Læsetid: 3 min.

En nobelpris, du ikke vil have

’Ig Nobelprisen’ i neurovidenskab går i år til en gruppe forskere, der har påvist hjerneaktivitet i en død laks. Det er 22. gang, at de vanærende forskningspriser bliver uddelt
1. oktober 2012

Da et hold forskere besluttede sig for at udrede den komplekse matematik, der styrer form og bevægelse på et menneskes hestehale, havde de ikke blikket rettet mod berømmelse eller æresbevisninger. Nu er det britisk-amerikanske forskerhold imidlertid blevet belønnet med dette års Ig Nobelpris i fysik.

De er blevet hædret på linje med forskning i, hvorfor du spilder kaffe, når du går rundt med en kop, hvordan hjernescanninger kan registrere hjerneaktivitet overalt (selv i døde fisk), hvis du bruger de rigtige statistiske tricks, og hvorfor Eiffeltårnet ser mindre ud, når du læner dig til venstre.

Den 22. Ig Nobelprisuddeling blev afholdt af satiremagasinet Annalerne for Usandsynlig Forskning på Harvard University.

Det er en parodi på de rigtige Nobelpriser, som bliver annonceret i oktober, og navnet ’Ig Nobel’ refererer til det engelske ord for uværdig, ignobel. Prisuddelingen skal belønne forskningsresultater, der »først får folk til at grine – og så til at tænke«.

Craig Bennett, en psykolog ved University of California, Santa Barbara, er blevet tildelt dette års pris i neurovidenskab sammen med sine kolleger for at afprøve MRI-scannere på døde fisk.

Bennett og Abigail Baird fra Vassar College har tidligere kørt et græskar og en lørdagskylling igennem en hjernescanner, så en atlantisk laks virkede som et fornuftigt næste skridt. De brugte standard-scanningsteknikker til at bygge et billede af den døde laksehjerne og blev overrasket over at finde et signal.

Bennett siger, at deres undersøgelser er en advarsel til hjerneforskere om at være forsigtige med deres arbejdsmetoder, så de ikke opfanger tilfældige signaler, når de gentager en scanning mange gange.

»Lad os sige, at du har én procents chance for at ramme plet i dart, når du kaster én dartpil. Hvis du så kaster 30.000 dartpile, så lad os bare sige, at du sandsynligvis rammer plet et par gange. Det samme gælder i neuroimaging.«

»Jo flere chancer, du har for at finde et resultat, jo mere sandsynligt er det, at du får et, selv ved en tilfældighed. På det videnskabelige område bruger vi statistiske metoder til at korrigere for det, men det er ikke alle forskere, der bruger de metoder i deres Neuroimaging-analyser.«

Kaffeforskning

For Rouslan Krechetnikov, fra University of California, Santa Barbara – Ig Nobelprisvinder i strømningslære – kom inspirationen under en videnskabelig konference, mens han så på delegerede, der gik forsigtigt omkring med en kop fuld af varme drikke.

Hans observationer og teoretiske analyse af den måde, kaffe bevæger sig i koppen, førte ham til opdagelsen af, at det bare var en tilfældighed, at »størrelserne af almindelige kaffekopper (dikteret af bekvemmeligheden ved at holde dem og det normale forbrug af kaffe for et menneske) er sådan, at frekvensen af naturlige, flydende svingninger i koppen svarer til skridtfrekvensen for almindelig gang«.

»Denne kendsgerning sammenholdt med den naturlige uregelmæssighed i gangens biomekanik, som bidrager til at forstærke kaffens skvulpen, er årsagen til spildt kaffe,« bemærker han.

Han havde selvfølgelig ingen idé om den opmærksomhed, hans arbejde ville få.

»Det passer til min opfattelse af videnskab – det skal også have en sjov side. Projektet var bestemt sjovt,« siger han.

»Mange mennesker er ikke kun nysgerrige efter at vide mere om sorte huller, men også om almindelige dagligdagsfænomener.«

Bennett siger, at selv om hans arbejde med den atlantiske laks blev lavet med et glimt i øjet, har det også haft en bredere anvendelse.

»Året før vores arbejde blev frigivet, brugte omkring 30 pct. af MRI-forskningsartikler ikke ordentlig statistisk korrektion i deres analyse. Nu er det antal mindre end 10 pct., og vi føler, at lakseforskningen har spillet en lille, men væsentlig rolle i den udvikling.«

Dette års Ig Nobelpriser blev uddelt af fem nobelprismodtagere, herunder 2009-prismodtageren i fysik Roy Glauber, 2009-vinderen i fysiologi eller medicin Jack Szostak, og 2007-vinderen i økonomi Eric Maskin.

Marc Abrahams, redaktør af Annalerne for Usandsynlig Forskning og grundlægger af Ig Nobelprisen, afsluttede ceremonien med det traditionelle farvel:

»Hvis du ikke vandt en Ig Nobelpris i aften – og særligt hvis du gjorde: Bedre held næste år.«

 

 

 

© Guardian og Information

Oversat af Emil Rottbøll

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu