Nyhed
Læsetid: 2 min.

Studerende snydes for undervisning på fuld tid

Studerende på landets universiteter sikres ikke en ordentlig uddannelse af Uddannelsesministeriet, lyder den hårde kritik fra Rigsrevisionen. ’Det er helt skandaløst,’ mener de studerende
Studerende på landets universiteter sikres ikke en ordentlig uddannelse af Uddannelsesministeriet, lyder den hårde kritik fra Rigsrevisionen. ’Det er helt skandaløst,’ mener de studerende
Indland
2. september 2012

Nogle studerende på landets universiteter undervises i så få timer, at uddannelsen ikke lever op til kravene til en heltidsuddannelse, og samtidig ser de studerende alt for lidt til forskere i undervisningslokalerne. Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport.

Rigsrevisionen har fundet eksempler på, at der er blevet godkendt uddannelser med helt ned til tre undervisningstimer pr. uge og uddannelser, hvor der kun er 30 procentforskningsbaseret undervisning.

Samtidig konkluderer rapporten, at Uddannelsesministeriet ikke har styr på, hvor mange timers undervisning de studerende får, eller om det i udstrakt grad er forskere, der står for undervisningen, sådan som det kræves af universiteterne. Og det system, der skal godkende uddannelserne på vegne af ministeriet, bygger til dels på upålidelige data, konkluderer Rigsrevisionen: »Ministeriet har ansvaret for, at der er pålidelige data til rådighed for akkrediteringen.«

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm, kalder det et kæmpe svigt.

»Det er helt skandaløst. Universiteterne har ikke givet os nok undervisning, akkrediteringsinstitutionen har ikke opdaget det, og ministeriet har ikke sikret, at både uddannelser og kvalitetssikring faktisk levede op til deres opgave,« siger Torben Holm.

Det er typisk studerende på de humanistiske uddannelser, der har for få timer, mens det primært er erhvervsøkonomiske uddannelser og jura, der ser mindst til forskere i undervisningen.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) skyder skylden på sine forgængere i VK-regeringen.

»Jeg føler ikke trang til at forsvare systemet. Rigsrevisionens rapport bekræfter det indtryk, jeg også har fået, efter jeg er tiltrådt. Der har under mine forgængere ikke i fornøden grad været politisk fokus på kvalitet i undervisningen,« siger Morten Østergaard.

Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, mener også, der er problemer med det akkrediteringssystem, som VK-regeringen oprettede i 2007. Alligevel kalder han Morten Østergaards kommentar for en »frygtelig billig omgang«, der »ikke er særlig klædelig for en minister«. »Når man indretter sådan et system, skal det evalueres efter et stykke tid for at se, om der er nogle børnesygdomme. Det er det, vi nu har fået fra Rigsrevisionen,« siger Esben Lunde Larsen.

I løbet af efteråret vil Uddannelsesministeriet i samarbejde med universiteterne lave et nyt system, der skal skabe løbende gennemsigtighed i både timeantal og graden af forskningsbaseret undervisning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rettighedssamfundet går amok! Velkommen til universitetet, læs nogle bøger, gå til nogle eksaminer, sådan gjorde vi andre.

Brian Pietersen

Peter

hvis det hele skal være selvstudie.. så luk lortet og lav nogle kompendier så...

Niks, sådan fungerer det ikke, Brian! Der forskes, det er hovedbeskæftigelsen.

Brian Pietersen

kan godt li en venstremand vil se efter børnesygdomme... mon de overhovedet selv kan genkende en sådan??...
jeg vil mene de ikke engang kan selvom de er fyldt med dem selv.. c¨,)

Brian Pietersen

Peter...

du skal klædes på til at kunne forske...

Michael Kongstad Nielsen

Nu har Danmark i 10 år haft uddannelsespolitisk topfokus med Helge Sander i spidsen. Hvad er gået galt? Nu er det pludseligt så dårligt, at rigsrevisionen nedgraderer til junk-status.

Selvfølgelig skal der det, Brian, men jeg kender altså også kun fag, hvor der er flere timers forelæsning fire dage om ugen på førstedel.

Brian Pietersen

Peter

ja..... hvis vi ikke fik direkte undervisning.... så kom der ikke mange ingeniører ud på normeret tid.

og jeg vil love dig....at du kun får det at vide som de synes du har fortjent at få at vide...for det er sikkert og vidst at vi skal lære at lære.

og det er fint at de skal se vi arbejder.. og det klarer de fint.... griner.

