Nyhed
Læsetid: 2 min.

Regeringen: V-kritik af asylaftale er dobbeltmoralsk

Regeringen kalder Venstres kritik af den nyindgåede asylaftale dobbeltmoralsk, fordi Venstre tidligere har ønsket at forbedre forholdene for asylansøgere. Venstres Inger Støjberg svarer igen og kalder regeringen ’plat’
Barno leger med sin datter Amal i deres lejlighed i Sandholmlejren. Regeringen beskylder Venstre for at være dobbeltmoralsk, når partiet kritiserer den nye asylaftale, fordi Venstre tidligere har talt varmt for de fleste elementer i aftalen.

Barno leger med sin datter Amal i deres lejlighed i Sandholmlejren. Regeringen beskylder Venstre for at være dobbeltmoralsk, når partiet kritiserer den nye asylaftale, fordi Venstre tidligere har talt varmt for de fleste elementer i aftalen.

Indland
21. september 2012

Justitsminister Morten Bødskov (S) lagde op til politisk slagsmål i hønsegården, da han i onsdags under præsentationen af den nye asylaftale drillede Venstre med, at aftalen var den løsning, den tidligere regering ledte efter, men aldrig fandt.

Fra folketingets talerstol i oktober 2002 blev følgende sagt:

»Regeringen vil udvide asylansøgernes muligheder for at arbejde i Danmark. Sigtet er at gøre op med den klientgørelse, der fører til passivitet. Asylansøgere må ikke miste deres færdigheder, hvad enten de skal blive her eller skal hjem. Hvis de skal blive, er det en fordel for dem selv og det danske samfund, at de straks lærer, hvordan samfundet her fungerer. Hvis de skal hjem igen, så er det en fordel for dem selv og deres hjemland, at de vender hjem med forøget styrke.«

Ifølge Justitsminister Morten Bødskov (S) kunne citatet stå i den nuværende regerings regeringsgrundlag, men faktisk er det sagt af Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Kritikken af den nye asylaftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance faldt prompte fra Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, som i onsdags kaldte asylaftalen »den forkerte vej at gå«.

»Jeg synes, det er meget uklædeligt, at Venstre angriber den nyindgåede asylpolitik og modsiger sin egen tidligere politik i stedet for at tage del i arbejdet. Hvis jeg skal finde et pænt ord, så vil jeg kalde venstres opførsel paradoksal og dybt useriøs,« siger socialdemokraternes integrationsordfører, Jacob Bjerregaard.

Inger Støjberg afviser blankt, at Venstre skulle være vendt på en tallerken i forhold til, hvad de sagde om asylpolitikken, da de sad i regering med de konservative.

»Alle er udmærket klar over, at det var den borgerlige regering, der i sin tid forbedrede forholdene for asylansøgere, så de netop kunne flytte ud fra asylcentrene. Min kritik handler om, at man får en de facto arbejds- og opholdstilladelse, i det øjeblik man bliver asylansøger i Danmark,« siger Inger Støjberg og forsætter:

»Det ved Morten Bødskov udmærket godt, og derfor er det hamrende plat at kalde os dobbeltmoralske. Det er sådan set det, jeg har at sige til det,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

For en gangs skyld kan jeg ikke lade være med at more mig lidt, selvom jeg læser om så et alvorligt emne ;)