Kovending om kæmpe forbrændingsanlæg

Massivt pres på Københavns miljøborgmester og borgerrepræsentationens flertal leder sandsynligvis til, at Amagerforbrænding får lov til at bygge et nyt stort anlæg til forbrænding af næsten en halv million ton affald om året
4. september 2012

Massivt pres fra mange interessenter synes nu at bane vej for det nye store affaldsforbrændingsanlæg til fire mia. kr. på Amager, som både miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) og et flertal i Københavns Borgerrepræsentation tidligere på året sagde nej til.

Anlægget, der i givet fald får en forbrændingskapacitet på 480.000 ton affald om året, skal ikke have en egentlig godkendelse af kommunen, men derimod en lånegaranti, som i praksis er forudsætning for, at det fælleskommunale selskab I/S Amagerforbrænding kan klare investeringen. I januar sagde Borgerrepræsentationens flertal nej til garantien med henvisning til bl.a. »miljøministerens og klima- og energiministerens tilkendegivelser vedrørende den nye regerings fokus på grøn omstilling, forebyggelse af affald og mere genanvendelse«.

»Der er dermed skabt uklarhed om, hvorvidt et nyt, stort forbrændingsanlæg vil være i overensstemmelse med kommende nationale retningslinjer for affaldsbehandling,« hedder det i beslutningsreferatet.

»Vi skal satse langt mere på at genanvende affald. Derfor skal vi ikke investere milliarder i et stort forbrændingsanlæg,« sagde miljøborgmesteren efterfølgende til Ritzau. Budskabet blev hilst med glæde af de grønne organisationer, mens Amagerforbrændings direktion og bestyrelse rasede i medierne.

Siden har der været lagt et vedvarende pres på Ayfer Baykal fra mange aktører med interesse i det ny anlæg, og i går kunne ugemagasinet Ingeniøren fortælle, at hemmelige forhandlinger har banet vej for en politisk aftale på rådhuset om at godkende lånegarantien og dermed det ny store anlæg. Informations kilder på rådhuset bekræfter, at kun detaljer mangler for, at borgmesteren sadler om og indstiller til Borgerrepræsentationen at sige ja til forbrændingsanlægget.

Et afgørende pres på miljøborgmesteren handler om, at I/S Amagerforbrænding er gået langt i retning af leverandøraftaler, selv om kommunens lånegaranti mangler.

»Flere af vore leverandører er kommet så langt, at det vil koste dyrt, hvis vi bremser vores ordrer,« sagde selskabets direktør Ulla Röttger i januar til Amager Bladet.

Meget mere kan genanvendes

Kommer lånegarantien, kan arbejdet med det ny forbrændingsanlæg gå i gang. Det får i givet fald lige så stor kapacitet som det eksisterende, hvilket, Borgerrepræsentationen hidtil har ment, er for meget i lyset af planerne om øget genanvendelse samt den kommunale klimaplan, der forudsætter meget markante CO2-reduktioner.

Ifølge Ingeniøren ledsages den nu forventede lånegaranti af en række nye miljøkrav til anlægget – Ayfer Baykals pris for at bøje sig for presset.

I en kommentar til den mulige godkendelse siger Christian Poll, miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening:

»I forhold til at deponere affald på lossepladser og bygge kulkraftværker til el- og varmeproduktion er forbrænding en god løsning. Men det er 30 år siden, man gik efter de to strategier. I dag skal vi videre: lære at genanvende og genbruge mere samt minimere selve affaldsmængderne.«

Ifølge Christian Poll kan 80 pct. af det, der forbrændes, i virkeligheden genbruges.

»Laver man nu så stor en milliard-investering i forbrændingsanlæg, vil det være der, man prioriterer at sende affaldet hen – andet vil opleves som økonomisk tåbeligt. Vores forslag er, at man nøjes med at bygge et halvt så stort anlæg til erstatning for det gamle.«

»Det støder mig, at Amagerforbrænding har valgt en leverandør til det store anlæg, inden en beslutning i Københavns Kommune, om man overhovedet skal give en lånegaranti. Den samfundsmæssige prioriteringsproces går fløjten, fordi der allerede er gang i en forretning,« siger Christian Poll.

Mere positivt ser Jacob Hartvig Simonsen, direktør i sammenslutningen af kommunale affaldsselskaber RenoSam, på den ventede kovending i kommunen.

»Der er bestemt en god ting, at man vil opføre et nyt moderne anlæg i stedet for et nedslidt anlæg, for man skal brænde affald i rigtig, rigtig mange år frem.«

– Låser man sig så ikke til at satse på forbrænding frem for genanvendelse i adskillige årtier?

»Man skal se på hele sektoren i Danmark. Der står 27 anlæg, og rigtig mange af dem er meget gamle og skal skiftes ud. Så hvis man ønsker at tage noget forbrændingskapacitet ud og presse mere genanvendelse igennem, er mulighederne der stadig,« siger Jacob Hartvig Simonsen, der mener, at danske forbrændingsanlæg skal importere europæisk affald, fordi det er bedre for miljøet end den lossepladsdeponering, som ellers vil ske mange steder.

Da Borgerrepræsentationen i januar afviste lånegarantien, støttede man sig bl.a. til en ekspertvurdering fra konsulentfirmaet Ea Energianalyse, der sagde, at fremtidens affaldsmængder er »særdeles usikre« på grund af bl.a. bestræbelserne nationalt og internationalt på bedre affaldssortering og på grund af affaldsmarkedets liberalisering i EU.

Ayfer Baykal ønsker ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu