Nyhed
Læsetid: 3 min.

SF-græsrødder sætter partilinjen til afstemning

SF’s græsrødder vil ikke blot diskutere personer, men politik i forbindelse med formandsvalget. Uofficiel formandskandidat opfordrer til at gå efter bolden og ikke manden m/k. Men politikken ligger fast, lyder det fra partitoppen
Astrid Krag er en del af den gruppering, som er ansvarlig for SF’s nuværende krise; derfor kan hun ikke føre partiet ud af den nuværende suppedas, mener SF’s tidligere folketingsmedlem Knud Erik Hansen

Astrid Krag er en del af den gruppering, som er ansvarlig for SF’s nuværende krise; derfor kan hun ikke føre partiet ud af den nuværende suppedas, mener SF’s tidligere folketingsmedlem Knud Erik Hansen

Torkil Adsersen

Indland
12. september 2012

Mens navnelegen fortsætter om, hvem der skal være SF’s nye formand, kræver flere græsrødder nu, at formandsvalg ikke blot kommer til at handle om personer.

Også partilinjen er på valg, lyder det fra en række lokalpolitikere og tidligere folketingsmedlemmer som får støtte fra en af de uofficielle formandskandidater.

SF’s lokalformand i Assens, Hans Glæsel, mener, at den nye formand skal få partiet »tilbage på sporet«.

»Så vi atter får en human indvandrerpolitik, får genskabt en social balance og sikrer, at medlemsdemokratiet kommer tilbage. Tidligere har vi altid kunnet diskutere med hinanden – ogåbent – i SF. Men nu minder situationen snart om centralkomiteen i de lande, vi ellers ikke har ønsket at sammenligne os med,« siger Hans Glæsel, som understreger, at han endnu ikke har drøftet spørgsmålet med partiforeningen.

Den samme opfordring kommer fra Iben Madsen, medlem af regionsrådet i Syddanmark:

»Formandsvalget er en kærkommen lejlighed til at diskutere SF’s politik. Det har jo været et delmål at komme i regering. Men hvad vil SF så nu i regeringen? Diskussionen handler om vi vil have mere af det samme. Eller om vi skal gentænke SF i regeringen. Der vil jeg gerne det sidste«.

Sket er sket

De to tidligere folketingsmedlemmer Pernille Frahm og Knud Erik Hansen mener begge, at den nye formand ikke alene skal kunne samle partiets forskellige fløje – eller såkaldte strømninger, som det hedder i SF. Vedkommende skal kunne gøre det klart for ikke mindst vælgerne, hvorfor partiet sidder i regering.

»Jeg mener ikke, at vi skal skifte linje, træde ud af regeringen eller kræve regeringsgrundlaget genforhandlet. Sket er sket, og vi får ikke noget ud af at træde ud af regeringen. Men når vi så er endt som lillebror i regeringssamarbejdet, så bør vi også udnytte denne rolle til at stille de frække spørgsmål og forslag,« siger Pernille Frahm.

Modsat Pernille Frahm vil Knud Erik Hansen dog gerne sætte navn på, hvem der kan løse denne opgave. Eller rettere sagt. Hvem der ikke kan: Nemlig den uofficielle favorit til formandsposten, sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag.

»Astrid Krag er jo en del af den gruppering som har ført til SF’s nuværende krise, hvor vi er er gået fra næsten 20 procent i meningsmålingerne og til fem procent. Men det værste er, at mange ikke kan se SF’s profil og ikke opfatter partiet som troværdig. Der er Astrid Krag en del af den gamle garde, så jeg tvivler på, at vi får taget nogle nye initiativer, hvis vi vælger hende, som kan bringe partiet ud af den nuværende suppedas. Vi bør bruge formandsvalget til at vise, at SF er på en ny vej igen,« siger Knud Erik Hansen.Selv om ingen af de tilbageværende uofficielle formandskandidater Astrid Krag, Annette Vilhelmsen og Trine Mach endnu har gjort deres stilling op, så mener sidstnævnte, at man skal gå efter bolden og ikke manden m/k:

»Jeg enig i, at det her ikke kun skal handle om personer bortset fra det let kommer til at lyde som om, at det så handler om to fuldstændigt forskellige projekter. Og det er ikke diskussionen. Det interessante er den kurs, eller politiske linje, en formand vil lægge. For mig er tre ting afgørende: For det første er det ledelseskulturen, for det andet at man kan lave en fortælling om, hvad SF egentlig vil magten – og for det tredje, at man skal være formand for hele SF. Og ikke dele af SF,« siger Trine Mach.

