Satire
Læsetid: 4 min.

Minister vil målrette sundhedskampagne mod de svage

Regeringen vil mindske uligheden i sundhedsvæsnet. Første skridt er, at sundhedsministeren vil have sundhedskampagner ’i øjenhøjde’ med dem, som har brug for at ændre leveform: de fattige og dem med korte uddannelser. Det prøver de allerede på i København, men det er lettere sagt end gjort, lyder det
I Bisperbjerg i København er middellevetiden 75,6 år, og det svarer nogenlunde til middellevetiden i Albanien. Derfor vil ministeren nu målrette sundhedskampagnerne mod de svage og udsatte grupper

I Bisperbjerg i København er middellevetiden 75,6 år, og det svarer nogenlunde til middellevetiden i Albanien. Derfor vil ministeren nu målrette sundhedskampagnerne mod de svage og udsatte grupper

Tine Sletting

Indland
7. september 2012

Den stigende ulighed i sundhedssystemet får nu sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF) til at bebude et opgør med de hidtidige sundhedskampagner.

Astrid Krag har netop bedt Sundhedsstyrelsen om et oplæg til, hvordan sundhedskampagnerne fremover kan blive målrettet mod dem, de egentlig burde være rettet mod: De fattige og dem med korte uddannelse som lever kortere end resten af danskerne.

»Desværre er sundhedskampagner ofte ikke i øjenhøjde med de sociale grupper, som har brug for at ændre deres vaner. Jeg tror, at de nogle gange oplever en lidt moraliserende tilgang, hvor hovedbudskabet er: Du lever forkert. Og det kommer til at skygge for, hvad vi informerer om – og at mange mennesker i virkeligheden mangler redskaberne til at gøre noget ved det,« siger Astrid Krag.

De senere år har den ene undersøgelse efter den anden afsløret, at din sundhed i høj grad afhænger af uddannelse og indkomst. På trods af mange politiske anstrengelser er der imidlertid ikke sket noget afgørende siden 1987, fastslog senest en rapport fra Institut for Folkesundhed i maj. Tværtimod. På flere områder er uligheden endda vokset i perioden fra 1987 og til 2010.

En ulighed, som ikke blot er et problem for den enkelte. Ifølge en beregning fra Dansk Sundhedsinstitut kan der spares 30 milliarder kroner, hvis den tredjedel med de laveste uddannelser var lige så sunde som den midterste tredjedel.

SRSF-regeringen har derfor i regeringsgrundlaget lovet at gøre op med denne stigende ulighed. Og sundheds- og forebyggelsesministeren starter i første omgang et såkaldt socialt servicetjek af sundhedsvæsnet, der skal rette op på »den sociale slagside i behovet for og brugen af sundhedsydelser«.

Undersøgelserne afslører nemlig også, at resultatet afbehandlingen er afhængig af den sociale status. For eksempel har lavtuddannede større risiko for at dø af kræft inden for fem år efter efter at have fået diagnosen.

»Vi er nødt til at sikre, at alle behandles lige i sundhedssystemet. Og det er ikke ensbetydende med, at alle skal behandles ens. Vi er nødt til at forholde os til, hvilke målgrupper vi har at gøre med,« siger Astrid Krag.

Målrettet kampagne

Sundheds- og forebyggelsesministeren har blandt andet set på Københavns Kommune, hvor partifællen sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen netop forsøger at målrette kommunens sundhedskampagner mod de kvarterer, som har mest brug for hjælpen.

På Nørrebro er middellevetiden således 73,3 år mod 73,7 i Armenien og på Bispebjerg 75,6 mod 76,4 i Albanien. Mens middellevealderen blot få gader borte, i Indre By, er 80,4 år.

Derfor ringer rygestopinstruktører for øjeblikket rundt til netop beboerne i Bispebjerg og tilbyder dem gratis hjælp til at holde op med at ryge. Mens 25 procent af beboerne ryger i bydelen, så er tallet for hele København 21 procent.

