Læsetid: 3 min.

SF’ere i åben strid om formandsvalg

Den interne splittelse i SF’s folketingsgruppe om partiets formandsvalg er nu sprunget ud i lys lue med beskyldninger om brudte aftaler. Det sker på baggrund af Steen Gades udtalelser i går
Den interne splittelse i SF’s folketingsgruppe om partiets formandsvalg er nu sprunget ud i lys lue med beskyldninger om brudte aftaler. Det sker på baggrund af Steen Gades udtalelser i går
27. september 2012

Den interne uenighed i SF’s folketingsgruppe om, hvem der skal være partiets nye formand, bryder nu ud i lys lue. To af Annette Vilhelmsens støtter, EU-ordfører Lisbeth Bech Poulsen og Karina Lorentzen Dehnhardt, beskylder klimaordfører Steen Gade for at bryde en intern aftale omkring det følsomme formandsopgør i partiet.

Ifølge de to ordførere har folketingsgruppen besluttet, at de kun vil tale positivt om den kandidat, de bakker op, og ikke tale negativt om modkandidaten. Den aftale mener Lisbeth Bech Poulsen og Karina Lorentzen Dehnhardt, at Steen Gade brød i går i et interview med Information – selv om han netop understregede, at han ikke ønskede at sige noget negativt.

I interviewet sagde Steen Gade blandt andet:

»Jeg vil ikke sige noget negativt om Annette. Men jeg mener, at situationen er usikker. Det politiske projekt er usikkert. Jeg synes ikke, at jeg kan se nogen klar linje. Det synes jeg til gengæld, jeg kan hos Astrid.«

Det opfatter de to ordførere som et brud på aftalen i folketingsgruppen, og det får dem til at lange ud efter Steen Gade

»Vi lavede en aftale i folketingsgruppen om, at vi ikke taler dårligt om en kandidat. Man taler kun godt om den kandidat, man bakker op. Den aftale, synes jeg, at Steen bryder. Jeg synes, det er dårlig stil af en garvet politiker som ham, der selv har prøvet at være i et formandsvalg. Det er underligt, og han burde vide bedre end at bidrage til en skræmmekampagne om, hvad der sker, hvis Annette Vilhelmsen bliver valgt,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Karina Lorentzen Dehnhardt bakker op:

»Jeg troede, vi havde en klar aftale om, at man kunne rose den kandidat, man synes er mest egnet, og så i øvrigt holde sig fra at kritisere den anden kandidat. Det er der så tilsyneladende et folketingsmedlem, der ikke er enig i. Det er ærgerligt, fordi det her kan blive en meget lang og træls valgkamp, der kan splitte SF i stedet for at samle SF,« siger hun.

Partiet skal hænge sammen

Begge ordførere understreger, at de mener, folketingsmedlemmerne har en særlig forpligtelse til at gå foran som gode eksempler og holde en ordentlig tone i debatten.

»Vi har en diskussion nu om, hvem der skal være vores formand, og den diskussion kan til tider blive ophedet, men jeg synes, at specielt folketingsmedlemmerne har en forpligtigelse til at sørge for, at vores parti kan hænge sammen efter formandsvalget, uanset hvem der bliver valgt,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

– Bidrager du ikke selv til at skabe splid ved at lange ud efter Steen Gade?

»Min reaktion kommer kun, fordi Steen er ude i medierne. Vores medlemmer og offentligheden skal vide, at vi i folketingsgruppen har lavet en aftale, fordi vi gerne vil gå forrest og opføre os ordentligt. Forhåbentligt bliver det også sidste gang, jeg kommer til at sige det, fordi forhåbentlig vil folk tage en dyb indånding og kun fremhæve det positive ved den kandidat, de bakker op om,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Påtale

Steen Gades udtalelser i Information kom, efter at en anden tidligere gruppeformand, det pensionerede folketingsmedlem Aage Frandsen, havde meldt sin støtte til Annette Vilhelmsen og i et interview med Information i lørdags kritiserede partiets linje under Villy Søvndal. Steen Gades kritik af Annette Vilhelmsen fik i går gruppeformand Pernille Vigsø Bagge til at rykke ud med en ’påtale’ til Steen Gade.