Villy Søvndal understregede allerede, da han torsdag aften orienterede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om sin afgang, at regeringssamarbejdet ikke er til diskussion. Uanset hvem afløseren bliver.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) som ikke ønsker at pege på nogen understreger, at selv om der nu kommer et generationsskifte – så kommer der ikke noget skifte i politikken.

»Regeringslinjen er fastlagt på SF’s landsmøde – det er den som følges. Og jeg har ikke hørt nogen anfægte den« siger Ole Sohn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Faktaboksen angiver at Trine Mach har sagt, at hun overvejer at stille op. Det ville jeg gerne have en kildeangivelse på - det eneste jeg har set er at hun afviser at kommentere.

Brian Pietersen

det er nok en god ide at SF'erne får styr på hva de vil ....og så handler derefter... og held og lykke med det.

Hvem f.... er partiets top. Villy er faldet for aldersgrænsen på 35 år og Sohn er dels over 35 og ikke med i ledelsen. Desuden vil ingen tage ansvar (synes det ligger i afvisningen af formandsposten).

Som jeg skriver andetsteds: det er ikke en kåring af en ny formand længere, det er et spil sorteper, med Sorte Astrid som taberen.

Hvad er der iøvrigt blevet af de tænksomme og velovervejede folk i SF, der engang var så mange af. Paul Metelman, f.eks. hvad er der blevet af ham?

Når man skal købe en vare, så er det vel det naturligste i verden, at se på specifikationerne - hvem ønsker at købe en kat i en sæk ...

Så pigen må nok se at får forfattet noget salgsmateriale, som beskriver hendes taktiske overvejelser vedrørende partiets øjeblikkelige elendighed og nogle strategiskte planer omkring fremtiden - eller er det også en hemmelighed - for partiets program rækker åbenbart stadig kun til interne magtkampe ...

Alan Strandbygaard

SF skal have en leder der vil føre SF-politik. Ellers er de lige vidt. Det har manglet i de seneste år.

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke lade en partiformand "kun" varetage parties interesser og ikke kunne påtage sig en ministerpost.
Fx. ingen dobbeltposter. Formanden kan sikkers en plads eller tale og orienterings ret og pligt i regeringsledelsen - det burde vel ikke være et problem

Bjarne Bisgaard Jensen

Endnu engang er det lykkedes at få politik til at handle om enkeltpersoner og ikke politik og SF deltager åbenbart med glæde i den leg. Udmeldingerne fra diverse kandidater, mulige og umulige, står nærmest i kø. Vor herre bevares

Søren Blaabjerg

For nogle år siden var der en film med titlen "Hvad vil kvinder have? (med Mel Gibson og Jodie Foster i hovedrollerne)". I dag er det nysgerrige sprgsmål man kunne stille: "Hvad vil SF have?"

Hanne Gregersen

Som Christiansen så nydeligt skriver i Børsen i dag er det skattefars søn, der sidder på den beslutning:

"Meget tyder da også på, at hele manøvren med Søvndals pludselige og overraskende afgang er udtænkt og planlagt i tæt parløb med netop Möger. Han er muligvis ikke populær, men hans taktiske evner – hvilket i høj grad indbefatter kynisme og brutalitet – er der ikke mange, der matcher. "

Peter Hansen siger:
Hvad er der iøvrigt blevet af de tænksomme og velovervejede folk i SF, der engang var så mange af. Paul Metelman, f.eks. hvad er der blevet af ham?

Mon ikke de er ude af SF, der er jo ingen grund til at være i SF, hvis man er tilhænger af socialistiks politik, derfor er det vel naturligt, men trist, at Astrid Krag er formandsemne.

SF's store problem er, at selv om partiet i forbindelse med formandsvalget skulle komme med en ny programerklæring, er der ingen fornuftige folk, som vil tro på indholdet af sådan en udmelding.

Ansvaret for den situation ligger hos partiets nuværende magthavere (centralkomiteen?).

Efter Mette Frederiksens amatør-optræden "Hos Clement" i går bør ingen have skrupler over at lade regeringen falde.
Måske det kan være det eneste slagkraftige argument for at give venstrefløjen absolut flertal, at den sværger at rulle dagpengereformen tilbage.