Og Ninna Thomsen har netop foreslået, at de social dårligst stilledeborgere – mellem 45 og 65 år – på Vesterbro og Amager får tilbuddet om et sundhedstjek. Eneste krav: at de ikke har nogen formel uddannelse udover folkeskolen eller gymnasiet.

Ifølge sundheds- og omsorgsborgmesteren har for meget af kommunikationen været rettet mod middelklassen og de højt uddannede.

»Vi er nødt til at gå nye veje, fordi vi har ikke de klare beviser på, hvad der virker. Men skal vi have det frie og lige sundhedsvæsen om 10 år og have råd til at behandle alle, så skal vi knække nogle nødder og finde ud af, hvordan vi når de ufaglærte og kortuddannede. Akademikerne skal jo nok løbe rundt om søerne i København,« siger Ninna Thomsen.

Selv om Sundhedsstyrelsen nu kommer med et oplæg til sundheds- og forebyggelsesminister, så mener direktør Else Smith dog ikke, at de hidtidige sundhedskampagner har været præget af moraliseringer, som har skræmt de mest udsatte grupper bort.

Det har i hvert fald ikke været hensigten, understreger hun.

»Formålet har været at sætte noget usundt på dagsordenen – og det kan så være tobak, alkohol eller noget andet. Og der har vi været bevidste om, at hvis det skal virke, så skal der også være en handlemulighed. Men det er da rigtigt, at vi argumenterer for det sunde liv. Det er det, vi har forstand på. Vi har ikke forstand på det gode liv. Men et sundt liv giver dig nu engang bedre mulighed for at vælge det liv, du ønsker. Et usundt liv øger risikoen for sygdomme, og disse begrænser dine drømme. Men sådan noget med fy-fy-det-må-du-ikke...Det synes jeg ikke, at vi har bedrevet i mange år,« siger Else Smith.

I Kræftens Bekæmpelse erkender projektchef Niels Them Kjær dog, at for mange sundhedskampagner har været rettet mod de forkerte. Niels Them Kjær nævner for eksempel, at rygestopkurserne viste sig fortrinsvis at tiltrække funktionærer. Hvilket er grunden til, at Kræftens Bekæmpelse i den nye kampagne Kom & Kvit er gået fra, at deltagerne skulle føre dagbøger, og til, at de nu ser billeder og video og snakker om deres erfaringer.

»Sundhedsministeren har ret i sin analyse. I de seneste 20 år har myndighederne nok i for høj grad skrevet til sin egen målgruppe. Men vi er klar over det og prøver nu at gøre noget ved det. Så det er gode tanker. Men det er altså nemmere sagt end gjort,« siger Niels Them Kjær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor er det så forfærdeligt at have den samme gns levetid som Albanien eller Armenien? Begge er udmærkede lande med glade og venlige mennesker.

Men det var måske lande, der stadig lugtede en anelse af u-land og som derfor kunne bruges i en snæver vending i mangel af god journalistisk vinkling?

Forøvrigt så gælder princippet kvalitet frem for kvantitet vel også i dette tilfælde?

Jesper Park van der Schaft

I stedet for at stille krav, så spørg hvad borgerne gerne vil gøre, for at de får det bedre. Guleroden er bedre en pisken!

Jeg selv blev f.eks. pisket til at få en psykolog og hvad skete der? Intet fordi jeg var ikke klar til at få hjælp. Så hjælp borgerne, på deres præmisser og ønsker.

Kun på den måde kan de hjælpes

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft

Lise Lotte Rahbek

Vi lever i et land som konstant vil lave om på befolkningen. Vi kan jo hele tiden blive LIDT bedre.
Befolkningen har nemlig en grim tendens til ikke at leve op til politikernes (og sundhedsguruernes) forventninger.

Istedet for at spørge befolkningen hvordan de gerne vil leve, vil myndighederne hele tiden lave om på befolkningen og adfærdsregulere og påvirke og skubbe og puffe og ase og mase og motivere og manipulere.

Lad os nu være lidt.

I forlængelse af Jesper van der Schaft: samfundet skal tilbyde, ikke påbyde.
Og jeg må ærligt indrømme, at samfundet i disse udvikler sig i en retning og med nogle værdier, der ikke giver mig særlig meget lyst til at blive særlig gammel.

