Analyse
Læsetid: 3 min.

Søvndal gik på det forkerte tidspunkt

Udenrigsminister Villy Søvndal burde have ventet med at gå af som SF-formand. Partiledelsen har mistet kontrol over et formandsvalg, som nu har fået sit eget liv i medierne
Udenrigsminister Villy Søvndal burde have ventet med at gå af som SF-formand. Partiledelsen har mistet kontrol over et formandsvalg, som nu har fået sit eget liv i medierne
Indland
20. september 2012

Han var glad og lettet. Han havde smidt slipset, og smilehullerne var tilbagehos udenrigsminister Villy Søvndal, da han for to uger siden meddelte, at han trådte tilbage som formand for SF. Det lignede et godt træk – en fornuftig beslutning på baggrund af partiets elendige meningsmålinger og genvordigheder med regeringssamarbejdet.

I dag begynder beslutningen at ligne en mindre katastrofe. Hvis Villy Søvndal dengang havde kunnet se i krystalkuglen, hvor det parti, som han selv flere gange har fortalt, at han meldte sig ind i 1977, ville stå 14 dage efter hans afgang, havde han formentlig valgt et andet tidspunkt. For alle og enhver, der befinder sig på Christiansborg i disse dage, kan se konturerne af et grimt og råt formandsopgør tegne sig.

Den kommende formand for SF skal først kåres på et konvent lørdag den 13. oktober. Kandidaterne er som bekendt sundhedsminister Astrid Krag og folketingsmedlem Annette Vilhelmsen.

Grædende SF’ere

Siden offentliggørelsen af kandidaterne er det løbet ind med støttemeldinger fra nær og fjern, mens medierne har lavet rundringninger i det kommunale bagland – et forløb som i sagens natur er med til at understrege den kløft, der måtte være mellem dele af partiledelsen og dele af baglandet – en kløft som også var synlig på partiets landsmøde i foråret, hvor Villy Søvndal & Co. fik slået modstanden effektivt ned. På landsmødet blev kritikerne isoleret i partiet, men især håndteringen af næstformandsvalget, hvor folketingsmedlem Meta Fuglsang blev ofret til fordel for makkerparret Mattias Tesfaye og Mette Touborg, har skabt vrede i dele af baglandet.

Meta Fuglsang blev trods et flot stemmetal fra de delegerede vraget på det efterfølgende landsledelsesmøde, som hun grædende forlod. Og for mange var dråben, da en SF’er for anden gang i løbet af kort tid måtte gå grædende fra et møde i partiet: I forbindelse med aftalen om skattereformen måtte folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen i sommer gå fra et gruppemøde med tårer i øjnene – efter hun var blevet forklaret, at hun ikke kunne være SF’er, hvis hun stemte imod aftalen, sådan som hun havde bebudet. Den daværende socialordfører Özlem Cekic mistede samtlige af sine ordførerposter for at gøre netop det. Det er en gammel sandhed i politik, at man finder sine værste fjender i sit eget parti og ikke blandt de politiske modstandere. Og ingen partier understreger i øjeblikket denne sandhed mere end SF.

Politisk kommentator på TV2, Henrik Qvortrup, beskrev det malende i en klumme i MetroXpress i går:

»Jeg tør godt sige så meget, at det i disse dage vælter ind med SMS’er fra håbefulde SF’ere, der udspreder giftigheder om modparten. Formandskandidat Astrid Krag er således ’umoden’, ’magtsyg’, ’elevrådsformands-agtig’ og en ’marionet’. Alt sammen betegnelser fremsendt med venlig hilsen fra SF’ere. Omvendt er modkandidat Annette Vilhelmsen – ifølge andre SF’ere – ’et fynsk overklasseløg’, ’en politisk amatør’, ’naiv’, men samtidig også ’uansvarligt kynisk’,« fortalte Qvortrup.

Det er sandt. Pressen er pt. vidne til to fløje, der i frustration over modparten forsøger at forklare, hvorfor deres kandidat er bedre end den anden.