»Jeg har fået en påtale af gruppeformanden i dag (i går, red.), og det har jeg taget til mig. Og så har jeg ikke mere at tilføje,« siger Steen Gade.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra gruppeformand Pernille Vigsø Bagge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er artiklens overskrift ikke NOGET overdrevet?

Kunne der ikke stå - SF s folketingsgruppe har pålagt sig selv en god tone ved formandsvalget - ville det ikke ha´været mere dækkende.

Pensionstrykker Astrid i modvind, burde vel have været overskriften.
Vi har jo iflg pensionstrykker Astrid, en Lars løntrykker, smart ide med sådan en titel, så ved vi hvad vedkommende står for, allerede ved navne introen.

"Aftalen" om kun at rose sig selv (sin egen kandidat) betyder vel også, at man ikke går ud og påpeger
relevante forskelle ? - og måske undertrkker endnu mere ?

Hvis f eks banker eller supermarkedskæder eller en hvilken som helst anden gruppe af virksomheder lavede en lignende aftale indbyrdes med kolleger - så ville vi da mene det lignede et forsøg på at fuppe forbrugerne ???

Øv øv.... Nu gik det lige så godt.....Vores strateg og partiets Wunderkind har ellers lige forfattet flere artikler der tydeligt understreger hvor farligt Anette Vilhelmsen er....ikke bare for SF og den fantastiske linie vi styrer, men for hele det danske land.
Nå nu må vi så være kreativ......vi tilskynder derfor også vores nye venner til højre om at understrege hvor farlig Vilhelmsen er.

Vibeke Rasmussen

Man skulle næsten tro, at SF anglede efter større 'seertal' – efter devisen 'Uenighed sælger'.

Som det f.eks. kan opleves i TV2-programmet 'Voice', hvor de deltagende angiveligt skal kæmpe om at vinde titlen 'Danmarks største stemme'. (Mens det helt åbenlyst er en af de professionelle dommere og ikke en af de ukendte deltagere, der senere bliver kåret som 'vinder').

I reklamespots for programmet prøver kanalen for tiden at 'sælge' programmet på, at der nu er en ny ung dommer i panelet, som (hurra!) groft sviner sine meddommere til.

Måske holder analogien ikke helt, men underholdende er det da. Og det sælger aviser. :-/

Martin B. Vestergaard

Robert Kroll siger:
"“Aftalen” om kun at rose sig selv (sin egen kandidat) betyder vel også, at man ikke går ud og påpeger
relevante forskelle ? - og måske undertrkker endnu mere ?

Hvis f eks banker eller supermarkedskæder eller en hvilken som helst anden gruppe af virksomheder lavede en lignende aftale indbyrdes med kolleger - så ville vi da mene det lignede et forsøg på at fuppe forbrugerne ???"

Øh! hvornår kiggede du sidst i markedsføringsloven?
Virksomheder behøver faktisk ikke indgå en sådan aftale, det forhold er allerede dækket af markedsføringsloven §3, stk. 2

Martin B. Vestergaard

Og for at vende tilbage til artiklen, så synes jeg det er forfriskende at et parti har vedtaget ikke at kaste med mudder. Hvis jeg var medlem af SF ville jeg være meget mere interesseret i hvorfor jeg skulle stemme på en kandidat frem for hvorfor jeg ikke skulle stemme på en anden.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg synes nu nok at Annette Vilhelmsens støtterne her (jeg ville nok også selv støtte hende) er en smuule nærtagen. Der var jo ikke tale om mudderkastning eller personlig kritik, bare en begrundelse fra Steens side. Det er jo umuligt at melde ud i offentligheden, og nu har man jo besluttet at gøre dette, uden at begrunde sit synspunkt. Hvad Steen sagde er vel bare at han mener at Astrid er på rette kurs.