Enig, Peter. Hvad er det lige præcis, vi skal leve de ekstra 4,2 år for? Hvad er der galt i at blive 76 i stedet for 80? Denne evige fokusering på det materielle, det målbare er så kedsommelig, buireaukratisk og livsfornægtende. Who cares?

»Vi er nødt til at gå nye veje, fordi vi har ikke de klare beviser på, hvad der virker. Men skal vi have det frie og lige sundhedsvæsen om 10 år og have råd til at behandle alle, så skal vi knække nogle nødder og finde ud af, hvordan vi når de ufaglærte og kortuddannede. Akademikerne skal jo nok løbe rundt om søerne i København,« siger Ninna Thomsen.

Man ser det for sig:
Ikke akademiske københavnere indfanges og under muntre tilråb jages staklerne rundt om de københavnske søer. "kom nu Trunte, din mellemtid er ikke på cand.polit endnu"

Vi er tæt på det totalitære paradis,
hvor medborgere som en selvfølge
opdeles i stærke / svage.
( ønskede og uønskede )

Nazitænkning indlejret i sproget.

Livsstilsminister Astrid Krag (SF)
gir´mig myrekryb..!

Mvh Th

Med formuleringen 'øjenhøjde' har man allerede snakket ned til folk, flot start.

Mads Kjærgård

Hvis man er fattig, svag, arbejdsløs, så er incitamentet til at leve sundt for at leve længe måske ikke så stort! Jeg mener, at hvis du alligevel skal være på bistand resten af dit liv, er der så nogen grund til at blive særligt gammel! Også forunderligt at man skal løbe, ikke ryge, ikke drikke for at holde sig rask, men kommer det til arbejdsløshed, så giver staten den hele skruen, så folk kommer i krydspres og får dårligt hjerte, stress, dårlige nerver og i sidste ende skal ud og bo under en bro, se det må du godt blive syg af, bare du lige huske at løbe. Men jeg tænker bare "hvad fanden" alle de her overskydende mennesker var det ikke bedre, at de bare forsvandt? Lad dem ryge og drikke, så er de ikke noget problem længere om et par år. Skal ikke have dagpenge og skal ikke have bistandshjælp.

Noget af en påstand, at det er de 'fattige og dem med kort uddannelse' der har 'brug for' at ændre livsform.

Overordnet set var det bedre for helheden om de 'rige' og dem med lang uddannelse gjorde det.
primært sætte standarder for livsform som 'fattige og dem med blabla...' ikke kan leve op til, da det, at de ikke kan det, åbenbart er et problem - men iøvrigt mest et problem for 'de rige og dem med blabla...'.

Men politik er naturligvis det muliges kunst :-D

Mads Kjærgård

"Men et sundt liv giver dig nu engang bedre mulighed for at vælge det liv, du ønsker."

Forkert! Muligheden for at vælge det liv du ønsker, giver dig sandsynligvis også mulighed for et sundt liv!

Peter Andreas Ebbesen

De fjolser skal lige prøve på at ringe på min dør, så får de venligt men bestemt vist vintervejen!!!!!

FRI MIG FOR DET SNAGERI TAK!!!!!!!

Røg jeg, så havde jeg pulset det bekymret kvindemenneske lige i hovedet med en cigar, og jeg havde åbnet en bajer og en pose Chips lige i synet på damen!!!

Luk ikke de tosser ind!!!!

I øvrigt, så er dørsalg ikke tilladt :-)MVh Heidi Madsen

Grethe Preisler

Hvad sker der i hovedet på folk med et påbegyndt studium i statskundskab og ambition om en politisk karriere i et "arbejderparti", når de får en ministertaburet under bagdelen?

De bliver så kloge, at de kan undvære hovedet, og det ikke er til at høre forskel på det, der kommer ud ud af munden dem, og det der kommer ud af munden på deres kollegaer i de borgerlige" partier.

