kvinden selv, destruktive aktivitets-niveau kunne holdes oppe. Pillen, mit billede på Lectio – erstattede en virkelig sund pædagogisk/social/terapeutisk/empatisk/socialt åbnende/følesesmæssigt forløsende/katarsisk osv. samtale med patienten – Med fatale følger for fremtiden. Ikke alene vil moderen være deprimeret efter fødslen, af sit deforme foster – Hun vil være stigmatiseret for livet!! Uoprettelig skade! Udsat for en ren forbrydelse! – Af uvidenhed og fordomme, social dovenskab – pædagogisk dovenskab – tilsat medic-kartellets ønske og lobby som arbejder hårdt – jeg refererer til Dr. Matthias Raths artikel :”Business with disease” som kilde for mine postulater. Medicindustriens propaganda…osv)

Der bliver talt så meget om at effektivisere og at al denne hersens IT skulle være midlet over alle – men mere og mere viser det sig at være en illusion. Og jeg har vidst det fra start af. Men ingen ville lytte. It skaber mere og mere bureakrati. De her maskiner er tidsrøvere! Opmærksomhedsrøvere! Sociale røvere! Penge-røvere – roterende musearmede tyveknægte som skærmer sig bag skærme… 8-) En illusion om kontrol. Magt. Orden. En fortaben sig i det forkerte detaljer. I illusioner om detaljer. Kan man måske lære et menneske at kende, ved at læse om det på en skærm?
Hvis man ikke er interesseret i at lære et menneske at kende, hvordan skulle man så kunne lære det at lære sig selv forskellen på plagiat og en selvstændig fremstilling?

Ergo, hvordan i al verden ville man dog skulle kunne lære elever, at lære sig selv, forskellen på snyd/plagiat og en autentisk selvstændig fremstilling, når man ikke selv foregår med et godt eksempel, men selv skærmer sig bag skærme og skaber en computer-genereret plagiatisk snydefuld og fordomsfuld forestilling, om hvilken elev man har siddende foran sig netop nu??! Når man selv søger lettere og bekvemmere veje, fremfor virkelig sunde og sande pædagogiske veje??! Tror man at eleverne er idioter??! Tror man at eleverne lader sig narre??! Tror man at eleverne ikke kan gennemskue hulheden i ens retorik? Moral-prædikerne? Du må ikke snyde? Du skal lave noget selvstændigt! Krav krav og atter krav. Men ingen spørger indtil hvorfor det måske er svært for den her elev at præstere noget selvstændigt. Ingen gør sig tanker om det. Mjoeh, her kommer så Lectio og giver den indsigt og viden pr statistisk IT: Jeg kan se du har problemer derhjemme. (!!!??) Man går bag elevens facade. Misbruger de fortrolige oplysninger. Eller sætter hårdt mod hårdt: Du må ikke snyde. Hvis der sker igen bliver jeg nødt til at udvise… Fortæl mig lige hvilken fantastisk afgørende rolle Lectio skulle kunne spile for at ligefrem, det er hvad dem som laver det påstår med dollartegn og idealiseme eller begge dele eller kun den ene eller anden lysende i øjnene: Et revolutionerende produkt – som ganske givet vil have interesse for alle som ønsker at forbedre skolen…Det er ordret citeret: For alle som ønsker at forbedre skolen og uddannelsesinstitutionerne. Intet mindre. Den helt store markedsførings-strategi. Den brede skovl. Det store kunde potentielle kundesegment. Alle dem som vil forbedre skolen…Til alle jer fra alle os…Lykkeland…Triumvirat!

Jeg kunne blive ved. Hvor er folks skepsis m.h.t. IT og hvad det kan og hvad det ikke kan dog blevet af??!

Min oplevelse er at eleverne absolut ikke føler sig jagtet og at der slet ikke hersker sort-skole tankegang på gymnasierne længere.

Hele dette afsnit modsiger du selv. Og at der ikke skulle herske sort pædagogik nogen steder er naivt. Commorn!
Jeg refererer til hele den kendte psykoterapeuts Alice Millers berømte forfatterskab som kilde her: ” I begyndelsen var opdragelsen” – ”Du må ikke mærke” – ”Den bandlyste viden” – ”Det selvudslettende barn” m.fl. Du skriver, at der slet ikke hersker sorte-skole-pædagogik – Jeg siger det er lodret løgn. Det er det samme, som at påstå, at enhver lærers eller opdragers opdragelse er fejlfri – at vedkommendes egne forældre er fejlfri. Commorn! Vær nu ærlig. Den holder altså ikke.

