Læsetid: 3 min.

For lidt undervisning forlænger studietiden

For lidt undervisning på universitetet forringer kvaliteten i en sådan grad, at det fører til længere studietider og dårlige grundlag for at få job, svarer de studerende selv i ny undersøgelse. Forsker bakker dem op
Ifølge en DJØF-undersøgelse har omkring 45 procent af de studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser kun en til seks timers undervisning om ugen.

Ifølge en DJØF-undersøgelse har omkring 45 procent af de studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser kun en til seks timers undervisning om ugen.

Jakob Dall

4. september 2012

Flere end hver anden studerende på Humaniora og Samfundsvidenskab mener, de ville komme hurtigere gennem deres studie, hvis de fik mere undervisning. Det svarer de studerende selv i en ny undersøgelse, hvor fagforbundet DJØF har spurgt flere end 1.000 studerende fra alle landets universiteter til kvaliteten af deres undervisning.

Ifølge undersøgelsen har omkring 45 procent af de studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser kun en til seks timers undervisning om ugen. Det betyder, at de studerende er længere tid om at gennemføre studiet og føler sig dårligere rustet til at få job. Dermed har den lave undervisningstid også alvorlige konsekvenser for samfundet, siger formand for DJØF, Lise Herold Ferbing.

»Det kan ikke være rigtigt, at der skal være så få timer til de studerende, som vi ser. Den rigtig alvorlige konsekvens er jo, at de studerende er mindre motiverede og ikke føler, at de har et tilhørsforhold til deres studie og deres undervisere,« siger Lise Herold Ferbing.

Undersøgelsens konklusioner lægger sig i forlængelse af den nyligt offentliggjordte rapport fra Rigsrevisionen, der skriver, at nogle uddannelser har så få timer, at de muligvis ikke kan kaldes for heltidsstudier.

Antallet af undervisningstimer har nemlig også betydning for, hvor mange timer de studerende bruger på selvstudium og på at forberede sig sammen med deres medstuderende, siger lektor Søren Kruse fra Aarhus Universitet, der forsker i universitetsundervisning.

»Noget af det vigtigste er, at man kommer tilstrækkeligt meget på universitetet, så man oplever studiemiljøet, og at det understøtter ens studieaktivitet,« siger Søren Kruse.

Det handler ikke nødvendigvis om, hvor mange forelæsninger man kommer til. Indretningen af undervisningen og studiegrupper har også stor betydning, siger han.

»Men hvis der er meget få undervisningstimer og ikke andre tilbud, så er det meget op til den enkelte studerendes selvdisciplin, og så vil det alt andet lige trække i den gale retning,« siger Søren Kruse, der mener, man kan hjælpe de studerende hurtigere gennem studiet ved at støtte mere op om studieaktiviteten.

På Roskilde Universitet (RUC) svarer 70 procent af de adspurgte studerende (65 ialt), at de gerne vil have mere undervisning. RUC er samtidig et af de få universiteter, der ikke har reageret på kritikken ved at garantere de studerende et minimum af undervisningstimer om ugen.

Bevidst valg

Men det er et helt bevidst valg, siger prorektor på RUC Hanne Leth Andersen, der har ansvar for ud-dannelse og kvalitet i undervisningen: »Det er ret tidstypisk, at man gerne vil have flere timer. Mange studerende vil hellere være elever. Det ville være nemt at give en garanti på 12 timer om ugen, men det er ikke den vej, vi vil. Vi vil holde fast i at være læringsorienterede og skabe aktive studerende, som selv tager det på sig,og hvor vi sikrer adgangen til det aktive læringsmiljø,« siger Hanne Leth Andersen.

I stedet vil universitetet gøre bedre opmærksom på de muligheder, der er i forvejen for at knytte de studerende tættere til studiet.

»Vi vil især kigge på, om de studerende er bevidste om, hvor meget vejledning de egentlig må få. Det skal vi følge op på, og vi gør det i nært samarbejde med Studenterrådet på RUC,« siger Hanne Leth Andersen, mens andre tilbud måske skal videreudvikles i samarbejde med de studerende.

Ifølge undersøgelsen er det også de studerende, der har færrest timer, der føler sig dårligst klædt på til at komme i arbejde efter endt studie. Af de studerende, der kun får en til seks timers undervisning om ugen, oplever 18 procent, at deres uddannelse ’slet ikke eller i mindre grad’ giver dem et godt grundlag for at få job.

Det handler om, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad bliver motiveret til at dygtiggøre sig i deres stof og finde ud af, hvordan de kan trække det med videre i deres arbejdsliv, mener Lise Herold Ferbing.