Tror Astrid Krag mon virkelig selv, at hendes borgerlige forgængeres oplysningskampagner for at få vælgerne til at lægge alt, hvad der kan tænkes at forkorte deres liv med et par år på hylden og i stedet hengive sig til idrættens og fitnessindustriens fristelser, er gået ubemærket hen over hovederne på ret mange af dem, der endnu ikke har haft den lykke at frekventere en højere læreanstalt for en kortere eller længere bemærkning?

Man skal nu om stunder nærmest være både blind og døv eller funktionel analfabet og så fattig, at man ikke har adgang til radio eller TV, for ikke at være tilstrækkelig oplyst om farerne ved rygning, alkoholindtagelse og umådeholden nydelse af junk food, fedt og sukker i kombination med et stillesiddende arbejde og en fritid som sofakartoffel.

Vejen fra socialist til hattedame er ved at være betænkelig kort efterhånden.

Hvis det er fattigdom og svaghed der gør os fede og dovne... Skulle vi så ikke fokusere på at komme fattigdommen og svagheden til livs først? Så kunne det være at fedme problemet løste sig helt automatisk?

Hvis de virkelig vil hjælpe de svage, fattige, dårligt uddannede etc, så kunne de jo starte med at give folk gratis tandlæge! Det er nemlig ikke kun smøger, alkohol og overvægt det handler om når man snakker sundhed, men også folks tænder. Har du dårlige tænder, kan du heller ikke spise ordentligt! Og mange på overførselsindkomst har netop ikke råd til at gå til tandlæge.

Hvorfor handler det så meget om at forbyde og påbyde altid? Hvorfor ikke - som Jesper så ganske rigtigt skriver - komme med en gulerod?

Jeg ville blive stikhamrende tosset hvis en fra min kommune bankede på min dør og sagde; Heidi, du er en fed førtidspensionist, jeg synes du skal have hjælp til at tabe dig.
Smøgerne har jeg selv kvittet for flere år siden, alkohol må jeg ikke drikke pga. sygdom... får jeg et par stjerner i bogen for det?!

Peter Andreas Ebbesen

Heidi Larsen, hvor har du ret.

HVis man er på Facebook, er der en underskriftsindsamling der hedder "Underskriftsindsamling: Tandlæge betales over skatten.

Skriv under og klik "Synes godt om...

http://www.facebook.com/pages/Underskriftsindsamling-Tandl%C3%A6ge-betal...

MVh Heidi Madsen.

Retorisk bragesnak fra en sundhedsminister, der intet ved om sundhed. Tror "hattedamen" vi lever længere med en afskaffelse af efterløn, forkortelse dagpengeperiode samt genindførte ventelister på sygehusene. Spild ikke vor dyrebare tid, men forhold dig til sagen Astrid Krag

Dorte Sørensen

Vil fx. en momsnedsættelse af dagligvare og specielt på sunde produkter ikke være vejen til øget sundhed til disse grupper.

Ligeledes vil nedbringelsen af førtidspensionisters og andre overførereindkomster heller ikke virke fremmende for disse gruppers sundhedstilstand.

Er rygning, alkehol ol. ikke en form for sutteklud til voksne? Hvis det er er det så ikke mere årsagerne til at folk ryger , drikker osv. der bør ses på.

Alan Strandbygaard

Ja, jeg må indrømme at jeg er ved at nå et punkt hvor jeg ser frem til at skulle herfra. Det føles snart mere som et fængsel end en glæde. Det havde jeg aldrig troet skulle ske.

Alt det jeg lærte som barn og ung i 60'erne og 70'erne er blevet kvalt. Omsorg, fællesskab, samfundssind.

Det er blevet så gruelig gråt og trist.

Paul Peter Porges

"Minister vil målrette sundhedskampagne mod de svage"

Ja, de stakkels svage stakler, som efter 10-15 år med påbud og forbud har holdt ud og fortsat deres liv med cigaretter, fed/sukkerholdig mad og alkohol. De kakerlakker er tydeligvis immune overfor utallige formaninger, lovkrav, argumenter og nu også personlige chikanerier.

