Note
Læsetid: 1 min.

Rigsrevision: Timelærere bliver udnyttet

Indland
26. september 2012

Universiteterne har i flere tilfælde overtrådt reglerne for eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelse og arbejdsomfang. Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport, der giver universiteternes forvaltning karakteren »ikke helt tilfredsstillende«.

Flere løstansatte videnskabelige medarbejdere har arbejdet mere end de 780 tilladte timer årligt, og i andre tilfælde har universiteterne ikke betalt eksterne lektorer de minimum 100 timer årligt, de har krav på. Endelig kan Rigsrevisionen også konstatere, at samtlige universitet på nær ét har en fast praksis for at omgå reglerne om at fastansætte undervisningsassistenter efter tredje tidsbegrænsede ansættelse. Universiteterne sætter i stedet de løstansatte akademikere ’på græs’ i en periode for derefter at give dem en ny tidsbegrænset ansættelse. Rigsrevisionen anbefaler, at Styrelsen for Universiteter og Internationalisering følger op på universiteternes forvaltning af området.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her