Og det sker på et tidspunkt, hvor regeringen har problemer nok i forvejen. Ikke mindst med et forestående kommende finanslovsforløb, der rummer flere vanskelige forhandlingsforløb med Enhedslisten. I horisonten anes også en reform af kontanthjælpen og SU-systemet, som SRSF-regeringen ventes at ville gennemføre til foråret. Hvor vil alt dette stå, hvis SF’erne vælger Annette Vilhelmsen som formand, spørger man sig selv hos regeringspartnerne?

Han glemte at rydde op

Annette Vilhelmsen har gjort klart, at hun støtter regeringsgrundlaget – men at hun mener, at man på sigt bør kunne tale om f.eks. boligskat, europæisk finansskat og ændrede dagpengeregler. Og hvorfor er det egentlig en forbrydelse som SF’er? SF ligner et parti, der er gået så meget på kompromis, at det ikke længere kan kommunikere sin egen politik.

Socialdemokraterne og Radikale Venstre ser måbende til. Og man begynder at spekulere på, om det, der i første omgang lignede en planlagt aktion fra Søvndal, nu kan ende i det rene kaos.

Villy Søvndal erklærede ved sin afgang, at han havde indfriet sine mål som SF-formand ved at skabe foryngelse, fornyelse og fremgang for SF – det sidste i al fald i en periode. Men han glemte, at man plejer at rydde op efter sig, når man går.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Bisgaard Jensen

Det kan vel tages som udtryk for kraft og inititiv i baglandet at partitoppen ikke kan styre valget af ny formand. Hvis det er tilfældet må det da være et sundhedstegn for et politisk parti, så jeg forstår ikke artiklens præmis

Han ville alligevel ikke havde kunne holde det tilbage selv om han var blevet. Når man slår på folk på den måde, så vil der komme en reaktion.

Søvndal`s opridsning af sine indfrielser som formand var en farce at se på...total utroværdig.
Fornyelse = topstyring, højredrejning
Fremgang = ? er sat helt over styr

Når man lytter til podcastet af debatten Ii Information mellem Johanne og Jesper Petersen fra SF.
Kan man tydelig høre at han repræsenterer et højredrejet SF på Tinget og at han repræsenterer en linie der er ude af trit med deres bagland.
her er linket http://www.information.dk/311475

Ole Chemnitz Larsen

Nemt at være bagklog.

Men konsekvenserne af regeringens linje for SF burde ikke skabe den store overraskelse.

Heller ikke at Annette er den eneste, der muligvis kan stoppe nedturen.

Sören Tolsgaard

Et sundhedstegn for SF og et sundhedstegn for regeringen, at dens venstrefløj ikke kun består af en flok nikkedukker, der for at fremme deres personlige avancement danser efter Margrethe Vestagers pibe, men af socialt engagerede repræsentanter for vælgerne, som tør gøre opmærksom på, hvor skoen trykker.

Uanset hvad Søvndal havde valgt ville de modstridende interesser dukke op,måske var populariteten i en periode kun til låns. Vi danskere vil kun have politikere som forkæler os uanset hvor vi er og hvordan tingenes tilstand ser ud. Derfor har vi bl.a. en presse som kun vil se problemer og helt vil sørge for at de kommer frem i lyset.Lige nu må det være hårdt at være i SF, men baglandet er altså ikke ansvarlige nok,når de i den grad puster til en ild som måske ikke er der. De to formands kandidater er da vist ikke så langt fra hinanden i grundpolitikken når det kommer til stykket, men skal vi have en ældre rotte med lidt landspolitisk erfaring i spidsen eller en ung meget vidende og energisk kvinde,som måske burde vente lidt.

Det er muligt, at SF-toppen ikke havde regnet med Vilhelmsen, men hvad er det lige, der berettiger til ordet "katastrofe" hvis hun bliver valgt?

De politiske kommentatorer er kan slet ikke kapere et fungerende medlemsdemokrati. Tilmed viser medlemmerne sig at være selvstændigt tænkende mennesker. Hvad skal det dog ligne!

Jeg synes det er forfriskende. Det viser, at der er liv i SF endnu. Hvis jeg ellers boede i kongeriget, kunne jeg næste få lyst at melde mig ind.

Vibeke Rasmussen

Lignede det virkelig "et godt træk" af Villy Søvndal, at forlade formandsposten på det tidspunkt han gjorde? For mig at se var der snarere tale om noget nær det værste tidspunkt.