Mads V. Christensen

Det studerende skal passe på her. It's a trap!

Ledelsen: "De studerende bør have flere timer"
De studerende: "Ja flere timer er godt!"
Ledelsen: "Ja det er vel nærmest ikke et rigtigt studie når der ikke flere timer?"
De studerende: "Nej vi lider bare så meget! Vi bliver snydt gør vi!"
Ledelsen: "Det går ikke. Vi må sikre at der er kvalitet i uddannelserne. Men der er ikke råd til mere undervisning så derfor gør vi det eneste forsvarlige og lukker de små uddannelser."
De studerende: "... øhh hov"

Hvad er det mest sandsynlige? Er der nogen der tror på at et påbud om 12 ugentlige timer vil betyde at det studie som kun har 3 vil få firedoblet deres tildelte midler? Mon ikke de lukkes istedet. "Effektivt og ansvarligt!"

Universitetet er hverken en skole eller et gymnasium. Den er - et universitet. Og hvad betyder det så?

Det betyder at man på kandidat-delen måske har 6-9 timer om ugen. Og at man selv skal opsøge den nødvendige viden for at bestå sine eksaminer, man kunne jo f.eks. bevæge sig hen på biblioteket....

Man er selv ansvarlig for at kombinere den viden man får i timerne/i forelæsningerne med anden viden man har fået f.eks. fra radioens P1 eller Radio 24/7 eller fra læsning af bøger mv.

Og det er fuldt ud tilladt at påpege overfor underviseren at man har fundet andre pointer end dem han fremdrager i den bog man har læst. Og så kan man tage en diskussion om dette - sådan er universitet nemlig. Et gymnasium hvor man skal høres i det som læreren har sagt er det ikke....man må gerne forholde sig kritisk til de ting man får at vide...

Dette kræver tid til reflektion.....

Jens H. C. Andersen

Universitets undervisningskompetencer er lige til at lukke op og skide i. Hverken flere eller færre undervisningstimer kan sidestilles med bedre uddannelse.

Samtidig har vi ikke standardiserede eksamensforhold. Og med Aaens udbredte holdning om at de studerende endelig ikke må høres i pensum (Aaen undskyld at jeg overfortolker), betyder det at mange mundtlige eksamner ender med en sludder for en sladder. I værste fald kan den studerende bruge en halvtime inden på at læse en artikel og så snakke om den til eksamen, og da der er begrænset tid og der ikke skal bores i pensum eller alt det den studerende ikke kan, får vi produceret mange flere kandidater og kan dermed kalde os for videnssamfund - doh.

Ps: Både i gymnasiet og uni skal man forsøge at fremstå kritisk, men på forskellige nivoer. På uni kan man nemt dumpe hvis man er politisk forkert kritisk, så man skal helst kende eksaminators og evt. Censors positioner fagligt. Værdifuld læring når man skal begå sig udenfor uni.

Jens H. C. Andersen

Universitets undervisningskompetencer er lige til at lukke op og skide i. Hverken flere eller færre undervisningstimer kan sidestilles med bedre uddannelse.

Samtidig har vi ikke standardiserede eksamensforhold. Og med Aaens udbredte holdning om at de studerende endelig ikke må høres i pensum (Aaen undskyld at jeg overfortolker), betyder det at mange mundtlige eksamner ender med en sludder for en sladder. I værste fald kan den studerende bruge en halvtime inden på at læse en artikel og så snakke om den til eksamen, og da der er begrænset tid og der ikke skal bores i pensum eller alt det den studerende ikke kan, får vi produceret mange flere kandidater og kan dermed kalde os for videnssamfund - doh.

Ps: Både i gymnasiet og uni skal man forsøge at fremstå kritisk, men på forskellige nivoer. På uni kan man nemt dumpe, hvis man er politisk forkert kritisk, så man skal helst kende eksaminators og evt. censors positioner fagligt. Værdifuld læring når man skal begå sig udenfor uni.

Universiteterne er ved at blive reduceret til seminarer, der masseproducerer kandidater der aldrig har lært at tænke selv. Men det er måske sådan nogen som erhvervslivet efterspørger.

Forkserne nyder deres loppetjans og resten af tiden er der loppe-loppeCirkus .....
der skal sættes timetal på hvor mange timer forskere SKAL undervise, som decideret undervisning/forelæsninger også på kunstAkademiet, jeg har hørt studerende klage over at se ryggen af deres underviser eller slet ikke se vedkommende I over 15år få fingeren ud og forstå ansvaret for næste genneration !