»Selvstudie er en vigtig del af ethvert universitet, men det er ikke der, man får ping-pong-diskussioner og kan spejle sig i andre. Man kan jo godt diskutere med sig selv, men det er jo ikke det, der bibringer den store indsigt, i hvert fald ikke når man er studerende,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja hvis vi også blir loosere på. Universiteterne , så har Danmark altså ikke mange chancer I den store verden, nu er vi blevet indoktrineret til at tro at viden er Danmarks force, men sideløbende har Løkke og Co. Undermineret vores flagskib gennem total neglisering af arbejdsvilkårerne og manglende krav til indholdsets stabdarter. ...

DER VAR EN GANG,og for enden af den gang stod Løkke med røde ører...og nu vil han så score point på at opbygge hvad han selv og venner har undermineret og udhulet !

og forresten op med boligskatten og brug indtægterne til at hæve SUen med 500 kr !

Som en slags pristalsregulering !

Som tilskuer til, hvad "den herskende klasse" gør ved hele vores uddannelsessystem i disse år, føler i det mindste undertegnede mig helt afmægtig!
Det er svært at forstå, hvad der får folk med afgørende indflydelse til at tro på, at vejen mod en positiv fremtid for Danmark kan banes gennem den underminering af hele uddannelsessektoren, der finder sted.
Legitimeret af floskler som nødvendig prioritering, aktivt studiemiljø, taxameterstyring - ja, der er ingen grænser for, hvad offentligheden får præsenteret af smartness-orienteret ordforråd, når det gælder at forføre befolkningen/vælgerne til at tro på værdien af besparelsesorienterede tiltag.
Hvem kan eksempelvis for alvor tro på, at mindre undervisning skaber mere aktive studerende?
Det er helt utroligt, hvad ledende medarbejdere kan få sig selv til at sige - og få lov til at sige.
Og hvor pudsigt er det ikke at være vidne til, at rektorerne for universiteternes vedkommende sparer på livet løs samtidig med, at universiteterne har lagt milliarder til side.

Til hvad mon?

Og med hvis bemyndigelse??

Der bør skrives en hvidbog, der kan belyse, hvordan manglende indsigt blandt beslutningstagere forklædt som eksempelvis "stærke ledere" - og for den sags skyld ministre og deres bagland -nødvendigvis vil føre til, at Danmark til sidst vil ende som et vidensmæssigt uland med de alvorlige konsekvenser, det vil medføre for Danmarks udviklingsmuligheder.
Der hviler et tungt ansvar på den vælgermasse, der dybest set udgør den nødvendige forudsætning for, at det overhovedet kan finde sted.

Jeg er helt enig med Gert. -Og vil bare bidrage med at sige, at min erfaring fra mine år i Asien (Kina, Vietnam, Thailand, primært), er, at uddannelsesvikårene er LANGT bedre end i Danmark. 35% af de unge årgange i Thailand tager i disse år en universitetsuddannelse. I Danmark er det tilsvarende tal 12% eller sådan noget. Alligevel er det lykkedes politikerne at manipulere folket til at tro, at vi har verdens bedste uddannelsesvilkår, -model, osv. Sandheden er, at studenrende lever et utroligt hårdt liv, med enormt pensum - langt mere end nogen kan nå, der må selekteres i materialet - meget lav indkomst, ingen støtte fra forældre (jeg har endnu ikke mødt en Sydeuropæer (eller bare tysker), Asiat eller Sydamerikaner som har prøvet at arbejde bare eet minut under sit studium - forældrene betaler deres udgifter, i modsætning til vores tradition her i landet, hvor de unge forventes at klare sig selv), et utroligt bureaukratisk, ustabilt, tidskrævende, fejlproducerende uddannelsessystem, osv. Men der er jo, iflg. medierne og politikerne, altid somalierne at sammenligne med, og de har det jo så dårligt, så vi skal jo være glade for vores vandgrød... Min erfating fra mine mange rejser og længere ophold flere steder i verden uden for Vesten er bare, at vi skal passe umådeligt meget på at være for selvglæde, og altid tro, at vi har det åh så godt. For livet er nemmere så mange andre steder.

Men hvad ville ske, hvis det pludseligt gik op for danskerne, hvor dydigt og hårdt et liv, de lever? Hvis politikernes propaganda om hvor fantastisk vi har der her i landet, blev afløst af sandheden om, hvor hårdt et (studie-)liv vi lever? Så ville den halve befolkning stille sig op foran Christiansborg og kræve forandring. Og det ville jo koste oligarkerne penge. Derfor gør disse sidstnævnte alt hvad de kan, for at manipulere os, fastholde os i troen, at vi er et lykkeligt folk, at have råd til et gammel, tørt stykke rygbrød en gang om året. Og foreløbigt er det lykkedes dem.

Løgne, løgne, løgne.