Men bemærk så også, at jeg, som Alice Miller, bebrejder, men for at opfordre til selvrangsagelse, se i egen barm: Hvis ens børn/elever ikke opfører sig, som man ønsker, så må man bebrejde sig selv, rette kritik, mod sine pædagogiske metoder, forestillinger, skolernes opbygning, samfundets (f.eks. konkurrence-ræset igen…Jeg har skabt en pendant her på debatten på Informeren: Rend mig i ambitionerne! Og dermed mener jeg ikke at man skal opgive at lære noget, men man skal ’festina lente’ Skynde sig langsomt. Forstå at læring og erkendelse hænger så snævert sammen at der skal tid og plads og ro og fred, social sund sand vilje, vedholdende vilje osv til for at skabe nogen sunde stærke mennesker, som er duelige for livet, som er duelige i praksis – som ikke bliver sådan nogen intellektuelle udtørrede indskrænkede teoretiske virkeligheds-emanciperede rynkede rosiner)

Al denne stress og jag – det er ødelæggende – for igen: Elverne ved ikke, at de snyder og de gør det fordi de er bange, fordi de bliver for hårdt presset og ikke har andre muligheder eller voksne de kan stole på at ty til. Det gælder for dem instinktivt om at overleve. Det er helt nede i eksistensen. Et driftsmæssigt spørgsmål. Et spørgsmål om at overleve.

Derfor kan jeg så udmærket forstå, at man hellere end gerne tyer til lettere og behageligere genveje, fordi man så gerne vil tro på ’konsulenten’, som forsikrer den selv jagede og overbebyrdede lærer osv. om, at hendes/hans løsen sig fra al den stress, så der kan blive tid og plads til pædagogisk didaktik og hans virkelige pædagogiske lærergerning udi den sociale læring – ligger i Lectio! Brug Lectio og få tid til dine elever!… - Og netop derfor, føler jeg det så vigtigt, at slå i bordet og bebrejde snydetampe, som slår plat på lærernes i forvejen stressede og pressede situation og forsøger at sælge hende/ham en vare, en tom erstatnings-pædagogik, en fjernsyns-pædagogik, IT-pædagogik – hvor han/hun, i stedet for at kæmpe for at gen-erobre sit virkelig pædagogiske virke i dagligdags praksis, lader sig udrangere helt og aldeles til fjern-pædagogikken og fjern-undervisningen, systematisk udrangere… og hvem betaler i sidste ende prisen? :

Det gør eleverne, de unge mennesker. Det gør vi, når vi som ældre, bliver passet af disse, og får at vide, at når vi snyder med kaffe-mærkerne på plejehjemmet – så har man bevis for det, for der er sat målere op som tæller og laver statistik på uddelingen af kaffe-portioner, adfærd osv – Og at en vis pædagogisk restriktion derfor vil blive nødvendig.- Endvidere kan man henvise til ens baggrund, som opvokset i et ghetto-område og som løs-arbejder hele livet – ingen særlige akademiske kendetegn – som igen bekræfter, at man nu er nødt til at, for patientens egen skyld at overvåge, når kaffen drikkes fremover, og sørge for at krus og andet tilbehør straks bortskaffes…Vi får den fremtid som vi selv skaber via den måde vi opdrager vores børn på. Så enkelt er det.

Nej, netop, der bruges ikke meget tid på fordybelse længere og det er problemet og en del af årsagen, til at eleverne snyder. Og det kan Lectio ikke gøre noget ved. Det er lærernes opgave, forældrenes opgave, samfundets opgave, fællesskabets opgave. Men hvad gør vi? Vi opfinder et pseudo-løsnings-IT-apparatur. Det’ nemt, bekvemt og populært. Tiden trend. Anders Fogh sagde: Danmark skal blive verdens førende IT-nation. – Jeg siger rend mig i IT-ambitionerne Alting med måde. Folk er besatte af IT herhjemme. IT-narkomani.

Jeg har lige været et smut i den internationale by Berlin, med 3,5 mill. indbyggere. Det slog mig, at trods det enorme indbyggerantal på så lille en plads, den enorme, ja gigantiske, infrastruktur, fuld drøn på 24/7/365! – U-bahn – S-bahn – Metro – Sporvogne – busser – tog – regional-tog osv. – biler og atter biler – så var folk meget mere afslappede med hensyn til deres brug af IT – end herhjemme. De var også meget mere afslappede generelt set. Nemmere at kommunikere med IRL (in real life) - trods fremmedsproget – villige til at hjælpe, lytte og forstå – Men altså især i transporterne rundt omkring tunneler og tog …og tog og tunneler - Der var slet slet ikke den samme IT-mani, som herhjemme – Hvor man især i S-togene ser, at folk nærmest febrilsk klamrer sig til deres lille gadget.

