Nyhed
Læsetid: 3 min.

Politikere kræver flere svar i Sass-sag

Statsministeren fik ikke lukket Sass-sagen ved mandagens samråd. Snarere vakte de oplysninger, hun kom med, ny undren i Folketingets Retsudvalg
Helle Thorning-Schmidt (S) håbede på, at hun ved samrådet mandag kunne få lukket Sass-sagen. Men hendes svar har rejst en lang række nye spørgsmål, som både Pernille Sipper (EL) og Peter Skaarup (DF) nu kræver svar på.

Helle Thorning-Schmidt (S) håbede på, at hun ved samrådet mandag kunne få lukket Sass-sagen. Men hendes svar har rejst en lang række nye spørgsmål, som både Pernille Sipper (EL) og Peter Skaarup (DF) nu kræver svar på.

Michael Bothager

Indland
29. september 2012

Ved mandagens samråd i Folketingets Retsudvalg om den såkaldte Sass-sag sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at hun håbede »at få udryddet misforståelserne og spekulationerne, der har været«. Men snarere end at få lukket sagen opnåede hun, at regeringen nu skal svare på en lang række nye folketingsspørgsmål fra Retsudvalget

Årsagen til, at Sass Larsen trak sig som ministerkandidat tilbage i september 2011 var ikke, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes, forklarede statsministeren i mandags. Ministerkandidater skal nemlig slet ikke sikkerhedsgodkendes. De skal gennem et såkaldt sikkerhedstjek, der indebærer, at PET fremlægger eventuelle oplysninger om dem, og alene statsministeren skal vurdere, hvilken betydning oplysningerne skal tillægges.

Men hvorfor skrev Henrik Sass Larsen så i sit eget referat fra to møder i Statsministeriet den 28. september 2011, at departementscheferne i Statsministeriet og Justitsministeriet samt PET-chef Jakob Scharf oplyste ham om, at han på baggrund af oplysninger fra PET ikke kunne sikkerhedsgodkendes, vil Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper vide. Har embedsmændene »brugt udtrykket ’sikkerhedsgodkendelse’«, lyder et af flere spørgsmål fra retsordføreren til justitsminister Morten Bødskov (S).

Et andet spørgsmål fra Skipper er, om hun kan få oversendt »referater og notater i anledning af departementschefernes møder med Henrik Sass Larsen« til Retsudvalget. Sådanne papirer ville kunne belyse, hvad der faktisk foregik ved møderne. Men som beskrevet i Information i går, brød de to topembedsmænd notatpligten og udfærdigede ikke referater eller notater, og Enhedslisten vil derfor nu udbede sig en forklaring på tilsidesættelsen af princippet om notatpligt, oplyser Skipper.

Hvorfor ingen indvendinger?

Sass Larsens referat fra møderne i Statsministeriet blev vedlagt som bilag til Folketingets Ombudsmand, da den detroniserede toppolitikers advokat i november 2011 klagede over de to ministeriers ageren i sagen. Det var i dette referat, at Sass Larsen gentagne gange skrev, at departementscheferne gav ham besked om, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes.

Klagen fra advokaten blev sendt videre til Statsministeriet og Justitsministeriet, men som Information skrev lørdag gjorde ingen af de to ministerier indsigelser mod Sass Larsens referat.

»Justitsministeriet har ikke bestridt den fremstilling af sagens faktiske omstændigheder, som fremgår af Peter Lundmark Jensens klage til mig«, skrev Ombudsmanden derfor til Justitsministeriet i marts 2012.

Efterfølgende konkluderede Sass Larsens advokat, at hans klients beskrivelse af forløbet »kan lægges til grund som fakta i sagen« og står »uimodsagt«.

Igen blev skrivelsen sendt videre til Statsministeriet og Justitsministeriet, og begge ministerier tilkendegav få dage senere, at de ikke havde nogen bemærkninger.

Pernille Skipper spørger på den baggrund både statsministeren og justitsministeren, om man af de manglende indvendinger mod Sass Larsens referat kan udlede, at ministerierne »anser det som fakta, at departementscheferne fra Statsministeriet og Justitsministeriet samt chefen for Politiets Efterretningstjeneste under møderne med Henrik Sass Larsen den 28. september 2011 anvendte ordet ’sikkerhedsgodkendelse’ om den procedure, den pågældende skulle igennem for at kunne blive minister.«

Også Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup har sendt en lang række spørgsmål af sted til statsministeren og justitsministeren.

Peter Skaarup efterlyser ligesom Skipper oplysninger om, »hvad der skete og blev sagt på de to møder med Henrik Sass Larsen den 28. september 2011«.

Skaarup er ligeledes interesseret i høre nærmere om, »hvilket mandat« Statsministeriets departementschef havde fået af Helle Thorning-Schmidt forud for mødet, lige som han vil vide, om de to, begge relativt nytiltrådte, departementschefer var klar over, »at der ikke skulle foretages en sikkerhedsgodkendelse af ministerkandidaterne«.

