Læsetid: 2 min.

PET har ’nøgler’ til organisationssager

Nye oplysninger fra justitsministeren kan få betydning for Folketingets diskussioner om borgernes adgang til PET’s personregistreringer fra Den Kolde Krig
17. september 2012

Når Folketinget til efteråret skal behandle en ny lov for efterretningstjenesterne, skal politikerne også beslutte, om der skal åbnes for en historisk indsigt i PET’s registreringer af især venstreorienterede under Den Kolde Krig. Og diskussionen kommer ikke kun til at dreje sig om indsigt i de ca. 1.500 personsager, som er bevaret fra Den Kolde Krig, men også i PET’s såkaldte organisations- og emnesager.

Det forudser Pernille Skipper (EL) i anledning af et svar fra justitsminister Morten Bødskov til Retsudvalget. I svaret oplyser ministeren, at PET ud over en manuel gennemgang også har forskellige »søgenøgler«, der muliggør søgning efter personnavne i tjenestens bredere organisations- og emnesager, også selv om de ikke er blevet digitaliseret:

»Selv om en sag ikke er indscannet, har PET i et vist omfang mulighed for ved anvendelse af andre søgenøgler og manuel gennem-gang af sager at finde oplysninger om konkrete personer,«, oplyser ministeren.

Hidtil har det været antaget, bl.a. i betænkningen fra det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg, at en tidskrævende manuel gennemgang var eneste mulighed for at finde frem til registreringer om personer i organisations- og emnesagerne. Da udvalget i betænkningen skitserede et forslag til en historisk indsigt, udelukkede man netop organisations- og emnesagerne, fordi en manuel gennemgang ville være for tidskrævende.

Ikke en personsag

De nye oplysninger fra Morten Bødskov stiller sagen i et andet lys, mener Pernille Skipper:

»Dermed bortfalder de praktiske argumenter for, at en historisk indsigt kun skal gælde for personsagerne,« mener hun og tilføjer:

»Den historiske indsigt i PET’s registreringer fra Den Kolde Krig er vigtig, dels fordi det stadig er en stor diskussion, hvor meget og hvordan efteretningstjenesten dengang overholdt reglerne, dels fordi det har betydning for, hvordan de fremtidige regler for PET skal være i en decideret lov for efterretningstjenesterne.«

Morten Bødskovs svar kommer som opfølgning på en artikel i Information, der i maj beskrev, hvordan fredsaktivisten Tom Paamand højst usædvanligt havde fået lov at se PET’s registreringer om ham.

Ud fra materialet var det klart, at der ikke kunne være tale om en personssag, og det bekræfter justitsministeren nu i svaret:

»Oplysningerne indgår i en emnesag vedrørende ’March for livet’.«

Men det lykkedes altså for PET »ved forskellige søgninger i efterretningstjnestens arkiver« at finde de personlige registreringer om Tom Paamand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Interessant, hvad PET dog har gang i her: PET har "... i forbindelse med den konkrete sag, der har givet anledning til spørgsmålet, ved forskellige søgninger i efterretningstjenestens arkiver fundet de oplysninger, som den pågældende har haft lejlighed til at gennemse. Oplysningerne indgår i en emnesag vedrørende 'March for livet'. ...".

Dette skaber ny usikkerhed om hvilken form min PET-registrering har, altså om jeg er "egentligt registreret" eller blot er "registreret", som er PETs ord for hhv hvem de holder aktivt øje med, og bifangsterne der også ender i arkivet. Hvis jeg er en bifangst, har PET altså fortsat haft forholdsvist nemt ved at grave mit navn frem fra arkiverne. Men altså fra den del af arkiverne, der ikke har indgået i den offentlige kontrol af PET, da de i følge alle oplysninger hidtil netop ikke er nemt søgbare...

En anden ny oplysning er, at "emnesagen March for liv blev udskilt fra PETs normale arkiver allerede i 1998" til "et særskilt arkiv". Men sådanne oplysninger om borgerne skulle jo være slettet, "hvis der ikke i en periode af 10 år har foreligget registreringsværdige oplysninger", altså allerede i 1995. Fortsættelsen af registreringen af disse personer burde derfor formalistisk være godkendt igen af Wamberg-udvalget senest i 1995 - selv om "March for liv" udelukkende eksisterede i året 1985.

Yderligere interessant er oplysningen om dette nye smuthul, at "emnesagen March for liv opbevares i et særskilt arkiv, fordi sagen ikke længere har betydning for efterretningstjenestens virksomhed og derfor skulle have været makuleret". PETs "særskilte arkiv" er fortsat PETs, og ikke et uafhængigt historisk arkiv. Dermed forlænger dette netop sagens nytte og synlighed i systemet, da den åbenbart dermed fortsat er søgbar og tilgængelig for PET - langt ud over den tid, hvor der er officiel offentlig kontrol med den.

Så min gamle konklusion står fortsat, at PET holder 50 "ikke registrerede" fredsaktivister PET-registrerede efter 27 år - blot nu i "det særskilte arkiv". Åbenbart behandles Emnesager uafhængigt af de PETs generelle regler. Jeg har åbnet en service, så folk kan søge aktindsigt gennem et web-skema. Vær med til at holde presset mod PETs lukkethed - få dit helt personlige afslag...

Tom Paamand har tilsyneladende fået et kick af at være blevet registreret i PET´s støvede arkiver. Til Tom Paamands beroligelse - eller måske snarere skuffelse - vil jeg vurdere, at ingen vil ofre Tom Paamand´s harmløse meriter nogen synderlig interesse,

Jomen, Bo Jørgensen - det er netop dét, som er pointen. Harmløse meritter, der blev opfattet med en selvhøitidelig 'interesse', som udstillede PET's analytiske informåen. Og med konsekvenser langt ude på overdrevet. Man kan kun anbefale, at du sætter dig ind i forholdene een gang til, måske med en anelse mere seriøsitet næste gang...

Med venlig hilsen