Læsetid: 4 min.

S: Akutpakken løser ikke alt

De ledige kan tilsyneladende se frem til yderligere tiltag fra Christiansborg. Sidste uges akutpakke løser ikke alt, og dagpengemodtagerne er et tema i finanslovs-forhandlingerne, lød det i går fra Socialdemokraterne
’Jeg mener, at vi kommer et langt stykke hen ad vejen med akutpakken. Ikke at den løser alle problemer på det her område – det tror jeg ikke, der er nogen fra regeringen, der har hævdet,’ sagde Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Poulsen, i går fra Folketingets talerstol under finanslovens førstebehandling.

’Jeg mener, at vi kommer et langt stykke hen ad vejen med akutpakken. Ikke at den løser alle problemer på det her område – det tror jeg ikke, der er nogen fra regeringen, der har hævdet,’ sagde Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Poulsen, i går fra Folketingets talerstol under finanslovens førstebehandling.

Thorkild Adsersen

7. september 2012

Selv om regeringen i sidste uge kom de ledige til undsætning med en såkaldt akutpakke til 332 millioner kroner, er slaget om dagpengemodtagerne langtfra afblæst. Det stod klart, da det i går var tid til en af folketingsårets traditionsrige maratondebatter, førstebehandlingen af finansloven.

Enhedslisten forsøgte at aftvinge både Socialdemokraterne og de radikale svar på fremtidsudsigterne for de ledige. Regeringen har allerede påbegyndt såkaldte ’hulemøder’ med Enhedslisten, hvor parterne afklarer standpunkter og leder efter fælles fodslag. Og i folketingssalen var der i går ingen tvivl om, at Enhedslisten fortsat kræver ændringer for dagpengemodtagerne.

SF har meldt ud, at akutpakken ikke er nok. Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen ville have svar fra den socialdemokratiske finansordfører, John Dyrby Poulsen, om han mener, at pakken – som blandt andet indeholder penge til mere jobrotation – løser alle de udfordringer, som følge af at dagpengeperioden fra 1. januar bliver skåret ned fra fire til to år, og det såkaldte genoptjeningskrav – den arbejdstid, det tager igen at optjene ret til at få dagpenge – fordobles.

»Jeg mener, at vi kommer et langt stykke hen ad vejen med akutpakken. Ikke at den løser alle problemer på det her område – det tror jeg ikke, der er nogen fra regeringen, der har hævdet. Jeg deler Enhedslistens bekymring, men vi kommet et langt stykke ad vejen med akutpakken,« sagde John Dyrby Poulsen, der tilføjede, at han ikke mener, at regeringen har negligeret de ledige.

»Derfor kommer vi også til at drøfte det i forhandlingerne om finansloven,« sagde han, mens Johanne Schmidt-Nielsen glædede sig over den tilkendegivelse.

Finansminister Bjarne Corydon (S) sagde ligeledes, at der »på finansloven er afsat midler til at gøre en yderligere indsats for de her mennesker«.

V vil presse på for reformer

Hvad den indsats imidlertid kommer til at indeholde, er stadig uklart. Regeringen står indtil videre fast på, at der ikke skal ændres på stramningerne i dagpengereglerne, så hvilket kompromis, parterne ser for sig, har vi endnu til gode at høre. Et kompromis skal dog – efter alt at dømme – findes.

Bjarne Corydon har gjort klart, at det er regeringens parlamentariske grundlag, som bliver inviteret til forhandlingerne først. Og at dømme på på debatten i folketingssalen i går, har parterne nærmet sig hinanden den seneste tid. Retorikken var ikke konfrontatorisk mellem Enhedslisten og regeringen, selv om venstrefløjspartiet lagde vægt på, at de lediges vilkår skal forbedres.

Hvis regeringens startposition således kan vurderes ud fra talerne i går – hvilket måske er en tilsnigelse, da sandheden ofte skal findes mellem linjerne – står den med et udmærket udgangspunkt. Venstres finansordfører, Peter Christensen, fortsatte den sjældent samarbejdsvenlige – men noget spydige – stil fra præsentationen af partiets finanslovforslag i mandags.

»Så langt, så godt. Vi er enige om den stramme ramme. Af samme grund er Venstre også parat til at gå konstruktivt ind i forhandlinger om en finanslovaftale.«

Fronterne er trukket op

Det er tydeligt, at Venstre agter at presse regeringen på spørgsmålet om reformer.

»Statsministeren har tidligere bebudet, at regeringen er en ’reformregering’, og at 2012 skulle være et ’historisk reformår’. Det vil vi gerne holde statsministeren fast på,« sagde Peter Christensen og gentog, at partiet mener, at en reform af kontanthjælpen bør være en del af en aftale om finansloven – noget, der næppe kommer til at ske med Enhedslistens stemmer.

Udover dagpenge- og reformdiskussionen fyldte erhvervslivets forhold en del under debatten.

Venstre erklærede sig parat til at luge ud i erhvervsstøtteordningerne, men ønsker at afskaffe fedtafgiften og fastholde den såkaldte boligjobordning, hvor private kan trække udgifter til forbedringer i hjemmet fra. Den omdannede regeringen sidste år til støtte til energirenovering – som dog nu foreslås droppet, idet regeringen ikke mener, det har virket efter hensigten.

