Læsetid: 4 min.

Private fonde får øget indflydelse på universitetsforskning

Stadig flere af universiteternes basismidler er bundet til at supplere forskningsstøtte fra private fonde. Fondenes øgede indflydelse bør få politikerne til at sikre sig, at universiteterne også har råd til fri forskning, mener tænketanken DEA
Stadig flere af universiteternes basismidler er bundet til at supplere forskningsstøtte fra private fonde. Fondenes øgede indflydelse bør få politikerne til at sikre sig, at universiteterne også har råd til fri forskning, mener tænketanken DEA
12. september 2012

Private fonde giver stadig flere penge til universiteternes forskning, viser en ny analyse fra tænketanken DEA. Men hver gang fondene har lagt en milliard kroner i forskningsstøtte, skal universiteterne i gennemsnit lægge omkring en kvart milliard af deres egne penge i medfinansiering og omkostninger til administration og infrastruktur. Fondenes øgede bidrag til dansk forskning binder derved flere af universiteternes basismidler, og det mindsker universiteternes mulighed for at satse på andre forskningsområder, siger direktør i DEA, Stina Vrang Elias.

»Det positive er, at de private fonde nogle steder har betydet, at et universitet kan komme i verdensklasse inden for et område. Men der er ikke nogen penge, der er gratis. Derfor bør fondenes øgede indflydelse også have politisk interesse,« siger Stina Vrang Elias.

Analysen fra DEA har blandt andet kortlagt 20 private fondes støtte til forskningen de seneste tre år. Fra 2009 til 2011 gav fondene 5,6 milliarder kroner til forskning, og det beløb omfatter endda ikke en stor donor som A.P. Møller Fonden eller Augustinus Fonden. I samme periode uddelte de to store offentlige forskningsstøtter Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd 6,7 milliarder kroner tilsammen.

Skævvrider forskningen

Regeringen har i sit finanslovsforslag valgt at fastholde universiteternes basismidler på samme niveau som i år, blandt andet på bekostning af forskningsrådene, som bliver beskåret. Men det ændrer ikke ved, at universiteterne får en stadig større del af deres forskningsmidler fra eksterne kilder, og det lægger beslag på de i princippet frie basismidler.

Forskningsrådene er forpligtet til også at dække universiteternes indirekte omkostninger, det såkaldte overhead, men det gør de private fonde som regel ikke. Derfor må universiteterne selv betale for lokaler og administration, ligesom nogle fonde kræver en vis medfinansiering.

Akademikernes Centralorganisation (AC) har i en analyse fra 2009 anslået, at universiteterne i gennemsnit skal lægge mindst 25 pct. oven i en privat forskningsbevilling. På den måde brugte universiteterne i alt en tredjedel af deres basismidler på at dække omkostningerne ved at tiltrække eksterne forskningsmidler, skønnede AC dengang. Siden er de private fondes andel af universitetsforskningen altså steget betragteligt, men chefkonsulent Karen Skytte fra AC tør ikke sætte tal på, hvor stor en del af basismidlerne der er bundet i dag.

»Men vi skal have belyst, hvor fondene trækker universiteternes forskning hen. Politikerne kan måske blive opmærksomme på, at der sandsynligvis træffes lige så mange beslutninger om strategiske forskningsområder i fondene, som der gør i finanslovsforhandlingerne,« siger Karen Skytte.

DEA konkluderer i sin analyse, at den mest overhængende fare er, at de store donationer kan skævvride universiteternes forskningsindsats. Hvis Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet eksempelvis får en stor bevilling til at forske i én sygdom, kan fakultetet risikere ikke at have særlig mange penge tilbage til at forske i andre sygdomme, for nu at stille det firkantet op. På samme måde er Humaniora dårligere stillet end andre hovedområder, da kun få fonde støtter det område, siger Stina Vrang Elias.

»Så det er en opgave for universitetsledelsen at sikre midler til også at udvikle andre områder, der ikke har fået en donation.«

Hun understreger, at det ikke er fondenes store bevillinger, der er problemet. Men man bliver nødt til at forholde sig til den indflydelse, de har.

»Politikerne bør overveje, om de så vil dæmme op for de skævvridninger af forskningslandskaber, der måtte være,« siger Stina Vrang Elias.

Afhængige forskere

Store bevillinger kan helt klart være med til at påvirke et forskningsmiljø, siger John Westensee, der er leder af Forskningsstøtteenheden på Aarhus Universitet, der får næstflest midler fra de private fonde. Der er store forskelle fra projekt til projekt, men han vurderer, at tidligere beregninger ikke er helt ved siden af, således at universitetet i gennemsnit skal af med 25 kroner, hver gang man får 100 kr. fra private fonde, fordi man trækker på universitetets infrastruktur. Omkring 20 pct. af universitetets eksterne bevillinger kommer fra private fonde, og på Sundhedsvidenskab er man næsten oppe på 40 pct.

»De midler er spredt ud mange steder. Men hvis man får en stribe af de store projekter på over 100 millioner kroner, så er faren der for at bruge rigtigt meget fokus på ét snævert område i stedet for at dække bredt, som man egentlig bør. Det skal vi være opmærksomme på, og vi snakker meget om at have en bred portefølje af projekter,« siger John Westensee.

På den anden side er de store bevillinger med til at booste et fagområde, tilføjer han, og fondene er generelt åbne for en bred faglig tilgang i de enkelte projekter.

Københavns Universitet er det universitet, der får suverænt flest midler fra private fonde. Universitetsdirektør Jørgen Honoré påpeger, at det altid er universitetet selv, der bestemmer, hvad der skal forskes i, og at fondene kun bestemmer et tema. Derfor skal man passe på med at kalde de øgede fondsbevillinger for øget fondsindflydelse på forskningen, mener han.

»Jeg synes ikke, vi ser en skævvridning. Omvendt er der rigtig god overensstemmelse mellem samfundets store udfordringer og det, som fondene gerne vil,« siger han.

»Men forskernes eget frie valg er reduceret på den måde, at man ikke kan leve af interne midler alene i dag. Alle må mere eller mindre være med på eksterne forskningsprojekter,« siger Jørgen Honoré.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Sønderkøge

Når der er løse penge hvad burde da være mere oplagt end beskatning?

Man skvatter på røven over velviljen fra folk med specialinteresser som har opbygget deres fonde i alverdens skattely.

Hvorfor skal vi have ødelagt vore erhvervsmuligheder ved brandbeskatning af erhvervsarbejde når pengene ligger og blot venter på at blive samlet op.

Så dum har man ikke ret til at være når man er politiker.