I øvrigt: Ifølge Meta Fuglsang selv forlod hun landsmødet nedtrykt men ikke 'grædende'. Jeg vælger at tro hende. Jeg vælge at tro HENDE!

Sören Tolsgaard

@Viggo Okholm: Det handler også om, at mange danskere ikke kan lide, når deres politikere er uærlige, hykleriske og arrogante.

Vibeke Rasmussen

Man behøver nu ikke, som Henrik Qvortrup her er citeret for, at gå til SFs bagland for at finde "giftigheder om modparten", man kan blot nøjes med at citere sine kolleger i 'Kommisariatet' – som alt andet lige er mere synlige/hørbare end noget 'bagland' nogen sinde vil blive.

Tag nu bare Kristian Madsen i dagens Politiken:

"Da Annette Vilhelmsen trådte ind i dagpengediskussionen med træsko på …"

"… den politisk aparte Annette Vilhelmsen, der er redet ind fra Kerteminde efter afbud fra mere oplagte modkandidater."

"… den midaldrende oprører …"

Hvad Kristian Madsens agenda så måtte være, står det enhver frit at gøre sig sine egne tanker om.

For kommentariatet er det åbenbart "aparte" at der sker noget, som ikke står i deres drejebog.

Men Vilhelmsen er jo ikke aparte. Hun er en bundsolid politiker, som har støtte ikke blot i baglandet, men også i halvdelen af folketingsgruppen.

Michael Kongstad Nielsen

Han skulle være gået med det samme efter regeringsdannelsen, så han kunne koncentrere sig om ministergerningen, som ikke skulle have været udenrigsministeriet, men Ole Sohns erhvervs- og udviklingsministerium. Den post skulle han have gjort lige så stærkt som Vestagers økonomiministerium. Så var kommet mere balance ind i regeringen.

Foryngelsen. Det er ikke noget en partiformand "skaber", det er noget der kommer af sig selv efterhånden som folk gør sig forytjent og udvikler kompetancer til det. Man sætter ikke nyudklækkede noviser ind på topposte, det er at springe over hvor gærdet er lavest, det er snyd, og det kommer tilbage som en del af de dårlige meningsmålinger.

Lederartiklen er svag, da den spiller med på den evige autoritstro og angst for magtens top - jamen, kan man virkelig gå imod et enigt ministerholds sammenspiste anbefalinger? Artiklen lander i muddergrøften og afslutter med det intetsigende:

" Men han glemte, at man plejer at rydde op efter sig, når man går."

Jeg kan godt forstå om Villy ikke gad mere, han blev jo stort set angrebet fra alle sider, også indefra, det der kommer til at ødelægge Venstrefløjen,blir det at man ingen indbyrdes loyalitet har og at man vasker sine underbukser i medierne.

Må jeg anbefale kritik inden for partierne og sammenhold i fremtiden om Venstrefløjen ikke for evigt skal falde fra hinanden i små gloriefyldte fragmenter reelt uden indflydelse ... Og jo vi har brug for at stå sammen for de opgaver vi skal løse fremover kan ikke løses med en blå pengepung og frisat kapitalisme....
Lidt komisk er det vel egentligt at Hans Engel stort set er den eneste, der har forsvaret Villy og hans ministervalg !

Villy Søvndal er ikke politisk dum, så havde han aldrig kunnet blive formand for partiet.
Set i lyset af de kritiske medlemmers flugt fra partiet ("aflusningen"), er tidspunktet måske det rigtige nu, set fra ledelsens side.

Et nyhedsmedie der siger at denne non-story har 'fået sit eget liv i medierne'.

Har man hørt en loppe gø...

Gaab..

Hvorfor finde en positiv vinkel når man kan opdigte en negativ?

Osv.

Jamen han har vel ryddet bordet, for medlemmer.

Ruben Michelsen

Krag vs Vilhelmsen.

Fyens Stiftstidende bringer i dag en artikel, hvor kandidaterne er stillet en række spørgsmål, som de så har svaret på.

Heldigvis har avisen bragt deres navne under svarene.
Ellers ville man ikke kunne gætte, hvem der havde svaret hvad.
Svarene er helt ens.
Det er altså ikke politik, der skiller kandidaterne.