Hvad skal der dog blive af denne gruppe, som ikke kan indordne sig spelt-segmentet?

Lad os håbe de borgerlige snart kommer til magten igen, så vi kan få ret og pligt indført her også -

"Desværre hr. Jensen, du spiser mere end det anbefalede daglige indtag af sukker, kalkuleret som dagligt gennemsnit over 3 måneder, du kan derfor ikke få behandling på sygehuset."

De er jo fandme selv ude om det - dem dernede, under øjenhøjde!

@ Heidi,

Med dit tandlæge forslag er vi igen ude i den dyre symptombehandling. Det der her i artiklen slås til lyd for er, at gøre mennesker opmærksomme på, at god tandhygiejne ikke bare gør tandlægebesøg mindre nødvendige men også forebygger mange sygdomme.

Samfundet skal ikke tvinge sine borgere, men det er i samfundets (vores alles) interesse at barbere så meget af de nævnte 30 milliarder som muligt, især hvis mange af udgifterne skyldes en uvidenhed, som kan adresseres.

Man kunne jo også lade være med at økonomisk sulte de svage. Det er bevist at økonomisk usikkerhed er skyld i usund levevis, men forventer ikke at idioterne i folketinget har sat sig ind i reel forskning og har hjerne kapacitet til at lægge 2 + 2 sammen.

Rasmus,

Er du sikker på, at det ikke kan være sådan at usund levevis leder til økonomisk usikkerhed?

Hvis al arbejdsløshed er selvforskyldt, må arbejdsløshed kategoriseres som psykisk sygdom/misbrug.

Fremover skal alle arbejdsløse derfor behandles for det misbrug, der er årsagen til arbejdsløsheden.

Man skal aflevere urinprøver før enhver modtagelse af kontanthjælp.

Er urinprøven positiv for alkohol eller stoffer, kan dagpengene inddrages.

Er urinprøven negativ, kan arbejdsløsheden diagnosticeres som psykisk sygdom, og man vil så få udleveret stærke psykofarmaka, som det næste gang via urinprøver kontrolleres, at man også har taget.

Hvis prøven er negativ, ryger kontanthjælpen (manglende vilje til samarbejde). Hvis prøven er positiv - og man stadig ikke har skaffet sig et job - er der åbenbart brug for endnu stærkere psykofarmaka.

Det bliver et uhyggeligt samfund, hvis man med djævlens vold og magt vil tørre skylden for CEPOS-kapitalismens sammenbrud af på den enkelte.

Ja, Niklas Monrad, økonomisk undertrykkelse er et kendt middel i det våbenarsenal et samfunds rigeste anvender mod de fattige.

Det er jo en hårfin balance mellem det frie valg som mennesker samt konsekvenserne af det frie valg, nemlig livsstilssygdommens pris for fællesskabet.

Personligt mener jeg, det som alt andet begynder i hjemmet fra barnsben af.

Det er jo de færeste som ikke ved, hvad der er sundt og usundt mht. mad, motion etc.

Forældrerne har i uhyggelig grad svigtet ansvaret overfor deres børn.

Personeligt ville mit værste mareridt være overvægtige børn

Claus Mikkelsen

Astrid tror de er de fattiges egen skyld? Hun er jo fuldstændig... Æh, usund!
Sundhedskampagnen skulle hellere målrettes mod de store firmaer i vores industri af fødevarer, medicinalindustri og i det hele taget alt industri. Det er dem som sætter dagsordenen og propper alt muligt lort i os dag efter dag.

Hvad er sundhed egentlig?
Et årskort til fitness centeret?
God økonomi?
Mulighed for at vælge?
Er det sundt at blive 100 år gammel?

Søren Kristensen

Det forekommer mig at de to gamle mænd på billedet ældes nogenlunde efter samme skema. Er der nogen der ved præcis hvad i deres levevis, der betinger denne særlige duknakket (undskyld udtrykket) holdning til alderdommen, som hvis ellers fotografiet er repræsentativt, er særlig udbredt i NordVest?