Det virker meget meget umodent og socialt fattigt på mig. Jeg får sådan en medfølelse: Det virker som en eller desperat flugt for manges vedkommende. Ikke alle selvfølgelig. Men for virkelig mange. En flugt fra den tilsyneladende nervøsitet som mange, ikke alle, oplever ved at skulle vente, og være, i kontakt, med sig selv, under en togrejse. Sådan en simpel opgave! Så lidt socialt indstillet er vi herhjemme. Denne nervøsitet, som udadtil for mange fremkalder en rigid og hovmodig attitude når IT-gadget-selv-beskyttelses-og-angrebs-armaturet trækkes frem... Det håndholdte våben. Det lille åååh så prestige-fyldte mobil-våben. Den lille hårde…

Denne verden, er hvad vi viser de unge. Er hvad vi kræver de unge skal lære at indrette sig i. Det er eddermame iskoldt. Rigidt og sorte-pædagogisk om noget. Og skræmmende. Selv jeg bliver stadig skræmt indimellem. Især i ulvetimen hvor luften er tyk af fortrængt smerte og raseri og bitterhed og alskens lidelse og fortræd. Luften er så tyk i kupeen, at man kan skære igennem den. Ingen siger et ord!!!! Ingen forsøger sig med en adspredende samtale med sidemanden – ’Det koster at åbne sig og indlede nye kontakter’, mener man. Påstår man. Råber man i kor. Trættekært. Udbrændt. Jeg påstår, at det er stikmodsat: Det koster at lade være.

Og på samme måde med de unge mennesker: Jo mindre interesserer for dem, men kun skaffer sig kendskab til dem , deres liv og levned og snyd… gennem systematiske IT-baserede-algoritmers stikker-statistikker – jo større bliver sandsynligheden for at de må fortsætte med at snyde sig igennem for overhovedet at overleve. For alle snyder alle – for social kontakt. O al social læring står eller falder med graden af viljen til social kontakt. Virkelig sund afslappet naturlig fordomsfri social kontakt. Og sund sand pædagogisk didaktik. = At skabe basis for tillid. = At være et stort menneske indeni, som folk for lyst til at betro sig til og åbne sig overfor. Som de får lyst til at vove at indgå i en kontakt med som uanset den måske koster dem en katarsisk knudes opløsning, ikke kan lade være med det – for der er så meget som trænger…!

Og så slutter du synes jeg, noget modsætningsfyldt og uklart igen – Du er enig at droppe al pisk...og mener uddannelse kommer indefra osv. – jeg jubler… – for dernæst at skuffes, over din konklusion, som er uklar i mælet igen.

Hvis uddannelse ikke kan påduttes – Hvad er det så du selv har gjort dig til fortaler for i din kommentar??
Hvaffor en tankegang opgav man? Og hvad tænkte man på 2000 år før?

Kort sagt, det er meget svært at aflæse, hvad du egentlig mener og hvad du egentlig vil med din kommentar kære Paul Porge. Meget forvirret. Men nu har jeg kommenteret fragmentarisk på de ting jeg fandt betydningsfulde.

Om vi så er eller bliver helt enige eller ej, er sagen uvedkommende, for det er netop en debat, om hvad skolen egentlig er, eller bør være, som jeg synes, bør være den evige aldrig afsluttede disput.

For ret beset, er der ingen endegyldige svar og fordi denne åbenhed er så sårbar, er det så nødvendigt, at slå på en kortlægning af typiske snydetampe, som i stedet for at tilbyde pædagoger over en kam, et virkeligt redskab til deres virke, i stedet tilbyder dem, at blive som alle andre bureaukrater (Politikerleden breder sig…) overfor deres elever, endnu mere end de allerede i forvejen er blevet gjort til, af kontrollister, læseplaner, og you name it...

Skal vi ikke snart slå fast at pædagogik og bureaukrati er hinandens modsætninger. Og at man godt kan være en godt og sund og sand pædagog med administrative opgaver overfor sine poder, hvem de end måtte være, uden at behøve at forfalde til vore tids svøbe : Formynderiet, bureakrati-formynderiet, overvågningns-og kontrol - ; mikro-fascistoid…osv

Og til sidst, kære Paul Porge, jeg vil gerne have mig frabedt dine insinuationer, om at jeg anklager og bebrejder de stakkels lærere, uden at have noget at have det i, altså er fordomsfuld – altså slet ikke har nogen forståelse for dem og deres situation. Skærer dem over en kam. Det passer simpelthen ikke.

Netop fordi jeg har forståelsen – skriver jeg ovenfor og også her, som jeg gør. 8-)

Lectio er perverteret pædagogik. Pseudo-didaktik. Man bruger jo heller ikke en pistol, til at slå søm i med, - vel?? 8-)

Brugerbillede for Karsten Aaen

Hvad er et plagiat? egentlig? Og der er altså forskel på hvordan man angiver kilder i Tyskland og i Danmark eller i USA og England.

Hvis man skal skrive en redegørelse for en teori mv. er det altså svært helt at undgå at bruge de samme ord som teorien selv gør, ikke sandt... For det er jo nemlig det som Lectio gør, ikke sandt. Undersøger hvor mange % af en opgave som svarer til en anden opgave...

Jeg går bestemt ikke ind for plagiat mv. men man må bare huske på at det er vigtigt at lære eleverne kilde-kritik samt at lære dem, hvordan man bruger noter korrekt.