Flemming Andersen

Peter Hansen

Hvem tror på regeringen efter Mette Frederiksens optræden igår??

Specielt hvis de sværger??

Det skal jo ikke, Flemming Andersen, være den samme regering, men én uden det radikale venstre. Nu har vi set, hvordan det er med, mon ikke tilstrækkeligt mange i realiteten vil være modne til ikke at give dem indflydelse næste gang?

Det er rart at spekulere i at sætte de Radikale stolen for døren ... but it ain't gonna happen ...

Ang. Mette i tv.
Troede sgu ikke ar DR måtte sende streaptease i prime time, selvom det var åndelig streap.

Peinligt Mette! Peinligt.

Flemming Andersen

Peter Hansen

Jo det kunne da kun blive bedre. Spørgsmålet er så om ikke Sass , Corydon, Thorning og nu Frederiksen ikke er meget godt tilfreds med at have de radikale med og egentligt er ganske enige med den politik de radikale fremfører??
Så får de omtalte Sosser jo ikke direkte skylden, for at fremføre den menneskefjendske politik, kun for at føre den ud i livet??

Godt at der er nogen, som kan sætte sig ud over personfnidder og kandestøberi. Og prøv så lige engang at læse her: http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=73

Det ved jeg godt, Benny Larsen, og derfor er det jo netop så svært at finde reelt egnede kandidater i den rigtige aldersklasse - de har helt andre værdier end den nuværende børnebande.

Ikke al den selvros, Jan Mølgaard! :-) Men tak for den måske væsentligste ytring i den nuværende politiske situation.

randi christiansen

Mølgård - hele øvelsen i det internationale politiske landskab ser netop ud til at være at undgå at forholde sig konstruktivt til disse problemer.

Og hvorfor ? Er det fordi, det vil kræve et opgør med den private ejendomsret til fællesskabets ressourcer ? Hvad er dit bud ?

John Vedsegaard

Måske ender det med at den røde del af partiet smutter over til Enhedslisten og den blå over til Radikale, hvilket vil sige at partiet ikke længere eksistere, end ikke på papiret.

@John Vedsegård og andre skribenter på forummet.
Det undrer mig, at SF ikke laver en flad beslutningsstruktur uden formand, ligesom Enhedslisten har. Vi har også rotationsprincipper, således, at man også får brugt sit civile job ind i mellem.
SF burde jo kunne se fordele ved det, al den stund at det er enorm svært, at få nogen til at løfte en formandspost, som vil kræve al ens tid, og som sansynligvis smadrer forholdet til både børn og mand/kone.

Alt hvad en SF-formand behøver vide er, at når Margrethe Vestager siger "hop" er "hvor højt ?" eneste lovlige modspørgsmål.

Derefter gælder det bare om at lystre - betingelsesløst !

Man kan ikke føre centrum-venstre politik under et borgerligt pressemonopol.

Lige så lidt som man kunne have ført centrum-højre politik under et socialistisk pressemonopol.

@Gorm Petersen
Men der kommer en regnskabets time. Så er det meget bekvemt, for både soc.demokraterne og SFérne at have et par forkvinder, som man kan bebrejde for hele miseren. Alt fra arbejdsløsheden til Vestagers arrogante holdninger og hendes læggen sig på halen for Merkel mm.
Det med medierne er rigtig nok, men jeg er overbevist om, at hvis et parti har en flad ledelsesstruktur, så fremmer det også lysten og interessen for at arbejde proaktivt for samme.
Man står iøvrigt stærkere i forhold til de borgerlige medier, skulle jeg hilse og sige.
De kan godt mærke når der er nogen der er" faste i kødet".

randi christiansen

Etablissementet er på s....... rent ud sagt. Magtens folk har ledt samfundet i ågerkarlenes vold, og vejen ud, vil udstille deres inkompetence. Er dét, hvad deres krumspring går ud på at undgå ? At indrømme sine fejl, er dog bedre end at fremture i dem. Men magtens folk har altid været vanskelige at flytte - de opgiver ikke deres privilegier, og så må de jo forsvare dem, som de bedst kan - med mediemanipulation og newspeak.

Og vi andre skal finde os i at blive pisset på, og beskyldt for at lugte

(tak til Svend Auken for et et meget anvendeligt udtryk)

Tjek ´Sustania´, ´Den Store Omstilling´, Preben Wilhjelm, professor Herman Daly m.fl. for alternativ og bæredygtig omstilling.