Baggrund
Læsetid: 3 min.

Regeringen skærer i den frie forskning

Både Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd står til at miste knap 200 mio. kr. i regeringens finanslovsforslag. Værst ser det dog ud til gå den frie forskning, og det går ud over nysgerrigheden og forskningstalenterne, advarer rådsformand
Det kan betale sig at pleje talenterne. Det Frie Forskningsråd var fra begyndelsen med til at støtte Frederik Krebs, og nu har han netop vundet EliteForskprisen for sine nyskabende, langtidsholdbare plastiksolceller.

Det kan betale sig at pleje talenterne. Det Frie Forskningsråd var fra begyndelsen med til at støtte Frederik Krebs, og nu har han netop vundet EliteForskprisen for sine nyskabende, langtidsholdbare plastiksolceller.

Preben Madsen

Indland
10. september 2012

Regeringen vil i sit finanslovforslag spare 188,8 millioner kroner på Det Frie Forskningsråd. Det er globaliseringsmidlerne, der løber ud, og selv om alle brikker endnu ikke er på plads, ser det ud til at blive katastrofalt for den frie forskning, siger formand for Det Frie Forskningsråd, professor Jens Christian Djurhuus.

»Samlet set bliver der færre penge til rådighed for den frie forskning end på noget tidspunkt i dette årtusinde,« siger Jens Christian Djurhuus.

Selv når de afsatte reserver til forskning på finansloven er blevet udmøntet, står Det Frie Forskningsråd til at miste mindst 100 millioner kroner, og det kan ikke undgå at gå ud over det stigende antal nyuddannede ph.d.’er, der ikke kan komme videre i deres forskerkarriere.

»Det er os, der virkelig har tegnet de individuelle postdoc-stipendier. Det kan vi nok ikke blive ved med i den situation,« siger Jens Christian Djurhuus om de penge, der sikrer mange forskertalenter deres første forskerstilling.

Som eksempel på, hvorfor det er vigtigt at pleje talenterne og give dem plads til at forske ud fra deres egen nysgerrighed, nævner han den 42-årige professor

Bundne basismidler

I stedet har regeringen valgt at prioritere universiteternes basismidler, så de trods globaliseringspuljen ophør er sikret den samme pose penge de næste tre år, som de har fået i år. Og det er universiteterne særdeles tilfredse med, siger rektorformand Jens Oddershede.

»Vi havde regnet med en reduktion på næsten en milliard kroner, og det blev ikke til noget,« siger han.

Som der også står i regeringsgrundlaget, skal basismidlerne sikre grundforskningen, men det er en misforståelse at tro, at man kan sætte lighedstegn mellem basismidler og fri forskning, siger Jens Christian Djurhuus.

En stor del af universiteternes forskningsprojekter er nemlig betalt af eksterne bevillinger, som universiteterne også bliver nødt til at medfinansiere og understøtte med infrastruktur og administration. Og de penge kommer fra basismidlerne.

»Så det er kun en mindre portion af de midler, der kan anvendes til fri forskning,« siger Jens Christian Djurhuus.

Det samme påpeger Enhedslistens forskningsordfører, Pernille Skipper.

Dertil kommer, at uddannelsestaxametrene er underfinansierede, så universiteterne også her bliver nødt til at bruge af basismidlerne. Men det er kun et argument for at tilføre flere basismidler, siger hun.

»Vi skal have forhøjet basismidlerne på sigt, så de også reelt kan gå til fri forskning, som universiteterne prioriterer,« siger Pernille Skipper.

De penge skal dog ikke komme fra Det Frie Forskningsråd, siger hun.

»Det er bestemt noget, vi skal se på i forhandlinger. Det en dårlig prioritering at skære i Det Frie Forskningsråd,« siger Pernille Skipper.

Ifølge uddannelsesminister, Morten Østergaard (R), er det ingen hemmelighed, at Det Frie Forskningsråd får færre midler, hvis regeringens finanslovforslag bliver vedtaget, men omprioriteringen i bevillinger, skal tjene til at sikre budgetstabilitet på universiteterne.

»Vi har lavet denne her prioritering med åbne øjne, og jeg vil ikke forsøge at bortforklare, at der vil komme færre penge til den konkurrenceudsatte forskning, heriblandt Det Frie Forskningsråd,« siger han, og fortsætter.

»Det, vi har sagt, er, at vi vil sikre universiteternes basisbevillinger, så de kan have langsigtede investeringer i forskning. Men det er klart at hvis man tænker på, hvor frie, de bliver, så afhænger det af, hvordan universiteterne agerer og uddeler midlerne, for i sidste ende er det dem, der bestemmer.«

Få støtter

Venstre har i sit finanslovsforslag afsat en ekstra halv milliard kroner til forskning, men de penge skal gå til at sløjfe de bebudede besparelser på Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd, og ikke Det Frie Forskningsråd.

Også det Strategiske Forskningsråd bliver skåret knap 200 mio. kr. på finanslovforslaget og Højteknologifonden 240 millioner kroner. I Det Strategiske Forskningsråd regner man dog med at få pengene ind igen, når forskningsreserven er blevet udmøntet.

I Dansk Erhverv er man dog godt tilfredse med, at regeringen prioriterer uddannelse højere end konkurrenceudsatte forskningsmidler, som forskningsrådene uddeler, fortæller forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann.

»Vores medlemmer efterspørger gode kandidater og bachelorer. Det er dem, der skaber innovation og vækst og ikke den konkurrenceudsatte forskning,« siger han.

