Baggrund
Læsetid: 3 min.

Politikere: Behov for klare retningslinjer for militæroperationer nu

Både fra venstre og højre lyder krav om tydeligere politiske retningslinjer for militæroperationer og om, hvordan udsendte soldaterne skal agere. Nick Hækkerup vil speede processen op med en ny militærmanual
Både fra venstre og højre lyder krav om tydeligere politiske retningslinjer for militæroperationer og om, hvordan udsendte soldaterne skal agere. Nick Hækkerup vil speede processen op med en ny militærmanual
Indland
14. september 2012

Vi savner en gang for alle at få ryddet op og få defineret, hvad det er for et grundlag, vi er i krig på. Det er foruroligende, at soldater efter ti års krig stadig kan være i tvivl om, hvilke retningslinjer de skal operere efter. Men det er forståeligt, fordi det er vi politikere også, siger Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, der opfordrer til, at forsvarsminister Nick Hækkerup ikke venter på den Irak-Afghanistan-kommission, der senest i 2017 skal fremlægge sine konklusioner, men får afklaret de ubesvarede spørgsmål med det samme:»Danmark tager fanger, vi holder op med det, vi laver afghaner-finten, hvor vi overlader det til afghanske soldater. Der er ikke noget at sige til, at soldaterne bliver forvirrede, når politikerne laver fiksfakserier og dermed tørrer ansvaret af på dem. Der er brug for at tage ansvar og ikke bare lader det være ved retorikken«.

Det er en opfordring, der også kommer fra Amnesty International.

»Vi har efterspurgt de retningslinjer fra tre forsvarsministre og har hver gang fået at vide, at de ’er på vej’. Men det er nu, der er brug for dem, ikke i 2017. For de soldater, der risiskerer deres liv, men må stå på mål for regler, der ikke findes, eller befinder sig i et tusmørke, men især for de afghanske fanger,« siger Amnestys juridiske chef, Claus Juul, der samtidig også noterer sig tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensens tvivl om fangernes retstilstand.

»Det her er jo ikke et nyt problem, og jeg er målløs over, at forsvarsledelsen kan indtage det standpunkt. Det er jo også deres eget ansvar at søge en afklaring.«

Realistisk og ansvarlig

Også fra den modsatte side af Folketinget lyder der en opfordring til at få klare retningslinjer nu.

»Vi har behov for at få afklaret retningslinjerne så hurtigt som muligt. Der findes en virkelighed ude i felten og en anden i København, og man svigter soldaterne ved ikke at forholde sig til det. Man er nødt til at finde en vej, der er realistisk og ansvarlig. Som tingene er nu, risikerer vi jo f.eks. at man hellere skyder modstandere end tager ham til fange, fordi man ikke ved, hvad man skal med dem, og det har jo aldrig været meningen,« siger DF’s forsvarsordfører, Marie Krarup.

Modsat Enhedslisten, Hækkerup og Amnesty mener DF’eren imidlertid ikke, at svaret bør findes i internationale konventioner: »Jeg mener, vi skal arbejde på at komme ud af de konventioner og i højere grad overlade det til vores soldaters fornuftige skøn. Deres krav er fuldstændig urealistiske og detaljerede i en grad, så man ifølge Genèvekonventionen reelt kun vil kunne udlevere fanger til et velorganiseret vestligt land og ikke et så relativt kaotisk land som Afghanistan. Men jeg tror ikke, forsvarsministeren har mod til at se det i øjnene.« For den tidligere regering og forsvarsordfører Troels Lund Poulsen ligger politikernes problem ikke i manglende debat om soldaternes rolle, men snarere i for meget debat.

»Der har været masser af debatter, høringer og svar til Folketinget, og hvis Nick Hækkerup ikke mener, at vi har debatteret vores indsatser nok, er det, fordi han ike har hørt godt nok efter. Min opfattelse er, at man er på udkig efter syndebukke i forsvaret, og at både Hækkerups og John Dyrbys udfald mod forsvaret skaber usikkerhed om, hvad politikerne vil have dem til, og hvilket mandat de har med.«

Forsvarsminister Nick Hækkerup mener imidlertid ikke, at man forholder afventende og bebuder samtidig et nyt tiltag: »Det er rigtigt, at det ville være vanvittigt at vente på kommissionssvar, og derfor tilpasser vi det også løbende, vi har bl.a. ændret vores tilfangetagelsesregler i forbindelse med, at vi sendte specialstyrker til Afghanistan,« siger han.

»Vi har også indledt arbejdet med en militærmanual, som netop forholder sig til de konkrete udfordringer, der er derude, og her det vores plan at inddrage Amnesty og andre civllsamfundsorganisationer og spørge dem til råds undervejs i processen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skal vi ikke gaa mod sord ?

Forsvarsminister Nick Hækkerup giver udtryk for, at det ville vaere rimeligt at aendre retning.

Skulle vi ikke gaa mod syd ?

Forsvarsminister Nick Hækkerup giver udtryk for, at det ville vaere rimeligt at aendre retning.

Andreas Trägårdh

Det er civiliseret at spise hvad man slår ihjel. At myrde for en idé er uciviliseret, og det kan kun honereres med penge og mere vold og mord.
Grunden til at I har tabt jeres krig og ære, er at I løj om anledningen og motivet til jeres morderiske planer.

steen ingvard nielsen

Small world

I USA er der valgkamp, her er et altid sikkert argument at demokraterne ikke kan sikre landets sikkerhed, ups! så kom der lige en sag under valgkampen hvor det kommer til, at se ud som om den siddende regering i USA ikke har været i stand til at sikre landets borgere og udsendte, sikkerhed, (ambassade historien), sandheden er, at man får ting til at ske og undskylder sig med, at man ikke ved hvad der er årsagen.

Det er dog tankevækkende, at der kommer en sådan sag nu, under den Amerikanske valgkamp. Tankevækkende er det også, at der nu kommer en lignende sag i Danmark, hvor man kan stille tvivl om man er i stand til at sikre sikkerheden for de udsendte soldater, eller som man formulerer det; ”ikke er i stand til at formulere retningslinjer for dem”.
Er der ingen der undrer sig over hvorfor vi får amerikansk politik på vores dagsorden, når vi har en NATO Generalsekretær som var allieret med den tidligere amerikanske regering. Er der ingen der undrer sig over hvorfor vi får en sådan sag nu, her i Danmark?.

Militærmanual -

§1: Du må ikke slå ihjel.

§2: §1 gælder, undtagen når staten siger du skal.

§3: §2 gælder, men du bliver skudt, hvis du ikke vil.

"Artiklen" er noget rodet gang makværk og lirum-larum, der blander grundlag for en mission sammen med spørgsmålet om fanger, og hvor skribenten egentlig vil hen, er temmeligt uklart.

@ Jan Weiss

Respekt for at du kan læse kinesisk.