Uddannelsesministeriet fastholder, at danske uddannelser skal afvise flere hundrede udvekslingsstuderende fra EU, så Danmark ikke modtager flere studerende, end vi sender ud. Flere EU-domme har allerede fastslået, at det er i strid med EU-retten og princippet om fri bevægelighed at gøre forskel på studerende fra EU-lande, der ansøger om optag på en hel uddannelse. Men der er ingen EU-dom, der handler om udvekslingsstuderende, og derfor må de godt diskrimineres, lyder argumentationen fra ministeriet.
»Domspraksis angår kun hele uddannelser, så der er ikke domsafgørelser om andet. Og vi mener ikke, at princippet også skal anvendes på udvekslingsstuderende,« siger kontorchef Jørgen Winther fra det juridiske kontor i Styrelsen for Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte.
Mandag beskrev Information, hvordan danske uddannelser må afvise hundredvis af europæiske studerende, efter Uddannelses-ministeriet har strammet kravene til det internationale optag. Nu viser det sig, at ministeriets nye krav efter alt at dømme er i strid med EU-retten. Det konkluderer i hvert fald det advokatfirma, som Professionshøjskolerne har bedt om at se på reglerne.
Men formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Erik Knudsen, er godt klar over, at man ikke kan få endelig afklaring, før en afvist studerende anlægger sag ved EU-domstolen. Men der er næppe mange, der vil bruge tid på at lægge sag an, da et udvekslingsophold typisk kun tager seks måneder, og de studerende relativ nemt kan søge andre steder hen.
»Derfor er det primært os, der bliver berørt af ministeriets fortolkning af reglerne. Og derfor vil vi hellere søge at finde en aftale med ministeriet i mindelighed,« siger Erik Knudsen.
For fire måneder skrev professionshøjskolerne derfor til ministeriet »med ønske om hurtig afklaring« af problemet, da de danske uddannelser ikke alene risikerer at afvise udenlandske studerende på ulovligt grundlag, men også står til at tabe millioner af kroner. Men endnu har Uddannelsesministeriet ikke svaret.
Halter efter
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Gammeltoft-Hansen sammenligner spørgsmålet med de mange sager om familiesammenføring, hvor en stribe af sager ved EU-domstolen blev ved med at udhule de begrænsninger, som de danske myndigheder satte op.
»Man kigger måske i højere grad på dommens bogstav end dommens ånd. Det kan skabe problemer både politisk og retligt, for man prøver hele tiden at halte efter den almindelige retsudvikling,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der er ekspert i EU og dansk udlændingepolitik.
Ud over det rent principielle om, hvem man må optage, bekymrer Professionshøjskolerne sig også for, hvornår reglerne får økonomiske konsekvenser for dem. De blev varslet om det såkaldte balanceprincip i januar i år, men endnu har de ikke kunnet få afklaring på, hvordan reglerne skal tolkes.
Uddannelsesministeriet har allerede varslet, at man overvejer at ændre på balanceprincippet i forbindelse med regeringens nye internationaliseringsstrategi, der formentlig kommer i løbet af efteråret.
Men professionshøjskolerne bliver nødt til at følge de regler, der er nu, og derfor er de allerede gået i gang med at varsle deres samarbejdspartnere i Europa om, at de ikke kan tage lige så mange udvekslingsstuderende, som de plejer.
»Det er farligt, for det kan tage rigtig lang tid at bygge op igen,« siger Peter Friese, der er prorektor på VIA University College, der er en af de professionshøjskoler, der i dag tager imod flest udvekslingsstuderende.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) understreger, at der ikke vil være nogen økonomiske konsekvenser for professionshøjskolerne i år, og at det først er fra næste år, at det vil ramme dem på pengepungen, hvis der ikke er balance i antallet af udvekslingsstuderende.
»Udfordringen for mange af de her skoler er jo, at der ikke er så mange af deres egne studerende, der rejser ud, og det kunne være en rigtig god idé, om de fokuserede lidt på det også,« siger Morten Østergaard.