Derfor er det også meningsløst - som venstrefløjen gør - at dele dem op i "den gode" og "den onde".

Hanne Gregersen

Igen meget fint lille skriv af Kestler, som fremstår mere og mere som en af de skarpeste politiske redaktører i landet.....

Michael Kongstad Nielsen

Ruben Michelsen - jeg tror der er forskel på at lære teksten udenad, og så at føle den indeni. Efter erfaring kommer klogskab.

Ledelsens (eller måske rettere Mögers) fejl var at skræmme alle de oplagte formandskandidater fra at stille op mod Astrid Krag. Naturligvis ville der i et parti som SF altid melde sin en rimelig modkandidat, så den eneste måde, ledelsen kunne have kontrollet processen på, var ved at opstille to kandidater, de kunne leve med, fx Krag og Auken. Nu ligger de, som de har redt, og de må frygte for, hvad der sker med deres ministerposter, når Vilhelmsen kommer til.

Wunderkind og partiledelsen har nok drømt om at det ville være cake-walk at proppe Krag ned i halsen på baglandet og at der højst ville være 10 % skrig fra baglandet.
Nu med Vilhelmsen som modkandidat kan det vise sig at partitoppen får kamp til stregen......og det er opskriften på endnu mere splittelse af SF...selvom de skulle være heldig at få Krag valgt....så vil gyseren fortsætte.

Der er noget galt. Er et demokratisk folkefærd netop i færd med at undsige en demokratisk proces?

Reaktionerne på Villys ledelse er genfortalt igen og igen af medierne. Er det mon derfor man får indtryk af, at de reaktionære er de stærkeste?

Clément i aftes troede i hvert fald ikke på den enighed, som han blotlagde blandt landsledelsesmedlemmerne.

Annette vilhemsen har lovet, at hun vil fortsætte regeringsprojektet. Så der ser nu ud til at være enighed i partiet endnu en gang.

Jeppe

Jeg så også denne åbenlyse enighed i debatten....måske prøver begge lejre at kapre tvivlende stemmer hos hinanden.

Ole Chemnitz Larsen

Ja, her er det nok også maginalvælgerne/medlemmerne, der afgør valget.

Georg Christensen

Villy Søvndal gik, på det rigtige tidspunkt, og det vil jeg respektere ham for. Hans socialistiske følelser, kunne ikke længere følge med i hans parti´s "magtbegærlige" efterfølgere.

NB: Når et parti´s magtbegærlighed, kun følger ensretnings sporet, lander det, det samme sted som Socialdemokraterne er landet, og som VKO med lethed kan bekræfte. I meningsløsheden lander de hver især. Desværre alt for ofte i deres egen snakkesalighed, som kun tilkendegiver deres egen uvidenhed.

Handlings modeller, som først om nogle år i fremtiden "illusioneres", og nutiden ønskes bygget på, er kun "illusioner". Politiske og statiskiske "dumheder", (illusioner), som bygges på fortiden´s indflydelse på nutiden uden ændringe´s modeller for fremtiden. Fuldstændig "hovedløse tomheder", uden nogen form for "fremtidsmodel beskrivelser".

NB: Nu forstår jeg bedre et gammelt "ordsprog", som siger: Det varer nok ikke længe, før "normaliteten" indespærres, og tosseanstaltens indsatte får frit løb.

Alan Strandbygaard

Ifølge overskriften; Ja, Villy skulle være gået for mange år siden.

Ritt mener at det er ynkeligt at han valgte sin opvarmede udenrigsministerbil....fremfor at blive og færdiggøre det han havde sat igang.

Det er der en pointe i.
Til sit pressemøde lignede han mere en plukket fårekylling...fremfor et mandfolk der selv i modgang gennemfører det han sætter igang.

Hvorfor tror alle det værste,måske kunne det tænkes at SFerne er voksne ansvarlige poltikere på sigt,som trods uenigheder og vælgernes intolerance faktisk kan arbejde seriøst sammen i en svær tid med den formand/kvinde som nu vælges,hvem ved!!!

Amalie Kestler:

»Søvndal gik på det forkerte tidspunkt.«

Spørgsmålet er imidlertid, om der overhovedet findes noget rigtigt tidspunkt at gå, når man som Villy Søvndal har kørt et parti fuldstændig i sænk?