Det er der dog delte meninger om: Venstre er af den opfattelse, at boligjobordningen »skaber arbejdspladser over hele landet«, som partiets politiske ordfører, Ellen Thrane Nørby, har sagt. Peter Christensen sluttede sin ordførertale af med et retorisk spørgsmål: »Venstre tør. Hvad tør regeringen?«

Dansk Folkepartis Bent Bøgsted forsøgte at presse Socialdemokraterne til at erkende, at den såkaldte kickstart ikke har virket.

»Hvis vi ikke havde lavet kickstarten, havde vi set endnu højere arbejdsløshedstal nu,« lød forsvaret fra John Dyrby Poulsen.

Kristian Thulesen Dahl (DF) fulgte op med en indvending om, at kickstarten måske nok har skabt arbejdspladser – men ikke til danskere.

Han kritiserede også regeringen for at fjerne boligjobordningen og konstaterede, at alt tyder på en aftale mellem regeringen og Enhedslisten.

»Men vi håber, det bliver til mere end den ene kop kaffe, som finansministeren leverede sidste år.«

»Det håber jeg så, at Kristian Thulesen Dahl har mave til,« svarede finansministeren.

Bjarne Corydon hæftede sig ved, at selv om rosen fra Venstre var syrlig, har »lidt også ret«.

Han bemærkede, at det er meget vanskeligt at se en samlet økonomisk politik hos den borgerlige opposition, men konkluderede, at Venstre »ikke kan spille sig uden om den kendsgerning, at regeringen fører en økonomisk politik, som er meget bredt anerkendt.«

Bjarne Corydon tilkendegav desuden, at regeringens finanslovsforslag er et forhandlingsoplæg.

»Der er rum til at forhandle med Enhedslisten om en række af de målsætninger, som Enhedslisten lægger særlig vægt på. Det gælder i øvrigt også folketingets øvrige partier,« sagde han. Og således er fronterne trukket op til forhandlinger om, hvordan danskernes fælles bankkonto skal se ud til næste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg fulgte debatten og var bestemt ikke imponeret over de borgerliges repræsentanter. Skændtes indbyrdes og stillede nogle ind i mellem tåbelige spørgsmål især DF. Man skærer i dagpengene i DF for kort efter at ønske dem forlænget. ledigheden var også i 2010 170.000 eller mere.
Jeg synes regeringen og især finansministeren var
godt rustet til deres svar, og man mærkede helt korrekt en blødere stemning mellem S og SF R og Ø.
Mit gæt er finanslov med enhedslisten og delforlig med V K og sågar LA. DF ?? Regeringen synes at få mere fast grund under fødderne.
Jeg tror Corydon har ting i ærmet til Ø og at dagpengeproblemet løser sig.

Lise Lotte Rahbek

Selvfølgelig er akutpakken ikke 'nok'.

Igennem hele næste år og de følgende år vil arbejdsløse miste deres dagpengeret. Hvis regeringen forstiller sig at de ledige vil bøje nakken og forholde sig i ro uden indkomst eller med kontanthjælpens hjælp kan hutle sig igennem med håb om at næste år.. eller næste år.. eller næste år igen, så lysner det og måske får jeg råd til at opsøge en tandlæge eller købe andet end 3.rangsmad,, så tager regeringen faneme fejl.

de kan godt begynde at bygge flere fængsler med det samme

Denne erkendelse fra Socialdemokraterne er beroligende:

"S: Akutpakken løser ikke alt"

Krisen er så alvorlig over hele Europa og i Danmark at det er nødvendigt at politikerne er fokuserede på at vi skal have alle med.

Europas økonomiske krise trækker i øjeblikket hele kloden ned !

Søren Kristensen

Hvis det er et kæmpe problem for regeringen at afkorte dagpengeperioden kunne man, alt andet lige, løse det ved at lade være med at afkorte dagpengeperioden eller alternativt nøjes med at afkorte med ét enkelt år. Så lander man på et kompromis på tre års dagpengeret og er der noget befolkningen er glade for, så er det kompromisser. Sådan en strategi vil helt overflødiggøre pakker, som ingen rigtigt kender konsekvenserne af og i mellemtiden skulle kickstarten jo gerne være slået igennem, så vi undgår at afskaffe den danske model, som er hele fundamentet under velfærdsstaten - eller i hvert fald en vigtig brik - eller i hvert fald noget andre lande har været meget fascineret af, men som de ikke har turdet implementere af frygt for at miste konkurrenceevne. Her tænker jeg selvfølgelig ikke på lande som fx. Tyskland, som aldrig kunne drømme om stille borgerne overførselsindkomster i udsigt, i det omfang vi forkælede danskere er vandt til. Men igen, og som alle der har prøvet det ved, forkælede børn klarer sig bedst, for selv om de er lidt mere vanskelige at ensrette, så har de mere selvværd og er langt mere innovative og positive end de eller ville have været. Og uden innovation går det ikke, i den globaliserede konkurrence, som truer med at udslette nationalstaterne og gøre os alle sammen til arbejdsbier for de multinationale selskaber. Så altså, for at vende tilbage til sagen: en behersket afvikling af dagpengeretten, var måske en vej frem. På den måde bliver der også bedre tid til at tænke i alternativer.