Læsetid: 1 min.

Søvndal: Tidspunktet er det rette

Villy Søvndal afviser, at han føler sig presset til at stoppe som SF-formand. »Det er ikke en skuffet mand, der går«
»Det er ikke en skuffet mand, der går,« siger Villy Søvndal, der afviser, at han føler sig presset til at stoppe som formand for SF
7. september 2012

Beslutningen om at stoppe som formand for SF blev truffet allerede før sidste års valg til Folketinget, og tidspunktet for at stoppe lige nu er det helt rette, fastslår Villy Søvndal.

»Hvornår var det bedst at gøre det? Vi har været i regering i et år. Jeg er meget sikker på, at det tidspunkt, der hedder nu, er det rigtige. Så har en kommende formand tid til at sætte sig i stolen og organisere og sætte sit personlige præg på partiet,« siger Villy Søvndal.

Han afviser, at partiets lave vælgertilslutning, den interne uenighed om skattereformen og de svære kommende forhandlinger om finanslov har haft betydning for beslutningen.

Ej heller kritikken af, at han som udenrigsminister og partiformand har haft for meget at gabe over.

»Jeg betaler ikke nogen pris. Jeg er ikke en bitter mand, ikke en skuffet mand.« Men han vil godt erkende, at der har været travlt i det seneste år, hvor han ud over posten som udenrigsminister og partiformand har stået i spidsen for Danmarks formandskab af EU.

»Det var helt sikkert det, man vil kalde en krævende position. Men min beslutning er mere end et år gammel,« siger Søvndal.

Han afviser, at hans person spærrer for, at partiet efter en svær første periode som regeringsparti, igen kan få luft under vingerne.

»Det ved jeg ikke. Det får vi at se. Jeg har været glad for at være formand for SF. Det er ikke en skuffet mand, der går. Det blev besluttet for et år siden, at jeg ikke ville være formand ved næste valg.«

Søvndal mener ikke, at der opstår et tomrum i en svær politisk periode for partiet. Han bliver på posten, til en ny formand er på plads.

»Der bliver ikke noget vakuum. Dette er ikke uansvarligt. SF er beslutningsdygtig nu og også, når der er valgt en ny formand.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er strengt at være regeringspartner ... de konservative skiftede formand to gange, hvis jeg tæller "det tavse ekko's" formands periode med.

John Vedsegaard

Sygt at stikke halen mellem benene for at hytte sit eget skin, ministerløn er jo væsentligt højere end almindelig folketingsløn.

Villy skulle hellere afgive udenrigsministerposten til en radikal, der så ikke ville lave så meget skade for den almindelige Dansker.
I stedet kunne Villy så blive hjemme i Danmark og få SF tilbage på et socialistisk spor, det ville både klæde ham og partiet.

Du nåede målet Villy og Hatten af for det.
Skulle du føle dig lidt ensom på dine gamle dage,er vi nogle stykker herude på venstrfløjen der står klar med en varm kop kaffe.

Jesper Park van der Schaft

Selvom jeg ikke er SF'er mere, så vil jeg gerne sige tak til Villy Søvndal, for de år, som han var formand. Han har sat en stor aftryk på partiet.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft

Det er vel endnu engang bevist at jobbet som partiformand ikke er foreneligt med posten som udenrigsminister - slet ikke i vore dages politiske landskab, som i stadigt højere grad styres af mediernes skiftende vindretninger.
Mange partier kunne her lære af DF, som har 100% fokus på denne del af det politiske spil, og mestrer det til noget nær perfektion. Også når det gælder et formandsskifte.
At det så levner 0% tilbage til de andre dele er så en anden sag, og åbenbart mindre væsenligt...

Alle 5 nævnte kanditater tilhører højrefløjen i SF.
2 er sprunget fra….så bliver det en af de 3 tilbageblevne kvindelige kanditater….fortsætter SF den samme højre kurs.

Bruno Lundkvist

Tak, Villy, for et i særklasse stykke sobert og innovativ arbejde; ikke mindst den helstøbte proces for at skaffe Danmark et anstændigt lederskab - resultaterne viser sig dagligt. Skredet i humanistisk retning vil indfinde sig langsomt men sikkert. De blåsorte kommenterende skrighalses skingre indslags betydning vil langsomt men sikkert mindskes. De skriger jo op sammen med den øvrige fallerede højrefløj! Men dette kun for at bevare deres alt for høje - lønninger kan man ikke kalde det - da de jo ikke producerer noget som helst;, men de kan jo bruges af Venstre og DF i deres forsøg på at skaffe polske timelønninger på 30 kr til de danskere, der virkelig bestiller noget. Villy, du har taget slæbet for at føre Danmark i en mere anstændig retning. Dejligt at være dansk da man nu er fri for Venstres og DFs hatespeech. Håber du vil fortsætte kampen på den post du nu forhåbentlig får lidt bedre tid til.

Afdankningen er bare den seneste sejr for konerne i det RV - det rene regeringskonekalifat er nu inden for rækkevidde - guderne bevare Danmark ...

Alan Strandbygaard

Ja, og så er det et godt tidspunkt at flytte fokus. Der er jo mange sager der svirrer i luften.

Nu glemmer vælgerne alle de dårlige sager og kigger på SF.

Men vi andre glemmer ikke skattereformen, pisken over de ledige, den manglende tryghed under krisen, løfterne der ikke bliver holdt.

Jørgen Rygaard

tak willy for at please middelklassen, så den ikke opdager ( som vi fattigrøve ) at danmark er verdens dyreste land at bo i . Ups ryger understøttelsen - så ryger friværdien, æv - sådan er det jo !

Og med tunge øjenlåg gik han til søvnens dal.
The rest is silence...

Jamen herregud! Man må da i det mindste forvente, at en udenrigsminister ved noget om udenrigspolitik, og stakkels Villy var jo helt grøn.

Jeg ser den tidligere skolelærer stå på en talerstol og smile kælent til no. one mega-bitch of the world, Hilllary Clinton, der som en del af embedet promoverer aggression, overgreb, intervention under dække af 'humanitær-krig-my-ass' og R2P, Responsibility to Protect aka neo-imperialisme solgt som godgørenhed.

Stakkels, stakkels Villy, der ikke har gjort sit hjemmearbejde og ikke aner en hujende fis om geopolitik og amerikansk fascisme, smiler blot kælent til konen og udtaler bagefter: 'Hun var en facinerende kvinde!'

Willy kunne også have sagt: 'I did not have sex with this woman'.