Nyhed
Læsetid: 4 min.

Myndighederne har ladet stå til i sager om tålt ophold

I flere år har myndighederne undladt at vurdere, om hver enkelt udlænding på tålt ophold var pålagt for skrappe indgreb, sådan som loven lægger op til. Det kritiseres af jurister
Det fremgår af den såkaldte tuneserlov fra 2008, at det er udlændingemyndighedernes ansvar at vurdere, om hver enkelt udlænding på tålt ophold er pålagt for skrappe indgreb. Det har myndighederne forsømt. Den unge afghaner Husain Yagubi bor i Sandholm Lejren og er på tålt ophold i Danmark.

Det fremgår af den såkaldte tuneserlov fra 2008, at det er udlændingemyndighedernes ansvar at vurdere, om hver enkelt udlænding på tålt ophold er pålagt for skrappe indgreb. Det har myndighederne forsømt. Den unge afghaner Husain Yagubi bor i Sandholm Lejren og er på tålt ophold i Danmark.

Tine Sletting

Indland
17. september 2012

Udlændingemyndighederne har tilsyneladende forsømt at tage løbende stilling til sager om tålt ophold.

Da et snævert flertal i Folketinget i december 2008 vedtog den såkaldte tuneserlov med daglig meldepligt for alle udlændinge på tålt ophold, stod der ellers udtrykkeligt i lovbemærkningerne, at »proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt«.

Med andre ord har det hele tiden været myndighedernes ansvar at vurdere, om de pålagte indgreb i form af opholds- og meldepligt ikke krænkede menneskerettighederne for udlændinge, der er på tålt ophold, fordi de ikke kan udvises. Ifølge lovbemærkningerne ville det nemlig »med tiden« blive sværere og sværere at opretholde indgrebene, hvis det fortsat viste sig umuligt at få udlændingene udvist.

Og det var netop årsagen til, at Højesteret i en principiel afgørelse den 1. juni ophævede opholds- og meldepligten for en udlænding på tålt ophold, der havde anlagt sag mod staten.

Nu viser det sig, at hverken Udlændingestyrelsen eller Rigspolitiet generelt har foretaget løbende vurderinger af forholdene i hver enkelt sag om tålt ophold. Information har således kendskab til adskillige sager, hvor det ifølge udlændingenes advokater ikke er sket. I sagsmapperne for deres klienter findes kun den oprindelige afgørelse om henholdvis opholds- og meldepligt. Pålægget om meldepligten vil ofte være fra foråret 2009 lige efter tuneserloven, dvs. mere end tre år gammel. Siden er proportionaliteten ikke blevet vurderet i deres klienters sager, forklarer advokaterne.

Advokat Christian Dahlager, der 1. juni fik Højesterets ord for, at indgrebet i hans klients bevægelsesfrihed var ulovligt, har flere gange undervejs i retssagen bedt om at få fremlagt en nyere vurdering af proportionaliteten af opholds- og meldepligten for hans klient. Men han fik ikke noget svar.

»Jeg må derfor konkludere, at en sådan løbende vurdering ikke er foretaget i min klients sag,« som han siger. Advokat Bjørn Elmquist har to sager om tålt ophold, og han kan heller ikke se, at myndighederne har lavet en nyere proportionalitetsvurdering. Samme besked kommer fra advokat Jens Bruhn-Petersen også med to klienter på tålt ophold.

Advokat Marianne Vølund har tre klienter på tålt ophold: »I mine klienters sager findes ikke nyere vurderinger af proportionaliteten end den oprindelige,« konstaterer hun.

Heller ikke advokat Gunnar Homann med en håndfuld klienter på tålt ophold har modtaget kopier af en løbende vurdering af proportionaliteten fra myndighederne. Han oplyser i en mail, at kontakten med myndighederne indtil videre blot har »bestået i, at Udlændingestyrelsen med mellemrum har sendt mig kopier af deres afgørelser med hensyn til, i hvilken udstrækning de pågældende kunne tage på weekendophold hos familien i provinsen m.v.«

Dansk lov på hovedet

Ifølge adjunkt i folkeret og menneskerettigheder på Aalborg Universitet Jesper Lindholm er det »forkert«, at myndighederne har undlagt at lave en løbende proportionalitetsvurdering i de enkelte sager.

»Sådan må Højesterets dom læses, og det er vel derfor, at Justitsministeriet nu indskærper en pligt til dette mindst hvert halve år.«

Også professor, dr. jur. Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet mener, at myndighederne af sig selv »burde« have foretaget en løbende vurdering af samtlige 38 sager på tålt ophold. Når det ikke er sket, kan det skyldes, hvad Jens Vedsted-Hansen kalder de »noget selvmodsigende udtalelser« i lovmotiverne bag tuneserloven.

»Man forudsatte respekt for grundlæggende rettigheder, herunder løbende vurdering af indgrebenes proportionalitet, samtidig med, at man signalerede, at opholds- og meldepligt nærmest altid vil være proportionalt og derfor kun undtagelsesvist bør undlades,« siger Jens Vedsted-Hansen og tilføjer: »Den selvmodsigelse giver Højesterets dom en chance for at lægge afstand til, hvis regeringen ønsker det.« Jesper Lindholm påpeger, at de danske regler om tålt ophold er vendt på hovedet i forhold til den europæiske menneskerettighedskonventions tillægsprotokol. I protokollen er retten til fri bevægelighed udgangspunktet, mens indgreb i bevægelsesfriheden er undtagelsen.

»I Danmark er det anderledes: Her betragtes indgrebet i bevægelsesfriheden, altså pålæg om opholds- og meldepligt, som udgangspunktet, mens det er undtagelsen ikke at pålægge opholds- og meldepligt.«

Seniorrådgiver Hans-Viggo Jensen fra Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter bekræfter, at Rigspolitiet ikke løbende har vurderet proportionaliteten af meldepligten: »Det fremgår af Integrationsministeriets instruks af 22. december 2008 til Rigspolitiet, at proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, og at det derfor »med tiden« kan blive vanskeligere at begrunde meldepligt. Rigspolitiet blev således ikke ved instruksen af 22. december 2008 pålagt en pligt til løbende og systematisk med korte tidsintervaller af egen drift at vurdere proportionalitetsspørgsmålet.«

I september 2009 understregede Integrationsministeriet på ny, at en daglig meldepligt var hovedreglen.

»På baggrund heraf rettede vi ind, og det har vi gjort siden,« som Hans-Viggo Jensen siger det.

Information har spurgt Udlændingestyrelsen, om de generelt har undladt at vurdere sagerne. Kontorchef Morten Bo Laursen fra Forsørgelseskontoret svarer i en mail, at det alene er sket, »når der var konkret anledning hertil.«

I lyset af højesteretsdommen er Udlændingestyrelsen »nu med inddragelse af Rigspolitiet i gang med en gennemgang af de ca. 20 sager, hvor der er meddelt pligt til at overnatte i Center Sandholm. Vi vil inddrage hver enkelt af de pågældende personer. Sagsbehandlingen vil munde ud i  fornyede forvaltningsretlige afgørelser om enten fortsat pligt til ophold i Sandholm eller ophævelse af pligten,« tilføjer Morten Bo Laursen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når Danmark ikke har en forfatningsdomstol, der selv kan tage sager op, og når Folketingets ombudsmandsinstitution ikke fungerer, havner disse sager i et dybt retsligt og demokratisk hul.

Derfor er løsningen, at man gør både ansvarlige embedesmænd og ansvarlige politikere personligt ansvarlige for sager indenfor deres ansvarsområder.