(Hvis du vil fotografere opvakte, ungdommelige og stolte ældre så tag til fx. Whiskybæltet, nord for København eller nogle af de større jydske byer, hvor erhvervsudviklingen har været gunstig også for faciliteringen af borgenes rekreative muligheder).

Til Claus Mikkelsen. Der er vel kun dig og dig alene som bestemmer, hvad du skal spise.

Det er simpelthen for nemt at give store firmaer skylden for egen uduelighed

Rasmus Kongshøj

Hvad med i stedet at gøre noget for at få en ordentlig madkultur? Det er klart de fattige bliver syge, når de kun har adgang til det hundeæde fødevareindustrien spytter ud. Tænk hvis alle borgere havde råd til rigtig, ordentlig mad. Det ville gavne sundheden enormt, både den fysiske og den psykiske.

@ Niklas Monrad

Jeg er helt uenig. Tandlæge er ikke symptombehandling, det er forebyggelse. Noget enhver politiker er meget glad for.

Og bare fordi man har god mundhygiejne så kan man ikke spare på sine tandlægebesøg, mindst en gang om året skal man af sted.

Selv folk der passer deres tænder fra A til Z kan knække en tand, få et hul, blive syge i mundhulen osv osv.

Det handler kun om penge. Hvorfor spare fx 30 milliarder kr nu og her hvis det om få år bliver endnu dyrere at man ikke investerede de penge?

@Søren - Svaret er at finde i starten af artiklen:

De senere år har den ene undersøgelse efter den anden afsløret, at din sundhed i høj grad afhænger af uddannelse og indkomst. På trods af mange politiske anstrengelser er der imidlertid ikke sket noget afgørende siden 1987, fastslog senest en rapport fra Institut for Folkesundhed i maj. Tværtimod. På flere områder er uligheden endda vokset i perioden fra 1987 og til 2010.

Man må knibe sig selv i armen over at man i stedet for at tage fat om problemets rod (fattigdom/øget ulighed), igen igen brager ud med nedadtalende formynderi, der igen igen intet andet praktisk formål tjener end at øge skældene og sænke vinklen på de dukkende nakker. (der minder påfaldende meget om end hund der har fået tæv's reaktion på en udstrakt hånd).

Niklas Monrad:

Der er statistisk bevist en klar sammenhæng imellem liberale regeringsperioder, økonomiske kriser og fedme epidemierne siden man startede med at måle på det i starten af det sidste århundrede.

Desuden har man målt at mennesker tager betydeligt på når de mister deres job og oplever usikkerhed.

Søren Roepstorff

Som flere allerede har antydet i tråden her, er det den helt forkerte minister, der er på banen her. Det skulle selvfølgelig har været beskæftigelsesministeren, der skulle skaffe folk arbejde, og dernæst socialministeren, der skulle sørge for, at de, der ikke har arbejde, får understøttelse, så de kan leve et sundt og velfungerende liv.

Hvis man vil mindske uligheden på sundhedsområdet må man mindske den generelle ulighed.

Så enkelt er det.

@Karsten Jachs
Fuldstændig enig med dig.
Så længe Regeringen laver "blå" skattereformer og andre nedskæringsreformer, som rammer de lavestlønnede og dem udenfor arbejdsmarkedet lige i solar plexus, så er sundhedsreformer en by i Rusland.
Hvis selv mennesker med en erhvervsuddannelse i fremtiden kun kan se frem til en tilværelse som "working poor", ja, hvad fanden er så formålet med det hele.
Sådan et samfund vil i længden ikke kunne holde.
" Du kan ikke narre alle folk altid", selvom det er lykkes ganske godt indtil nu.' Desværre.
Denne her regering slipper afsted med at implementere LA´s hedeste nattedrømme, bare fordi medierne kalder det en centrum venstre regering.

John Hansen

John Vedsegaard

Johns logik:

En af måderne at fjerne uligheden på er arbejdstidens længde. Offentligt ansatte har betalt forkost, altså skal alle have betalt forkost også privat ansatte, det skal selvfølgelig betales via skatten, ligesom de offentligt ansattes løn bliver det.