I lyset af forklaringen fra Thorning-Schmidt om, at alene hun havde mandat til at vurdere betydningen af oplysningerne fra PET, beder Skaarup også om en forklaring på »hvorfor mødet mellem Henrik Sass Larsen og departementschefen overhovedet fandt sted«.

Desuden vil retsordføreren have forklaret, »hvornår statsministeren blev klar over, at man ikke skal sikkerhedsgodkendes for at blive minister«.

For som Information skrev i tirsdags, udtalte Thorning-Schmidt selv den 29. september 2011, da Henrik Sass Larsen annoncerede, at han trak sig som ministerkandidat, at han »ikke kan blive sikkerhedsgodkendt«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

To departementchefer og en politimand i skralleren ?

Grethe Preisler

Det burde interessere offentligheden mere, end det gør, om og i hvilket omfang, vore folkevalgte misbruger embedsværket til at spænde ben for hinanden og hyppe deres egne interesser og karrierechancer frem for at varetage de opgaver, de er valgt af befolkningen til at tage vare på.

Ellers kan det sådan set være ligegyldigt, hvem vi regeres af, og vi kunne lige så godt likvidere det parlamentariske demokrati og overlade landets styrelse til de alvidende "eksperter".

Værre end det for øjeblikket er, kan det dårligt blive.

steen ingvard nielsen

"Der ikke, og jeg gentager, ikke, fejet noget ind under gulvtæppet". Stort politiker tandpastasmil. :-)

Et KRAG må være at man har et standpunkt.

Jens Overgaard Bjerre

I'm sick and tired of hearing things
From uptight, short-sighted, narrow-minded hypocrites
All I want is the truth
Just gimme some truth
I've had enough of reading things
By neurotic, psychotic, pig-headed politicians
All I want is the truth
Just gimme some truth.

I'm sick to death of seeing things
From tight-lipped, condescending, mama's little chauvinists
All I want is the truth
Just gimme some truth now.

I've had enough of watching scenes
Of schizophrenic, ego-centric, paranoiac, prima-donnas
All I want is the truth now
Just gimme some truth.

John Lennon: Gimme Some Truth.

Niels Engelsted

Muligheden eksisterer, at hverken PET-chefen, departementscheferne for Justits- og Statsministeriet eller den kommende statsminister var bekendt med love og procedurer på området og i den forvirrende situation--Sass-SMS-Suzuki-Torben--prøvede at udvise kompetence og handlekraft over for de øvrige.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvad samfundet med rimelighed kan forlange af topembedsmænd--politikeren skal være undskyldt?

En anden mulighed er, at nogen ønskede at forhindre Sass i at blive minister, og derfor fikst skiftede 'sikkerhedstjek' ud med 'sikkerhedsgodkendelse.'

Det rejser spørgsmålene om hvem og hvorfor? Til gengæld er der ingen tvivl om, at vedkommende står til afskedigelse.

steen ingvard nielsen

Fra mit personlige one-liner katalog

"Ha` altid en sund skepsis overfor de politikere der kan producere de største tandpastasmil".

steen ingvard nielsen

Sort uheld!

Hvad gør man, for fremtiden, hvis man fravælger notatpligten, eller "uheldigvis" glemmer den? eller under "uheldige" omstændigheder forlægger væsentlige notater fra møder?

Ja når den demokratiske proces søges kuppet af efteretningstjeneste eller embedsmænd eller eksministre med ledelse af justitsministeriet, så skal vi helt tilbunds i problemstillingen, det er ikke acseptabelt med en sludder for en sladder og lidt skøjten hen over sagen. BEKLAGER helle Thorning denne her kan du ikke small-talke dig ud af, vi vil vide hvordan de misforståelser opstod og der SKAL. Indføres afgørende sanktioner over for embedsmænd, der ikke overholde notatpligten til enhver tid, her skal ikke tillades fejl !

steen ingvard nielsen

@Johannes Aagaard

Spørgsmål til hr. Johannes Aagaard, Skal man spilde tid på, at på at finde ud af på hvilket grundlag beslutninger bliver taget i de øverste beslutningsorganer, Folketinget?

Nu har der været sager hvor dokumenter falder ned fra himmelen og som ingen ved hvor kommer fra, men alligevel havner de trygt og godt hos BT.

Nu er der så denne sag hvor vitale dokumenter der kan belyse en sag, og placere ansvar, forsvinder. Kære Johannes Aagaard, danner dette præcedens, så kan ingen procedurefejl, lovfusk eller det er værre, dokumenteres i fremtiden.