Forskerne ;-) ups !

Sådan kan det gå, Mascha Madsen, når det ikke længere er foskerne selv, der har indflydelse på deres egen afdeling.

Loke Bisbjerg Nielsen

Karsten Aaen:

Jeg er meget enig i, at specielt kandidatuddannelsen burde bygge paa selvstaendig og kritisk omgang med sit fag. Nu ved jeg ikke, om du mener, at de 6-9 timer burde vaere per fag eller for et fuldt semester, men saadan som det ser ud nu har jeg max fire undervisningstimer per semester - max! Sidste semester havde jeg to fag, hvor jeg have 6 vejledningstimer i det ene (og kun modtog 3), mens det andet fag havde faaet halvaeret sine undervisningsgange, og derfor endte paa 6 undervisningsgange af 2 timer. Jeg havde derfor 15 undervisningstimer paa et halvt aar... Oven i det har jeg ikke en gang kunne faa feedback paa mine opgaver.

Her er vi ovre i noget, der lyder for ringe, Loke Bisbjerg Nielsen, dog afhængigt af dit niveau og fag.
I gamle dage var det lidt lettere med bifag, hovedfag og konferens.

Jeg kan kan kun tale for mig selv. Da jeg gik på Aalborg Universitet for mange, mange år siden, havde jeg netop 6-9 timer pr. uge i bl.a. tekst-analyse, tekst-historie og så et selvvalgt kursus, mener jeg. Det var på hovedfaget på dansk. (dengang tog man et hovedfag på fire år og et bifag på to år, i alt blev det så til seks års studier).

Nu er og var Aalborg Universitet specielt på den måde, at man der (som på RUC) arbejder både problem-orienteret og projekt-orienteret. Og det betyder at man fra første dag kommer i en projekt-gruppe og at man stort set er på universitet hver dag - undtagen i ferierne. Dem brugte jeg så på at forberede mig til næste semester, læse de relevante bøger, f.eks. romaner, og tænke over hvad jeg ville skrive om i mit speciale f.eks. Og på samfundsfag, mit bifag, gjorde jeg præcist det samme.

Og til Loke:

15 undervisningstimer på et semester er alt for lidt....

Paul Peter Porges

Jeg havde omkring 4 timers undervisning/forelæsning om dagen på uni. Det ville jeg nødigt have været foruden. Jeg havde naturligvis ikke undervisning under specialeskrivning, men der havde jeg jo også forudsætningerne for at arbejde selvstændigt og kendte kulturen og målsætningerne for et universitet.

Hvis nogen tror at eksaminerne er retvisende for om de studerende har lært noget, så tager de fejl. Der SKAL være bedre kontrol med undervisningen.

At studere er en aktiv handling.

Niels Engelsted

Tager jeg helt fejl, hvis jeg siger, at DEN HELT OVERVÆLDENDE betydning universiterne har for samfundet--økonomisk og kulturmæssigt--ligger i uddannelsen og den faglige (og ideologiske)opdragelse af de nye generationer? Og at forskningen FØRST OG FREMMEST er nødvendig (absolut nødvendig) for at lærerne kan være på omgangshøjde med tidens trends og nyeste viden og teknikker, som de skal formidle til de studerende og videre ud i samfundet?

Det er forskningen, der giver lærerne den selvforståelse, selvfølelse og autoritet, der er nødvendig for, at de studerende--og samfundet iøvrigt--hører efter og kan modtage instruktion og belæring. Det er ikke så væsentligt forskelligt fra placeboeffektens uundværlighed i medicinens verden. Det er denne placeboeffekt, der gør det til en god idé at indføre forskning på vores university colleges, og gøre læreuddannelsen mere universitær.

Karina Svendsen

Jeg har ikke haft undervisning på universitetet siden 5. semester på BA-studiet.

Indtil 6. semester havde jeg normalvis 3 timer om ugen.

Er pt. på kandidatstudiet, som er 100% selvstudie hele vejen igennem, hvilket desværre betyder, at mange flytter studie eller dropper helt ud.

Jeg er efterhånden nået til den konklusion, at hvis ikke der sker noget, så ser jeg hellere, at mit studie lukkes helt. Det er måske absurd, men det er jo desværre nok det bedste.