Ulighed i sundheden - Sundhed for flere: Vi opnår ikke bedre forebyggende eller sundhedsfremmende resultater for flere borgere med mere information, eller flere kampagner. Desværre. Tværtimod opfattes det som støj, og får de fleste til at f
ralægge sit ansvar. De fleste i vores land, er meget oplyste. Vi skal i stedet fokuserer vores ressourcer på at formidle ejerskab for den viden og mål den enkelte har mål for sit eget liv og sit helbred, uanset hvilken samfundsgruppe man tilhører. Det er den nød der skal knækkes. Hvis systemet i setdet møder den enkelte i øjenhøjde, og lader den enkelte selv tage et personligt ansvar ud fra et selvvalgt udgangspunkt, skabes øjeblikkelig energi og ressourcer til at tage ejerskab for hvad der skal gøres anderledes for at opnå sit mål. Det giver øjeblikkelig bedre livskvalitet og ejerskab for eget helbred og liv. Det er beviseligt. Så farvel til gamle paradigmer om at systemet ved bedst hvad og hvordan et menneske bør ændre livsstil, og goddag til nye paradigmer hvor fokus er på hvad den enkelte selv ønsker at opnå ud fra et selvvalgt personligt udgangspunkt. Mål defineret af 3.person virker ikke, og har desværre aldrig virket. Den gode intention bliver til misforstået omsorg, og vi fastholder borgeren i en uhensigtsmæssig situationen. Det er alt for dyrt for vores borgers livskvalitet og for samfundsøkonomien - så kom vi skal ændre kursen nu.

Når man ser på regeringens politik over for de fattige, så finder jeg det meget uforståeligt at de ligefrem ønsker at fattige mennesker skal leve i 10 år længere, for er der overhovedet penge til det, med alle de skattelettelser der lige er givet.
10 år med folkepension og sidenhen pleje, løber vel hurtigt over de 2 millioner. Kr. pr. person.

John Vedsegaard:

Min mor er sygeplejerske, hun bruger altså det meste afhendes betalte pauser til at arbejde i. De kan jo ikke bare blive siddene og spise videre hvis der kommer en alarm, eller et kald.

Jeg forstår ikke denne trang til at bestemme over andre mennesker. Selv har jeg det sådan, at jeg meget gerne vil få og udkaste idéer, men jeg er lykkelig for, at andre griber dem, så vi hver bidrager med vores og får udbytte af det realiserede projekt allesammen.

John Vedsegaard

Rasmus Hjul:
Jeg siger ikke at de offentligt ansatte skal have frataget deres ekstra pauser, bare at vi alle skal have dem.

Er man bare tosset? Kan du ikke forlade arbejdspladsen i frokostpausen skal arbejdsgiveren betale. Længere er den ikke!

Alan Strandbygaard

Har man en rigtig fagforening, så vil man også kunne få en god overenskomst der afgør hvem der betaler pauserne, og hvordan det skal foregå.

Lad være med at vælge en gul A-kasse, så er det ikke sikkert du får det du bør have.

Lars Kirkegaard

Er det det hun kan? SF'S kommende fordame, ændre fokus for en sundhedskampagne.

Hanne Gregersen

95% af alle kommentarene hylder den personlige frihed
---- damn nice !

Måske alligevel alle kystbanesocilisterne bland det fast debatkorps er sande liberale, når det kommer til stykket :o)

Bare en hurtig kommentar inden jeg snart skal i seng...

zzzzzz

---

Hvor blev arbejdsmedicinen af? Hvor blev kampen for et anstændigt arbejdsmijø af? Hvor er kampen mod natarbejdet henne?

Vi ved at natarbejde giver dårligere søvn, mere lyst til at ryge, drikke samt lyst og måske også behov for fede, søde og salte sager - så man holder sig vågen.
natarbejde ødelægger desuden folks døgnrytme....

Men arbejdsmedicinen mener man ikke kan kan gøre noget ved i denne her ABF-regering.......lige præcis her savner jeg 1970erne...

Jo flere patienter, læger behandler, jo større viden opnås.