I øvrigt: cit: "Endelig er det en ikke-sag, fordi alle besluttende interessenter i denne sag, tænkeligt kunne have sørget for, at der ikke er noget at komme efter (i både den ene og anden henseende)"

Det viste sig faktisk bagefter, at der intet var at komme efter, men det holdt altså ikke disse mennesker tilbage fra hverken, at udlevere notater til BT, eller bilde folk en lille historie fra de varme lande på ærmet om, at hr. Sass Larsen, ikke kunne sikkerhedsgodkendes, hvad der jo ikke stilles krav om, som bekendt, hvad der fik ham til at trække sit kandidatur under falske forudsætninger.

En anden lille detalje, så er det hverken navlepilleri eller populisme, når det efterspørges fra politikeres eller befolkningens side, at hvis der opstår tvivl i en sag, at man, hvis man altså tror på demokratiet, pinedød skal kunne få indsigt i på hvilket grundlag disse politiske beslutninger er taget, og da især de folk der er direkte involverede, bør have første ret til disse oplysninger.

Der findes eksempler fra det civile retssystem hvor væsentlige sagsakter er forsvundet, det er bare ikke godt nok og må aldrig kunne lade sig gøre, hverken i politik eller noget som helst andet.

Det er alt for let bare at sige, at man ikke ved hvor et dokument kommer fra eller, at det pludselig ikke findes mere, man bør stille krav om at notatpligten omfatter digital registrering og ydermere, at notater optages af uvildige personer, der ikke er relaterede til politiske partier.

steen ingvard nielsen

Spørgsmål;

Bør det kunne være fyrings grund for en embedsmand hvis notatpligten ikke overholdes, eller hvis notater bort kommer eller flyver ud af vinduet og havner tilfældigt hos BT?

steen ingvard nielsen

Tak for et meget tilbundsgående svar.
Handler det om en afledningsmanøvre i dette tilfælde så er der jo en helt ny vinkel lige pludselig. Dog vil jeg stadigvæk sige, i og med der dukker flere og flere af disse sager op, at man må kunne kræve gennemsigtighed når det handler om noget så ærbart som vores demokrati.
Forhåbentligt vil der altid være plads og behov for whistleblowere, så længe de kæmper en retfærdig sag, og denne sag er jo også en whistleblower sag ligeså vel som skattesagen var det.

Inger Sundsvald

Hvor ville det have været velgørende, hvis statsministeren havde været modig og ærlig nok til at sige til Sass, at hun hellere ville have Corydon på den ministerpost, som han havde sat næsen op efter.

Hvad skulle vi dog gøre uden de særlige rådgivere? I stedet for at statsministeren gik til bekendelse for et år siden, og indrømmede at der var sket en eller anden menneskelig fejl i kommunikationen mellem hende og hendes løjtnant og/eller pressen, kan vi nu muligvis få materiale nok til at strække sagen over de næste 10 år. Sikke mange Ritzau-telegrammer det kan blive til.

Jo men folket har et krav om at kende sandheden så folketinget kan genvinde en troværdighed i folkets optik også,folketinget findes for folkets skyld og ingen andres.

Ikke mere bullshit bekend !

steen ingvard nielsen

Det er bare lidt (nederen) Feder
@Anders Feder
Kæreste Anders, ligeså vel som det ikke kan hjælpe noget, at vi kan afgøre retssager på baggrund af, om vi kan lide folk eller ej, tja, så kan det heller ikke hjælpe noget at vi ikke kan forholde os kritisk når det er vores hjerteblods politikere der skjuler kendsgerninger.

Åbenhed, gennemsigtighed, sikkerhed for, at vi har et parlamentarisk apparat vi kan stole på og dermed et demokrati vi kan stole på. Det gælder både når det er folk til venstre eller til højre for midten, der fusker med borgernes tillid.

Kan vores folkevalgte politikere ikke selv finde ud af det, må det være et krav fra befolkningen, at troværdigheden kan sikres og det gælder, hvad enten der er tale om, at bilde befolkningen ind, at der findes masseødelæggelsesvåben i Irak, eller det gælder når man lader dokumenter forsvinde for at dække over skjulte dagsordner.

Rigtig mange relevante indlæg - - MEN, hvem kan svare mig på spørgsmålet: HVAD var grunden til, at Helle Torning (eller i det mindste...Sass Larsen selv...) ikke fik noget som helst at vide om "notatet fra PET" i mere end en måned....???
"Notatet" er dateret d. 16. august 2011 - og Helle Thorning fik først underretning onsdag d. 28.september 2011 - midt under de vanskelige forhandlinger med Søvndal og Vestager i "Det sorte Tårn" om en ny Regering.
Lars Barfoed har - som den eneste erklæret åbent, at han som justitsminister har set "notatet" - - men hvem der i den "blå blok" ellers har haft adgang til "notatet" og PETs oplysninger - og dermed haft viden om den manglende "sikkerhedsgodkendelse" i over en måned.....det vides stadigvæk ikke.
Information bør kræve aktindsigt, så vi kan få at vide - HVEM der bestilte "notatet" - og HVEM der efterfølgende fik det at se.