Heldigvis for mig har jeg studierelevant arbejde som én af de få, og har også været i praktik i udlandet - meget få får den mulighed. På arbejdspladsen og i praktikperioderne har jeg lært ALT det, som jeg kan.

Jeg er faktisk rigtig dygtig til selve arbejdet - men føler mig håbløs på studiet. Det er ikke fordi jeg er dum, men det er virkelig svært at gennemføre sådan en uddannelse, når man aldrig ser skyggen af en underviser eller får feedback på opgaver. Man får en karakter, men ingen begrundelse eller hjælp til at forstå de fejl, man begår.

Man lærer hvad der står i bøgerne, men hvem siger at bøgerne altid har ret? Det er svært at være kritisk når man ikke har redskaberne dertil. Ikke alle studier har en 'manual' - mit studie er ét af dem, som simpelthen ikke kan formidles i bøger alene.

Jeg skal nok blive kandidat en dag, og heldigvis for mig har jeg et godt studiejob og udlandspraktik hvert år. Hvis ikke det var for dét, så var jeg virkelig på spanden - for med studiet i baghånden er jeg ikke konkurrencedygtig ifht. kandidater i andre lande. Og vi er desværre et lille studie, hvor der er mange ansøgere pr. job.

Kunne jeg vælge om i dag, så havde jeg nok gjort det, selvom det er dette studie, som jeg virkelig brænder for. Man er nok meget naiv og ung, når man søger ind på universitetet, og regner med at det hele nok skal gå.

Jeg gider på ingen måder høre på hvad en eller anden undersøgelse kommer frem til, så længe dem der skal konkludere noget ikke aner hvad de snakker om.

Man kan ikke sammenligne et naturvidenskabelige fag med et Humanistisk. Det er uladesiggørligt.

På Humaniora er det den højeste vigtighed at du lære at tænke selv og forholde dig kritisk. Det lære du ikke ved at side til en forlæsning eller have tonsvise af undervisning. Det gør man ved at kende et stort matriale, samt diskutere og lære teknikker, betegnelser etc der er brug for i faget

Det sidste blev vi undervist i til hudløshed dengang jeg studerede. Og vi havde 4-8 timer ugentligt.

Klasserne forgik som diskussion og belysning men ikke som en undervisning i gymnasie forstand, det gjaldt ikke at Repatere matrialet, men at forholde sig til det, diskuttere det, perspektiver det etc.

Sagt på en måde de lære dig at tænke selv, hvilket er drastisk anderledes End undervisning der kræser omkring forsøg og forskning. Humaniora handler ikke om at komme frem til et givent resultat

Det handler om at diskuttere, forstå, analysere, perspektivere Og konkludere etc. feks. på Et historisk emne. Der skal altså hverken opfindes en ny medicin, en ny kur, et nyt slags brændstof, eller lære hvordan man producere et givent produkt.

Niels Engelsted

Man har endnu ikke fundet en fuldgod forklaring, men lærere kan ikke erstattes af bøger og internet. Der sker noget i samvær med lærere, også de dårlige. Det er sikkert noget med fælles fokus, der udviklingspsykologisk er en afgørende mekanisme og et antropologisk særkende.

Lidt undervisning skader ikke , men at være helt frisat til egne rammer er som en fis I en hornlygte !
Desuden skal undeviserne/vejlederne være der og vide tilpads meget om de studerende til igen at kunne få dem på rette spor eller råde dem til at give op !

Det er lidt chokerende at høre om nogle af forholdene på visse institutter - jeg gad vide, hvilke institutter og fakulteter, der er tale om.
I gamle dage var nogle fag så små, at der ikke var undervisning hvert år - og andre var ikke i stand til at udbyde fag, så den anbefalede studieordning kunne følges eksamensmæssigt. Det var en del af den måde, universitetet fungerede på, når økonomi, forskning og undervisning skulle gå op i en højere enhed.
Ellers har Mikkel Serup ganske ret: der er væsentlig forskel på humaniora og naturvidenskab.

Asbjørn Ammitzbøll Flügge

Humanistisk basisstudium - en uddannelse fra sofaen.

Vrøvl, Asbjørn William Ammitzbøll Flügge, så er man da vist kommet i et dårligt projekt - og der er jo trods alt det ved et universitetsstudium, at man ligesom må gå ud fra, at folk har en interesse i at nå så langt som muligt. Ellers burde man nok ikke gå på universitetet.