Det vil først stå klart, hvor mange penge der reelt bliver til forskning næste år, når regeringen senere på året præsenterer sin innovationsstrategi. Klart er det dog, at den ikke giver penge til den frie forskning.

/ /

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der bør ikke være andet end fri forskning i offentligt regi.

Fri forskning i offentligt regi

Jeg ville gerne anbefale Peter Hansens indlæg. Men det er hverken realistisk eller ønskeligt med så skarpt et skel.

Forskning er en livsbetingelse for et moderne samfund. En del af dets produktivkraft - blandt andet. Den har (også) betydning for, hvordan vi udvikler teknologi og infrastruktur.

Skal vi overlade målene for denne del af forskningen til det private erhvervsliv? Lever vi i et samfund, hvor staten har økonomisk volumen nok til at finansiere al forskning?

Eller må vi sameksistere med private investorer, men under en overordnet, demokratisk fastlagt målsætning, der på én og samme tid tilgodeser de private investorers interesser og det almene vel?

Spørgsmålene kan slet ikke besvares generelt, for der er store forskelle på de forskellige videnskabsområder. Peter Hansen har fuldkommen ret, hvad humaniora angår. Stort set også, hvad samfundsvidenskab angår. Men langt fra ret, når det handler om naturvidenskab og teknologi.

I al fald så længe vi lever i et samfund, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne i overvejende grad er privat.

Martin B. Vestergaard

Det er da klart at DI er mest interesserede i at få kandidater ud de kan bruge. Den frie forskning kunne jo risikere at producere konkurrerende produkter, og det kan vi jo ikke have.

Selvfølgelig er jeg stort set enig med Mihail og indrømmer, at jeg let forfalder til at anlægge humanioras synspunkt.
Imidlertid er det vel en gammel, prøvet udvikling, at forskerne på naturvidenskab gør opdagelserne, og industrien tager resultaterne op og udvikler produkter efterfølgende.

Regeringens forskningspolitik

Jeg er lettet og glad over, at universiteternes basisbevillinger er sikret 3 år frem.

Men hov!?

Hvorfor er det ikke en selvfølge? Hvorfor skal universiteterne være glade og taknemmelige for at få civiliserede budgetter, der tillader at planlægge for mere end ét år - specielt efter at det politiske system har 'privatiseret' universiteterne med bestyrelser, der har et flertal af eksterne medlemmer?

I den økonomiske teori eksisterer forskellige begreber for 'omslagstid' - altså den tid, det tager, før en investerings reelle værdi kan måles. Nogle samtundssektorer har en lang omslagstid (f.eks. boligbyggeri), medens andre har en kort (f.eks. jordbærplukning).

Forskning hører i nogle sammenhænge til den korte omslagstid, fordi resultaterne hurtigt kan omsættes til faktura (og den elsker politikerne); andre forskningsresultater kræver et længere sigte og viser måske først deres samfundsgavnlige effekt, når de nuværende politikere er gået af eller døde (den slags er politikerne generelt ligeglade med).

Just som vi troede, at nu slap vi af med VK-regeringens (Sanders) åbenlyst idiotiske forskningspolitik, så har vi fået en ny version af den samme idioti. Østergaard er nu et fuldgyldigt medlem af den klub af historie- og kulturløse forskningsministre, vi har været belemret med i de sidste 20 år.

Jeg læser i andre dele af pressen, at samme minister vil skære ned på antallet af danske lektorer i udlandet. Et andet medlem af hans parti vil afskaffe dansk som undervisningssprog på universiteterne. Og samtidig vil partiets integrationspolitiske repræsentant kræve flere midler til modersmålsundervisning i folkeskolen.

Den kreative klasse?

Tiden er kommet - til Anne Albinus

En af mine venner sagde i dag, at det da slet ikke var underligt, at Morten Østergaard lagde sig i slipstrømmen fra Helge Sander. Det kunne man have forudset, hvis man ellers vidste, hvad MØ tidligere har udtalt.

Det har jeg desværre ikke registreret. Men jeg håber,. vores hofregistrator, Anne Albinus, har styr på også ham. Så Anne - har du belastende materiale om Morten Østergaard?

Det kan blive nødvendigt, at vi bruger sådanne informationer.

Finn Årup Nielsen

"Vores medlemmer efterspørger gode kandidater og bachelorer. Det er dem, der skaber innovation og vækst og ikke den konkurrenceudsatte forskning"

Rimelig interessant bemærkning. Betyder det at Dansk Erhverv helst ikke ser ph.d.-studerende? At de er for kostbare for samfundet? Eller er den typiske Dansk Erhverv virksomhed ikke avanceret nok til ph.d.-studerende?

Steffen Gliese

Finn Årup Nielsen, ph.d.'ere har intet at gøre i det private erhvervsliv, de er forskeruddannede til at fungere i det offentlige system, den sidste rest, vi har tilbage.
Iøvrigt bør man ophøre med netop konkurrenceudsættelsen og i stedet forøve basisbevillingerne, genetablere den frie forskning og universitetsdemokratiet - så skal I se verdens allerlyseste hoveder strømme til de danske universiteter.

Finn Årup Nielsen

Peter Hansen,

Angående "ph.d.’ere har intet at gøre i det private erhvervsliv"

Jeg kender masser af civilingeniørs-phd'er der er ansat i det private erhvervsliv: Høreapparatsvirksomheder, 3Shape, Facebook, Google, GreenSteam og andre informations- og kommunikationsteknologi-virksomheder. Jeg ved ikke præcist hvad og hvordan de arbejder, men jeg har indtryk af at de metoder de lærte under phd-studiet er afgørende for at firmaet kan bevare en "kompetitativ edge" i en global konkurrence.