Fuuuuuuuuuuuuundet!:

Holger K Nielsen:
Sidder i New York og forsøger at følge med i debatten om SF's nye formand. Der er imidlertid en del, som foruroliger mig. De seneste dages meget personlige angreb på Annette fra folk som Margrete Auken, Steen Gade og Emilie Turunen er helt uacceptable.
Når fx Emilie forsøger at miskreditere Annette, fordi Poul Overlund er blandt hendes stillere, hører alting op.
Jeg agter at stemme på Annette, fordi hun efter min mening bedst vil kunne samle partiet. Men det er altså ikke en stemme på Poul Overlund, som det er helt irrelevant at bringe ind i debatten. Og som en kommentar til Steen Gade kan jeg tilføje, at jeg helt forstår, hvad der kræves af en partiformand i et regeringsparti.

Robert Ørsted-Jensen

Morten Kjeldgaard
Nej det tror jeg ikke er den væsentligste årsag - det er snarere noget med at en alt for omfattende debat om strategi og den førte politik vil kunne underminere regeringssamarbejdet og SFs muligheder for indflydelse på samme - og det er ingen af parterne interesseret i.

Man håber stadig selv fra de stærkeste kritikeres side at man kan lande på fødderne med flere og mere åbenlyst konkrete resultater af sit regeringsengagement i hånden. Det er et meget lille mindretalæ der mener at det ville gavne partiet at droppe ud af regeringen lige nu, men der er klart flere der mener man ikke har opnået tilstrækkelige resultater og har måttet sluge for mange kameler.

Men disse sidste vil snareree forsøge at styrke SFs position og resultater i regeringen end ønske at trække sig ud.

SF vil næppe heller blive belønnet af vælgerne hvis resultatet blive at man ender med at vælte regeringen og give Danmark en ny borgerlig regering.

Problemet er at de radikale er en konkurrent hvor der er stærke kræfter som ikke er interesseret i andet en at se SFs kuldsejle eller ende i det totale sammenbrud. De har hele tiden fablet om hvordan de kunne sikre at SFs indflydelse blive begrænset eller tilintetgjort. SF sidder som en lus mellem to negle..

Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener det vil er sundt for SF med et ordentligt kampvalg - det vil kunne rense luften og samle partiet. Mit medlemskab ophørte for længe siden og jeg befinder mig i udlandet og har naturligt ikke styr på detaljerne.

Men jeg er bekymret over udviklingen I SF som jeg ser som et lokalt udtryk for et globalt kulisseskifte på en global venstrefløj som slås for at komme tilbage i en dagsordensættende position efter dampen gik af velfædsstatsprojektet og de store arbejderpartier og fagbevægelserne ikke længere kunne se sammenhængen og muligheder i deres hidtidige samarbejdsform.

Velfærdsstatsprojektet var et lappeskrædder projekt som endte i for meget bureakrati og formynderiske tendenser. Desuden tenderede venstrefløjspartier mod at blive ophoobningssteder for offentligt ansatte, snarere end de de var i fortiden - de besiddelsesløses representant. Man er langt hen blevet en forlænget arm for de faglige organisationer for folk i den offentlige sektor, og det er en yderst uheldig udvikling. Hertil kommer så sammenbruddet af Sovjet og KIna - hvilket i mine øjne var fundamentalt en god udvikling og også uundgåelig udvikling - det var kolosser på lerfødder. Men dette sidste medførte en underlig og i mine øjne ganske ubegrundet tvivl hos mange. Vi mangler en nyorientering - en der hviler på de grundligghenede vesnstrefløjs ideer - men på en udogmatisk og nyorienterende måde - SF se ud til at have skadet sine muligheder på det punkt - hvor man aner en positiv udvikling hos EL

Men jeg er ikke i tvivl om at jeg ville have støttet Annette havde jeg været hjemme.